Adgang til genetiske ressourcer og deling af de fordele, der opstår ved udnyttelsen af disse ressourcer (Nagoyaprotokollen)

HOVEDPUNKTER

Ved at godkende protokollen den 16. maj 2014 bidrog EU til de 50 påkrævede ratificeringer på verdensplan, der muliggjorde, at Nagoyaprotokollen kunne træde i kraft den 12. oktober 2014. Derfor fandt det første møde blandt protokollens parter (COP-MOP 1) sted ved mødet på højt plan, der afholdes hvert andet år, i konventionen om den biologiske mangfoldighed fra den 13. til den 17. oktober 2014 i Sydkorea, samtidig med det 12. møde for partskonferencen under konventionen (COP 12).

Adgang og deling af fordele

• Nagoyaprotokollen gennemfører den tredje målsætning i konventionen om biologisk mangfoldighed, nemlig adgang og deling af fordele (ABS), der omfatter rimelig og retfærdig deling af de fordele, der opstår ved udnyttelsen af genetiske ressourcer, herunder passende adgang til genetiske ressourcer og passende adgang til overførsel af relevante teknologier.
• Genetiske ressourcer er genetisk materiale med en faktisk eller potentiel værdi, der stammer fra naturlige eller opdyrkede lagre (f.eks. frøbanker eller botaniske haver). Disse ressourcer bliver normalt brugt i en lang række sektorer inden for naturbaseret forskning og udvikling som grundlag for innovation til eksempelvis nye lægemidler, kemikalier eller kosmetik.
• Konventionen anerkender landes suveræne rettigheder til deres egne naturressourcer. Inden for rammerne af Nagoyaprotokollen er adgang og deling af fordele baseret på dette princip. Parterne i protokollen har beføjelser til at beslutte, hvorvidt de ønsker at regulere adgangen til deres genetiske ressourcer og fastsætte betingelser for deling af fordele (f.eks. via regler og procedurer for forudgående informeret samtykke og for forhandlinger om indbyrdes aftalte vilkår med brugerne af de genetiske ressourcer).
• Nagoyaprotokollen finder også anvendelse på brugen af indfødtes og lokales traditionelle viden, der er forbundet til genetiske ressourcer.
• Protokollen fastsætter obligatoriske regler for overholdelse for alle parter med henblik på at overvåge anvendelsen af genetiske ressourcer, efter udførsel fra udbyderlandet.
• Protokollen giver både udbydere og brugere af genetiske ressourcer større retssikkerhed og gennemsigtighed, samtidig med at de fremmer deling af fordele. De fordele, der skabes og deles i henhold til protokollen, bør bidrage til at understøtte bevaring af den biologiske mangfoldighed og bæredygtig udnyttelse af dens bestanddele (den første og anden målsætning i konventionen).

Forordning (EU) nr. 511/2014, forordningen om adgang og deling af fordele (ABS-forordningen), der gennemfører overholdelsesforanstaltningerne fra Nagoyaprotokollen på EU-niveau, trådte i kraft den 9. juni 2014 og har fundet anvendelse siden Nagoyaprotokollen trådte i kraft for EU den 12. oktober 2014.

Gennemførelsesforordning (EU) 2015/1866 indeholder foranstaltninger om bestemte aspekter, som foreskrevet i ABS-forordningen, især registrerede samlinger, bedste praksis og overvågning af brugernes overholdelse. Den blev vedtaget af Europa-Kommissionen den 13. oktober 2015 og trådte i kraft den 9. november 2015.