---

BILAG I

Prøveudtagningsmetoder til kontrol af indholdet af mykotoksiner i fødevarer ( 3 )

DEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

A.1.    Almindelige bestemmelser

A.1.1.    Personale

Prøveudtagningen skal foretages af en af medlemsstatens kompetente myndighed udpeget person.

A.1.2.    Materiale til prøveudtagning

Prøveudtagningen skal foretages separat for hvert parti, der skal udtages prøver fra. Store partier skal, i overensstemmelse med de specifikke prøveudtagningsbestemmelser for de forskellige mykotoksiner, opdeles i delpartier, som der skal udtages prøver fra separat.

A.1.3.    Forholdsregler

Der skal under prøveudtagningen og forberedelsen af prøverne træffes forholdsregler for at undgå ændringer, der ville kunne:

Der skal ligeledes træffes alle fornødne foranstaltninger til at garantere sikkerheden for de personer, der udtager prøverne.

A.1.4.    Enkeltprøver

Enkeltprøver skal så vidt muligt udtages forskellige steder i hele partiet eller delpartiet. Afvigelser fra denne fremgangsmåde skal registreres i det register, der er nævnt i del I, punkt A.1.8, i dette bilag.

A.1.5.    Forberedelse af samleprøven

Samleprøven opnås ved at samle enkeltprøverne.

A.1.6.    Replikatprøver

De replikatprøver, der udtages til håndhævelses-, beskyttelses- og referenceformål, skal udtages af den homogeniserede samleprøve, medmindre dette er i modstrid med medlemsstatens forskrifter vedrørende fødevarevirksomhedslederens rettigheder.

A.1.7.    Emballering og forsendelse af prøver

Hver prøve skal anbringes i en ren beholder af inert materiale, der giver tilstrækkelig beskyttelse mod kontaminering og mod beskadigelse under forsendelse. Der skal træffes alle fornødne forholdsregler for at undgå ændringer i prøvens sammensætning under transport eller opbevaring.

A.1.8.    Forsegling og mærkning af prøver

Hver prøve, der udtages til officiel brug, skal forsegles på prøveudtagningsstedet og identificeres i henhold til medlemsstatens forskrifter.

Der skal føres et register over hver enkelt prøveudtagning, således at hvert parti kan identificeres entydigt, med angivelse af dato og sted for prøveudtagningen tillige med eventuelle yderligere oplysninger, som kan være til hjælp for bioanalytikeren.

A.2.    Forskellige typer partier

Fødevarer kan forhandles i løs vægt, containere eller individuelle pakninger som f.eks. sække, poser eller detailsalgs-/enkeltpakninger. Prøveudtagningsmetoden kan anvendes på varer, der markedsføres i løs vægt, containere eller individuelle pakninger som f.eks. sække, poser, detailsalgs-/enkeltpakninger eller enhver anden form.

Uden at det berører de specifikke prøveudtagningsbestemmelser andre steder i dette bilag, skal følgende formel anvendes som rettesnor for beregning af prøveudtagningshyppigheden for partier, der markedsføres i individuelle pakninger som f.eks. sække, poser eller detailsalgs-/enkeltpakninger:

A.3.    Udtagning af prøver af varer med højt volumen/vægt-forhold

Med undtagelse af fødevarer, der er omfattet af del II, punkt L og M, i dette bilag, kan vægtkravene, hvis der er tale om udtagning af prøver af fødevarer med stor volumen i forhold til deres vægt (dvs. volumen (dm3)/vægt (kg) > 5), erstattes af et tilsvarende volumenkrav (dvs. 1 dm3 i stedet for 1 kg).

DEL II

PRØVEUDTAGNINGSMETODER

Denne del indeholder prøveudtagningsmetoderne for følgende kategorier af fødevarer:

A.   PRØVEUDTAGNINGSMETODE FOR KORN, OLIEFRØ BORTSET FRA JORDNØDDER, KORNPRODUKTER OG OLIEFRØPRODUKTER BORTSET FRA JORDNØDDEPRODUKTER

A.1.    Enkeltprøvens vægt

Enkeltprøven skal veje ca. 100 g, medmindre andet er angivet i dette punkt, undtagen hvis der er tale om oliefrø eller kerner af korn, for hvilke det gælder, at 1 000 frø/korn vejer mindre end 10 g (»oliefrø eller kerner af korn med lille partikelstørrelse«).

For sådanne oliefrø eller kerner af korn med lille partikelstørrelse skal enkeltprøven veje ca. 25 g.

Hvis der er tale om partier i detailsalgs-/enkeltpakninger, afhænger enkeltprøvens vægt af detailsalgs-/enkeltpakningens vægt.

Hvis der er tale om detailsalgs-/enkeltpakninger på over 100 g (eller 25 g, hvis der er tale om oliefrø eller kerner af korn med lille partikelstørrelse), vil dette resultere i samleprøver med en større vægt end den, der er foreskrevet i tabel 1 og 2 i punkt A.2. Hvis en enkelt detailsalgs-/enkeltpakning vejer meget mere end (over det dobbelte af) 100 g (eller 25 g, hvis der er tale om oliefrø eller kerner af korn med lille partikelstørrelse), skal der som enkeltprøve udtages 100 g (eller 25 g, hvis der er tale om oliefrø eller kerner af korn med lille partikelstørrelse) fra hver detailsalgs-/enkeltpakning. Dette kan gøres enten i forbindelse med prøveudtagningen eller på laboratoriet.

Hvis den beskrevne prøveudtagningsmetode ville få uacceptable kommercielle konsekvenser som følge af beskadigelse af partiet (grundet emballagetypen, transportmidlet eller andre forhold), kan der dog anvendes en alternativ prøveudtagningsmetode. Dette gælder især for værdifulde produkter, der markedsføres i detailsalgs-/enkeltpakninger på 500 g eller 1 kg; i sådanne tilfælde kan samleprøven bestå af færre enkeltprøver end det antal, der er angivet i tabel 1 og 2, under forudsætning af at samleprøvens vægt svarer til den vægt, der er foreskrevet for samleprøven i disse tabeller.

Hvis den enkelte detailsalgs-/enkeltpakning vejer mindre end 100 g (eller 25 g, hvis der er tale om oliefrø eller kerner af korn med lille partikelstørrelse), og hvis forskellen ikke er særlig stor (dvs. hvis pakningen vejer mindst halvdelen af 100 g/25 g), betragtes én detailsalgs-/enkeltpakning som én enkeltprøve, hvormed samleprøven vil have en lavere vægt end den, der er foreskrevet i tabel 1 og 2. Hvis den enkelte detailsalgs-/enkeltpakning vejer meget mindre end 100 g (eller 25 g, hvis der er tale om oliefrø eller kerner af korn med lille partikelstørrelse), skal én enkeltprøve bestå af to eller flere detailsalgs-/enkeltpakninger, således at man kommer så tæt på de 100 g (eller 25 g, hvis der er tale om oliefrø eller kerner af korn med lille partikelstørrelse) som muligt.

A.2.    Generel oversigt over prøveudtagningsmetoden for korn, oliefrø bortset fra jordnødder, kornprodukter og oliefrøprodukter bortset fra jordnøddeprodukter

A.3.    Prøveudtagningsmetode for korn, oliefrø bortset fra jordnødder, kornprodukter og oliefrøprodukter bortset fra jordnøddeprodukter (partier ≥ 50 ton)

A.4.    Prøveudtagningsmetode for korn, oliefrø bortset fra jordnødder, kornprodukter og oliefrøprodukter bortset fra jordnøddeprodukter (partier < 50 ton)

For partier af korn, oliefrø bortset fra jordnødder, kornprodukter eller oliefrøprodukter bortset fra jordnøddeprodukter på under 50 ton skal der anvendes en prøveudtagningsplan, der afhængigt af partiets vægt omfatter 10-100 enkeltprøver, således at samleprøven vil have en vægt på 1-10 kg (eller 0,25-2,5 kg for oliefrø eller kerner af korn med lille partikelstørrelse). For meget små partier (≤ 0,5 ton) kan antallet af enkeltprøver reduceres, idet samleprøven bestående af alle enkeltprøverne dog også i dette tilfælde skal veje mindst 1 kg (eller 0,25 kg for oliefrø eller kerner af korn med lille partikelstørrelse) og til bestemmelse af forekomst af meldrøjesklerotier mindst 1 kg.

Tallene i tabel 2 skal anvendes til at afgøre, hvor mange enkeltprøver der skal udtages.

A.5.    Prøveudtagning i detailleddet

Udtagning af prøver af fødevarer i detailleddet skal så vidt muligt ske i henhold til prøveudtagningsbestemmelserne i dette punkt (punkt A).

Hvis dette ikke er muligt, kan der anvendes en alternativ prøveudtagningsmetode i detailleddet, under forudsætning af at den sikrer, at samleprøven er tilstrækkeligt repræsentativ, og beskrives og dokumenteres fuldt ud. Samleprøven skal under alle omstændigheder veje mindst 1 kg ( 5 ).

A.6.    Godkendelse af et parti eller et delparti

Kontrol for meldrøjesklerotier

Af samleprøven udtages 2 delprøver på mindst 0,5 kg til undersøgelse. Én af delprøverne undersøges. Hvis resultatet af delprøverne er lig med eller under 50 % (analytisk tærskel) af maksimalgrænseværdien, er prøven compliant ift. maksimalgrænseværdien. Hvis resultatet er over 50 % af maksimalgrænseværdien, skal endnu en delprøve undersøges, og gennemsnittet af resultaterne af de 2 delprøver anvendes til at kontrollere, om maksimalgrænseværdien er overholdt. Følgende resultater skal udledes:

Mykotoksinkontrol

Følgende resultater skal udledes:

B.   PRØVEUDTAGNINGSMETODE FOR TØRRET FRUGT OG HERAF AFLEDTE/FORARBEJDEDE PRODUKTER, UNDTAGEN TØRREDE FIGNER

Denne prøveudtagningsmetode anvendes ved offentlig kontrol af indholdet af mykotoksiner i tørret frugt og heraf afledte/forarbejdede produkter, undtagen tørrede figner og heraf afledte/forarbejdede produkter (del II, punkt C, i dette bilag).

B.1.    Enkeltprøvens vægt

Enkeltprøven skal veje ca. 100 g, medmindre andet er angivet i dette punkt (del II, punkt B).

Hvis der er tale om partier i detailsalgs-/enkeltpakninger, afhænger enkeltprøvens vægt af detailsalgs-/enkeltpakningens vægt.

Hvis der er tale om detailsalgs-/enkeltpakninger på over 100 g, vil dette resultere i samleprøver med en større vægt end den, der er foreskrevet i tabel 1 og 2 i dette punkt (punkt B). Hvis en enkelt detailsalgs-/enkeltpakning vejer meget mere end (over det dobbelte af) 100 g, skal der som enkeltprøve udtages 100 g fra hver detailsalgs-/enkeltpakning. Dette gøres enten i forbindelse med prøveudtagningen eller på laboratoriet. Hvis den beskrevne prøveudtagningsmetode ville få uacceptable kommercielle konsekvenser som følge af beskadigelse af partiet (grundet emballagetypen, transportmidlet eller andre forhold), kan der dog anvendes en alternativ prøveudtagningsmetode. Dette gælder blandt andet for værdifulde produkter, der markedsføres i detailsalgs-/enkeltpakninger på 500 g eller 1 kg; i sådanne tilfælde kan samleprøven bestå af færre enkeltprøver end det antal, der er angivet i tabel 1 og 2 i dette punkt, under forudsætning af at samleprøvens vægt svarer til den vægt, der er foreskrevet for samleprøven i tabel 1 og 2 i punkt B.

Hvis den enkelte detailsalgs-/enkeltpakning vejer mindre end 100 g, og hvis forskellen ikke er særlig stor (dvs. hvis pakningen vejer mindst halvdelen af 100 g), betragtes én detailsalgs-/enkeltpakning som én enkeltprøve, hvormed samleprøven vil have en lavere vægt end den, der er foreskrevet i tabel 1 og 2 i dette punkt. Hvis den enkelte detailsalgs-/enkeltpakning vejer meget mindre end 100 g, skal én enkeltprøve bestå af to eller flere detailsalgs-/enkeltpakninger, således at man kommer så tæt på de 100 g som muligt.

B.2.    Generel oversigt over prøveudtagningsmetoden for tørret frugt og heraf afledte/forarbejdede produkter, undtagen figner

B.3.    Prøveudtagningsmetode for tørret frugt og heraf afledte/forarbejdede produkter (partier ≥ 15 ton), undtagen figner

B.4.    Prøveudtagningsmetode for tørret frugt og heraf afledte/forarbejdede produkter (partier < 15 ton), undtagen figner

For partier af tørret frugt, undtagen figner, på under 15 ton skal der anvendes en prøveudtagningsplan, der afhængigt af partiets vægt omfatter 10-100 enkeltprøver, således at samleprøven har en vægt på 1-10 kg.

Tallene i nedenstående tabel kan anvendes til at afgøre, hvor mange enkeltprøver der skal udtages.

B.5.    Prøveudtagning i detailleddet

Udtagning af prøver af fødevarer i detailleddet skal så vidt muligt ske i henhold til prøveudtagningsbestemmelserne i dette punkt (punkt B).

Hvis dette ikke er muligt, kan der anvendes en alternativ prøveudtagningsmetode i detailleddet, under forudsætning af at den sikrer, at samleprøven er tilstrækkeligt repræsentativ, og beskrives og dokumenteres fuldt ud. Samleprøven skal under alle omstændigheder veje mindst 1 kg ( 6 ).

B.6.    Særlige prøveudtagningsbestemmelser for tørret frugt og heraf afledte/forarbejdede produkter, undtagen tørrede figner, der forhandles i vakuumpakninger

Der skal udtages mindst 25 enkeltprøver fra partier på 15 ton eller derover, således at samleprøven vejer 10 kg, og 25 % af det antal enkeltprøver, der er angivet i tabel 2 i punkt B.4, fra partier på under 15 ton, således at samleprøvens vægt svarer til den vægt, der er foreskrevet for det samlede parti (se tabel 2 i punkt B.4).

B.7.    Godkendelse af et parti eller et delparti

Følgende resultater skal udledes:

C.   PRØVEUDTAGNINGSMETODE FOR TØRREDE FIGNER OG HERAF AFLEDTE/FORARBEJDEDE PRODUKTER

C.1.    Enkeltprøvens vægt

Enkeltprøven skal veje ca. 300 g, medmindre andet er angivet i del II, punkt C.

Hvis der er tale om partier i detailsalgs-/enkeltpakninger, afhænger enkeltprøvens vægt af detailsalgs-/enkeltpakningens vægt.

Hvis der er tale om detailsalgs-/enkeltpakninger på over 300 g, vil dette resultere i samleprøver med en større vægt end den, der er foreskrevet i tabel 1, 2 og 3. Hvis en enkelt detailsalgs-/enkeltpakning vejer meget mere end (over det dobbelte af) 300 g, skal der som enkeltprøve udtages 300 g fra hver detailsalgs-/enkeltpakning. Dette gøres enten i forbindelse med prøveudtagningen eller på laboratoriet. Hvis den beskrevne prøveudtagningsmetode ville få uacceptable kommercielle konsekvenser som følge af beskadigelse af partiet (grundet emballagetypen, transportmidlet eller andre forhold), kan der dog anvendes en alternativ prøveudtagningsmetode. Dette gælder blandt andet for værdifulde produkter, der markedsføres i detailsalgs-/enkeltpakninger på 500 g eller 1 kg; i sådanne tilfælde kan samleprøven bestå af færre enkeltprøver end det antal, der er angivet i tabel 1, 2 og 3, under forudsætning af at samleprøvens vægt svarer til den vægt, der er foreskrevet for samleprøven i tabel 1, 2 og 3.

Hvis den enkelte detailsalgs-/enkeltpakning vejer mindre end 300 g, og hvis forskellen ikke er særlig stor (dvs. hvis pakningen vejer mindst halvdelen af 300 g), betragtes én detailsalgs-/enkeltpakning som én enkeltprøve, hvormed samleprøven vil have en lavere vægt end den, der er foreskrevet i tabel 1, 2 og 3. Hvis den enkelte detailsalgs-/enkeltpakning vejer meget mindre end 300 g, skal én enkeltprøve bestå af to eller flere detailsalgs-/enkeltpakninger, således at man kommer så tæt på de 300 g som muligt.

C.2.    Generel oversigt over prøveudtagningsmetoden for tørrede figner

C.3.    Prøveudtagningsmetode for tørrede figner (partier ≥ 15 ton)

C.4.    Prøveudtagningsmetode for tørrede figner (partier < 15 ton)

Antallet af enkeltprøver afhænger af partiets vægt, idet der dog skal udtages mindst 10 og højst 100 enkeltprøver.

Tallene i tabel 2 nedenfor kan anvendes til at afgøre, hvor mange enkeltprøver der skal udtages, og den efterfølgende opdeling af samleprøven.

C.5.    Prøveudtagningsmetode for afledte/forarbejdede produkter og sammensatte fødevarer

C.5.1.    Afledte/forarbejdede produkter med meget lille partikelstørrelse (ensartet fordeling af mykotoksinkontaminering)

C.5.2.    Andre afledte/forarbejdede produkter med relativt stor partikelstørrelse (uensartet fordeling af mykotoksinkontaminering)

Samme metode for prøveudtagning og godkendelse som for tørrede figner (punkt C.3 og C.4)

C.6.    Prøveudtagning i detailleddet

Udtagning af prøver af fødevarer i detailleddet skal så vidt muligt ske i henhold til prøveudtagningsbestemmelserne i dette punkt (punkt C).

Hvis dette ikke er muligt, kan der anvendes andre effektive prøveudtagningsmetoder i detailleddet, under forudsætning af at de sikrer, at samleprøven er tilstrækkeligt repræsentativ, og beskrives og dokumenteres fuldt ud. Samleprøven skal under alle omstændigheder veje mindst 1 kg ( 7 ).

C.7.    Særlig prøveudtagningsmetode for tørrede figner og heraf afledte/forarbejdede produkter, der forhandles i vakuumpakninger

C.7.1.    Tørrede figner

Der skal udtages mindst 50 enkeltprøver fra partier på 15 ton eller derover, således at samleprøven vejer 30 kg, og 50 % af det antal enkeltprøver, der er angivet i tabel 2, fra partier på under 15 ton, således at samleprøvens vægt svarer til den vægt, der er foreskrevet for det samlede parti (se tabel 2).

C.7.2.    Produkter afledt/forarbejdet af tørrede figner med lille partikelstørrelse

Der skal udtages mindst 25 enkeltprøver fra partier på 50 ton eller derover, således at samleprøven vejer 10 kg, og 25 % af det antal enkeltprøver, der er angivet i tabel 3, fra partier på under 50 ton, således at samleprøvens vægt svarer til den vægt, der er foreskrevet for det samlede parti (se tabel 3).

C.8.    Godkendelse af et parti eller et delparti

Følgende resultater skal udledes:

Tørrede figner:

Hvis samleprøven er på 12 kg eller derunder:

D.   PRØVEUDTAGNINGSMETODE FOR JORDNØDDER, ABRIKOSKERNER, TRÆNØDDER OG TØRREDE KRYDDERIER MED STOR PARTIKELSTØRRELSE OG HERAF AFLEDTE/FORARBEJDEDE PRODUKTER

Denne prøveudtagningsmetode anvendes ved offentlig kontrol af indholdet af mykotoksiner i jordnødder, abrikoskerner, trænødder og tørrede krydderier med stor partikelstørrelse og heraf afledte/forarbejdede produkter. Denne prøveudtagningsmetode anvendes også ved offentlig kontrol af mykotoksinindholdet i krydderier med en relativt stor partikelstørrelse, dvs. en partikelstørrelse som jordnødder eller større, f.eks. muskatnød.

D.1.    Enkeltprøvens vægt

Enkeltprøven skal veje ca. 200 g, medmindre andet er angivet i dette punkt (punkt D).

Hvis der er tale om partier i detailsalgs-/enkeltpakninger, afhænger enkeltprøvens vægt af detailsalgs-/enkeltpakningens vægt.

Hvis der er tale om detailsalgs-/enkeltpakninger på over 200 g, vil dette resultere i samleprøver med en større vægt end den, der er foreskrevet i tabel 1, 2 og 3. Hvis en enkelt detailsalgs-/enkeltpakning vejer meget mere end 200 g, skal der som enkeltprøve udtages 200 g fra hver detailsalgs-/enkeltpakning. Dette gøres enten i forbindelse med prøveudtagningen eller på laboratoriet. Hvis den beskrevne prøveudtagningsmetode ville få uacceptable kommercielle konsekvenser som følge af beskadigelse af partiet (grundet emballagetypen, transportmidlet eller andre forhold), kan der dog anvendes en alternativ prøveudtagningsmetode. Dette gælder blandt andet for værdifulde produkter, der markedsføres i detailsalgs-/enkeltpakninger på 500 g eller 1 kg; i sådanne tilfælde kan samleprøven bestå af færre enkeltprøver end det antal, der er angivet i tabel 1, 2 og 3, under forudsætning af at samleprøvens vægt svarer til den vægt, der er foreskrevet for samleprøven i tabel 1, 2 og 3.

Hvis den enkelte detailsalgs-/enkeltpakning vejer mindre end 200 g, og hvis forskellen ikke er særlig stor (dvs. hvis pakningen vejer mindst halvdelen af 200 g), betragtes én detailsalgs-/enkeltpakning som én enkeltprøve, hvormed samleprøven vil have en lavere vægt end den, der er foreskrevet i tabel 1, 2 og 3. Hvis den enkelte detailsalgs-/enkeltpakning vejer meget mindre end 200 g, skal én enkeltprøve bestå af to eller flere detailsalgs-/enkeltpakninger, således at man kommer så tæt på de 200 g som muligt.

D.2.    Generel oversigt over prøveudtagningsmetoden for jordnødder, abrikoskerner, trænødder og tørrede krydderier med stor partikelstørrelse

D.3.    Prøveudtagningsmetode for jordnødder, abrikoskerner, trænødder og tørrede krydderier med stor partikelstørrelse (partier ≥ 15 ton)

D.4.    Prøveudtagningsmetode for jordnødder, abrikoskerner, trænødder og tørrede krydderier med stor partikelstørrelse (partier < 15 ton)

Antallet af enkeltprøver afhænger af partiets vægt, idet der dog skal udtages mindst 10 og højst 100 enkeltprøver.

Tallene i tabel 2 nedenfor kan anvendes til at afgøre, hvor mange enkeltprøver der skal udtages, og den efterfølgende opdeling af samleprøven.

D.5.    Prøveudtagningsmetode for afledte/forarbejdede produkter, undtagen vegetabilsk olie og sammensatte fødevarer

D.5.1.    Afledte/forarbejdede produkter (bortset fra vegetabilsk olie) med lille partikelstørrelse, dvs. mel og jordnøddesmør (ensartet fordeling af mykotoksinkontaminering), og sammensatte fødevarer

D.5.2.    Afledte/forarbejdede produkter med relativt stor partikelstørrelse (uensartet fordeling af mykotoksinkontaminering) og sammensatte fødevarer

Prøveudtagningsmetode og godkendelse for jordnødder, abrikoskerner, trænødder og krydderier med stor partikelstørrelse (punkt D.3 og D.4).

D.6.    Prøveudtagning i detailleddet

Udtagning af prøver af fødevarer i detailleddet skal så vidt muligt ske i henhold til prøveudtagningsbestemmelserne i dette punkt (punkt D).

Hvis dette ikke er muligt, kan der anvendes andre effektive prøveudtagningsmetoder i detailleddet, under forudsætning af at de sikrer, at samleprøven er tilstrækkeligt repræsentativ, og beskrives og dokumenteres fuldt ud. Samleprøven skal under alle omstændigheder veje mindst 1 kg ( 8 ).

D.7.    Særlig prøveudtagningsmetode for jordnødder, abrikoskerner, trænødder og tørrede krydderier med stor partikelstørrelse og heraf afledte/forarbejdede produkter, der forhandles i vakuumpakninger

D.7.1.    Pistacienødder, jordnødder og paranødder

Der skal udtages mindst 50 enkeltprøver fra partier på 15 ton eller derover, således at samleprøven vejer 20 kg, og 50 % af det antal enkeltprøver, der er angivet i tabel 2, fra partier på under 15 ton, således at samleprøvens vægt svarer til den vægt, der er foreskrevet for det samlede parti (se tabel 2).

D.7.2.    Abrikoskerner, trænødder bortset fra pistacienødder og paranødder samt tørrede krydderier med stor partikelstørrelse

Der skal udtages mindst 25 enkeltprøver fra partier på 15 ton eller derover, således at samleprøven vejer 20 kg, og 25 % af det antal enkeltprøver, der er angivet i tabel 2, fra partier på under 15 ton, således at samleprøvens vægt svarer til den vægt, der er foreskrevet for det samlede parti (se tabel 2).

D.7.3.    Produkter afledt/forarbejdet af jordnødder, abrikoskerner, trænødder og tørrede krydderier med stor partikelstørrelse

Der skal udtages mindst 25 enkeltprøver fra partier på 50 ton eller derover, således at samleprøven vejer 10 kg, og 25 % af det antal enkeltprøver, der er angivet i tabel 3, fra partier på under 50 ton, således at samleprøvens vægt svarer til den vægt, der er foreskrevet for det samlede parti (se tabel 3).

D.8.    Godkendelse af et parti eller et delparti

Jordnødder, abrikoskerner og trænødder, der undergår sortering eller anden fysisk behandling:

Jordnødder, abrikoskerner, trænødder og tørrede krydderier med stor partikelstørrelse, der markedsføres til den endelige forbruger eller til anvendelse som ingrediens i fødevarer

Hvis samleprøven er på 12 kg eller derunder:

E.   PRØVEUDTAGNINGSMETODE FOR TØRREDE KRYDDERIER, UNDTAGEN TØRREDE KRYDDERIER MED STOR PARTIKELSTØRRELSE OG KRYDDERIER I PULVERFORM

Denne prøveudtagningsmetode anvendes ved offentlig kontrol af indholdet af mykotoksiner i krydderier. Til tørrede krydderier med en relativt stor partikelstørrelse, dvs. en partikelstørrelse jordnødder eller større, f.eks. muskatnød, med uensartet fordeling af mykotoksinkontaminering, anvendes dog den prøveudtagningsmetode, der er beskrevet i punkt D i dette bilag. Til krydderier i pulverform anvendes den prøveudtagningsmetode, der er beskrevet i punkt M i dette bilag.

E.1.    Enkeltprøvens vægt

Enkeltprøven skal veje ca. 100 g, medmindre andet er angivet i dette punkt (punkt E).

Hvis der er tale om partier i detailsalgs-/enkeltpakninger, afhænger enkeltprøvens vægt af detailsalgs-/enkeltpakningens vægt.

Hvis der er tale om detailsalgs-/enkeltpakninger på > 100 g, vil dette resultere i samleprøver med en større vægt end den, der er foreskrevet i tabel 1 og 2. Hvis en enkelt detailsalgs-/enkeltpakning vejer >> 100 g, skal der som enkeltprøve udtages 100 g fra hver detailsalgs-/enkeltpakning. Dette gøres enten i forbindelse med prøveudtagningen eller på laboratoriet. Hvis den beskrevne prøveudtagningsmetode ville få uacceptable kommercielle konsekvenser som følge af beskadigelse af partiet (grundet emballagetypen, transportmidlet eller andre forhold), kan der dog anvendes en alternativ prøveudtagningsmetode. Dette gælder blandt andet for værdifulde produkter, der markedsføres i detailsalgs-/enkeltpakninger på 500 g eller 1 kg; i sådanne tilfælde kan samleprøven bestå af færre enkeltprøver end det antal, der er angivet i tabel 1 og 2, under forudsætning af at samleprøvens vægt svarer til den vægt, der er foreskrevet for samleprøven i tabel 1 og 2.

Hvis den enkelte detailsalgs-/enkeltpakning vejer mindre end 100 g, og hvis forskellen ikke er særlig stor (dvs. hvis pakningen vejer mindst halvdelen af 100 g), betragtes én detailsalgs-/enkeltpakning som én enkeltprøve, hvormed samleprøven vil have en lavere vægt end den, der er foreskrevet i tabel 1 og 2. Hvis den enkelte detailsalgs-/enkeltpakning vejer meget mindre end 100 g, skal én enkeltprøve bestå af to eller flere detailsalgs-/enkeltpakninger, således at man kommer så tæt på de 100 g som muligt.

E.2.    Generel oversigt over prøveudtagningsmetoden for tørrede krydderier, undtagen tørrede krydderier med stor partikelstørrelse og krydderier i pulverform

E.3.    Prøveudtagningsmetode for tørrede krydderier, undtagen tørrede krydderier med stor partikelstørrelse og krydderier i pulverform (partier ≥ 15 ton)

E.4.    Prøveudtagningsmetode for tørrede krydderier, undtagen tørrede krydderier med stor partikelstørrelse og krydderier i pulverform (partier < 15 ton)

For partier af tørrede krydderier på under 15 ton skal der anvendes en prøveudtagningsplan, der afhængigt af partiets vægt omfatter 5-100 enkeltprøver, således at samleprøven har en vægt på 0,5-10 kg.

Tallene i tabel 2 nedenfor kan anvendes til at afgøre, hvor mange enkeltprøver der skal udtages.

E.5.    Prøveudtagning i detailleddet

Udtagning af prøver af fødevarer i detailleddet skal så vidt muligt ske i henhold til prøveudtagningsbestemmelserne i dette punkt (punkt E).

Hvis dette ikke er muligt, kan der anvendes en alternativ prøveudtagningsmetode i detailleddet, under forudsætning af at den sikrer, at samleprøven er tilstrækkeligt repræsentativ, og beskrives og dokumenteres fuldt ud. Samleprøven skal under alle omstændigheder veje mindst 0,5 kg ( 9 ).

E.6.    Særlig prøveudtagningsmetode for tørrede krydderier, undtagen tørrede krydderier med stor partikelstørrelse og krydderier i pulverform, der forhandles i vakuumpakninger

Der skal udtages mindst 25 enkeltprøver fra partier på 15 ton eller derover, således at samleprøven vejer 10 kg, og 25 % af det antal enkeltprøver, der er angivet i tabel 2, fra partier på under 15 ton, således at samleprøvens vægt svarer til den vægt, der er foreskrevet for det samlede parti (se tabel 2).

E.7.    Godkendelse af et parti eller et delparti

F.   PRØVEUDTAGNINGSMETODE FOR MÆLK OG MÆLKEPRODUKTER MODERMÆLKSERSTATNINGER, TILSKUDSBLANDINGER, FØDEVARER TIL SÆRLIGE MEDICINSKE FORMÅL BESTEMT TIL SPÆDBØRN OG SMÅBØRN SAMT TILSKUDSDRIKKE TIL SMÅBØRN

F.1.    Prøveudtagningsmetode for mælk, mælkeprodukter, modermælkserstatninger, tilskudsblandinger, fødevarer til særlige medicinske formål bestemt til spædbørn og småbørn samt tilskudsdrikke til småbørn

Samleprøven skal være på mindst 1 kg eller 1 liter, medmindre dette ikke lader sig gøre, f.eks. hvis prøven består af én flaske.

Minimumsantallet af enkeltprøver, der skal udtages fra partiet, er angivet i tabel 1. Antallet af enkeltprøver afhænger af, hvilken form de pågældende produkter normalt forhandles i. For så vidt angår flydende produkter i løs vægt skal partiet blandes så grundigt som muligt, enten manuelt eller mekanisk, uden at det påvirker produktets kvalitet, umiddelbart inden prøveudtagningen. I dette tilfælde så fald kan det antages, at forekommende mykotoksiner er fordelt ensartet i et givet parti. Det er derfor tilstrækkeligt at udtage tre enkeltprøver fra et parti, som tilsammen udgør samleprøven.

Enkeltprøverne, som typisk vil være en flaske eller en pakning, skal have nogenlunde samme vægt. En enkeltprøve skal veje mindst 100 g, således at samleprøven har en vægt på mindst 1 kg eller 1 liter. Afvigelser fra denne metode skal registreres i det skema, der er nævnt i del I, punkt A.1.8, i dette bilag.

F.2.    Prøveudtagning i detailleddet

Udtagning af prøver af fødevarer i detailleddet skal så vidt muligt ske i henhold til prøveudtagningsbestemmelserne i dette punkt (punkt F).

Hvis dette ikke er muligt, kan der anvendes en alternativ prøveudtagningsmetode i detailleddet, under forudsætning af at den sikrer, at samleprøven er tilstrækkeligt repræsentativ, og beskrives og dokumenteres fuldt ud ( 10 ).

F.3.    Godkendelse af et parti eller et delparti

G.   PRØVEUDTAGNINGSMETODE FOR KAFFE, KAFFEPRODUKTER, KAKAO, KAKAOPRODUKTER, LAKRIDSROD OG LAKRIDSPRODUKTER

Denne prøveudtagningsmetode anvendes ved offentlig kontrol af indholdet af mykotoksiner i kaffe, kaffeprodukter, kakao, kakaoprodukter, lakridsrod og lakridsprodukter. For så vidt angår kaffe, kaffeprodukter, kakao og kakaoprodukter anvendes den prøveudtagningsmetode, der er beskrevet i dette punkt (punkt G), til faste (tørrede) produkter. Til drikkevarer (flydende) anvendes den prøveudtagningsmetode, der er beskrevet i punkt H.

G.1.    Enkeltprøvens vægt

Enkeltprøven skal veje ca. 100 g, medmindre andet er angivet i dette punkt (punkt G).

Hvis der er tale om partier i detailsalgs-/enkeltpakninger, afhænger enkeltprøvens vægt af detailsalgs-/enkeltpakningens vægt.

Hvis der er tale om detailsalgs-/enkeltpakninger på over 100 g, vil dette resultere i samleprøver med en større vægt end den, der er foreskrevet i tabel 1 og 2. Hvis en enkelt detailsalgs-/enkeltpakning vejer meget mere end 100 g, skal der som enkeltprøve udtages 100 g fra hver detailsalgs-/enkeltpakning. Dette gøres enten i forbindelse med prøveudtagningen eller på laboratoriet. Hvis den beskrevne prøveudtagningsmetode ville få uacceptable kommercielle konsekvenser som følge af beskadigelse af partiet (grundet emballagetypen, transportmidlet eller andre forhold), kan der dog anvendes en alternativ prøveudtagningsmetode. Dette gælder blandt andet for værdifulde produkter, der markedsføres i detailsalgs-/enkeltpakninger på 500 g eller 1 kg; i sådanne tilfælde kan samleprøven bestå af færre enkeltprøver end det antal, der er angivet i tabel 1 og 2, under forudsætning af at samleprøvens vægt svarer til den vægt, der er foreskrevet for samleprøven i tabel 1 og 2.

Hvis den enkelte detailsalgs-/enkeltpakning vejer mindre end 100 g, og hvis forskellen ikke er særlig stor (dvs. hvis pakningen vejer mindst halvdelen af 100 g), betragtes én detailsalgs-/enkeltpakning som én enkeltprøve, hvormed samleprøven vil have en lavere vægt end den, der er foreskrevet i tabel 1 og 2. Hvis den enkelte detailsalgs-/enkeltpakning vejer meget mindre end 100 g, skal én enkeltprøve bestå af to eller flere detailsalgs-/enkeltpakninger, således at man kommer så tæt på de 100 g som muligt.

G.2.    Generel oversigt over prøveudtagningsmetoden for kaffe, kaffeprodukter, kakao, kakaoprodukter, lakridsrod og lakridsprodukter

G.3.    Prøveudtagningsmetode for kaffe, kaffeprodukter, kakao, kakaoprodukter, lakridsrod og lakridsprodukter (partier ≥ 15 ton)

G.4.    Prøveudtagningsmetode for kaffe, kaffeprodukter, kakao, kakaoprodukter, lakridsrod og lakridsprodukter (partier < 15 ton)

For partier af kaffe, kaffeprodukter, kakao, kakaoprodukter, lakridsrod og lakridsprodukter på under 15 ton skal der anvendes en prøveudtagningsplan, der afhængigt af partiets vægt omfatter 10-100 enkeltprøver, således at samleprøven har en vægt på 1-10 kg.

Tallene i tabel 2 nedenfor kan anvendes til at afgøre, hvor mange enkeltprøver der skal udtages.

G.5.    Prøveudtagningsmetode for kaffe, kaffeprodukter, kakao, kakaoprodukter, lakridsrod og lakridsprodukter, der forhandles i vakuumpakninger

Der skal udtages mindst 25 enkeltprøver fra partier på 15 ton eller derover, således at samleprøven vejer 10 kg, og 25 % af det antal enkeltprøver, der er angivet i tabel 2, fra partier på under 15 ton, således at samleprøvens vægt svarer til den vægt, der er foreskrevet for det samlede parti (se tabel 2).

G.6.    Prøveudtagning i detailleddet

Udtagning af prøver af fødevarer i detailleddet skal så vidt muligt ske i henhold til prøveudtagningsbestemmelserne i dette punkt (punkt G).

Hvis dette ikke er muligt, kan der anvendes en alternativ prøveudtagningsmetode i detailleddet, under forudsætning af at den sikrer, at samleprøven er tilstrækkeligt repræsentativ, og beskrives og dokumenteres fuldt ud. Samleprøven skal under alle omstændigheder veje mindst 1 kg ( 11 ).

G.7.    Godkendelse af et parti eller et delparti

H.   PRØVEUDTAGNINGSMETODE FOR DRIKKEVARER

Denne prøveudtagningsmetode anvendes ved offentlig kontrol af indholdet af mykotoksiner i drikkevarer, undtagen mælk.

H.1.    Prøveudtagningsmetode

Samleprøven skal være på mindst 1 liter, medmindre dette ikke lader sig gøre, f.eks. hvis prøven består af én flaske.

Minimumsantallet af enkeltprøver, der skal udtages fra partiet, er angivet i tabel 1. Antallet af enkeltprøver afhænger af, hvilken form de pågældende produkter normalt forhandles i. For så vidt angår flydende produkter i løs vægt skal partiet blandes så grundigt som muligt, enten manuelt eller mekanisk, uden at det påvirker produktets kvalitet, umiddelbart inden prøveudtagningen. I så fald kan det antages, at forekommende mykotoksiner er fordelt ensartet i et givet parti. Det er derfor tilstrækkeligt at udtage tre enkeltprøver fra et parti, som tilsammen udgør samleprøven.

Enkeltprøverne, som typisk vil være en flaske eller en pakning, skal have nogenlunde samme volumen. En enkeltprøve skal have et volumen på mindst 100 milliliter, således at samleprøven har en vægt på ca. 1 kg. Afvigelser fra denne metode skal registreres i det skema, der er nævnt i del I, punkt A.1.8, i dette bilag.

H.2.    Prøveudtagning i detailleddet

Udtagning af prøver af fødevarer i detailleddet skal så vidt muligt ske i henhold til prøveudtagningsbestemmelserne i dette punkt (punkt H) ( 12 ).

Hvis dette ikke er muligt, kan der anvendes en alternativ prøveudtagningsmetode i detailleddet, under forudsætning af at den sikrer, at samleprøven er tilstrækkeligt repræsentativ, og beskrives og dokumenteres fuldt ud.

H.3.    Godkendelse af et parti eller et delparti

I.   PRØVEUDTAGNINGSMETODE FOR FASTE FORARBEJDEDE FRUGT- OG GRØNTSAGSPRODUKTER

Denne prøveudtagningsmetode anvendes ved offentlig kontrol af indholdet af mykotoksiner i faste forarbejdede frugt- og grøntsagsprodukter (undtagen forarbejdede produkter af tørret frugt, som er omfattet af punkt B og C i dette bilag), herunder faste forarbejdede frugt- og grøntsagsprodukter til spædbørn og småbørn.

I.1.    Prøveudtagningsmetode

Samleprøven skal være på mindst 1 kg, medmindre det ikke lader sig gøre, f.eks. hvis prøven består af en enkelt pakning.

Minimumsantallet af enkeltprøver, der skal udtages fra partiet, er angivet i tabel 1.

Enkeltprøverne skal have nogenlunde samme vægt. En enkeltprøve skal veje mindst 100 g, således at samleprøven har en vægt på mindst 1 kg. Afvigelser fra denne metode skal registreres i det skema, der er nævnt i del I, punkt A.1.8, i dette bilag.

Hvis partiet består af enkeltpakninger, skal der for at danne samleprøven udtages det antal pakninger, der er angivet i tabel 2.

I.2.    Prøveudtagning i detailleddet

Udtagning af prøver af fødevarer i detailleddet skal så vidt muligt ske i henhold til prøveudtagningsbestemmelserne i dette punkt (punkt I).

Hvis dette ikke er muligt, kan der anvendes en alternativ prøveudtagningsmetode i detailleddet, under forudsætning af at den sikrer, at samleprøven er tilstrækkeligt repræsentativ, og beskrives og dokumenteres fuldt ud ( 13 ).

I.3.    Godkendelse af et parti eller et delparti

J.   PRØVEUDTAGNINGSMETODE FOR BABYMAD OG FORARBEJDEDE FØDEVARER BASERET PÅ CEREALIER TIL SPÆDBØRN OG SMÅBØRN

Denne prøveudtagningsmetode anvendes ved offentlig kontrol af indholdet af mykotoksiner i babymad og forarbejdede fødevarer baseret på cerealier til spædbørn og småbørn, undtagen drikkevarer som omhandlet i punkt H og faste forarbejdede frugt- og grøntsagsprodukter som omhandlet i punkt I i dette bilag.

J.1.    Prøveudtagningsmetode

J.2.    Prøveudtagning i detailleddet

Udtagning af prøver af fødevarer i detailleddet skal så vidt muligt ske i henhold til prøveudtagningsbestemmelserne i dette punkt (punkt J).

Hvis dette ikke er muligt, kan der anvendes en alternativ prøveudtagningsmetode i detailleddet, under forudsætning af at den sikrer, at samleprøven er tilstrækkeligt repræsentativ, og beskrives og dokumenteres fuldt ud ( 14 ).

J.3.    Godkendelse af et parti eller et delparti

K.   PRØVEUDTAGNINGSMETODE FOR VEGETABILSKE OLIER

K.1.    Prøveudtagningsmetode for vegetabilske olier

K.2.    Prøveudtagningsmetode for vegetabilske olier i detailleddet

Udtagning af prøver af fødevarer i detailleddet skal så vidt muligt ske i henhold til prøveudtagningsbestemmelserne i dette punkt (punkt K).

Hvis dette ikke er muligt, kan der anvendes andre effektive prøveudtagningsmetoder i detailleddet, under forudsætning af at de sikrer, at samleprøven er tilstrækkeligt repræsentativ, og beskrives og dokumenteres fuldt ud. Samleprøven skal under alle omstændigheder veje mindst 1 kg.

K.3.    Godkendelse af et parti eller et delparti

L.   PRØVEUDTAGNINGSMETODE FOR KOSTTILSKUD, POLLEN OG POLLENPRODUKTER

L.1.    Enkeltprøvens vægt og prøveudtagningsmetode

Prøveudtagningsproceduren for kosttilskud, pollen og pollenprodukter som kapsler/piller er baseret på detailsalgs-/enkeltpakninger, der normalt indeholder 30-120 kapsler/piller pr. detail-/enkeltpakning

L.2.    Prøveudtagning i detailleddet

Udtagning af prøver af kosttilskud, pollen og pollenprodukter i detailleddet skal så vidt muligt ske i henhold til prøveudtagningsbestemmelserne i dette punkt (punkt L).

Hvis dette ikke er muligt, kan der anvendes en alternativ prøveudtagningsmetode i detailleddet, under forudsætning af at den sikrer, at samleprøven er tilstrækkeligt repræsentativ, og beskrives og dokumenteres fuldt ud. Samleprøven skal under alle omstændigheder veje mindst 0,05 kg.

L.3.    Godkendelse af et parti

▼M1

M.   PRØVEUDTAGNINGSMETODE FOR TØRREDE URTER, URTEUDTRÆK (TØRRET PRODUKT), TE (TØRRET PRODUKT) OG KRYDDERIER I PULVERFORM

M.1.    Enkeltprøvens vægt

Enkeltprøven skal veje ca. 80 g, medmindre andet er angivet i dette punkt (punkt M).

Hvis der er tale om partier i detailsalgs-/enkeltpakninger, afhænger enkeltprøvens vægt af detailsalgs-/enkeltpakningens vægt.

Hvis der er tale om detailsalgs-/enkeltpakninger på > 80 g, vil dette resultere i samleprøver med en større vægt end den, der er foreskrevet i tabel 1 og 2. Hvis en enkelt detailsalgs-/enkeltpakning vejer >> 80 g, skal der som enkeltprøve udtages 80 g fra hver detailsalgs-/enkeltpakning. Dette gøres enten i forbindelse med prøveudtagningen eller på laboratoriet. Hvis den beskrevne prøveudtagningsmetode ville få uacceptable kommercielle konsekvenser som følge af beskadigelse af partiet (grundet emballagetypen, transportmidlet eller andre forhold), kan der dog anvendes en alternativ prøveudtagningsmetode. Dette gælder blandt andet for værdifulde produkter, der markedsføres i detailsalgs-/enkeltpakninger på 500 g eller 1 kg; i sådanne tilfælde kan samleprøven bestå af færre enkeltprøver end det antal, der er angivet i tabel 1 og 2, under forudsætning af at samleprøvens vægt svarer til den vægt, der er foreskrevet for samleprøven i tabel 1 og 2.

Hvis den enkelte detailsalgs-/enkeltpakning vejer mindre end 80 g, og hvis forskellen er lille (dvs. hvis pakningen vejer mindst halvdelen af 80 g), betragtes én detailsalgs-/enkeltpakning som én enkeltprøve, hvormed samleprøven vil have en lavere vægt end den, der er foreskrevet i tabel 1 og 2. Hvis den enkelte detailsalgs-/enkeltpakning vejer meget mindre end 80 g, skal én enkeltprøve bestå af to eller flere detailsalgs-/enkeltpakninger, således at man kommer så tæt på de 80 g som muligt.

M.2.    Opdeling af partier i delpartier med henblik på prøveudtagning af tørrede urter, urteudtræk (tørret produkt), te (tørret produkt) og krydderier i pulverform

M.3.    Prøveudtagningsmetode for tørrede urter, urteudtræk (tørret produkt), te (tørret produkt) og krydderier i pulverform (partier ≥ 15 ton)

Hvis delpartiet kan udskilles fysisk, skal hvert parti opdeles i delpartier efter tabel 1. Da partiets vægt ikke altid er et nøjagtigt multiplum af delpartiernes vægt, kan delpartiets vægt overstige den angivne vægt, dog højst med 20 %.

Prøveudtagningen skal foretages separat for hvert enkelt delparti.

Der skal udtages 50 enkeltprøver. Samleprøven skal veje 4,0 kg.

Hvis det ikke er muligt at anvende den ovenfor beskrevne prøveudtagningsmetode på grund af uacceptable kommercielle konsekvenser af en beskadigelse af partiet (grundet emballagetypen, transportmidlet eller andre forhold), kan der anvendes en alternativ prøveudtagningsmetode, under forudsætning af at denne er så repræsentativ som muligt og beskrives og dokumenteres fuldt ud.

M.4.    Prøveudtagningsmetode for tørrede urter, urteudtræk (tørret produkt), te (tørret produkt) og krydderier i pulverform (partier < 15 ton)

For partier af tørrede urter, urteudtræk (tørret produkt), te (tørret produkt) eller krydderier i pulverform på under 15 ton skal der anvendes en prøveudtagningsplan, der afhængigt af partiets vægt omfatter 3-50 enkeltprøver, således at samleprøven har en vægt på 0,2-4,0 kg.

Tallene i tabel 2 nedenfor kan anvendes til at afgøre, hvor mange enkeltprøver der skal udtages.

M.5.    Prøveudtagning i detailleddet

Udtagning af prøver af fødevarer i detailleddet skal så vidt muligt ske i henhold til prøveudtagningsbestemmelserne i dette punkt (punkt M).

Hvis dette ikke er muligt, kan der anvendes en alternativ prøveudtagningsmetode i detailleddet, under forudsætning af at den sikrer, at samleprøven er tilstrækkeligt repræsentativ, og beskrives og dokumenteres fuldt ud. Samleprøven skal under alle omstændigheder veje mindst 0,2 kg.

M.6.    Prøveudtagning af kosttilskud, der indeholder tørrede urter i løs vægt, inden de emballeres i detailsalgs-/enkeltpakninger til den endelige forbruger

Ved udtagning af prøver af kosttilskud, der indeholder tørrede urter i løs vægt, inden de emballeres i detailsalgs-/enkeltpakninger, finder prøveudtagningsbestemmelserne i dette punkt (punkt M) anvendelse og anvendes på grundlag af vægten af indholdet af tørrede urter i løs vægt i kosttilskud.

M.7.    Godkendelse af et parti eller et delparti

Godkendelse: Hvis laboratorieprøven overholder maksimalgrænseværdien, idet der tages hensyn til korrektion for genfinding og analyseusikkerheden.

Afvisning: Hvis laboratorieprøven uden tvivl overskrider maksimalgrænseværdien, idet der tages hensyn til korrektion for genfinding og analyseusikkerheden. Dette er tilfældet, når analyseresultatet (korrigeret for genfinding, hvis det er relevant) minus den ekspanderede måleusikkerhed, der er forbundet med analysen, ligger over maksimalgrænseværdien.

▼B

N.   PRØVEUDTAGNINGSMETODE FOR MEGET STORE PARTIER ELLER PARTIER, DER OPBEVARES ELLER TRANSPORTERES PÅ EN SÅDAN MÅDE, AT PRØVEUDTAGNING I HELE PARTIET IKKE ER MULIG

N.1.    Generelle principper

Hvis måden at transportere eller opbevare et parti på forhindrer, at der kan udtages enkeltprøver i hele partiet, skal udtagningen af prøver fra det pågældende parti foretages, mens partiet er i flow (dynamisk prøveudtagning).

Hvad angår store lagerbygninger, der er bestemt til oplagring af fødevarer, skal virksomhedslederne opfordres til at installere udstyr i lagerbygningerne, der (automatisk) foretager prøveudtagning i hele det oplagrede parti.

Ved anvendelse af en prøveudtagningsprocedure som beskrevet i punkt N skal fødevarevirksomhedslederen eller dennes repræsentant underrettes om prøveudtagningsproceduren. Hvis fødevarevirksomhedslederen eller dennes repræsentant anfægter prøveudtagningsproceduren, skal fødevarevirksomhedslederen eller dennes repræsentant give den kompetente myndighed mulighed for at udtage prøver i hele det pågældende parti for vedkommendes egen regning.

Prøveudtagning fra en portion af partiet er tilladt på den betingelse, at mængden af den portion, der udtages prøver fra, udgør mindst 10 % af det parti, der skal udtages prøver fra. Hvis der er udtaget en prøve fra en portion af et fødevareparti af samme klasse eller betegnelse, og det konstateres, at denne portion ikke opfylder EU-kravene, antages det, at det samme gør sig gældende for hele partiet, medmindre en yderligere indgående undersøgelse viser, at der ikke er dokumentation for, at resten af paritet ikke opfylder kravene.

De relevante prøveudtagningsbestemmelser om bl.a. enkeltprøvens vægt er indeholdt i de øvrige punkter i dette bilag og gælder for udtagning af prøver fra meget store partier eller partier, der opbevares eller transporteres på en sådan måde, at prøveudtagning i hele partiet ikke er mulig.

N.2.    Antal enkeltprøver, der skal udtages fra meget store partier

Ved udtagning af prøver fra store portioner (> 500 ton) er antallet af enkeltprøver, der skal udtages = 100 enkeltprøver + kvadratroden af antal ton. Hvis partiet vejer mindre end 1 500 ton og kan opdeles i delpartier i overensstemmelse med tabel 1 i punkt A, og delpartierne kan adskilles fysisk, skal der dog udtages det antal enkeltprøver, der er angivet i punkt A.

N.3.    Store partier, der transporteres med skib

N.3.1.    Dynamisk udtagning af prøver fra store partier, der transporteres med skib

Udtagning af prøver fra store partier i skibe foretages bedst, mens produktet er i flow (dynamisk prøveudtagning).

Prøveudtagningen skal foretages pr. lastrum (enhed, der fysisk kan adskilles). Lastrummene tømmes dog delvis et efter et, hvorfor den oprindelige fysiske adskillelse ikke længere eksisterer, når overførslen til lagerfaciliteterne har fundet sted. Derfor kan prøveudtagningen foretages på baggrund af den oprindelige fysiske adskillelse eller på baggrund af adskillelsen efter overførslen til lagerfaciliteterne.

Losningen af et skib kan vare flere dage. Normalt skal prøveudtagningen gennemføres med regelmæssige mellemrum under hele losningens varighed. Det er dog ikke altid muligt eller hensigtsmæssigt, at en officiel inspektør er til stede under hele lossearbejdet, når der udtages prøver. Af den grund er det tilladt at foretage prøveudtagningen fra en portion af partiet (den portion, der udtages prøver fra). Antallet af enkeltprøver bestemmes ud fra størrelsen af den portion, der udtages prøver fra.

Selv hvis den officielle prøve udtages automatisk, skal der være en inspektør til stede. Såfremt den automatiske prøveudtagning gennemføres med forudindstillede parametre, som ikke kan ændres under prøveudtagningen, og enkeltprøverne indsamles i en forseglet beholder, der forhindrer svig, er inspektørens tilstedeværelse kun påkrævet ved påbegyndelsen af prøveudtagningen, hver gang prøvebeholderen skal udskiftes, samt ved prøveudtagningens afslutning.

N.3.2.    Udtagning af prøver fra partier, der transporteres med skib, ved statisk prøveudtagning

Hvis prøveudtagningen udføres statisk, skal den samme fremgangsmåde som den, der gælder for lagerfaciliteter (siloer), der er tilgængelige ovenfra (jf. punkt N.5.1.), anvendes.

Prøveudtagningen gennemføres på den tilgængelige del (ovenfra) af partiet/lastrummet. Antallet af enkeltprøver bestemmes ud fra størrelsen af den portion, der udtages prøver fra.

N.4.    Udtagning af prøver fra store partier oplagret i lagerbygninger

Prøveudtagningen gennemføres på den tilgængelige del af partiet. Antallet af enkeltprøver bestemmes ud fra størrelsen af den portion, der udtages prøver fra.

N.5.    Prøveudtagning fra lagerfaciliteter (siloer)

N.5.1.    Prøveudtagning fra siloer, der er (let) tilgængelige ovenfra

Prøveudtagningen gennemføres på den tilgængelige del af partiet. Antallet af enkeltprøver bestemmes ud fra størrelsen af den portion, der udtages prøver fra.

N.5.2.    Prøveudtagning fra siloer, der ikke er tilgængelige ovenfra (lukkede siloer)

N.5.2.1.    Siloer, der ikke er tilgængelige ovenfra (lukkede siloer), med en individuel størrelse på > 100 ton

Der kan ikke udtages statiske prøver af fødevarer, der er oplagret i sådanne siloer. Hvis der skal udtages prøver af fødevarer i en sådan silo, og det ikke er muligt at flytte partiet, skal der derfor træffes aftale med virksomhedslederen om, at vedkommende informerer inspektøren om, hvornår den pågældende silo helt eller delvis vil blive tømt, så der kan udtages prøver, mens fødevarerne er i flow.

N.5.2.2.    Siloer, der ikke er tilgængelige ovenfra (lukkede siloer), med en individuel størrelse på < 100 ton

Modsat bestemmelsen i punkt N.1 (den portion, der udtages prøver fra, skal udgøre mindst 10 %) indebærer prøveudtagningsproceduren her, at en mængde på 50-100 kg overføres til en beholder, hvorfra prøven udtages. Størrelsen af samleprøven skal svare til hele partiet, og antallet af enkeltprøver skal beregnes ud fra den mængde fødevarer, der overføres fra siloen til beholderen med henblik på prøveudtagning.

N.6.    Udtagning af prøver af uemballerede fødevarer i store lukkede containere

Der kan som regel kun udtages prøver fra sådanne partier, når containerne aflæsses. I visse tilfælde er det ikke muligt at aflæsse containerne på import- eller kontrolstedet, og prøveudtagningen bør derfor gennemføres, når de pågældende containere aflæsses. Virksomhedslederen skal informere inspektøren om, hvor og hvornår containerne vil blive aflæsset, så inspektøren har mulighed for at være til stede.

---

BILAG II

Kriterier vedrørende forberedelse af prøver og analysemetoder, der anvendes til kontrol af indholdet af mykotoksiner i fødevarer

1.   INDLEDNING

1.1.    Forholdsregler

Da fordelingen af mykotoksiner generelt er uensartet, skal prøverne forberedes — og navnlig homogeniseres — med største omhu.

Hvis det er laboratoriet, der foretager homogeniseringen, skal hele prøven, som laboratoriet har modtaget den, homogeniseres.

Ved aflatoksinanalyse skal dagslys så vidt muligt undgås under proceduren, da der sker en gradvis nedbrydning af aflatoksin under påvirkning af ultraviolet lys.

1.2.    Beregning af den forholdsmæssige andel af hele nødders/oliefrøs skal og kerne (jordnødder osv.)

De maksimalgrænseværdier, der er fastsat i forordning (EU) 2023/915, gælder for den spiselige del. Mykotoksinindholdet i den spiselige del kan bestemmes som følger:

Der udtages ca. 100 hele nødder/oliefrø fra partiet som stikprøver, eller prøverne lægges til side fra hver enkelt samleprøve. Forholdet kan for hver laboratorieprøve bestemmes, ved at de hele nødder/oliefrø vejes og derefter afskalles, efterfulgt af en ny vejning af henholdsvis skaller og kerner.

Forholdet mellem skaller og nødder kan dog fastslås af laboratoriet ud fra et vist antal prøver og indgå i grundlaget for efterfølgende analyser. Hvis det konstateres, at en maksimalgrænseværdi er overskredet i en bestemt laboratorieprøve, skal forholdet dog bestemmes for denne prøves vedkommende ved anvendelse af de ca. 100 nødder/oliefrø, der er taget fra.

2.   BEHANDLING AF PRØVEN PÅ LABORATORIET EFTER MODTAGELSEN

Hver laboratorieprøve — undtagen prøver til kontrol af forekomst af meldrøjesklerotier — skal blandes grundigt efter en metode, herunder om nødvendigt formaling, for hvilken det er godtgjort, at den resulterer i fuldstændig homogenisering.

Hvis laboratorieprøven skal analyseres med henblik på kontrol af forekomst af meldrøjesklerotier og mykotoksiner, udtages den del af prøven, der anvendes til bestemmelse af meldrøjesklerotier, fra laboratorieprøven, inden laboratorieprøven formales.

Hvis maksimalgrænseværdien gælder for tørstoffet, skal produktets tørstofindhold bestemmes i en del af den homogeniserede prøve efter en metode, for hvilken det er godtgjort, at den gør det muligt at bestemme tørstofindholdet nøjagtigt.

3.   REPLIKATPRØVER

De replikatprøver, der udtages til håndhævelses-, beskyttelses- og referenceformål, skal udtages af den homogeniserede samleprøve, medmindre dette er i modstrid med medlemsstatens forskrifter vedrørende fødevarevirksomhedslederens rettigheder.

4.   ANALYSEMETODE, DER SKAL ANVENDES AF LABORATORIET, OG KRAV TIL LABORATORIEKONTROL

4.1.    Generelle krav

De verifikationsanalysemetoder, der anvendes til fødevarekontrol, skal opfylde kriterierne i punkt 1 og 2 i bilag III til forordning (EU) 2017/625.

Metodens korrekthed skal så vidt muligt verificeres ved analyse af certificeret referencemateriale og/eller vellykket deltagelse i præstationsprøvninger med jævne mellemrum.

4.2.    Særlige krav

4.2.1.    Særlige krav til verifikationsmetoder

4.2.1.1.   Kriterier for ydeevne

For verifikationsmetoder gælder følgende kriterier for ydeevne:

Genfinding: Den gennemsnitlige genfinding bør være på mellem 70 og 120 %.

Den gennemsnitlige genfinding er gennemsnitsværdien fra replikatprøver opnået under valideringen ved bestemmelse af præcisionsparametrene RSDr og RSDwR. Kriteriet gælder for alle koncentrationer og alle individuelle toksiner, undtagen meldrøjealkaloider.

For meldrøjealkaloider gælder kriteriet for summen af hvert epimer-par.

Der vil undtagelsesvis kunne accepteres en gennemsnitlig genfinding, der ligger uden for ovennævnte interval — idet den dog skal ligge inden for spektret 50-130 % — men kun hvis præcisionskriterierne for RSDr og RSDwR er opfyldt.

Præcision

RSDr	skal være på ≤ 20 %.

RSDwR

skal være på ≤ 20 %.

RSDR	bør være på ≤ 25 %.

Disse kriterier gælder for alle koncentrationer.

Hvis et laboratorium fremlægger dokumentation for, at RSDwR-kriteriet er opfyldt, er det ikke nødvendigt at fremlægge dokumentation for RSDr-kriteriet, da overholdelse af RSDwR garanterer, at RSDR-kriteriet er opfyldt.

Hvis maksimalgrænseværdien gælder for en sum af toksiner, gælder præcisionskriterierne for både summen og de enkelte toksiner. For meldrøjealkaloider gælder kriteriet vedrørende de enkelte toksiner for summen af hvert epimer-par.

Kvantificeringsgrænse

Når der i tabel 1 nedenfor er fastsat et specifikt LOQ-krav for et mykotoksin, skal metoden have en LOQ på eller under den angivne værdi.

I alle andre tilfælde gælder følgende:

LOQ: skal være ≤ 0,5* ML og helst endnu lavere (≤ 0,2* ML).

Hvis maksimalgrænseværdien gælder for summen af toksiner, skal LOQ for de enkelte toksiner være ≤ 0,5*ML/n, idet n er antallet af toksiner, der er omfattet af ML-definitionen.

Identifikation

Ved identifikation gælder kriterierne i vejledningen om identifikation af mykotoksiner og plantetoksiner i fødevarer og foder ( 15 ).

4.2.1.2.   Udvidelse af metodens anvendelsesområde

4.2.1.2.1.    Udvidelse af anvendelsesområdet til andre mykotoksiner

Når der føjes yderligere analytter til en eksisterende verifikationsmetodes anvendelsesområde, er en fuldstændig validering påkrævet for at godtgøre metodens egnethed.

4.2.1.2.2.    Udvidelse til andre varer

Hvis verifikationsmetoden vides eller forventes at blive anvendt til andre varer, skal gyldigheden for disse andre varer verificeres. Hvis den nye vare tilhører en varegruppe (se tabel 2 i dette bilag), for hvilken der allerede er gennemført en indledende validering, er en begrænset supplerende validering tilstrækkelig.

4.2.2.    Særlige krav til semikvantitative screeningsmetoder

4.2.2.1.   Anvendelsesområde

Dette punkt finder anvendelse på bioanalytiske metoder, der er baseret på immungenkendelse eller receptorbinding (såsom ELISA, teststrimler, analyseanordninger baseret på lateral strømning, immunsensorer) og fysisk-kemiske metoder, der er baseret på kromatografi eller direkte påvisning ved massespektrometri (dvs. »ambient MS«-metoder). Andre metoder (f.eks. tyndtlagskromatografi) er ikke udelukket, såfremt de frembragte signaler har direkte forbindelse med de relevante mykotoksiner og gør det muligt at anvende det nedenfor beskrevne princip.

De specifikke krav gælder for metoder, hvor måleresultatet er en numerisk værdi, f.eks. et (relativt) respons fra en teststrimmellæser, et signal fra LC-MS osv., og hvor normal statistik er gældende.

Kravene gælder ikke for metoder, hvis resultater ikke er numeriske værdier (men derimod blot f.eks. en synlig eller ikke synlig linje), og som kræver anden validering. Der er fastsat særlige krav for sådanne metoder i punkt 4.2.3.

I dette dokument beskrives procedurerne for validering af screeningsmetoder ved validering med deltagelse af flere laboratorier, verifikation af en metodes ydeevne, der valideres ved deltagelse af flere laboratorier, og enkeltlaboratorievalidering af en screeningsmetode.

4.2.2.2.   Valideringsprocedure

Målet med valideringen er at godtgøre screeningsmetodens egnethed. Dette sker ved at bestemme afskæringsværdien og andelen af falsk negative og falsk mistænkte prøver. I disse to parametre indgår ydeevnekrav vedrørende bl.a. detektionsevne, selektivitet og præcision.

Screeningsmetoder kan valideres af flere laboratorier eller ved enkeltlaboratorievalidering. Hvis der allerede foreligger valideringsdata fra flere laboratorier for en bestemt kombination af mykotoksin/matrix/STC, er det tilstrækkeligt, at metodens ydeevne verificeres på et laboratorium, der anvender metoden.

4.2.2.2.1.    Indledende validering ved enkeltlaboratorievalidering

Mykotoksiner

Der skal gennemføres validering for hvert enkelt mykotoksin inden for anvendelsesområdet. For så vidt angår bioanalytiske metoder, der giver et kombineret respons for en bestemt mykotoksingruppe (f.eks. aflatoksin B1, B2, G1 & G2, fumonisin B1 & B2), skal anvendeligheden godtgøres, og testens begrænsninger angives i metodens anvendelsesområde. Uønsket krydsreaktivitet (f.eks. DON-3-glycosid, 3-acetyl-DON eller 15-acetyl-DON for immunbaserede metoder for DON) forventes ikke at øge andelen af falsk negative prøver for så vidt angår det mykotoksin, der undersøges for, men kan øge andelen af falsk mistænkte prøver. Sådan uønsket forøgelse skal begrænses ved verifikationsanalyse til entydig identifikation eller kvantificering af mykotoksinerne.

Matricer

Der skal gennemføres en indledende validering for hver enkelt vare eller, hvis metoden vides at kunne anvendes på flere varer, for hver enkelt varegruppe. I sidstnævnte tilfælde skal der udvælges én repræsentativ, relevant vare fra den pågældende gruppe (se tabel 2).

Prøvesæt

Minimumsantallet af forskellige prøver, der kræves med henblik på validering, er 20 homogene negative kontrolprøver og 20 homogene positive kontrolprøver indeholdende mykotoksinet på STC-niveau, der er analyseret under intermediære præcisionsbetingelser (RSDRi) fordelt på 5 forskellige dage. Der kan til valideringssættet føjes yderligere sæt a 20 prøver, der indeholder mykotoksinet på andre niveauer, med henblik på at få viden om, i hvilket omfang metoden gør det muligt at skelne mellem forskellige koncentrationer af mykotoksin.

Koncentration

Der skal gennemføres validering for hver STC, der anvendes i en rutinemæssig undersøgelse

4.2.2.2.2.    Indledende validering ved fællesafprøvning

Validering ved fællesafprøvning skal gennemføres i overensstemmelse med ISO 5725:1994 eller IUPAC International Harmonised Protocol eller en anden internationalt anerkendt protokol om fællesafprøvninger, som forudsætter, at der inddrages gyldige data fra mindst otte forskellige laboratorier. Den eneste anden forskel sammenlignet med enkeltlaboratorievalidering er, at de ≥ 20 prøver pr. vare/indhold kan fordeles ligeligt mellem de deltagende laboratorier, med mindst to prøver pr. laboratorium.

4.2.2.3.   Bestemmelse af afskæringsværdien og andelen af falsk mistænkte resultater i blindprøver

De (relative) responser fra de negative og positive kontrolprøver skal anvendes som grundlag for beregningen af de påkrævede parametre.

Screeningsmetoder med et respons, der er proportionalt med koncentrationen af mykotoksin

For så vidt angår screeningsmetoder med et respons, der er proportionalt med koncentrationen af mykotoksin, gælder følgende:

Afskæringsværdi = RSTC — t-værdi0,05 *SDSTC

RSTC = middelrespons fra de positive kontrolprøver (på STC-niveau)

t-værdi: = ensidet t-værdi for en andel af falsk negative resultater på 5 % (se tabel 3)

SDSTC = standardafvigelse

Screeningsmetoder med et respons, der er omvendt proportionalt med koncentrationen af mykotoksin

Tilsvarende bestemmes afskæringsværdien for screeningsmetoder med et respons, der er omvendt proportionalt med koncentrationen af mykotoksin, som:

Afskæringsværdi = RSTC + t-værdi0,05 *SDSTC

Ved anvendelse af denne specifikke t-værdi til bestemmelse af afskæringsværdien er andelen af falsk negative resultater automatisk sat til 5 %.

Vurdering af egnethed

Resultaterne fra negative kontrolprøver anvendes til at estimere den tilsvarende andel af falsk mistænkte resultater. T-værdien beregnes svarende til den situation, at et resultat af en negativ kontrolprøve ligger over afskæringsværdien og således fejlagtigt klassificeres som mistænkt.

t-værdi = (afskæringsværdi — middelværdiblindprøve)/SDblindprøve

for screeningsmetoder med et respons, der er proportionalt med koncentrationen af mykotoksin,

eller

t-værdi = (middelværdiblindprøve — afskæringsværdi)/SDblindprøve

for screeningsmetoder med et respons, der er omvendt proportionalt med koncentrationen af mykotoksin,

Fra den fremkomne t-værdi, baseret på frihedsgrader beregnet ud fra antal forsøg, kan sandsynligheden for falsk mistænkte prøver for så vidt angår ensidet fordeling enten beregnes (f.eks. vha. regnearksfunktionen »TDIST«) eller tages fra en tabel over t-fordeling (se tabel 3).

Den tilsvarende værdi for den ensidede t-fordeling specificerer andelen af falsk mistænkte resultater.

Dette er beskrevet nærmere med et eksempel i »Analytical and Bioanalytical Chemistry«, DOI 10.1007/s00216 -013-6922-1.

4.2.2.4.   Udvidelse af metodens anvendelsesområde

4.2.2.4.1.    Udvidelse af anvendelsesområdet til andre mykotoksiner

Når der føjes nye analytter til en eksisterende screeningsmetodes anvendelsesområde, er en fuldstændig validering påkrævet for at godtgøre metodens egnethed.

4.2.2.4.2.    Udvidelse til andre varer

Hvis screeningsmetoden vides eller forventes at blive anvendt til andre varer, skal gyldigheden for disse andre varer verificeres. Hvis den nye vare tilhører en varegruppe (se tabel 2 i dette bilag), for hvilken der allerede er gennemført en indledende validering, er en begrænset supplerende validering tilstrækkelig. Hertil skal mindst 10 homogene negative og 10 homogene positive kontrolprøver (på STC-niveau) analyseres under intermediære præcisionsbetingelser. De positive kontrolprøver skal ligge over afskæringsværdien. Hvis dette kriterium ikke er opfyldt, er en fuldstændig validering påkrævet.

4.2.2.5.   Verifikation af metoder, der allerede er valideret ved fællesafprøvninger

For så vidt angår screeningsmetoder, der allerede er blevet valideret med tilfredsstillende resultater ved en fællesafprøvning i et laboratorium, skal metodens ydeevne valideres. Hertil skal mindst 6 negative og 6 positive kontrolprøver (på STC-niveau) analyseres. De positive kontrolprøver skal ligge over afskæringsværdien. Hvis dette kriterium ikke er opfyldt, skal laboratoriet analysere de grundlæggende årsager til denne situation med henblik på at udlede, hvorfor det ikke kan gentage de resultater, der blev opnået i forbindelse med fællesafprøvningen. Først når laboratoriet har truffet korrigerende foranstaltninger, skal det igen verificere metodens ydeevne i sit laboratorium. Hvis laboratoriet ikke kan verificere resultaterne fra fællesafprøvningen, skal det bestemme sin egen afskæringsværdi ved en fuldstændig enkeltlaboratorievalidering.

4.2.2.6.   Kontinuerlig metodeverifikation/løbende metodevalidering

Efter den indledende validering tilvejebringes yderligere valideringsdata, ved at der medtages mindst to positive kontrolprøver fra hver batch af screenede prøver. Den ene positive kontrolprøve skal være en kendt prøve (f.eks. en, der er anvendt i forbindelse med den indledende validering), mens den anden skal være en prøve af en anden vare fra samme varegruppe (hvis kun én vare analyseres, anvendes en anden prøve af denne vare i stedet for). Det er valgfrit, om der medtages en negativ kontrolprøve. Resultaterne fra de to positive kontrolprøver føjes til det eksisterende valideringssæt.

Mindst en gang om året bestemmes afskæringsværdien på ny, og metodens gyldighed revurderes (revurdering af de tilgængelige QA/QC-data fra det seneste år). Den kontinuerlige metodeverifikation tjener flere formål, herunder:

4.2.2.7.   Valideringsrapport

Valideringsrapporten skal indeholde:

4.2.3.    Krav til kvalitative screeningsmetoder (metoder, hvis resultater ikke er numeriske værdier)

Udviklingen af valideringsretningslinjerne for binære testmetoder varetages i dag af forskellige standardiseringsorganer (bl.a. AOAC og ISO). AOAC har udarbejdet en retningslinje om validering af binære testmetoder. Dette dokument kan betragtes som værende den seneste udvikling inden for validering af binære testmetoder. Metoder, der giver binære resultater (f.eks. visuel inspektion af teststrimler), bør derfor valideres i overensstemmelse med AOAC's »International Guidelines for Validation of Qualitative Binary Chemistry Methods«  ( 16 ).

Der kan dog også anvendes andre anerkendte valideringsretningslinjer, f.eks. den fremgangsmåde, der er beskrevet i ISO/TS 23758:2021 | IDF/RM 251 — Vejledning i validering af kvalitative screeningsmetoder til detektion af rester af veterinære lægemidler i mælk og mælkeprodukter.

4.2.4.    Kvantitativ bestemmelse af meldrøjesklerotier

Meldrøjesklerotier i korn skal bestemmes ved visuel identifikation (makroskopi/mikroskopi) af meldrøjesklerotier og meldrøjesklerotiefragmenter. Kvantificeringen skal foretages ved at veje mængden af identificerede meldrøjesklerotier og meldrøjesklerotiefragmenter med en partikelstørrelse på > 0,5 mm.

4.3.    Estimering af måleusikkerhed, genfindingsberegning og indberetning af resultater ( 17 )

4.3.1.    Verifikationsmetoder

Analyseresultatet skal indberettes som følger:

Der kan, under forudsætning af at laboratoriet opfylder alle præcisionskravene i punkt 4.2, foretages indberetning med en ekspanderet standardmåleusikkerhed på 50 %. Et laboratorium kan godtgøre, at den krævede reproducerbarhed (RSDR) (baseret på en målstandardafvigelse på 25 %) er opnået, ved at kriterierne vedrørende repeterbarhed (RSDr) og intermediær reproducerbarhed (RSDwR) er opfyldt, tillige med at laboratoriet har deltaget i præstationsprøvningsprogrammer (medmindre der ikke har været adgang til et egnet præstationsprøvningsprogram) med tilfredsstillende resultater, dvs. med en gennemsnitlig z-score på |z| ≤ 2.

Hvis der er fastsat en maksimalgrænseværdi for summen af toksiner (aflatoksiner, T-2/HT-2-toksin, fumonisiner og meldrøjealkaloider), skal analyseresultaterne for alle individuelle toksiner oplyses. For meldrøjealkaloider kan summen af hvert af de seks epimer-par indberettes i stedet for de 12 individuelle epimerer.

Korrektion for genfinding, hvis det er relevant, skal foretages for hvert enkelt toksin, inden koncentrationerne summeres. For meldrøjealkaloider kan korrektionen også foretages på grundlag af den genfinding, der er opnået for hvert af epimer-parrene.

Med henblik på verifikation af overholdelsen af maksimalgrænseværdien for summen (sum-ML) anvendes den nedre sum (lower bound sum), hvilket betyder, at resultaterne for individuelle toksiner, der er < LOQ, erstattes af nul ved beregningen af summen.

Disse fortolkningsregler gælder for analyseresultater af prøver udtaget ved offentlig kontrol med henblik på godkendelse eller afvisning af et parti. For så vidt angår kontraprøveanalyser eller analyser til referenceformål gælder de nationale regler. Især gælder det, at hvis:

analyseresultatet af den officielle kontrolprøve, idet der tages hensyn til den ekspanderede måleusikkerhed, uden begrundet tvivl viser, at der er tale om manglende overholdelse af reglerne (non-compliance), og

analyseresultatet af kontraprøven viser, at der er tale om non-compliance, men ikke uden begrundet tvivl, med en større ekspanderet måleusikkerhed end ved den offentlige kontrol,

kan analyseresultatet af kontraprøven ikke anses for at godtgøre, at den non-compliance, der er konstateret med den officielle kontrolprøve, ikke gør sig gældende.

4.3.2.    Screeningsmetoder

Resultatet af screeningen skal udtrykkes som compliant eller som formodentlig non-compliant.

»Formodentlig non-compliant« betyder, at prøven overstiger afskæringsværdien og kan indeholde et højere mykotoksinniveau end STC. Ethvert mistænkt-resultat udløser en verifikationsanalyse til entydig identifikation og kvantificering af mykotoksinet.

»Compliant« betyder, at mykotoksinindholdet i prøven er < STC med et konfidensniveau på 95 % (dvs. der er 5 % sandsynlighed for, at prøven fejlagtigt indberettes som negativ). Analyseresultatet indberettes som »< STC-niveau« med angivelse af STC-niveauet.

4.4.    Laboratoriekvalitetsstandarder

Et laboratorium skal overholde bestemmelserne i artikel 37, stk. 4 og 5, i forordning (EU) 2017/625.