This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Artikel 50 og forhandlinger med Det Forenede Kongerige (1)
RESUMÉ AF:
HVAD ER FORMÅLET MED ARTIKEL 50 TEU?
- Traktaten om Den Europæiske Union (TEU) indeholder artikel 50, en klausul for et lands frivillige og ensidige udtræden af EU.
- Den fastlægger proceduren for udtræden, der skal følges, når EU skal forhandle og indgå aftale med det udtrædende land.
- Der er fastsat en toårig tidsramme til forhandlingerne, medmindre Det Europæiske Råd efter aftale med det udtrædende land enstemmigt beslutter at forlænge denne periode.
HOVEDPUNKTER
Som følge af skrivelsen af fra Det Forenede Kongerige (1), hvori landet meddeler sin beslutning om at forlade EU (»Brexit«), fastlægger Det Europæiske Råd (artikel 50), der består af lederne af alle EU’s medlemsstater undtagen Det Forenede Kongerige (1), retningslinjerne for forhandlingerne med EU’s holdninger og principper.
Den vedtog Rådet (artikel 50) en afgørelse, der giver tilladelse til indledning af forhandlinger med Det Forenede Kongerige (1) og formelt udnævner Kommissionen som EU’s forhandler. Rådet vedtog også det første sæt forhandlingsdirektiver. Disse fastlagde en klar struktur og en samlet EU-tilgang til forhandlingerne.
Europa-Parlamentet fastlagde desuden de vigtigste principper og betingelser (»minimumskrav«) for dets godkendelse af udtrædelsesaftalen.
Hovedprincipper
Retningslinjerne fastsætter EU’s hovedprincipper. Disse gælder både forhandlingerne om en behørig udtræden, alle forudgående samt efterfølgende drøftelser omkring rammen for en fremtidig forbindelse samt for enhver overgangsordning. Principperne omfatter følgende:
- opretholdelse af Det Forenede Kongerige (1) som en tæt partner, efter landet er trådt ud af EU
- alle aftaler med Det Forenede Kongerige (1) skal være baseret på en balance af rettigheder og forpligtelser og sikre lige vilkår
- bevarelse af integriteten af det indre marked, hvilket udelukker deltagelse baseret på en sektor for sektor-tilgang
- bevarelse af EU’s selvstyre i forbindelse med Unionens beslutningstagning og i dens rolle i forhold til Den Europæiske Unions Domstol
- Ingen forhold er endeligt aftalte, før der er opnået enighed på alle områder, idet der ikke kan indgås individuelle aftaler om enkeltområder
- forhandlinger under en fælles EU-holdning
- ingen individuelle forhandlinger mellem de enkelte EU-lande og Det Forenede Kongerige (1) omkring emner, der vedrører Det Forenede Kongeriges (1) udtræden af EU.
En tilgang i to faser
Første fase af forhandlingerne begyndte den , kort efter parlamentsvalget i Det Forenede Kongerige (1). Den nåede EU’s og Det Forenede Kongeriges (1) forhandlere efter seks forhandlingsrunder en vigtig milepæl ved at levere tilstrækkelige resultater i denne fase af forhandlingerne. Den fælles rapport, som både Det Forenede Kongeriges (1) premierminister Theresa May og Kommissionens formand Jean-Claude Juncker støttede, indeholder faste forpligtelser om at:
- beskytte EU-borgeres rettigheder i Det Forenede Kongerige (1) og statsborgere fra Det Forenede Kongeriges (1) rettigheder i EU
- nå til enighed om alle eksisterende økonomiske forpligtelser indgået i løbet af Det Forenede Kongeriges (1) medlemskab
- løse de unikke omstændigheder i Irland og Nordirland.
Desuden vedtog EU-Kommissionen den 8. december henstillinger til Det Europæiske Råd (artikel 50) for at fastslå, at tilstrækkelige resultater blev leveret i forhandlingernes første fase.
Efterfølgende bekræftede Det Europæiske Råd (artikel 50) den , at der var opnået tilstrækkelige fremskridt, og EU’s ledere vedtog retningslinjer om at gå videre til anden fase i forhandlingerne om eventuelle overgangsordninger og den fremtidige forbindelse.
Den vedtog Rådet (artikel 50) en afgørelse, der godkendte forhandlinger om overgangsordninger og forhandlingsdirektiver. Den offentliggjorde Kommissionen sit forslag til overgangsordninger.
Den tog EU’s og Det Forenede Kongeriges (1) forhandlere endnu et vigtigt skridt ved at nå til enighed om udkastet til udtrædelsesaftalen, som omsatte de resultater, man havde nået i forhandlingernes første fase, til juridiske vilkår, og som også indarbejdede en juridisk tekst om overgangsperioden.
Den vedtog Det Europæiske Råd nogle retningslinjer om rammerne for de fremtidige forbindelser mellem EU og Det Forenede Kongerige (1).
Den offentliggjorde forhandlerne fra EU og Det Forenede Kongerige (1) en fælles erklæring, der beskriver de yderligere fremskridt i forhandlingerne om udkastet til udtrædelsesaftalen.
Den 29. juni og den gennemgik Det Europæiske Råd (artikel 50) udviklingen i forhandlingerne og bekræftede det stærke fællesskab mellem de 27 EU-lande og den fælles forhandlingsstruktur, der var indført.
Efter 17 måneders forhandlinger tog Det Europæiske Råd den et vigtigt skridt i Brexit-forhandlingerne ved at godkende udtrædelsesaftalen om vilkårene for Det Forenede Kongeriges (1) behørige udtræden af EU og ved at godkende den politiske erklæring, der fastsætter rammerne for den fremtidige forbindelse mellem EU og Det Forenede Kongerige (1).
Det Forenede Kongerige (1) opnåede imidlertid ikke den nødvendige støtte i landets parlament til at undertegne og ratificere udtrædelsesaftalen og anmodede Det Europæiske Råd (artikel 50) om en forlængelse af fristen omhandlet i artikel 50, stk. 3, i TEU. Det Europæiske Råd (artikel 50) godkendte i første omgang en forlængelse til den og efterfølgende en yderligere forlængelse til den .
Efter at Theresa May trådte tilbage som premierminister, ønskede Det Forenede Kongeriges (1) nye regering at ændre protokollen om Irland og Nordirland i den udtrædelsesaftale, som Det Europæiske Råd godkendte den . Det Forenede Kongeriges (1) regering foreslog desuden at ændre den politiske erklæring, som blev godkendt den , med det formål at afspejle de forskellige ambitionsniveauer i den nye regering i forhold til den fremtidige forbindelse til EU.
Drøftelserne mellem forhandlerne fra EU og Det Forenede Kongerige (1) blev genoptaget i september 2019. Den nåede forhandlerne til enighed om en revideret protokoltekst om Irland og Nordirland og en revideret tekst i den politiske erklæring. Den godkendte Det Europæiske Råd (artikel 50) ligeledes den reviderede udtrædelsesaftale og den reviderede tekst i den politiske erklæring.
Den anmodede Det Forenede Kongerige (1) om en forlængelse af tidsfristen . For at få mere tid til at færdiggøre og ratificere udtrædelsesaftalen vedtog Det Europæiske Råd (artikel 50) efter aftale med Det Forenede Kongerige (1) en afgørelse, der forlængede den frist, der er omhandlet i artikel 50, til den .
Udtrædelsesaftalen og den politiske erklæring om rammen for den fremtidige forbindelse
Udtrædelsesaftalen er helt i overensstemmelse med de grundlæggende principper, der er fastlagt i Det Europæiske Råds (artikel 50) retningslinjer, hvis formål er at skabe retssikkerhed og forsvare EU’s interesser, hvor der opstår usikkerhed som følge af Brexit. Dette berører hovedsageligt borgeres rettigheder, den finansielle opgørelse, at undgå en hård grænse på øen Irland og en robust forvaltningsordning, der bevarer Den Europæiske Unions Domstols rolle i forbindelse med fortolkningen af EU-retten.
For oplysninger om udtrædelsesaftalen og den politiske erklæring se:
- Spørgsmål og svar om Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union den (Europa-Kommissionen)
Ratifikationsproces
Den undertegnede EU og Det Forenede Kongerige (1) udtrædelsesaftalen. Efter Europa-Parlamentets godkendelse den og Rådets afgørelse om undertegnelse af udtrædelsesaftalen den trådte udtrædelsesaftalen i kraft den .
Overgangsperiode
Udtrædelsesaftalen indfører en overgangsperiode frem til den . Denne periode kan forlænges en enkelt gang med op til et eller to år, men dette skal ske efter fælles aftale mellem EU og Det Forenede Kongerige (1) inden den . I overgangsperioden finder EU-lovgivningen fortsat anvendelse på og i Det Forenede Kongerige (1). EU vil behandle Det Forenede Kongerige (1), som var det en medlemsstat, med undtagelse af deltagelse i EU-institutioner og forvaltningsstrukturer.
Forhandlinger om det fremtidige partnerskab
Overgangsperioden giver Det Forenede Kongerige (1) tid til at forhandle den fremtidige forbindelse med EU.
For yderligere oplysninger om forhandlingerne om det fremtidige partnerskab se:
- EU og Storbritannien – Hen imod et nyt partnerskab (Europa-Kommissionen)
BAGGRUND
For yderligere oplysninger henvises til:
- Brexit-forhandlingerne (Europa-Kommissionen)
- Brexit-villighed (Europa-Kommissionen)
- Brexit (Rådet for Den Europæiske Union)
- Europa-Parlamentets rolle og beføjelser i Brexit-processen (Europa-Parlamentet).
HOVEDDOKUMENT
Konsolideret udgave af traktaten om Den Europæiske Union Afsnit VI — Endelige bestemmelser — Artikel 50 (EUT C 202 af , s. 43-44).
seneste ajourføring
(1) Den udtrådte Det Forenede Kongerige af Den Europæiske Union og blev dermed til et tredjeland (ikke-EU-land).