Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Afgørelsen fastlægger regler om bevarelse af de dokumenter, der anvendes i Europa-Kommissionens drift og daglige arbejde, uanset deres form, anvendt medie, alder eller placering, især vedrørende:
forvaltning af fortegnelser og arkiver
bevarelse og åbning for offentligheden af arkiverne
Reglerne har til formål at lette udvekslingen af oplysninger, fremlægge dokumentation for trufne foranstaltninger, opfylde retlige forpligtelser og bevare Kommissionens eftermæle.
HOVEDPUNKTER
Fortegnelser
En »fortegnelse« oplysninger, der modtages og oprettes i form af et dokument, en samling af data eller anden form i et digitalt eller analogt medie, der registreres i et officielt register og forvaltes og vedligeholdes som dokumentation og som et aktiv. Ifølge reglerne skal fortegnelsen:
analyseres med henblik på at fastlægge det elektroniske forvaltningssystem, der skal anvendes, og i hvilket officielt registersystem de skal opbevares
oprettes i overensstemmelse med de krav, der er fastsat for den relevante type fortegnelse
systematisk oprettes i elektronisk form, med visse undtagelser, eller digitaliseres, hvis den oprindeligt var i analog form
opbevares i officielle elektroniske registre.
Indsamling og registrering
Kommissionens tjenestegrene skal regelmæssigt gennemgå de typer oplysninger, der fremkommer eller modtages, med henblik på at identificere, hvilke oplysninger der skal »indsamles« i et officielt elektronisk register.
De indsamlede fortegnelser må ikke ændres, de kan dog fjernes eller erstattes af efterfølgende versioner, indtil det dossier, de tilhører, lukkes.
Dokumenter skal registreres, hvis de indeholder vigtige oplysninger, som ikke kun er af kortvarig relevans, eller hvis de kan indebære handling eller opfølgning.
Retsvirkninger af elektroniske signaturer, segl, tidsstempler og registrerede leveringstjenester
En elektronisk signatur har samme retsvirkning som en håndskrevet underskrift.
Et elektronisk segl formodes at angive dataenes integritet og nøjagtigheden af deres oprindelse.
Et elektronisk tidsstempel formodes at angive dataenes nøjagtighed og integritet.
Transmission via en elektronisk registreret leveringstjeneste formodes at angive integriteten af data, adressat samt dato og tidspunkt for afsendelse og modtagelse.
Dokumenters gyldighed og antagelighed
Et dokument anses for at opfylde kriterierne for gyldighed eller antagelighed, hvis:
den person, som det hidrører fra, er identificeret
dokumentets sammenhæng er pålidelig, og dokumentet opfylder betingelser, der garanterer dets integritet
dokumentet opfylder krav, der er fastsat i gældende EU-ret eller national ret
hvis der er tale om et elektronisk dokument, at dokumentet er oprettet på en måde, der garanterer integriteten, pålideligheden og anvendeligheden af dets indhold og de ledsagende metadata1.
Informationsudveksling
Data og oplysninger skal stilles til rådighed og udveksles så bredt som muligt i Kommissionen, medmindre retlige forpligtelser kræver begrænset adgang.
Generaldirektoraterne (GD’er) og de tilsvarende tjenestegrene skal sørge for, at deres dossierer er lige så bredt tilgængelige, som følsomheden af deres indhold tillader.
Opbevaring og bevarelse
Opbevaring og bevarelse finder sted på følgende betingelser:
fortegnelser opbevares i den form, hvori de blev oprettet, sendt eller modtaget, eller i en form, der bevarer ægtheden, pålideligheden og integriteten af deres indhold
indholdet skal kunne læses i hele opbevaringsperioden for enhver person, der har tilladelse til at have adgang til dem
for elektroniske dokumenter skal registreringens oprindelse eller bestemmelsessted samt dato og klokkeslæt for indsamling eller registrering tydeligt fremgå af de ledsagende metadata.
Opbevaring, overførsel og eliminering
Opbevaringsperioderne for de forskellige kategorier fastsættes for hele Kommissionen ved hjælp af retsakter.
GD’er skal vurdere, hvilke kategorier af dossierer der skal overføres til Kommissionens historiske arkiver eller fjernes.
Metadata opbevares som dokumentation for fortegnelser og dossierer og overførsel eller fjernelse heraf.
Informationer med en klassifikationsgrad »CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL« eller højere overføres ikke til Kontoret for Historiske Arkiver.
KommissionensKontor for Historiske Arkiver
Kontoret:
garanterer autenticiteten, pålideligheden og integriteten af og adgangen til fortegnelserne, dossiererne og arkiverne
sikrer den materielle beskyttelse og integriteten af metadataene
stiller fortegnelser og dossierer til rådighed for GD’er eller tilsvarende tjenestegrene efter anmodning
foretager en fornyet gennemgang af alle overførte fortegnelser, dossierer og arkiver, om nødvendigt efter aftale med GD’erne
indleder afklassificering af klassificerede dokumenter
åbner Kommissionens historiske arkiver for offentligheden efter udløbet af en periode på 30 år, med undtagelser vedrørende privatlivets fred, forretningsmæssige interesser og intellektuelle ejendomsrettigheder
deponerer Kommissionens arkiver, som er blevet åbnet for offentligheden, i EU’s historiske arkiver hos EUI.
Kommissionens historiske arkiver hos EUI
EUI er det vigtigste adgangspunkt til historiske arkiver, der er åbne for offentligheden.
Kommissionen giver så vidt muligt EUI adgang til digitaliserede kopier af fortegnelser, der opbevares på et analogt medie, samt beskrivelserne af de deponerede arkiver. Kommissionen fremmer interoperabiliteten mellem sine arkiver og EUI’s systemer.
Gennemførelsesbestemmelser
Hver generaldirektør eller chef for en tjenestegren etablerer den nødvendige organisatoriske, administrative og fysiske struktur og stiller det personale til rådighed, der er nødvendigt for at gennemføre denne afgørelse og gennemførelsesbestemmelserne, som regelmæssigt ajourføres, idet der navnlig tages hensyn til:
udvikling med hensyn til forvaltning af fortegnelser og arkiver og resultater af akademisk og videnskabelig forskning og standarder
udviklingen inden for informations- og kommunikationsteknologi
gennemsigtighed, aktindsigt og åbning af arkiver for offentligheden
Metadata. Oplysninger, der beskriver konteksten, indholdet og strukturen af fortegnelserne og deres forvaltning over tid med henblik på blandt andet søgning, tilgængelighed og videreanvendelse.
HOVEDDOKUMENT
Kommissionens afgørelse (EU) 2021/2121 af om forvaltning af fortegnelser og arkiver (EUT L 430 af , s. 30-41).
TILHØRENDE DOKUMENTER
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af , s. 39-98).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EUT L 145 af , s. 43-48).
Kommissionens forretningsorden (K(2000) 3614) (EUT L 308 af , s. 26-34).
Efterfølgende ændringer til reglerne er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.