Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Certificering af kulstoffjernelse og kulstofbindende dyrkning (CRCF)

RESUMÉ AF:

Forordning (EU) 2024/3012 om en EU-certificeringsramme for permanent CO2-fjernelse, CO2-bindende dyrkning og CO2-lagring i produkter

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

Forordning (EU) 2024/3012 om kulstoffjernelse og kulstofbindende dyrkning (CRCF) opretter et frivilligt certificeringssystem i hele Den Europæiske Union (EU) for permanent kulstoffjernelse1 (og reduktioner af jordemissioner) genereret af kulstofbindende dyrkning2, industrielle teknologier og langtidslagring af kulstof i produkter3. Målet er at støtte opfyldelsen af EU ’s og de nationale klimamål for 2030 og klimaneutraliteten senest i 2050, samtidig med at der gøres en indsats for at bekæmpe grønvask og fremme innovation.

HOVEDPUNKTER

Certificeringsberettigelse

For at være berettiget til certificering skal kulstoffjernelse og reduktioner af jordemissioner, der genereres af en aktivitet (f.eks. et projekt) i EU, opfylde følgende fire kvalitetskriterier og underkastes en uafhængig kontrol.

1. Kvantificering.

  • Aktiviteter skal vise en nettofordel i form af kulstoffjernelse. Dette beregnes ved at sammenligne deres ’standardiserede’ basislinjeoptag eller -emissioner med det samlede genererede optag eller de genererede emissioner, minus de drivhusgasser, der skyldes gennemførelsen af aktiviteten (f.eks. energiforbrug).
  • Europa-Kommissionen vil fastsætte yderst repræsentative "standardiserede basislinjer" i den relevante EU-certificeringsmetode. Hvis sådanne grundlæggende principper ikke er tilgængelige på grund af for eksempel mangel på data, skal driftsledere beregne deres aktivitetsspecifikke basislinje i henhold til de standardregler, der er fastsat i EU-metoden.

2. Yderligere.

Aktiviteterne skal supplere standardpraksis. Erhvervsdrivende skal derfor udføre aktiviteter, som ikke allerede er pålagt dem i henhold til den gældende lovgivning, eller som allerede er økonomisk levedygtige uden den incitamentseffekt, som CRCF-certificeringen giver.

3. Ansvar.

  • Driftsledere skal overvåge og garantere lagring af kulstof i en given periode ("overvågningsperioden") og er ansvarlige for ethvert kulstofomslag, der sker i løbet af overvågningsperioden.
  • EU ’s certificeringsmetoder fastsætter specifikke regler for overvågning og ansvar, der afspejler den forventede varighed af opbevaringen og aktivitetens tilbageførselsrisiko. For eksempel vil permanent kulstofopsamling med underjordisk lagring være underlagt de sikkerhedsforanstaltninger, der er fastsat i direktiv 2009/31/EF om geologisk lagring af kuldioxid (CCS-direktivet, se resumé).
  • Certificerede enheder genereret ved kulstofbindende dyrkning og kulstoflagring i produkter er midlertidige og udløber derfor ved udgangen af overvågningsperioden, medmindre sidstnævnte fornyes, eller permanent lagring påvises af operatøren.

4. Bæredygtighed.

Aktiviteter skal undgå miljøskader og bør ideelt støtte de bredere bæredygtighedsmål, såsom:

  • beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer
  • tilpasning til klimaændringer
  • omstilling til en cirkulær økonomi
  • forebyggelse og bekæmpelse af forurening
  • bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer.

Kulstofbindende dyrkning skal mindst generere én sidegevinst for biodiversitet/økosystemer. Biomasse, der anvendes til kulstoffjernelse, skal som minimum opfylde EU ’s krav om biomassebæredygtighed som fastsat i direktiv (EU) 2018/2001 om vedvarende energi.

Certificeringsmetoder

For at gøre kvalitetskriterierne mere operationelle vil Kommissionen vedtage tilpassede certificeringsmetoder for forskellige grupper af aktiviteter ved hjælp af delegerede retsakter.

Certificeringsproces

For at opnå certificering skal en erhvervsdrivende:

  • indsende en ansøgning til en anerkendt certificeringsordning med en aktivitetsplan, der beskriver, hvordan aktiviteten er i overensstemmelse med den relevante CRCF-metode, og en overvågningsplan, der beskriver, hvordan overholdelsen vil blive overvåget
  • udføre sin aktivitet under behørig overholdelse af CRCF-metoderne
  • gennemgår uafhængige revisioner, der udføres af et akkrediteret certificeringsorgan, som kontrollerer overholdelsen af CRCF-metoden.

For så vidt angår kulstofbindende dyrkning fremmer forordning (EU) 2024/3012 synergier med de eksisterende informationssystemer, såsom informationssystemet for jordparceller, der er oprettet under den fælles landbrugspolitik.

Certificeringsordninger kan først udstede certificerede enheder efter en vellykket revision af kulstoffjernelse / reduktion af jordemissioner.

Et certificeringsorgan skal:

  • være akkrediteret (i henhold til forordning (EF) nr. 765/2008) eller anerkendt af nationale myndigheder
  • være uafhængig (ingen økonomiske/juridiske bånd til operatører)
  • fungere i offentlighedens interesse.

En certificeringsordning skal have en gennemsigtig og robust forvaltning med klare regler om:

  • beslutningstagning og forvaltning af ordninger
  • intern kontrol, herunder klage/appelprocedurer og gebyrer
  • godkendelse af akkrediterede certificeringsorganer
  • offentliggørelse af den årlige driftsrapport
  • forvaltningen af dets certificeringsregister.

Kommissionen godkender en ordning for en periode på højst fem år. Godkendelsen kan inddrages, hvis ordningen ikke overholder de regler, der er fastsat i afgørelsen om godkendelsen.

EU-register

EU opretter et centralt register senest i december 2028, finansieret af brugergebyrer, med henblik på at:

  • offentliggøre alle certificeringsoplysninger, herunder certifikater og revisioner
  • spore certificerede enheder for at forhindre dobbelt optælling og sikre gennemsigtighed.

Evaluering

CRCF-forordningen vil blive taget op til revision med regelmæssige mellemrum under hensyntagen til flere faktorer, herunder tilpasning til EU-lovgivningen og De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer / Parisaftalens udvikling.

Senest ved udgangen af 2026 skal Kommissionen vurdere:

  • muligheden for at godkende reduktioner af husdyremissioner, herunder ved at udvikle en pilotmetode
  • behovet for tilpasning til gennemførelsen af Parisaftalens artikel 6 og til bedste praksis for de tilsvarende tilpasninger.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den trådte i kraft den .

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

VIGTIGE BEGREBER

  1. Permanen kulsstoffjernelse. Menneskelige aktiviteter, der fjerner kulstof fra atmosfæren, og som opbevares sikkert og varigt i flere hundrede år. Eksempler på disse omfatter:
    • direkte opsamling og lagring af kulstof i luft (DACS)
    • bioenergi med CO2-opsamling og -lagring (BECCS) og andre biomassebaserede metoder (BioCCS)
    • kemisk binding af kuldioxid permanent i produkter;
    • andre teknologiske løsninger, der fører til permanent lagring.
  2. Kulstofbindende dyrkning. Menneskelige aktiviteter, der øger kulstofbinding og -lagring i skove og jord, eller som reducerer drivhusgasemissioner fra jord. Disse fremgangsmåder omfatter:
    • genfugtning og genopretning af tørvemoser og vådområder
    • agroskovbrug og blandet landbrug, der integrerer træer eller buske med afgrøde- og/eller kvægforvaltning
    • iværksættelse af foranstaltninger til jordbundsbeskyttelse såsom efterafgrøder, dækafgrøder, bevarende jordbearbejdning og hække
    • genbeplantning, der respekterer økologiske principper for biodiversitet og bæredygtig skovforvaltning
    • forbedring af Gødningsudnyttelsen for at reducere emissionen af kvælstofoxider.

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3012 af om fastlæggelse af en EU-certificeringsramme for permanent kulstoffjernelse, kulstofbindende dyrkning og kulstoflagring i produkter (EUT L, 2024/3012, ).

seneste ajourføring

Top