Internationale handelsregler: Hvordan kan EU udøve sine rettigheder?

HOVEDPUNKTER

Hvem kan klage

Enhver person, enhver virksomhed samt enhver sammenslutning i EU, der hævder at have lidt skade eller at have været udsat for negative handelsmæssige virkninger som følge af handelshindringer, kan indgive en skriftlig klage til EU. EU-lande kan også indgive en klage. Den skal indeholde tilstrækkelige beviser for forekomsten af handelshindringerne og den deraf følgende skade/andre negative handelsmæssige virkninger.

Klageprocedurer

Klager skal sendes til Europa-Kommissionen. Kommissionen skal informere klagerne og EU-landene, hvis der er tilstrækkelige beviser til at begrunde yderligere undersøgelser Afgørelsen træffes senest 45 dage fra indgivelsen af klagen.

Proceduren i forbindelse med yderligere undersøgelser

Hvis Kommissionen finder, at der foreligger tilstrækkelige beviser for skade, kan den foretage en yderligere undersøgelse. Den skal meddele dette i EU-Tidende. Den kan indhente yderligere oplysninger fra relevante parter (f.eks. konkurrenter til klageren) og foretage undersøgelser i lande uden for EU.

Klagerne, relevante eksportører og importører samt EU-landene har ret til indsigt i alle oplysninger, som Kommissionen har modtaget, og til at blive holdt underrettet om alle væsentlige forhold. Kommissionen skal forelægger en endelig rapport inden for fem måneder, i komplekse sager inden for syv måneder, til et rådgivende udvalg bestående af repræsentanter for EU-landene.

Afslutning og suspension

Når Kommissionen som resultat af undersøgelsen konkluderer, at der ikke er behov for at foretage yderligere, kan den lukke undersøgelsen. Når Kommissionen mener, at de pågældende ikke-EU-lande har gennemført foranstaltninger med hensyn til de påståede handelshindringer, kan den suspendere proceduren.

Yderligere indsats for at fjerne skade/handelshindringer

Hvis Kommissionen finder, at der er behov for en yderligere indsats for at afhjælpe skaden og/eller den pågældende handelshindring, kan den træffe nærmere bestemte foranstaltninger. Disse foranstaltninger kan omfatte:

• fortrinsvis, at der findes en gensidigt acceptabel løsning sammen med det pågældende ikke-EU-land
• at der indledes en tvistbilæggelsesprocedure under Verdenshandelsorganisationen eller den pågældende bilaterale handelsaftale
• at handelsindrømmelser i forhold til de pågældende lande ophæves
• at importtold pålægges eller øges
• at der indføres restriktioner på import fra eller eksport til det pågældende ikke-EU-land.