Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Formålet med direktivet er at sikre, at det indre marked kan fungere tilfredsstillende, og at undgå misbrug af visse olieprodukter, der er pålagt forskellige punktafgifter.
HOVEDPUNKTER
EU-landene skal anvende en afgiftsmærkning på gasolier og petroleum (der ikke er jetpetroleum), som er undtaget fra punktafgifter, eller som er pålagt en lavere punktafgift end den almindelige sats, som gælder for mineralolier, der anvendes som motorbrændstof.
Afgiftsmærkning består i at føje et specifikt kemisk stof til ovennævnte produkter. Mærkestoffet skal tilsættes under afgiftsmyndighedens kontrol, før produktet frigives til forbrug, undtagen i ekstraordinære tilfælde.
EU-landene kan tilsætte et nationalt mærkestof eller en national farve ud over det mærkestof, der er fastlagt i dette direktiv.
Undtagelser
Under visse omstændigheder er der undtagelser til anvendelsen af afgiftsmærkningen af hensyn til folkesundheden, sikkerheden eller af tekniske årsager.
Irland kan beslutte ikke at anvende eller tillade anvendelsen af dette mærkningssystem. Hvis landet beslutter det, skal det underrette Kommissionen herom, som herefter underretter de andre EU-lande.
Danmark kan, under forudsætning af at varerne fortsat er under afgiftsmyndighedernes kontrol, udskyde tilsætningen af mærkestoffet til tidspunktet for det endelige detailsalg.
Sanktioner
For at sikre, at misbrug af de mærkede produkter undgås, og især at de pågældende mineralolier ikke kan anvendes som motorbrændstof i køretøjer, der er bestemt til vejkørsel, skal EU-landene fastsætte de sanktioner, der skal anvendes, hvis direktivet ikke overholdes.
Fælles mærkningssystem
Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/544/EU fastsatte Solvent Yellow 124 som fælles afgiftsmærkning. Den blev forlænget tre gange. Den seneste gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/74, som er gældende i øjeblikket, fastsatte indholdet af mærkestoffet til mindst 6 mg og højst 9 mg mærkestof pr. liter mineralolie. Denne afgørelse skal revideres senest den for at tage hensyn til den tekniske udvikling inden for mærkningssystemer (og tage højde for behovet for at modvirke svigagtig brug af mineralolier, der er fritaget for punktafgift eller afgiftsberigtiget til nedsat punktafgiftssats).
Europa-Kommissionen har i mellemtiden lanceret en undersøgelse, der skal udpege alternative produkter, som er egnet til afgiftsmærkning af gasolier og petroleum. Kommissionens Fælles Forskningscenter udarbejdede efter en indkaldelse af interessetilkendegivelse offentliggjort af Kommissionens tjenestegrene en rapport med resultaterne om nogle af de tilgængelige stoffer, der kan anvendes til afgiftsmærkning, baseret på virksomheder fra den kemiske industris anvendelse. Arbejdet med at evaluere mulige stoffer til afgiftsmærkning er i gang.
Hvis Kommissionen efter høring af EU-landene beslutter, at der findes et stof, som giver bedre resultater end Solvent Yellow 124, kan afgørelse (EU) 2017/74 ophæves før 2021.