Konventionen om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed

HOVEDPUNKTER

Konventionens mål

• Beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed.
• Oprettelse af forudsætningerne for, at kulturerne kan udfolde sig og indgå i et samspil til gensidig berigelse.
• Tilskyndelse til dialog mellem kulturer og en mere intensiv kulturel udveksling i hele verden, baseret på respekt og fredskultur.
• Stimulering af interkulturalitet, dvs. fælles kulturelle udtryksformer gennem dialog og gensidig respekt, udvikling af samspillet mellem kulturerne og brobygning mellem folkene.
• Fremme af respekten for de kulturelle udtryksformers mangfoldighed og bevidstheden om værdien heraf på lokalt, nationalt og internationalt plan.
• Bekræftelse af betydningen af forbindelsen mellem kultur og udvikling alle steder, især i udviklingslandene, og støtte til nationale og internationale aktioner med henblik på at anerkende denne forbindelses reelle værdi.
• Anerkendelse af kulturelle aktiviteters, varers og tjenesteydelsers særlige karakter som bærere af identitet, værdier og betydning.
• Bekræftelse af landes suveræne ret til at gennemføre politikker og foranstaltninger, som beskytter og fremmer de kulturelle udtryksformers mangfoldighed.
• Styrkelse af samarbejde og solidaritet på internationalt plan i en ånd af fællesskab, navnlig for at give udviklingslandene bedre muligheder for at beskytte og fremme de kulturelle udtryksformers mangfoldighed.

Vejledende principper

• Kulturel mangfoldighed kan kun beskyttes og fremmes, hvis menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder er garanteret.
• Lande har en suveræn ret til at vedtage foranstaltninger og politikker med henblik på at beskytte og fremme de kulturelle udtryksformers mangfoldighed på deres område.
• Beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed indebærer anerkendelse af lige værdighed af og respekt for alle kulturer, herunder mindretals og oprindelige folks kulturer.
• Alle lande, især udviklingslande, bør gennem samarbejde og solidaritet på internationalt plan få mulighed for at tilvejebringe og styrke de midler, der er nødvendige for deres kulturelle udtryk.
• De kulturelle aspekter af udviklingen er af lige så stor betydning som de økonomiske aspekter, og enkeltpersoner og folkeslag har en grundlæggende ret til at deltage i og nyde godt af kulturlivet.
• Kulturel mangfoldighed er et stort aktiv for enkeltpersoner og samfund og en væsentlig forudsætning for bæredygtig udvikling til gavn for de nuværende og kommende generationer.
• Lige adgang til et rigt og varieret udbud af kulturelle udtryksformer fra hele verden og adgang til udtryks- og kommunikationsmidler er vigtige elementer i styrkelsen af kulturel mangfoldighed og tilskynder til gensidig forståelse.
• Når lande vedtager foranstaltninger med henblik på at fremme de kulturelle udtryksformers mangfoldighed, bør de tilstræbe åbning over for de øvrige kulturer i verden og sikre sig, at disse foranstaltninger stemmer overens med konventionens målsætninger.

Definitioner i konventionen

• Kulturel mangfoldighed: de mange forskellige måder, hvorpå gruppers og samfunds kulturer kommer til udtryk. Disse udtryksformer overleveres internt i grupperne og samfundene og disse imellem og omfatter kunstnerisk kreativitet og anvendelse af den.
• Kulturindhold: den symbolske betydning, den kunstneriske dimension og de kulturelle værdier, der udspringer af eller udtrykker kulturelle identiteter.
• Kulturelle udtryksformer: udtryksformer, der følger af enkeltpersoners, gruppers eller samfunds kreativitet, og som har et kulturindhold.
• Kulturelle aktiviteter, varer og tjenesteydelser: dem, som repræsenterer eller overleverer kulturelle udtryksformer, uafhængigt af den kommercielle værdi de måtte have.
• Kulturindustrier: dem, som producerer og udbreder kulturelle varer eller tjenesteydelser.
• Kulturpolitikker og -foranstaltninger: kulturrelaterede politikker og foranstaltninger på lokalt, nationalt, regionalt eller internationalt plan. De kan være fokuseret på kultur eller have til formål at indvirke direkte på enkeltpersoners, gruppers eller samfunds kulturelle udtryksformer.

Konventionens parters rettigheder og forpligtelser

• Foranstaltninger, der fremmer kulturelle udtryksformer, med særlig hensyntagen til de særlige vilkår og behov, der gør sig gældende for kvinder og forskellige andre samfundsgrupper, herunder personer, der tilhører mindretal, og oprindelige folk.
• Foranstaltninger, der beskytter kulturelle udtryksformer, bl.a. i situationer, hvor der eksisterer en risiko for udryddelse af eller en alvorlig trussel mod de kulturelle udtryksformer, eller hvor der på anden måde er et presserende behov for at beskytte disse.
• Informationsudveksling og gennemsigtighed, bl.a. indsendelse af rapporter til UNESCO hvert fjerde år og udpegelse af et nationalt kontaktpunkt.
• Uddannelse og bevidstgørelse af offentligheden, bl.a. indførelse af uddannelses- og udvekslingsprogrammer.
• Civilsamfundets rolle i beskyttelse og fremme af kulturelle udtryksformers mangfoldighed.
• Fremme af internationalt samarbejde for at skabe gunstige vilkår for fremme af kulturelle udtryksformers mangfoldighed, bl.a. i situationer, hvor der er en alvorlig trussel mod dem.
• Integrering af kultur i den bæredygtige udvikling på alle plan.
• Støtte til samarbejde for bæredygtig udvikling og bekæmpelse af fattigdom, specielt i udviklingslande, for at fremme opkomsten af en dynamisk kultursektor.
• Udvikling af partnerskaber mellem og i den offentlige og den private sektor og de almennyttige organisationer.
• Fortrinsbehandling af udviklingslandene.
• Oprettelse af en international fond for kulturel mangfoldighed.
• Udveksling, analyse og formidling af oplysninger.

Konventionens styrelsesorganer

• Partskonferencen, som er konventionens plenarforsamling og øverste organ, afholder ordinært møde hvert andet år.
• Det mellemstatslige udvalg for beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed holder møde én gang om året. Det består af repræsentanter for de lande, der er parter i konventionen, og som partskonferencen vælger for en periode på fire år.
• UNESCO’s sekretariat yder administrativ bistand.