Ordfører:

Teppo SÄKKINEN

Høringsanmodning	Kommissionen, 27.3.2024
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø
Vedtaget i sektionen	21.5.2024
Vedtaget på plenarforsamlingen	30.5.2024
Plenarforsamling nr.	588
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	189/5/3

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Et EU-klimamål for 2040 vil skabe synlighed om vejen til klimaneutralitet senest i 2050 og bidrage til de globale klimaambitioner. EØSU bakker op om det anbefalede mål på 90 % senest i 2040, da det stemmer overens med videnskaben om Europas rimelige andel af målet på 1,5 grader. EØSU understreger, at målet er krævende og kun kan nås med vedtagelse af politikker, der gør det muligt at sikre de europæiske industrisektorers konkurrenceevne og en retfærdig omstilling, og med omkostningseffektiv anvendelse af alle nul- og lavemissionsteknologier.

1.2.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) fremhæver, at emissionsreduktioner rent faktisk er mulige ved at udfase fossile brændstoffer. Selv om CO2-fjernelse spiller en stadig større rolle, hvis EU skal nå sine klimamål, er der usikkerheder forbundet med alt for stor afhængighed af landbaserede og industrielle kulstofdræn og en risiko for at blive låst fast til fortsat afhængighed af fossile brændstoffer eller for tab af kulstofdræn som følge af skovbrande, skadegørere og andre farer. Det kræver incitamenter, for at CO2-fjernelse kan spille en begrænset, men dog vigtig rolle. EØSU opfordrer Kommissionen til at foretage en videnskabelig og økonomisk vurdering af balancen mellem reduktioner og fjernelse.

1.3.

Et ambitiøst mål for 2040 baserer sig på, at nettoudledningen er reduceret med mindst 55 % senest i 2030. EØSU understreger, at fokus må være på at gennemføre Fit for 55-lovgivningen og støtte europæiske virksomheder og husholdninger i tilpasningen til de nye lovgivningsmæssige rammer.

1.4.

EØSU bemærker, at klimamålene kræver et hidtil uset niveau af investeringer i dekarbonisering. Grundlaget herfor er bl.a. forudsigelighed og konsekvens i de lovgivningsmæssige rammer, effektiv forskning, udvikling og innovation, hurtigere udstedelse af tilladelser, adgang til finansiering og rådighed over kvalificeret arbejdskraft, ligesom den generelle udvikling i økonomien i EU spiller en rolle. 2040-målet bør ses i sammenhæng med målet om at opbygge en stærk økonomi gennem omstillingen, øge den europæiske energisikkerhed og skabe arbejdspladser af høj kvalitet. For at øge den globale indvirkning af den europæiske omstilling til ren energi og udnytte fordelene ved klimalederskab opfordrer EØSU Kommissionen til at spore og fastsætte mål for væksten i eksporten af europæiske cleantech-produkter og -tjenester.

1.5.

Det er nødvendigt at dekarbonisere i et højere tempo i sektorer, hvor omkostningerne til reduktion er relativt lave, og hvor der findes skalerbare løsninger, for at muliggøre mere gradvise fremskridt i sektorer, hvor det er vanskeligt at reducere emissionerne. EØSU opfordrer til, at elproduktionen i EU bliver CO2-fri senest i 2040, tæt fulgt af varme- og køleproduktion. Adgang til ren og økonomisk overkommelig energi og en fremtidssikker energiinfrastruktur er grundlaget for dekarbonisering af andre sektorer såsom industri, bygninger og transport. EØSU foreslår, at der fastsættes et vejledende, videnskabeligt baseret emissionsreduktionsmål for landbrugsfødevaresektoren i en tæt dialog med landbrugerne og andre interessenter, der garanterer den europæiske fødevaresikkerhed og tager højde for de forskellige naturbetingede forhold i EU.

1.6.

For at bevare befolkningens støtte til EU's klimapolitik og engagere alle samfundslag understreger EØSU vigtigheden af en bred dialog med interessenterne, herunder med arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet, og inddragelse af borgerne i fastlæggelsen af målet for 2040 og udarbejdelsen af de ledsagende politikker. Denne strukturerede dialog og permanente rådgivende organer bør også anvendes i forbindelse med de nationale klimapolitikker. EØSU fremhæver, at det er muligt at øge emissionsreduktionerne og sænke efterspørgslen efter materialer og energi, hvis forbrugerne sættes i stand til at træffe bæredygtige livsstilsvalg.

1.7.

I forbindelse med udarbejdelsen af lovgivningsforslaget til 2040-målet opfordrer EØSU Kommissionen til at udvide konkurrenceevnekontrollen i forhold til andre større økonomier og også se på deres klima-, energi- og industripolitikker og økonomiske indikatorer og til at fremsætte forslag til, hvordan Europas globale konkurrenceevne og industrielle grundlag kan styrkes, og hvordan vi kan beskytte vores model for en åben markedsøkonomi med høje miljømæssige og sociale standarder.

2.   Indledning

2.1.

Den Europæiske Union har fastsat juridisk bindende mål for emissionsreduktion på mindst 55 % senest i 2030 og for opnåelse af klimaneutralitet senest i 2050. Midtvejs i forløbet er Kommissionen ifølge den europæiske klimalov forpligtet til at foreslå et mål for 2040.

2.2.

I Kommissionens meddelelse (1) foreslås et mål for emissionsreduktion på 90 %. I meddelelsen og den dertil knyttede konsekvensanalyse ses der på tre mulige løsningsmodeller: Løsningsmodel 1: reduktion på op til 80 % efter et lineært forløb, løsningsmodel 2: reduktion på 85-90 % og løsningsmodel 3: reduktion på 90-95 %. I meddelelsen foreslås desuden et vejledende forventet EU-drivhusgasbudget på 16 GtCO2e for perioden 2030-2050.

2.3.

Det Europæiske Videnskabeligt Rådgivende Organ om Klimaændringer (ESABCC) anbefalede i sin rapport fra juni 2023 et reduktionsmål på 90-95 % for 2040, herunder et drivhusgasbudget på 11-14 GtCO2e for perioden 2030-2050 (2). Det mål for 2040, som Kommissionen har foreslået, ligger inden for det af ESABCC anbefalede målinterval, og det var også det, der vandt størst opbakning i den offentlige høring, som Kommissionen afholdt i 2023.

2.4.

Meddelelsen er et udgangspunkt for en dialog om målet for 2040 og om vejen dertil. Formålet med denne udtalelse fra EØSU er at bidrage til denne debat. Kommissionen vil i den næste mandatperiode udarbejde et lovforslag om målet for 2040 og et forslag til den politiske ramme for perioden efter 2030, som er nødvendig for at nå målet.

3.   Global baggrund for EU's mål for 2040

3.1.

På FN's klimakonference COP28, der blev afholdt i 2023, blev parterne opfordret til at udfase anvendelsen af alle fossile brændstoffer, bidrage til en tredobling af vedvarende energi og en fordobling af energieffektivitetsforanstaltningerne senest i 2030 samt fremskynde udbredelsen af rene teknologier. Desuden blev parterne på COP28 opfordret til at bringe deres næste nationalt bestemte bidrag på linje med målet om 1,5 grader i overensstemmelse med videnskaben.

3.2.

Som det fremgår af meddelelsen, vil målet for 2040 danne grundlaget for EU's nye nationalt bestemte bidrag i henhold til Parisaftalen, som kræver, at EU senest i begyndelsen af 2025 forelægger UNFCCC et mål, der afspejler Unionens størst mulige ambition for 2035. EØSU understreger, at klimamålet for 2040 og det tilsvarende mål for 2035 derfor skal tage højde for de forpligtelser, som alle parter indgik på COP28, og at dette straks skal vedtages.

3.3.

EØSU bemærker, at Europa i øjeblikket bidrager med 7 % af de globale emissioner, og at dette tal vil falde yderligere, i takt med at EU gør fremskridt henimod klimaneutralitet i 2050, men at Europa samtidig bærer ansvaret for at være blandt de største udledere i historien. EU har været i stand til at mindske udledningerne inden for sit område med 32 % siden 1990 og har som en af de første store økonomier formået at afkoble økonomisk vækst fra udledning af drivhusgasser. Disse forhold understreger både Europas ansvar og mulighed for at føre an i den globale klimaindsats og nødvendigheden af samarbejde med andre store økonomier for at nå målene i Parisaftalen. EØSU minder om sit forslag om at højne klimadiplomati til flagskibsstatus i EU's eksterne forbindelser (3).

3.4.

Europas globale lederskab inden for modvirkning af klimaændringerne skal suppleres med politikker, der sikrer de europæiske industriers konkurrenceevne, forebygger kulstoflækage og fremmer lige vilkår, og samtidig bidrage til det globale samarbejde om bekæmpelse af klimaændringer gennem klimafinansiering, teknologioverførsel, teknisk bistand og kapacitetsopbygning. EØSU glæder sig over Kommissionens initiativ til at oprette en taskforce for CO2-markeder. Ved at støtte etableringen af systemer til CO2-prissætning i tredjelande kombineret med CO2-grænsetilpasningsmekanismen (CBAM) kan EU arbejde for en udvidelse af CO2-prissætning, som i øjeblikket dækker mindre end en fjerdedel af de globale CO2-emissioner (4).

3.5.

Tiltagende geopolitiske spændinger understreger behovet for en omstilling væk fra fossile brændstoffer uden at skabe ny afhængighed af teknologier og kritiske råstoffer. En udfasning af afhængigheden af importerede fossile brændstoffer understøtter Europas åbne strategiske autonomi og konkurrenceevne. Et ambitiøst mål for 2040 kan bidrage til en betydelig forøgelse af EU's energisikkerhed og potentielt halvere afhængigheden af importeret energi fra mere end 55 % i 2021 (5) til 26 % i 2040. I 2023 udgjorde nettoomkostningerne ved import af fossile brændstoffer 2,4 % af EU's BNP. Nylige kriser som covid-19-pandemien og energikrisen som følge af Ruslands angrebskrig understreger behovet for at opretholde forsyningssikkerheden for energi og råmaterialer i alle faser af omstillingen. I den nærmeste fremtid er det afgørende at sætte en stopper for den resterende import af russisk energi til EU for at reducere de indtægtsstrømme, der finansierer den russiske invasion af Ukraine.

3.6.

Den globale økonomiske kontekst er blevet vanskeligere på grund af den amerikanske lov om inflationsreduktion og Kinas voksende dominans i forsyningskæder for ren teknologi. EØSU understreger på ny behovet for, at Europa opretholder et stærkt industrigrundlag, forbedrer den europæiske forsknings-, udviklings-, innovations- og produktionskapacitet inden for nettonulteknologier og kritiske råstoffer og diversificerer de bæredygtige forsyningskilder med henblik på at dekarbonisere økonomien og konkurrere på lige fod med USA og Kina (6). Europas reaktion på et globalt støttekapløb bør bygge på vores styrker såsom beskyttelse og udvikling af det indre marked. Som understreget i Antwerpenerklæringen (7) er en stærk industriel struktur og en styrket social dialog nødvendig for en vellykket gennemførelse af EU's grønne pagt.

3.7.

EØSU noterer sig med bekymring, at 2023 ifølge Den Meteorologiske Verdensorganisation (WMO) var det varmeste år, der nogensinde er registreret, og at opvarmningen i Europa sker dobbelt så hurtigt som det globale gennemsnit. I den første europæiske klimarisikovurdering nogensinde (EUCRA, 2024) (8) fastslås det, at nogle regioner i Europa er brændpunkter for mange forskellige klimarisici, bl.a. naturbrande, konsekvenser af høj varme og vandknaphed, oversvømmelser, erosion og saltvandsindtrængning. En målbevidst global indsats for at bekæmpe klimaændringerne vil forhindre store tab af liv, sundhedsmæssige konsekvenser og økonomiske tab. Omkostningerne ved manglende klimaindsats overstiger langt omkostningerne ved handling. EØSU understreger derfor de socioøkonomiske fordele ved en veludformet, hurtig klimaindsats, herunder højere livskvalitet, lavere sundhedsudgifter og undgåelse af økonomiske konsekvenser.

3.8.

EØSU minder om, at EU har forpligtet sig til den globale Kunming-Montreal-ramme for biodiversitet, og noterer sig den gensidige påvirkning mellem klima og biodiversitet, da klimaændringer øger risiciene for naturen, og naturbaserede løsninger, som frembringes af dynamiske økosystemer, er yderst effektive modvirknings- og tilpasningsværktøjer. Genopretning af vådområder vil f.eks. bidrage til håndteringen af oversvømmelser og spildevand efter storme, mens bevarelse af skove med gamle vækster kan bidrage til at sikre store kulstoflagre.

4.   Klimamålet for 2040

4.1.

Et EU-klimamål for 2040 vil skabe synlighed om vejen til klimaneutralitet senest i 2050 og bidrage til de globale klimaambitioner. EØSU bakker op om det anbefalede mål om en nettoemissionsreduktion på 90 % senest i 2040, da det stemmer overens med videnskaben om Europas rimelige andel af målet på 1,5 grader (9). Samtidig understreger EØSU, at målet er krævende og kun kan nås med politikker, der gør det muligt at sikre de europæiske industrisektorers konkurrenceevne og en retfærdig omstilling, og med omkostningseffektiv anvendelse af alle nul- og lavemissionsteknologier.

4.2.

Målet på 90 % er et nettomål, der udgør summen af emissionsreduktion og CO2-fjernelse ved hjælp af biologiske og teknologiske kulstofdræn. EØSU understreger, at faktisk emissionsreduktion skal prioriteres, og at CO2-fjernelse bør spille en supplerende rolle. EØSU opfordrer Kommissionen til på grundlag videnskabelig dokumentation og økonomiske analyser nøje at vurdere balancen mellem emissionsreduktion og CO2-fjernelse for at undgå for stor afhængighed af biologiske eller teknologiske kulstofdræn, der er forbundet med usikkerhed og risici. Samtidig kræver det incitamenter, for at CO2-fjernelse kan spille en begrænset, men dog vigtig rolle på grundlag af den nyligt vedtagne certificeringsramme for CO2-fjernelse.

4.3.

Industriel CO2-opsamling fra industriprocesser er et nødvendigt element for et ambitiøst mål for 2040 og vejen mod at blive klimaneutral som anerkendt af IPCC, ESABCC og Det Internationale Energiagentur (IEA). EØSU understreger, at CO2-opsamling skal målrettes restemissionerne i sektorer, hvor emissionsreduktion er vanskelig, for at undgå at blive låst fast til fortsat anvendelse af fossile brændstoffer, hvor der allerede findes gennemførlige alternative løsninger til dekarbonisering. CO2-opsamling kræver betydelige investeringer i opsamling, logistik og lagring og øger energibehovet. Derfor bør CO2-opsamling ikke være den foretrukne løsning til dekarbonisering i sektorer, hvor udfasning af fossile brændstoffer allerede er gennemførlig og omkostningseffektiv. Opsamling af biogent CO2 kan generere permanent fjernelse og tilvejebringe bæredygtige CO2-kilder til industriel anvendelse.

4.4.

Skovrejsning, skovlandbrug, stop for skovrydning, bæredygtig skovforvaltning, hensigtsmæssig forvaltning og genopretning af tørvemoser og kulstofbindende dyrkning er nødvendigt for at vende tilbagegangen i kulstofdræn i EU. Europæiske skove og marker bidrager også til klimaindsatsen ved at levere biobaserede materialer, der kan erstatte fossile ressourcer og lagre CO2 i træbyggeri og andre produkter med lang levetid. EØSU understreger, at der er usikkerhed forbundet med at gøre sig afhængig af store biologiske kulstofdræn, da der er unøjagtigheder i indberetninger af naturlige processer og – endnu mere bekymrende – stigende risici for f.eks. skovbrande, skadegørere, sygdomme og vejrfænomener, som forværres af de igangværende klimaændringer. Derfor bør der i stadig højere grad fokuseres på tilpasning, og LULUCF-andelen af nettomålet bør fastsættes med forsigtighed. Solide overvågningssystemer er nødvendige for at levere regelmæssige og rettidige oplysninger om kulstoflagrene.

4.5.

Målet for 2040 baserer sig på, at nettoemissionerne er reduceret med mindst 55 % senest i 2030. EØSU noterer sig med bekymring, at de nuværende nationale energi- og klimaplaner ikke rækker til at nå målet for 2030 (10), og opfordrer medlemsstaterne til at afhjælpe manglerne i de ajourførte nationale energi- og klimaplaner og Kommissionen til at fokusere på gennemførelsen af den politiske ramme for 2030. Mange af elementerne i Fit for 55-lovgivningen som f.eks. ETS2 og CO2-grænsetilpasningsmekanismen er først ved at træde i kraft. Europæiske virksomheder, navnlig SMV'er, og husholdninger får brug for plads og støtte til at tilpasse sig de nye lovgivningsmæssige rammer, herunder investeringssikkerhed for industrien.

4.6.

2040-målet vil fastlægge kursen mod klimaneutralitet senest i 2050. Et ikkelineært forløb vil indebære muligheder og udfordringer med virkninger for Europas position i forhold til andre store økonomier, herunder et behov for at fremskynde investeringer og udbredelsen af teknologi, mulighed for at mindske afhængigheden af importeret energi og lederskab inden for rene teknologier. I forbindelse med udarbejdelsen af lovgivningsforslaget til 2040-målet opfordrer EØSU Kommissionen til at udvide konkurrenceevnekontrollen i forhold til andre større økonomier og også se på deres klima-, energi- og industripolitikker og økonomiske indikatorer og til at fremsætte forslag til, hvordan forløbet mod hurtigere dekarbonisering kan tilrettelægges, således at Europas globale konkurrenceevne og industrielle grundlag styrkes, og vores model for en åben markedsøkonomi med høje miljømæssige og sociale standarder beskyttes (11).

4.7.

For at bevare befolkningens støtte til EU's klimapolitik og engagere alle samfundslag understreger EØSU vigtigheden af en bred dialog med interessenterne og inddragelse af borgerne i fastlæggelsen af målet for 2040 og de ledsagende politikker. EØSU opfordrer til en fortsættelse af dialogerne om ren omstilling og bifalder, at det i meddelelsen anerkendes, at der er behov for en struktureret og systematisk dialog med arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet og inddragelse af regionale aktører. EØSU opfordrer desuden alle medlemsstater til at etablere energi- og klimadialoger og oprette nationale klimaråd.

5.   Vejen til at nå 2040-målet

5.1.

Klimamålet for 2040 skal ledsages af de rette politikker såsom fokus på retfærdig omstilling og Europas industrielle konkurrenceevne. EØSU opfordrer Kommissionen til snarest muligt at indlede en dialog om rammen for klima- og energipolitikken efter 2030.

5.2.

EØSU bifalder, at alle nul- og lavemissionsteknologier er omfattet af meddelelsen. Ifølge IEA er størstedelen af de teknologier, der er nødvendige for en klimaindsats i et højere tempo senest i 2030, allerede kommercielt tilgængelige, mens opnåelse af klimaneutralitet senest i 2050 vil kræve anvendelse af teknologier, som stadig er under udvikling (12). Et ambitiøst mål for 2040 vil derfor afhænge af dels massiv udbredelse af eksisterende omkostningseffektive og gennemprøvede teknologier som f.eks. vedvarende energi, varmepumper og elbiler, dels udvikling og opskalering af nye teknologier som f.eks. avancerede biobrændstoffer, vedvarende og kulstoffattig brint, batterier, syntetiske brændstoffer og materialer, små og modulopbyggede kernekraftreaktorer og CO2-opsamling, -anvendelse og -lagring, især i sektorer hvor det er vanskeligt at reducere emissionerne.

5.3.

For at få udbytte af fordelene ved klimalederskab bør EU sigte mod at etablere nogle attraktive lovgivnings- og driftsmæssige rammer for udvikling, afprøvning, opskalering og produktion af rene teknologier og materialer. Selv om forordningen om nettonulindustri fastsætter mål for europæisk selvforsyning inden for nettonulteknologier, bør EU også spore og fortsætte væksten i eksporten af cleantech-produkter og -tjenester. Der er behov for digitalisering og avanceret produktion for at fremme den europæiske genindustrialisering. Dette bør igen føre til kvalitetsjob med rimelige arbejdsvilkår og god løn. Politikkerne for perioden efter 2030 bør sigte mod forenkling og strømlining af EU's grønne lovgivning, navnlig for at tage højde for den administrative byrde for SMV'er.

5.4.

Det er nødvendigt at dekarbonisere i et højere tempo i sektorer, hvor omkostningerne til reduktion er relativt lave, og hvor der findes skalerbare løsninger, for at muliggøre mere gradvise fremskridt i sektorer, hvor det er vanskeligt at reducere emissionerne. Energisektoren vil være spydspids på Europas vej mod klimaneutralitet. Elproduktionen i EU skal være kulstoffri senest i 2040, tæt fulgt af varme- og køleproduktion. Elektrificering er en af de vigtigste strategier for dekarbonisering. En forøgelse af elforbruget fra 23 % i 2021 (13) til mere end 50 % i 2040 vil kræve næsten en fordobling af elproduktionen, og samtidig vil det samlede energiforbrug falde via øget energieffektivitet.

5.5.

Vedvarende energi, navnlig sol- og vindenergi, vil tegne sig for størstedelen af væksten inden for elproduktion, mens kernekraft vil levere en vigtig grundlast i de medlemsstater, der vælger at anvende dette. Adgang til økonomisk overkommelig og stabil ren energi er grundlaget for dekarbonisering i andre sektorer såsom industri, bygninger og transport. EØSU minder om betydningen af investeringer i energisystemer såsom net, fleksibilitet og lagring og i et mere forbundet europæisk energimarked gennem grænseoverskridende energiinfrastruktur fra net til brintrørledninger (14), hvilket også fremhæves i Lettarapporten om det indre marked. For at kanalisere finansielle strømme ind i produktion af ren energi og infrastrukturen dertil opfordrer EØSU til udfasning af skadelige subsidier til fossile brændstoffer.

5.6.

EØSU noterer sig, at EU's klimamål kræver et hidtil uset niveau af investeringer i dekarbonisering af eksisterende industriprocesser og transport, investeringer i fremstilling af nettonulteknologier og -materialer samt investeringer i ren el- og varmeforsyning for at muliggøre førstnævnte. Grundlaget herfor er bl.a. forudsigelighed og konsekvens i de lovgivningsmæssige rammer, hurtigere udstedelse af tilladelser, adgang til finansiering med særlig fokus på SMV'er og rådighed over kvalificeret arbejdskraft. Et ambitiøst mål for 2040 vil kræve fremrykning af de årlige investeringer i dekarbonisering, der anslås at ville udgøre op til 710 mia. EUR årligt fra 2030 til 2040. Dette skal hovedsagelig finansieres gennem mobilisering af privat finansiering og af medlemsstaterne. Den rolle, som EU's finansieringsinstrumenter spiller, bør tages op som led i forberedelserne til den næste flerårige finansielle ramme (FFR).

5.7.

Emissionshandelssystemet (ETS) har været EU's mest vellykkede drivkraft for emissionsreduktion og vil være det vigtigste redskab til at nå klimamålene for 2030 og 2040. I overensstemmelse med det lineære forløb vil kvoterne i ETS være opbrugt i slutningen af 2030'erne, hvor nogle sektorer, hvor emissionsreduktion er vanskelig, herunder den kemiske industri og søtransport, fortsat vil være afhængige af fossile brændstoffer, selv i de mest ambitiøse scenarier. ETS tages op til revision i 2026. EØSU understreger, at synlighed og forudsigelighed er vigtigt i slutspillet om ETS, og at systemets integritet samtidig skal beskyttes. En mulig løsning på, hvordan der kan etableres begrænsede kvoter for restemissioner uden at gå på kompromis med emissionsloftet, er at kæde stabil CO2-fjernelse sammen med ETS-systemet.

5.8.

Emissionerne fra landbruget har stort set været stabile i 2000'erne. Landbrugsprocesser såsom jordbearbejdning og husdyrs fordøjelsesproces medfører uundgåelige emissioner, og samtidig er landbruget selv stærkt påvirket af klimaændringerne. Men med hensigtsmæssig praksis kan disse emissioner reduceres, ligesom landbrugerne kan fjerne CO2 ved hjælp af kulstofbindende dyrkning. EØSU foreslår, at der fastsættes et vejledende emissionsreduktionsmål for landbrugsfødevaresektoren i tæt dialog med landbrugerne og andre interessenter på grundlag af den strategiske dialog om landbrugets fremtid og baseret på videnskab og forskning. Målet bør garantere bæredygtige fødevaresystemer, fødevaresikkerhed og den europæiske fødevareproduktions konkurrenceevne (15) og tage højde for de forskellige naturbetingede forhold i EU. EØSU noterer sig land- og skovbrugernes rolle i den cirkulære bioøkonomi. EØSU opfordrer indtrængende Kommissionen til at prioritere forskning og udvikling, som kan støtte det europæiske landbrug i den grønne omstilling til en mere bæredygtig produktion med færre drivhusgasemissioner. EØSU opfordrer også indtrængende Kommissionen til at prioritere midler til støtte for den grønne omstilling på europæiske bedrifter.

5.9.

EØSU bemærker, at mere bæredygtige forbrugsmønstre såsom omlægning til sund kost, nedsat energi- og materialeforbrug samt prioritering af offentlig transport, cykling og transport til fods, hvor det er muligt, bidrager væsentligt til emissionsreduktion både i EU og i tredjelande og mindsker tillige materialeaftrykket og behovet for investeringer for at nå klimamålene. EØSU opfatter det som en vigtig del af omstillingen, at forbrugere og husholdninger gives mere indflydelse f.eks. gennem adgang til faktabaserede oplysninger med garanti for grønne anprisninger med høj integritet og anvendelse af digitale produktpas, gennemførelse af principperne om ret til reparation og miljøvenligt design og incitamenter til bæredygtige valg til overkommelige priser. Et skift i retning af en bæredygtig livsstil bør også støttes gennem oplysning og bevidstgørelse.

5.10.

Omstillingen til en grøn økonomi på vejen mod klimamålet for 2040 kræver en arbejdsstyrke med kvalifikationer inden for nye teknologier og bæredygtig praksis. Dette skift giver unge mulighed for at deltage i nye uddannelsesprogrammer og uddannelse i grønne færdigheder, således at de kan afstemme deres karriereforløb efter behovene i en dekarboniseret økonomi. Behovet for omskoling og opkvalificering af den eksisterende arbejdsstyrke bør også anerkendes. Strategiens fokus på innovation og forskning bør forbedre uddannelsesmulighederne på STEM-områder inden for klimavidenskab og grøn teknologi.

5.11.

Endelig gentager EØSU behovet for en stærk politisk ramme for en retfærdig omstilling, der er menneskecentreret, kan tilpasses de lokale forhold, beskytter naturen og miljøet og udnytter mulighederne (16).

---

(1)   Sikring af vores fremtid – Europas klimamål for 2040 og vej til klimaneutralitet senest i 2050 i et bæredygtigt, retfærdigt og velstående samfund, COM(2024) 63 final.

(2)   https://climate-advisory-board.europa.eu/news/eu-climate-advisory-board-recommends-ambitious-2040-climate-target-and-urgent-transitions-for-the-european-union.

(3)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om EU's klimadiplomati (initiativudtalelse) (EUT C, C/2024/1575, 5.3.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/1575/oj).

(4)   https://www.worldbank.org/en/news/press-release/2023/05/23/record-high-revenues-from-global-carbon-pricing-near-100-billion.

(5)   https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=Energy_statistics_–_an_overview.

(6)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om a) meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En industriplan for den grønne pagt til den CO2-neutrale tidsalder (COM(2023) 62 final), b) forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme for foranstaltninger til styrkelse af Europas økosystem for produktion af nettonulteknologier (»forordningen om nettonulindustri«) (COM(2023) 161 final — 2023/0081 (COD)) (EUT C 349 af 29.9.2023, s. 179).

(7)   https://antwerp-declaration.eu/pdf/declaration.pdf.

(8)   https://www.eea.europa.eu/en/newsroom/news/europe-is-not-prepared-for.

(9)  EU's rådgivende klimaudvalg anbefaler ambitiøse klimamål for 2040 og hurtig omstilling for Den Europæiske Union, https://climate-advisory-board.europa.eu/news/eu-climate-advisory-board-recommends-ambitious-2040-climate-target-and-urgent-transitions-for-the-european-union.

(10)   https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/ip_23_6622.

(11)  Konkurrenceevne og forbindelsen til miljømæssige og sociale standarder er blevet behandlet yderligere i det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: »Fit for 55«: realisering af EU's klimamål for 2030 på vej mod klimaneutralitet (COM(2021) 550 final) (EUT C 275 af 18.7.2022, s. 101), »Sikringen af konkurrenceevnen bør ikke misfortolkes og bruges som en undskyldning for at operere med udgangspunkt i den laveste fællesnævner med hensyn til grønne standarder på et globalt marked«.

(12)   https://www.iea.org/reports/net-zero-by-2050.

(13)   https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=Energy_statistics_–_an_overview.

(14)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — REPowerEU: En fælles europæisk indsats for mere sikker og bæredygtig energi til mere overkommelige priser (COM(2022) 108 final) (EUT C 323 af 26.8.2022, s. 123).

(15)  Landbrugsfødevaresektorens konkurrenceevne er nærmere defineret i det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »fødevaresikkerhed og bæredygtige fødevaresystemer« (sonderende udtalelse på anmodning af det franske rådsformandskab) (EUT C 194 af 12.5.2022, s. 72).

(16)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om fremme af EU's politiske ramme for retfærdig omstilling: Hvilke foranstaltninger er nødvendige? (sonderende udtalelse på anmodning af det belgiske rådsformandskab) (EUT C, C/2024/1576, 5.3.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/1576/oj).