Opbygning af resiliens i udviklingslande

RESUMÉ AF:

Meddelelse fra Kommissionen COM(2012) 586 final: EU’s strategi til styrkelse af resiliens: anvendelse af erfaringer fra fødevaresikkerhedskriser

RESUMÉ

HVAD ER FORMÅLET MED MEDDELELSEN?

Den søger at anvende erfaringer fra denne region til at øge effekten af EU’s bidrag til begrænsning af sårbarheden i lande, der er sårbare og meget udsatte for naturkatastrofer, ved at inkludere begrebet resiliens (*) som et centralt mål.

HOVEDPUNKTER

• Begrænsning af behovet for humanitær bistand, lindring af fattigdom og afhjælpning af struktursvaghed kræver systematiske indsatser for at opbygge udsatte befolkningers resiliens.
• Det kræver bredspektrede og langsigtede strategier, der har til formål at tage hånd om årsagerne til kriser og styrke evnen til bedre at forvalte usikkerhed og forandring.
• Forbedrede tjenester, muligheder og beskyttelse mod belastninger og voldsomme begivenheder vil forbedre levegrundlaget for de mest sårbare. Når kriser opstår, vil risikostyring føre til en tidligere og mere effektiv indsats for at imødekomme umiddelbare behov, begrænse og medføre hurtigere genopretning.
• Betragtninger vedrørende resiliens — risikostyring og begrænsning af sårbarhed — bør på passende vis integreres i alle udviklings- og genopretningsstrategier.

EU’s indsats mod fødevarekriser i Afrika

Efter fødevarekriserne i Afrika fastlagde EU en humanitær og udviklingsmæssig indsats. Ud over aktiviteter, der skulle medvirke til at redde menneskeliv, blev der med denne støtte også bidraget til genopretningsprocessen, f.eks. ved at tilvejebringe såsæd og værktøj samt forbedret vandforvaltning.

Langsigtede resiliensstrategier hjælper de berørte lande og samfund og opbygger deres evne til at håndtere kommende kriser.

SHARE- (*) og AGIR-resiliensinitiativerne (*)repræsenterer en forbedring af samspillet mellem humanitær bistand og udviklingsbistand. Kortsigtet hjælp forbedres, når samspillet mellem nødhjælp, genopbygning og udvikling (LRRD) anerkendes. EU kan adressere de grundlæggende årsager til fødevareusikkerhed på lang sigt ved at genoprette levegrundlaget, styrke social beskyttelse og katastrofestyringssystemer og forbedre ernæringen.

Disse foranstaltninger fokuserer på fødevaresikkerhed — og fødevarekriser — i Afrika syd for Sahara. Denne strategi kan dog også anvendes på andre regioner og andre former for sårbarhed, f.eks. regioner, der er truet af:

• oversvømmelser
• cykloner
• jordskælv
• tørke
• stormfloder og tsunamier
• klimaændringer
• fødevareprisstigninger.

Den indeholder tre centrale komponenter:

• 1.

  foregribelse af kriser gennem risikoevaluering

• 2.

  fokusering på forebyggelse og beredskab

• 3.

  styrkelse af kriseindsats.

Meddelelsen fremlægger en tipunktsplan med det formål at opbygge resiliens, herunder ved at fremme dialogen om resiliens med ikke-EU-lande via tilgængelige kanaler såsom De Forenede Nationer og forummerne G8 og G20 for rige nationer og vækstlande. Planen blev konsolideret og udvidet i handlingsplanen for modstandsdygtighed i kriseramte lande 2013-2020, der opfordrer EU og EU-landene til at:

• støtte AGIR, SHARE og andre resiliensinitiativer i forskellige kontekster og regioner
• inkludere katastroferisikostyring i resiliensdagsordenen
• fremme integrerede tilgange til tilpasning til klimaændringerne, begrænsning af katastroferisici og resiliens
• integrere resiliens i fødevare- og ernæringssikkerhedsdagordenen
• styrke bistandsmekanismer for sårbare befolkningsgrupper ved at støtte udviklingen af nationale tilgange til social beskyttelse
• udvide støtten til risikofinansieringsløsninger på nationalt og lokalt plan, herunder forsikring og katastrofeobligationer
• støtte udviklingen af en lokal privat sektor, vækstmuligheder og langsigtede løsninger til styrkelse af resiliens i sårbare befolkninger
• støtte lokale initiativer fra lokale organisationer
• udvikle urbane resiliensmetoder samt afprøve og evaluere dem
• udvikle resilienstilgange til kroniske flygtningeudfordringer
• støtte resiliens- og kapacitetsudvikling på lokalt plan i initiativet EU-bistandsfrivillige (drøftes)
• forbedre kendskabet til resiliens med en evidensbaseret tilgang
• udvikle fælles promoveringstilgange
• tilbyde operationel resiliensrådgivning til Europa-Kommissionen og andre partnere
• anvende forbedrede metoder og værktøjer til risikovurdering og -styring og måling af resiliens
• anvende og udvikle fleksible finansielle instrumenter og reserver.

BAGGRUND

Tilbagevendende fødevare- og ernæringskriser i Sahel-regionen og Afrikas Horn påvirker flere millioner mennesker, hvilket resulterer i udbredt hungersnød og bidrager til at folk holdes fast i fattigdom. Denne situation understreger behovet for en langsigtet og systematisk tilgang til opbygning af resiliens i sårbare lande og befolkninger.

VIGTIGE BEGREBER

(*) Resiliens: den evne, man finder hos personer, en husholdning, et samfund, et land eller en region til at tilpasse sig og hurtigt komme på fode igen efter belastninger og voldsomme begivenheder.

(*) SHARE: initiativet til styrkelse af resiliensen på Afrikas Horn.

(*) AGIR: global alliance til styrkelse af resiliens.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet — EU’s strategi til styrkelse af resiliens: anvendelse af erfaringer fra fødevaresikkerhedskriser (COM(2012) 586 final af 3.10.2012)

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rådets konklusioner om EU’s tilgang til styrkelse af resiliens, Bruxelles, 28. maj 2013

Kommissionens arbejdsdokument: Handlingsplan for resiliens i kriseramte lande 2013-2020 (SWD(2013) 227 final af 19.6.2013)

seneste ajourføring 25.11.2015