Reviderede regler for betalingstjenester i EU

HOVEDPUNKTER

Direktivet fastsætter regler om:

• en licensordning for betalingsinstitutter, herunder dem, der tilbyder kontooplysningstjenester og betalingsinitieringstjenester (»åben bankvirksomhed«)
• gennemsigtigheden af betingelser og oplysningskrav for betalingstjenester, herunder gebyrer
• rettigheder og forpligtelser for brugere og udbydere af betalingstjenester
• strenge sikkerhedskrav for elektroniske betalinger og beskyttelse af forbrugernes økonomiske data for at garantere sikker autentifikation og reducere risiko for svig.

Direktivet suppleres af forordning (EU) 2015/751, der sætter et loft for interbankgebyrer, der opkræves mellem banker for kortbaserede transaktioner. Det forventes, at dette vil reducere udgifterne for virksomhederne, når de accepterer forbrugernes debet- og kreditkort.

På vej mod et mere integreret EU-betalingsmarked

Direktivet fastlægger et tydeligt og omfattende regelsæt, der gælder for eksisterende og nye udbydere af innovative betalingstjenester. Formålet med disse regler er at sikre, at disse udbydere kan konkurrere på lige vilkår, hvilket medfører større effektivitet, udvalg og gennemsigtighed i betalingstjenesterne, samtidig med at forbrugernes tillid til et harmoniseret betalingsmarked styrkes.

Åbning af EU-markedet for nye tjenester og udbydere

Direktivet har desuden til formål at åbne EU’s betalingsmarked for virksomheder, der tilbyder forbruger- eller erhvervsorienterede betalingstjenester baseret på adgang til betalingskontiene, især:

• kontooplysningstjenester, der giver betalingstjenestebrugerne mulighed for eksempelvis at få et overblik over deres finansielle situation på et hvilket som helst tidspunkt, således at brugerne bedre kan administrere deres privatøkonomi
• betalingsinitieringstjenester,, der initierer en ordre på anmodning af betalingstjenestebrugeren for så vidt angår en betalingskonto, der føres hos en anden betalingstjenesteudbyder.

Forbrugerrettigheder

• Forbrugerrettighederne bliver styrket, blandt andet ved:
  • reduktion af ansvar for uautoriserede betalinger fra 150 EUR til 50 EUR
  • en ubetinget ret til tilbagebetaling for direkte debitering i euro i en periode på 8 uger
  • fjernelsen af brugergebyrer for brug af kredit- eller debetkort.
• Europa-Kommissionen udarbejdede en brugervenlig elektronisk folder med forbrugernes rettigheder under direktivet og tilhørende EU-ret.

Tilladelse som betalingsinstitut

Dette direktiv indfører ikke væsentlige ændringer af betingelserne for at få en tilladelse som betalingsinstitut sammenlignet med direktiv 2007/64/EF. Betalingsinstitutter, der tilbyder betalingsinitieringstjenester eller kontooplysningstjenester, skal dog have en erhvervsansvarsforsikring eller en tilsvarende garanti som betingelse for henholdsvis en tilladelse eller registrering.

Direktivet indeholder også regler om tilsyn med betalingsinstitutter, der er meddelt tilladelse, samt foranstaltninger i tilfælde af manglende overholdelse.

Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds rolle

Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds rolle styrkes for at:

• udvikle et offentligt tilgængeligt centralt register over betalingsinstitutter, der er meddelt tilladelse; registeret skal ajourføres af de nationale myndigheder
• bistå med at bilægge tvister mellem nationale myndigheder
• udvikle reguleringsmæssige tekniske standarder for elementer som:
  • stærk kundeautentifikation og sikre kommunikationskanaler, som alle betalingstjenesteudbydere skal overholde
  • reguleringsmæssige tekniske standarder for samarbejde og informationsudveksling mellem tilsynsmyndigheder.

Strakskreditoverførsler

Forordning (EU) 2024/886 om strakskreditoverførsler i euro ændrer direktiv (EU) 2015/2366 for så vidt angår visse ordninger, som betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter skal have indført, før de anmoder om tilladelse til at deltage i et betalingssystem, og, hvis de gives adgang, mens de deltager i betalingssystemer, der er omhandlet i direktiv 98/26/EF. Disse betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter skal have:

• en beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet for at beskytte betalingstjenestebrugernes midler, for eksempel ved at indsætte midler på en særskilt konto i et kreditinstitut eller en centralbank, eller investering af midlerne i sikre, likvide aktiver med lav risiko som fastlagt af hjemlandets kompetente myndigheder
• en beskrivelse af forretningsgange og interne kontrolmekanismer for deres betalingstjenester og e-pengetjenester, de har til hensigt at tilbyde, herunder , administrative, risikostyringsmæssige og regnskabsmæssige procedurer
• en afviklingsplan i tilfælde af konkurs.

Gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter

Kommissionen har vedtaget de følgende gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter med hensyn til henholdsvis gennemførelses- eller reguleringsmæssige tekniske standarder.

• Delegeret forordning (EU) 2017/2055 om samarbejde og udvekslingen af oplysninger mellem kompetente myndigheder i forbindelse med betalingsinstitutters udøvelse af etableringsretten og den frie udveksling af tjenesteydelser.
• Delegeret forordning (EU) 2018/389 (som ændret ved delegeret forordning (EU) 2022/2360) om kundeautentifikation og fælles og sikre åbne standarder for kommunikation.
• Gennemførelsesforordning (EU) 2019/410 om de nærmere enkeltheder og strukturen for de oplysninger, der skal meddeles, inden for betalingstjenesteområdet, af kompetente myndigheder til Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.
• Delegeret forordning (EU) 2019/411 om udvikling, drift og vedligeholdelse af det elektroniske centrale register inden for betalingstjenesteområdet og om adgang til oplysningerne i dette register.
• Delegeret forordning (EU) 2020/1423 om kriterierne for udpegelse af centrale kontaktpunkter inden for betalingstjenester og disse centrale kontaktpunkters funktioner.
• Delegeret forordning (EU) 2021/1722 om rammerne for samarbejde og udveksling af oplysninger mellem de relevante medlemsstaters myndigheder i forbindelse med udbud af betalingstjenester på tværs af grænserne.