Anvendelse af passagerlisteoplysninger til at forebygge terrorhandlinger og grov kriminalitet

 

RESUMÉ AF:

Direktiv (EU) 2016/681 om anvendelse af passagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger) til at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

• Det har til formål at regulere overførslen af passagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger) for passagerer på internationale fly fra luftfartsselskaber til Den Europæiske Unions (EU) medlemsstater.
• Det regulerer også behandlingen af disse oplysninger hos de kompetente myndigheder i medlemsstaterne.

HOVEDPUNKTER

Hvad er PNR-oplysninger?

De består af reservationsoplysninger, som luftfartsselskaberne gemmer i deres reservations- og afgangskontrolsystemer. De indsamlede oplysninger omfatter:

• rejsedatoer
• rejseplan
• billetoplysninger
• kontaktoplysninger
• anvendt betalingsmiddel
• bagageoplysninger.

Anvendelsesområde

• Hver medlemsstat skal oprette en passageroplysningsenhed. Passageroplysningsenheden er ansvarlig for at:
  • indsamle, opbevare og behandle oplysningerne og overføre oplysningerne eller resultaterne af behandlingen til de kompetente nationale myndigheder
  • udveksle PNR-oplysninger og resultaterne af behandlingen med andre medlemsstater og Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde.

Luftfartsselskaberne skal levere PNR-oplysninger til passageroplysningsenhederne i medlemsstaterne vedrørende fly, som ankommer til eller afgår fra EU. Direktivet giver også mulighed for, at medlemsstaterne kan indsamle PNR-oplysninger vedrørende udvalgte flyvninger inden for EU, men det er ikke et krav.

Behandling

De indsamlede oplysninger må kun behandles med henblik på at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet. Oplysningerne må kun behandles i følgende tilfælde:

• som en vurdering før ankomst af passagerer i forhold til på forhånd definerede risikokriterier og relevante retshåndhævelsesdatabaser
• til brug i specifikke efterforskninger/retsforfølgninger
• som input i udviklingen af risikovurderingskriterier.

Overførsel og udveksling af oplysninger

• Medlemsstaterne bør ikke kunne få adgang til flyselskabers databaser.
• PNR-oplysningerne sendes fra luftfartsselskabet til passageroplysningsenheden i den pågældende medlemsstat.
• Hvis det er nødvendigt og relevant, skal en medlemsstat levere PNR-oplysninger om en identificeret person til de kompetente myndigheder i en anden medlemsstat.
• PNR-oplysninger kan overføres til et ikke-EU-land under visse specifikke omstændigheder.

Opbevaring

• De oplysninger, som luftfartsselskaberne leverer, skal opbevares i en database af passageroplysningsenheden i 5 år fra tidspunktet for overførslen til den medlemsstat, som flyet lander i eller afgår fra.
• Efter 6 måneder skal de overførte oplysninger »anonymiseres« for at maskere visse oplysninger, herunder:
  • navn
  • adresse og kontaktoplysninger
  • alle betalingsoplysninger, herunder faktureringsadresse.
• Videregivelse af de fulde PNR-oplysninger efter udløbet af denne 6-måneders periode er kun tilladt, hvis:
  • det med rimelig grund antages, at det er nødvendigt med henblik på at besvare anmodninger om PNR-oplysninger fremsat af de kompetente myndigheder eller Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde, vurderet fra sag til sag
  • det er blevet godkendt af en judiciel myndighed eller en anden national myndighed, der i henhold til national ret er kompetent til at kontrollere, om betingelserne for videregivelse er opfyldt.

Videregivelse af PNR-oplysninger til ikke-EU-lande

• Tredje del, afsnit III i Handels- og samarbejdsaftale mellem EU og Det Forenede Kongerige (se resumé) omhandler overførsel, behandling og brug af PNR-oplysninger i relation til flyvninger mellem EU og Det Forenede Kongerige. Det fastsætter også regler for politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager mellem Det Forenede Kongerige og EU for så vidt angår PNR-oplysninger.
• EU har desuden underskrevet aftaler specifikt om overførsel af PNR-oplysninger til og fra Australien og USA.

HVORNÅR GÆLDER REGLERNE FRA?

Direktivet skulle være gennemført i national lovgivning den 25. maj 2018.

BAGGRUND

Domstolen validerer overholdelsen af PNR-direktivet i lyset af de rettigheder, der garanteres ved Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, men den pålægger også visse grænser for anvendelsen af direktiv (EU) 2016/681, idet den har afgjort, at en række regler i dette direktiv skal fortolkes fortolkeligt (se Domstolens dom).

For yderligere oplysninger henvises til:

• Direktivet om passagerlisteoplysninger (PNR-direktivet) giver gode resultater i bekæmpelsen af terrorisme og grov kriminalitet (Europa-Kommissionen)
• EU’s direktiv om passagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger) (Rådet for Den Europæiske Union).

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/681 af 27. april 2016 om anvendelse af passagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger) til at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 132-149).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Handels- og samarbejdsaftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side (EUT L 149 af 30.4.2021, s. 10-2539).

Aftale mellem Amerikas Forenede Stater og Den Europæiske Union om anvendelse og overførsel af passagerlisteoplysninger til United States Department of Homeland Security (EUT L 215 af 11.8.2012, s. 5-14).

Aftale mellem Den Europæiske Union og Australien om luftfartsselskabers behandling og overførsel af passagerliste(PNR)-oplysninger til de australske told- og grænsekontrolmyndigheder (EUT L 186 af 14.7.2012, s. 4-16).

seneste ajourføring 28.09.2022