Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex
Dokument 22023D0092
Decision of the EEA Joint Committee No 269/2019 of 25 October 2019 amending Protocol 31 to the EEA Agreement, on cooperation in specific fields outside the four freedoms [2023/92]
Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. 269/2019 af 25. oktober 2019 om ændring af protokol 31 til EØS-aftalen om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder [2023/92]
Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. 269/2019 af 25. oktober 2019 om ændring af protokol 31 til EØS-aftalen om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder [2023/92]
EUT L 11 af 12.1.2023, s. 38-45
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
I kraft
|
12.1.2023 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 11/38 |
DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE nr. 269/2019
af 25. oktober 2019
om ændring af protokol 31 til EØS-aftalen om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder [2023/92]
DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —
under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-aftalen«), særlig artikel 86 og 98, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den Europæiske Union, Island og Norge er fast besluttede på at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau. |
|
(2) |
Samarbejdet mellem EØS-aftalens kontraherende parter bør udvides til at omfatte Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 af 30. maj 2018 om medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 og afgørelse nr. 529/2013/EU (1). |
|
(3) |
Samarbejdet mellem EØS-aftalens kontraherende parter bør udvides til at omfatte Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 af 30. maj 2018 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 (2). |
|
(4) |
Samarbejdet mellem EØS-aftalens kontraherende parter bør udvides til at omfatte visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (3), som er nødvendige for gennemførelsen af forordning (EU) 2018/841 og (EU) 2018/842. |
|
(5) |
Samarbejdet mellem EØS-aftalens kontraherende parter bør udvides til at omfatte visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 af 21. maj 2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-plan og om ophævelse af beslutning nr. 280/2004/EF (4), som er nødvendige for gennemførelsen af forordning (EU) 2018/842. |
|
(6) |
Samarbejdet mellem EØS-aftalens kontraherende parter bør udvides til at omfatte visse bestemmelser i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 749/2014 af 30. juni 2014 om struktur, format, indsendelse og revision af oplysninger, som medlemsstaterne rapporterer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (5), som er nødvendige for gennemførelsen af forordning (EU) 2018/842. |
|
(7) |
Ved denne afgørelse træffer Island og Norge foranstaltninger med henblik på at opfylde deres reduktionsmål for drivhusgasemissioner på mindst 40 % i 2030 i forhold til 1990-niveau. |
|
(8) |
Denne afgørelse foregriber ikke, hvordan EU, Island og Norge gennemfører Parisaftalen. |
|
(9) |
Budgetmæssige spørgsmål er ikke en del af EØS-aftalen. Anvendelsen af artikel 5, stk. 6, i forordning (EU) 2018/842 berører derfor ikke EØS-aftalens anvendelsesområde. |
|
(10) |
EFTA-Tilsynsmyndigheden bør koordinere nøje med Kommissionen, når den i henhold til denne afgørelse skal udføre opgaver vedrørende Island og Norge. |
|
(11) |
EFTA-Tilsynsmyndighedens og EFTA-Domstolens beføjelser i henhold til denne afgørelse er begrænset til de hermed forbundne forpligtelser. |
|
(12) |
Protokol 31 til EØS-aftalen bør derfor ændres for at gøre det muligt at gennemføre dette udvidede samarbejde — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Følgende stykke indsættes efter artikel 3 (miljø), stk. 7, i protokol 31 til EØS-aftalen:
|
»8. |
|
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft den 26. oktober 2019, eller dagen efter at den sidste meddelelse er indgivet til Det Blandede EØS-Udvalg, jf. artikel 103, stk. 1, alt efter hvilken af disse datoer der er den seneste (*1).
Artikel 3
Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.
Udfærdiget i Bruxelles, den 25. oktober 2019.
På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne
Gunnar PÁLSSON
Formand
(1) EUT L 156 af 19.6.2018, s. 1.
(2) EUT L 156 af 19.6.2018, s. 26.
(3) EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1.
(4) EUT L 165 af 18.6.2013, s. 13.
(5) EUT L 203 af 11.7.2014, s. 23.
(6) EUT L 207 af 4.8.2015, s. 1.
(7) EUT L 309 af 8.11.2012, s. 38.
(*1) Forfatningsmæssige krav angivet.
Erklæring fra Island og Norge om deres nationale planer i forbindelse med Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. 269/2019 af 25. oktober 2019
Island og Norge udarbejder på frivillig basis nationale planer, hvori det beskrives, hvordan Island og Norge agter at opfylde de forpligtelser, de har påtaget sig, ved at indarbejde følgende retsakter i protokol 31 til EØS-aftalen.
|
— |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 af 30. maj 2018 om medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 og afgørelse nr. 529/2013/EU (LULUCF-forordningen) og |
|
— |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 af 30. maj 2018 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 (forordningen om indsatsfordeling). |
Island og Norge udarbejder hver især deres nationale plan, som de giver EU's medlemsstater, Europa-Kommissionen, EFTA-Tilsynsmyndigheden og offentligheden adgang til senest den 31. december 2019.
Planerne indeholder følgende hovedelementer:
|
— |
et resumé af planen |
|
— |
en oversigt over de nuværende nationale klimapolitikker |
|
— |
en beskrivelse af det nationale indsatsfordelingsmål og den nationale LULUCF-forpligtelse |
|
— |
en beskrivelse af de vigtigste eksisterende og planlagte politikker og foranstaltninger til opfyldelse af indsatsfordelingsmålet og LULUCF-forpligtelsen |
|
— |
en beskrivelse af de nuværende drivhusgasemissioner og -optag samt fremskrivninger af indsatsfordelingsmålet og LULUCF-forpligtelsen på grundlag af de eksisterende politikker og foranstaltninger |
|
— |
en vurdering af virkningen af de planlagte nationale politikker og foranstaltninger til opfyldelse af indsatsfordelingsmålet og LULUCF-forpligtelsen sammenlignet med fremskrivningerne på grundlag af de eksisterende politikker og foranstaltninger med en beskrivelse af samspillet mellem de eksisterende og planlagte politikker og foranstaltninger. |