Sikring af nøjagtigheden og integriteten af benchmarks

 

RESUMÉ AF:

Forordning (EU) 2016/1011 om indeks, der bruges som finansielle benchmarks

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

Forordning (EU) 2016/1011 fastsætter fælles standarder i Den Europæiske Union (EU) for at forebygge manipulation af benchmarks*, der kan påvirke prisen på finansielle instrumenter eller finansielle kontrakter som f.eks. lån eller realkreditaftaler.

HOVEDPUNKTER

• Administratorer* med ansvar for levering af finansielle benchmarks skal:
  • anvende solide governance-ordninger og klare organisatoriske strukturer
  • identificere, forebygge eller håndtere alle potentielle interessekonflikter
  • sikre, at de ansatte har de færdigheder samt den viden og erfaring, der kræves, og at de er underlagt effektiv ledelse og effektivt tilsyn
  • vedligeholde en permanent og effektiv overvågning af alle aspekter af de benchmarks, de har ansvar for
  • anvende kontroller for at sikre, at deres benchmarks overholder lovgivningen
  • have oprettet et system til registrering af inputdata, telefonsamtaler eller elektronisk kommunikation samt klager, der er modtaget og undersøgt
  • underkaste al outsourcing strenge betingelser
  • offentliggøre tydelige retningslinjer for forskellige typer af inputdata og den metodologi, der anvendes til at beregne benchmarks
  • udarbejde en adfærdskodeks, som angiver ansvaret for stillere, som leverer inputdata til administratoren
  • have passende administrative og regnskabsmæssige procedurer, interne kontrolmekanismer, effektive procedurer til risikovurdering og effektive kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger med henblik på styring af sine IKT-systemer i overensstemmelse med ændringsforordning (EU) 2022/2554 (se resumé).
• Forordningen indfører tre separate ordninger, som progressivt øger graden af regulering og tilsyn afhængigt af benchmarkets vigtighed:
  • ikkevæsentlige benchmarks falder ikke inden for nogen af de to andre kategorier nedenfor og er underlagt mindre byrdefulde regler
  • væsentlige benchmarks benyttes som reference for finansielle instrumenter, finansielle kontrakter eller investeringsfonde, som har en samlet gennemsnitlig værdi på mindst 50 mia. EUR eller opfylder visse andre kriterier
  • kritiske benchmarks benyttes som reference for finansielle instrumenter, finansielle kontrakter eller investeringsfonde, som har en samlet værdi på mindst 500 mia. EUR eller opfylder visse andre kriterier.
• Der findes særordninger for råvarebenchmarks*, rentebenchmarks og benchmarks baseret på regulerede data*.
• To typer EU-benchmarks for klima, der understøttes af en metodologi, som er knyttet til forpligtelserne fastlagt i Parisaftalen, blev indført i forordningen ved ændringsforordning (EU) 2019/2089.
• Forordningen fastlægger også krav til videregivelse af oplysninger, der er baseret på miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) hensyn for alle benchmarks med undtagelse af rente- og valutabenchmarks.
• Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed opretter og fører et offentligt register over alle godkendte eller registrerede administratorer.
• Der findes forskellige ordninger vedrørende adgang til EU’s marked for finansielle benchmarks og administratorer fra lande uden for EU.
• EU’s medlemsstaters kompetente myndigheder har beføjelse til at pålægge passende administrative sanktioner og andre foranstaltninger i forbindelse med overtrædelser.
• Europa-Kommissionen skulle rapportere om systemets drift til Europa-Parlamentet og til Rådet inden den 1. januar 2020.
• Kommissionen kan udpege et lovbestemt erstatningsbenchmark, hvis et kritisk benchmark eller et benchmark fra et ikke-EU-land med særlig relevans for EU ikke længere leveres. Dette mindsker den retlige usikkerhed vedrørende eksisterende kontrakter og hjælper med at undgå at bringe den finansielle stabilitet i fare, hvilket blev udløst af, at rentebenchmarket London Interbank Offered Rate (LIBOR) fra januar 2022 ikke længere offentliggøres.
• I december 2023 integrerede ændringsforordning (EU) 2023/2869 en ny artikel i forordning (EU) 2016/1011, som omhandler adgang til oplysninger på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), som er oprettet i henhold til forordning (EU) 2023/2859 — se resumé. ESAP giver adgang til offentlige finansielle oplysninger og oplysninger vedrørende bæredygtighed for EU-virksomheder og EU-investeringsprodukter. Administratorer skal, når de offentliggør oplysninger som omhandlet i forordning (EU) 2016/1011, fra den 10. januar 2028 samtidig indsende disse oplysninger til den kompetente myndighed, som er indsamlingsorgan, med henblik på at gøre dem tilgængelige på ESAP. Ændringsforordningen fastsætter desuden de betingelser, som disse oplysninger skal opfylde.

Delegerede retsakter

Kommissionen har bl.a. vedtaget følgende delegerede retsakter:

• delegeret forordning (EU) 2018/1637 for så vidt angår tekniske standarder for overvågningsfunktionen
• delegeret forordning (EU) 2018/1642 for så vidt angår tekniske standarder til nærmere fastlæggelse af de kriterier, som kompetente myndigheder skal tage hensyn til i deres vurdering af, hvorvidt administratorer af væsentlige benchmarks skal anvende bestemte krav
• delegeret forordning (EU) 2020/1816 for så vidt angår redegørelsen i benchmarkerklæringen for, hvordan miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer er afspejlet i hvert benchmark, der leveres og offentliggøres
• delegeret forordning (EU) 2020/1817 for så vidt angår minimumsindholdet af redegørelsen for, hvordan miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer afspejles i benchmarkmetodologien
• delegeret forordning (EU) 2020/1818 minimumsstandarder for EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks
• delegeret forordning (EU) 2021/1348 for så vidt angår tekniske standarder, der præciserer kriterierne for, hvornår kompetente myndigheder kan kræve ændringer i overensstemmelseserklæringer for ikkevæsentlige benchmarks
• delegeret forordning (EU) 2021/1349 for så vidt angår tekniske standarder, der præciserer betingelserne for de kompetente myndigheders overensstemmelsesvurdering vedrørende den obligatoriske administration af et kritisk benchmark
• delegeret forordning (EU) 2021/1350 for så vidt angår tekniske standarder, der præciserer de krav, der skal sikre, at en administrators governanceordninger er tilstrækkeligt robuste
• delegeret forordning (EU) 2021/1351 for så vidt angår tekniske standarder, der præciserer systemernes og kontrolforanstaltningernes karakteristika med henblik på at identificere og indberette enhver adfærd, der kan omfatte manipulation eller forsøg på manipulation af et benchmark
• delegeret forordning (EU) 2021/1352 for så vidt angår tekniske standarder, der præciserer de betingelser, der skal sikre, at metodologien til fastlæggelse af et benchmark opfylder kvalitetskravene
• delegeret forordning (EU) 2022/804 for så vidt angår præcisering af procedureregler for foranstaltninger, der gælder for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndigheds tilsyn med visse benchmarkadministratorer
• delegeret forordning (EU) 2022/805 for så vidt angår præcisering af gebyrer, der gælder for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndigheds tilsyn med visse benchmarkadministratorer.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

• Forordning (EU) 2016/1011 trådte i kraft den 1. januar 2018, med undtagelse af visse artikler, som trådte i kraft allerede den 30. juni 2016. Disse artikler omhandler i grove træk forberedende arbejder, som f.eks. at Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed skal udvikle reguleringsmæssige tekniske standarder samt identificering af og tilsyn med kritiske benchmarks. Den ordning, der gælder for brug af ikke-EU-benchmarks i EU, trådte i kraft den 31. december 2023.
• Forordning (EU) 2021/168 trådte i kraft den 13. februar 2021.

BAGGRUND

• Benchmarks anvendes til at prisfastsætte finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller til at måle investeringsfondes økonomiske resultater. Et velkendt eksempel på et benchmark er euro interbank offered rate, der anvendes til interbank-renter. Benchmarks anvendes også til prisvurdering af oliepriser, aktieindeks og betalingsgraden af personlige realkreditlån.
• For yderligere oplysninger henvises til:
  • Finansielle benchmarks: Kommissionen hilser aftalen om nye regler til forebyggelse af manipulation velkommen (Europa-Kommissionen)
  • EU-betegnelser for benchmarks (klima, ESG-oplysninger) og angivelse af ESG-oplysninger i benchmarks (Europa-Kommissionen).

VIGTIGE BEGREBER

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 af 8. juni 2016 om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater, og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2014/17/EU samt forordning (EU) nr. 596/2014 (EUT L 171 af 29.6.2016, s. 1-65).

Efterfølgende ændringer til forordning (EU) 2016/1011 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 af 13. december 2023 om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed (EUT L 2023/2859 af 20.12.2023).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2554 af 14. december 2022 om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor og om ændring af forordning (EF) nr. 1060/2009, (EU) nr. 648/2012, (EU) nr. 600/2014, (EU) nr. 909/2014 og (EU) 2016/1011 (EUT L 333 af 27.12.2022, s. 1-79).

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/805 af 16. februar 2022 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 for så vidt angår præcisering af gebyrer, der gælder for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndigheds tilsyn med visse benchmarkadministratorer (EUT L 145 af 24.5.2022, s. 14-19).

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/804 af 16. februar 2022 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 for så vidt angår præcisering af procedureregler for foranstaltninger, der gælder for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndigheds tilsyn med visse benchmarkadministratorer (EUT L 145 af 24.5.2022, s. 7-13).

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/1352 af 6. maj 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer indholdet af ansøgningen om registrering og udvidelse af registreringen som transaktionsregister (EUT L 291 af 13.8.2021, s. 16-19).

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/1351 af 6. maj 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer systemernes og kontrolforanstaltningernes karakteristika med henblik på at identificere og indberette enhver adfærd, der kan omfatte manipulation eller forsøg på manipulation af et benchmark (EUT L 291 af 13.8.2021, s. 13-15).

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/1350 af 6. maj 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer de krav, der skal sikre, at en administrators governanceordninger er tilstrækkeligt robuste (EUT L 291 af 13.8.2021, s. 9-12).

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/1349 af 6. maj 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer betingelserne for de kompetente myndigheders overensstemmelsesvurdering vedrørende den obligatoriske administration af et kritisk benchmark (EUT L 291 af 13.8.2021, s. 4-8).

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/1348 af 6. maj 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer kriterierne for, hvornår kompetente myndigheder kan kræve ændringer i overensstemmelseserklæringer for ikkevæsentlige benchmarks (EUT L 291 af 13.8.2021, s. 1-3).

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1816 af 17. juli 2020 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 for så vidt angår redegørelsen i benchmarkerklæringen for, hvordan miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer er afspejlet i hvert benchmark, der leveres og offentliggøres (EUT L 406 af 3.12.2020, s. 1-11).

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1817 af 17. juli 2020 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 for så vidt angår minimumsindholdet af redegørelsen for, hvordan miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer afspejles i benchmarkmetodologien (EUT L 406 af 3.12.2020, s. 12-16).

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1818 af 17. juli 2020 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 for så vidt angår minimumsstandarder for EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks (EUT L 406 af 3.12.2020, s. 17-25).

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/1637 af 13. juli 2018 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for overvågningsfunktionens procedurer og karakteristika (EUT L 274 af 5.11.2018, s. 1-5).

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/1642 af 13. juli 2018 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder til nærmere fastlæggelse af de kriterier, som kompetente myndigheder skal tage hensyn til i deres vurdering af, hvorvidt administratorer af væsentlige benchmarks skal anvende bestemte krav (EUT L 274 af 5.11.2018, s. 25-28).

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1368 af 11. august 2016 om fastlæggelse af en liste over kritiske benchmarks, der bruges på de finansielle markeder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 (EUT L 217 af 12.8.2016, s. 1-3).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og Kommissionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 1-61).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT L 60 af 28.2.2014, s. 34-85).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF (EUT L 133 af 22.5.2008, s. 66-92).

Se den konsoliderede udgave.

seneste ajourføring 25.09.2024