Forstærket samarbejde vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller og de formueretlige virkninger af registrerede partnerskaber

HOVEDPUNKTER

De 18 EU-lande, der deltager i det forstærkede samarbejde, er Belgien, Bulgarien, Cypern, Tjekkiet, Tyskland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Kroatien, Italien, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Østrig, Portugal, Slovenien, Finland og Sverige, i overensstemmelse med bemyndigelsen i Rådets afgørelse (EU) 2016/954. Andre EU-lande kan tilslutte sig, efter at forordningen er vedtaget. I den forbindelse har Estland offentliggjort sin interesse og meddelt, at landet vil overveje at deltage i samarbejdet efter vedtagelse af forordningen.

Anvendelsesområde

Spørgsmål vedrørende ægtefællernes rets- og handleevne, ægteskabets gyldighed eller anerkendelse, underholdspligt og arv er ikke omfattet. Forordningerne ændrer ikke den nationale lovgivning vedrørende ægteskab eller registreret partnerskab, idet det fastslås, at den gældende lovgivning finder anvendelse på alle formuegoder, uanset hvor disse formuegoder befinder sig, og vil finde anvendelse, selv om det ikke er et EU-lands lovgivning.

Kompetence

Forordningerne har til formål at give borgere mulighed for at få deres sager behandlet ved retterne i det samme EU-land. Ægtefæller og partnere i registrerede partnerskaber kan vælge, hvilket lands lovgivning, der skal finde anvendelse på deres formueforhold, nemlig enten i:

• det land, hvor en eller begge har deres »sædvanlige opholdssted«
• det land, hvor en af ægtefællerne eller partnerne er statsborger
• det land, i henhold til hvis lov det registrerede partnerskab er etableret.

Såfremt parret ikke træffer et sådant valg, vil kompetence i forhold til afgørelser vedrørende formueforhold mellem ægtefæller tage udgangspunkt i (i nævnte rækkefølge):

• det land, hvor begge ægtefæller boede efter ægteskabets opløsning eller
• parrets fælles statsborgerskab ved ægteskabets opløsning eller
• det land, som parret har det tætteste tilhørsforhold til på tidspunktet for ægteskabets opløsning.

Hvis ægteskabet ikke kan anerkendes i henhold til national lovgivning med henblik på afgørelser vedrørende formueforhold mellem ægtefæller, kan retten afvise kompetence, hvilket også gælder i forhold til registrerede partnerskaber. Forordningen hindrer ikke parterne i at afgøre sagen udenretsligt ved forlig, f.eks. for en notar, i et EU-land efter eget valg.

Forordningen vedrørende registrerede partnerskaber beskriver spørgsmål om formueretlige virkninger af registrerede partnerskaber, især afvikling af formuegoderne og effekten af de formueretlige virkninger af et registreret partnerskab på et retsforhold mellem en partner og tredjemand.

Anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser

Forordningerne omfatter regler vedrørende anerkendelse, eksigibilitet og fuldbyrdelse af retsafgørelser, der svarer til dem, der findes i andre EU-regler vedrørende samarbejde om civilretlige spørgsmål. Grunde til ikke at anerkende en retsafgørelse i henhold til denne forordning omfatter omstændigheder, hvor anerkendelse klart vil stride mod grundlæggende retsprincipper i det EU-land, hvor der søges anerkendelse.