Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Aftale om gensidig anerkendelse mellem EU og Australien (MRA)

RESUMÉ AF:

Aftale om gensidig anerkendelse mellem Det Europæiske Fællesskab og Australien

Afgørelse 98/508/EF om indgåelse af aftale om gensidig anerkendelse mellem Det Europæiske Fællesskab og Australien

HVAD ER FORMÅLET MED AFTALEN OG AFGØRELSEN?

Aftalen om gensidig anerkendelse (MRA)1 har til formål at fremme varehandel mellem EU og Australien ved at fjerne tekniske handelshindringer.

I henhold til den bilaterale aftale, der blev vedtaget af EU-landene den , accepterer EU og Australien resultaterne af den overensstemmelsesvurdering2, som hvert land udarbejder for bestemte industriprodukter.

Med afgørelsen vedtages aftalen om gensidig anerkendelse med Australien på vegne af EU.

HOVEDPUNKTER

Aftalen dækker følgende sektorer:

  • god fremstillingspraksis for lægemidler
  • medicinsk udstyr
  • teleterminal- og satellitjordstationsudstyr
  • lavspændingsudstyr
  • udstyrs elektromagnetiske3 kompatibilitet
  • industrimaskiner, herunder tårnkraner og mobile kraner
  • trykudstyr
  • automobilprodukter.

Aftalen:

  • sikrer, at virksomheder i EU kan få produkter, der skal opfylde australske krav, testet og certificeret i EU, hvorefter de kan eksporteres til det australske marked, og vice versa
  • angiver pr. sektor de love, bestemmelser og administrative regler, som aftalen dækker
  • fastsætter betingelser for gensidig accept af overensstemmelses-vurderingsresultater
  • fastsætter procedurerne for udpegning af overensstemmelsesvurderingsorganer4 pr. sektor
  • stiller krav om, at EU’s og Australiens myndigheder skal revidere, inspicere og overvåge de udpegede overensstemmelsesvurderingsorganer for at sikre, at de udfører deres opgaver korrekt
  • giver mulighed for at suspendere et udpeget overensstemmelsesvurderingsorgan
  • nedsætter et blandet udvalg med repræsentanter for EU og Australien, som behandler sager, der måtte opstå i medfør af aftalen.

HVORNÅR GÆLDER AFTALEN FRA?

Den trådte i kraft den .

BAGGRUND

I deres resolution af , vedtog EU-landene principperne i aftalerne om gensidig anerkendelse. Den gav de Europa-Kommissionen bemyndigelse til at forhandle aftaler om gensidig anerkendelse på vegne af EU med en række ikke-EU-lande.

For yderligere oplysninger henvises til:

VIGTIGE BEGREBER

  1. Aftale om gensidig anerkendelse: en international aftale, der indebærer, at to eller flere lande gensidigt accepterer parternes overensstemmelsesvurderingsresultater.
  2. Overensstemmelsesvurdering: en procedure, hvor et produkt, før det bringes på markedet, bliver testet, inspiceret og certificeret for at sikre, at det er i overensstemmelse med al relevant lovgivning.
  3. Elektromagnetisk kompatibilitet: udstyrs evne til at fungere tilfredsstillende i sit elektromagnetiske miljø uden at frembringe elektromagnetiske forstyrrelser, der er uantagelige for andet udstyr i dette miljø. Alle elektroniske apparater kan fremkalde elektromagnetiske felter.
  4. Overensstemmelsesvurderingsorganer: organer, der vurderer, om et produkt opfylder de relevante lovkrav.

HOVEDDOKUMENTER

Aftale om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering, -certifikater og -mærkninger mellem Det Europæiske Fællesskab og Australien (EFT L 229 af , s. 3-60).

Efterfølgende ændringer af aftalen er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

Rådets afgørelse 98/508/EF af om indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Australien om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering, -certificering og -mærkning (EFT L 229 af , s. 1-2).

Se den konsoliderede udgave.

seneste ajourføring

Top