Tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber

 

RESUMÉ AF:

Forordning (EU) 2019/2033 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

• Forordning (EU) 2019/2033 fastsætter nye tilsynsmæssige krav* og tilsynsmæssige rammer for visse kategorier af investeringsselskaber.
• For disse kategorier fastsættes der specifikke krav til kapitalgrundlag, koncentrationsrisiko, likviditetsrisiko, indberetning og offentliggørelse.
• Forordningen, også kendt som investeringsselskabsforordningen, indfører tilsynsmæssige krav, der står i et rimeligt forhold til selskabets størrelse, art, kompleksitet, risikoprofil og forretningsmodel, samtidig med at det sikrer tilstrækkelig beskyttelse af kunderne og af de markeder, hvor det opererer.

HOVEDPUNKTER

• Investeringsselskabsforordningen fastsætter tilsynsmæssige krav, som står i et rimeligt forhold til investeringsselskabets aktiviteters art, størrelse og kompleksitet.
• Forordningen gælder for investeringsselskaber, som:
  • ikke er omfattet af forordning (EU) nr. 575/2013 (kapitalkravsforordningen (CRR) — se resumé) og er tilstrækkeligt små og ikke-indbyrdes forbundne (»klasse 3«-investeringsselskaber — se investeringsselskabsforordningen, artikel 12) eller
  • ikke falder ind under nogen af de to andre kategorier (»klasse 2«-investeringsselskaber); »klasse 2«-kategorien omfatter investeringsselskaber, der er for små til »klasse 1«-kategorien (i henhold til CRR-reglerne), men er større og mere indbyrdes forbundne end »klasse 3«-kategorien.
• Investeringsselskaber, der handler for egen regning, yder afsætningsgaranti for finansielle instrumenter eller placerer finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse, er underlagt CRR-reglerne, hvis:
  • deres konsoliderede aktiver er på over 30 mia. EUR (»klasse 1«-selskaber), eller
  • deres konsoliderede aktiver er på over 15 mia. EUR, eller
  • deres konsoliderede aktiver er på over 5 mia. EUR, og de udpeges af deres kompetente myndigheder på baggrund af specifikke kriterier (»klasse 1 minus«-selskaber).
• »Klasse 1«-selskaber skal søge om tilladelse til at virke som kreditinstitut, mens »klasse 1 minus«-selskaber har tilladelse til at virke som investeringsselskab, men er underlagt de tilsynsmæssige krav, der gælder for pengeinstitutter ifølge CRR og kapitalkravsdirektivet.

Kapitalkravene i investeringsselskabsforordningen består af:

• et krav vedrørende faste omkostninger svarende til en fjerdedel af selskabets årlige faste omkostninger
• et permanent minimumskapitalkrav på 75 000 EUR, 150 000 EUR eller 750 000 EUR afhængigt af selskabets aktiviteter og
• et samlet »K-faktor«-kapitalkrav baseret på tre overordnede risikotyper:
  • risiko for kunden
  • markedsrisiko
  • risiko for selskabet.

»Klasse 3«-selskaber er underlagt lettere krav end »klasse 2«-selskaberne, mens kapitalkravene for et »klasse 3«-selskab svarer til den højeste værdi af deres krav vedrørende faste omkostninger og permanent minimumskapitalkrav, kapitalkravene for et »klasse 2«-selskab svarer til den højeste værdi af deres krav vedrørende faste omkostninger, permanent minimumskapitalkrav og det samlede K-faktorkrav.

Offentliggørelseskravene for investeringsselskaber kræver, at de leverer årlige oplysninger om deres:

• risikostyringsmålsætninger og -politik
• ledelsesordninger
• kapitalgrundlags sammensætning og krav
• aflønningspolitik og -praksis for de kategorier af medarbejdere, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på investeringsselskabets risikoprofil, herunder aspekter vedrørende kønsneutralitet, lønforskellen mellem mænd og kvinder samt fast og variabel aflønning
• investeringspolitik
• miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici.

I ændringsforordning (EU) nr. 600/2014 (forordningen om markeder for finansielle instrumenter — se resumé) har investeringsselskabsforordningen også styrket forordningens »ækvivalensramme«. Denne ramme fastlægger regler i overensstemmelse med markederne i direktivet om finansielle instrumenter (MiFID) for udveksling af tjenesteydelser i Den Europæiske Union (EU) for selskaber, der er etableret i ikke-EU-lande, for hvilke Europa-Kommissionen har vedtaget en »ækvivalensafgørelse«. En sådan afgørelse betyder, at Kommissionen har vurderet, at disse landes juridisk bindende tilsynsmæssige eller organisatoriske krav eller krav vedrørende god forretningsskik svarer til dem, der findes i EU.

Investeringsselskabsforordningen ændrer desuden forordning (EU) nr. 1093/2010 (se resumé), (EU) nr. 575/2013 og (EU) nr. 806/2014 (se resumé).

Delegerede retsakter

Kommissionen har beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i form af reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder udarbejdet af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) i tæt samarbejde med Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, hvor det er relevant, for at supplere forordningen og sikre, at kravene anvendes ensartet.

EBA’s køreplan

• Der findes en oversigt over EBA’s arbejdsplan for udarbejdelsen af disse tekniske standarder her: EBA’s køreplan for investeringsselskaber.
• Nogle af disse tekniske standarder er allerede blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (se »Tilhørende dokumenter« nedenfor) og kan findes på EBA’s websted.

Det fælles europæiske adgangspunkt

Ændringsforordning (EU) 2023/2869 indarbejder i forordning (EU) 2019/2033 en ny artikel om tilgængeligheden af oplysninger om det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), der er oprettet i henhold til forordning (EU) 2023/2859 — se resumé. ESAP giver adgang til offentlige finansielle oplysninger og oplysninger vedrørende bæredygtighed for EU-virksomheder og EU-investeringsprodukter. Fra den 10. januar 2030, når alle oplysninger i henhold til forordning (EU) 2019/2033 offentliggøres, kræver ændringsretsakten, at investeringsselskaber samtidig indsender disse oplysninger til EBA som det relevante indsamlingsorgan med henblik på at gøre dem tilgængelige på ESAP. Ændringsforordningen fastsætter desuden de betingelser, som disse oplysninger skal opfylde.

Rapport

Kommissionen skulle efter høring af EBA og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union om anvendelsen af investeringsselskabsforordningen senest den 26. juni 2024 sammen med et lovgivningsforslag om at revidere rammen, hvis det er nødvendigt.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den trådte i kraft den 26. juni 2021.

BAGGRUND

• Flere tusind investeringsselskaber driver virksomhed i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. De spiller en central rolle inden for opsparing og investering og består af alt fra enkeltmandsvirksomheder til store internationale koncerner.
• Indtil den 25. juni 2021 var de underlagt de samme krav vedrørende kapital, likviditet og risikostyring som pengeinstitutter for at sikre, at de havde tilstrækkelige ressourcer til at kunne dække eventuelle tab som følge af deres aktiviteter. Disse regler tog dog ikke fuldt ud højde for selskabernes særlige karakteristika.
• For yderligere oplysninger henvises til:
  • Tilsynsregler for investeringsselskaber (Europa-Kommissionen)
  • Investeringsselskaber (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed).

VIGTIGE BEGREBER

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 575/2013, (EU) nr. 600/2014 og (EU) nr. 806/2014 (EUT L 314 af 5.12.2019, s. 1-63).

Efterfølgende ændringer til forordning (EU) 2019/2033 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 af 13. december 2023 om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed (EUT L 2023/2859 af 20.12.2023).

Se den konsoliderede udgave.

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/25 af 22. september 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder til præcisering af metoderne til måling af de k-faktorer, der er omhandlet i artikel 15 i den pågældende forordning (EUT L 6 af 11.1.2022, s. 1-6).

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/26 af 24. september 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder til præcisering af begrebet »adskilte konti« for at sikre beskyttelsen af kundernes penge i tilfælde af et investeringsselskabs konkurs (EUT L 6 af 11.1.2022, s. 7-8).

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/76 af 22. september 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder til præcisering af justeringer af koefficienterne for K-faktoren »daglig handelsstrøm« (K-DTF) (EUT L 13 af 20.1.2022, s. 1-3).

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/244 af 24. september 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer den samlede margen til beregning af K-faktoren »opkrævet clearingmargen« (K-CMG) (EUT L 41 af 22.2.2022, s. 1-4).

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1159 af 11. marts 2022 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for offentliggørelse af investeringsselskabers investeringspolitik (EUT L 179 af 6.7.2022, s. 11-24).

Se den konsoliderede udgave.

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/2284 af 10. december 2021 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 for så vidt angår investeringsselskabers indberetning med henblik på tilsyn og offentliggørelse af oplysninger (EUT L 458 af 22.12.2021, s. 48-172).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber og om ændring af direktiv 2002/87/EF, 2009/65/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/59/EU og 2014/65/EU (EUT L 314 af 5.12.2019, s. 64-114).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 84-148).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349-496).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT L 225 af 30.7.2014, s. 1-90).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1-337).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12-47).

Se den konsoliderede udgave.

seneste ajourføring 25.09.2024