Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Gennemførelsesbestemmelser vedrørende økologisk produktion, mærkning og kontrol

 

RESUMÉ AF:

Forordning (EF) No 889/2008 fastlægger bestemmelser vedrørende økologisk produktion, mærkning og kontrol

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

Forordningen er en gennemførelsesretsakt, der fastlægger bestemmelser vedrørende økologisk produktion, mærkning og kontrol.

HOVEDPUNKTER

Anvendelsesområde

  • Forordningen finder anvendelse på følgende produkter (som anført i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 834/2007 om økologisk landbrugsproduktion og mærkning af økologiske landbrugsprodukter — se resumé), herunder også akvakulturprodukter:
    • levende eller uforarbejdede landbrugsprodukter
    • forarbejdede landbrugsprodukter til konsum
    • foder
    • vegetativt formeringsmateriale* og frø til udsæd
    • gær til konsum eller til foder.
  • For så vidt angår husdyr omfatter forordningen kun kvæg, herunder bubalus og bison, hovdyr, svin, får, geder, fjerkræ (som anført i bilag III til forordning (EF) nr. 889/2008) og bier.
  • For så vidt angår akvakulturprodukter finder den kun anvendelse på fiskearter, krebsdyr, pighuder og bløddyr som omhandlet i bilag XIIIa (i den konsoliderede udgave af forordning (EF) nr. 889/2008).
  • Produkter, der stammer fra jagt og fiskeri, betragtes ikke som økologiske.

Produktion, forarbejdning, emballering, transport og oplagring af økologiske produkter

Bestemmelserne, der også omfatter sygdomsforebyggelse og dyrlægebehandling, dækker følgende områder.

  • Vegetabilsk produktion
    • jordforvaltning og gødskning
    • håndtering af skadegørere, plantesygdomme og ukrudt
    • særlige regler finder anvendelse på svampe
    • hydrokultur forbydes.
  • Produktion af tang
    • det akvatiske miljøs egnethed og planer for bæredygtig forvaltning
    • bæredygtig høst af vildtvoksende tang
    • dyrkning af tang
    • antifoulingforanstaltninger og rengøring af produktionsudstyr og -anlæg.
  • Animalsk produktion
    • dyrenes og de økologiske dyrs oprindelse
    • opstaldningsforhold og opdrætsmetoder for pattedyr, fjerkræ og bigårde
    • adgang til udendørs arealer
    • belægningsgrad
    • forbud mod jordløs animalsk produktion
    • samtidig produktion af økologiske og ikke-økologiske husdyr
    • håndtering af dyr, således at grusom behandling og påførelse af lidelser undgås.
  • Foder
    • foder fra egen bedrift og fra andre kilder
    • foder, der opfylder dyrenes ernæringsmæssige behov
    • foder fra omlægning (dvs. i den periode, hvor parceller omlægges fra ikke-økologisk til økologisk landbrug)
    • anvendelse af bestemte produkter og stoffer i foder.
  • Produktion af akvakulturdyr
    • det akvatiske miljøs egnethed og planer for bæredygtig forvaltning
    • samtidigt opdræt af økologiske og ikke-økologiske akvakulturdyr
    • de økologiske akvakulturdyrs oprindelse
    • de ikke-økologiske akvakulturdyrs oprindelse og forvaltning
    • opdrætsbestemmelser for akvakulturdyr
    • særlige regler for akvatiske indeslutningssystemer
    • håndtering af akvakulturdyr
    • forbud mod anvendelse af hormoner i forbindelse med avl.
  • Foder til fisk, krebsdyr og pighuder
    • generelle regler for foder vedrørende dyrenes sundhed, produktkvalitet og lav miljøpåvirkning
    • særlige regler for foder til kødædende akvakulturdyr, økologisk yngel og bløddyr (herunder østers).
  • Konserverede og forarbejdede produkter
    • regler for konservering af produkter og for produktion af forarbejdede foderstoffer og fødevarer
    • brug af visse produkter og stoffer til forarbejdning af fødevarer
    • brug af visse ikke-økologiske ingredienser af landbrugsoprindelse til forarbejdning af fødevarer
    • særlige bestemmelser for tang og fremstilling af vin.
  • Indsamling, emballering, transport og opbevaring af produkter.

Der er yderligere regler for:

  • produkter fra parceller, der omlægges fra ikke-økologisk til økologisk landbrug
  • ugunstige klimatiske, geografiske eller strukturelle forhold, herunder regler for opbinding og parallelproduktion og bigårde
  • manglende adgang til økologiske rå- og hjælpestoffer
  • anvendelse af specifikke produkter og stoffer til forarbejdning
  • katastrofesituationer
  • frødatabasen
  • mærkning, herunder EU’s logo for økologisk produktion, varemærker og særlige krav til foder
  • overtrædelser og udveksling af oplysninger
  • de kompetente myndigheders tilsyn
  • økologiske data i den flerårige nationale kontrolplan og årsrapporten.

Kontrol

Reglerne for kontrol omfatter særlige krav til vegetabilske produkter, tang, husdyr, bigårde og akvakultur, herunder:

  • erhvervsdrivendes ansvar
  • årlig inspektion af kontrolorganer
  • dokumentation
  • adgang til faciliteter
  • indførsel af økologiske produkter fra tredjelande
  • enheder, der lader tredjepart udføre arbejde på kontraktbasis
  • enheder, som tilbereder foderstoffer.

Fremsendelse af oplysninger

EU-landene sender inden den 1. juli hvert år Europa-Kommissionen statistiske oplysninger om økologisk produktion.

Ophævelse

Forordningen ophæver forordning (EØF) nr. 207/93, (EF) nr. 223/2003 og (EF) nr. 1452/2003.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den trådte i kraft den 1. januar 2009.

BAGGRUND

Se desuden:

VIGTIGE BEGREBER

Formeringsmateriale: plantedele og alt andet plantemateriale, herunder grundstammer, som er bestemt til dyrkning, formering og produktion af grøntsager. Eksempler på disse omfatter løg, rhizomer osv.

HOVEDDOKUMENT

Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 af 5. september 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter, for så vidt angår økologisk produktion, mærkning og kontrol (EUT L 250 af 18.9.2008, s. 1-84).

Efterfølgende ændringer af forordning (EF) nr. 889/2008 er blevet integreret i den originale tekst. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENT

Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91 (EUT L 189 af 20.7.2007, s. 1-23).

Se den konsoliderede udgave.

seneste ajourføring 17.06.2020

Top