Regler for civil luftfart og Den Europæiske Unions luftfartssikkerhedsagentur

RESUMÉ AF:

Forordning (EU) 2018/1139 om fælles regler for civil luftfart og oprettelse af Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

Forordningen tilstræber at etablere et højt og ensartet sikkerhedsniveau for den civile luftfart, samtidig med at der sikres miljøbeskyttelse.
Den ajourfører lovgivningen om luftfartssikkerhed og omfatter:
- et revideret mandat for Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur (EASA)
- nye regler, der skal gøre det muligt for Den Europæiske Unions (EU) luftfartssektor at vokse, gøre den mere konkurrencedygtig og tilskynde til innovation.

HOVEDPUNKTER

Forordningen dækker alle centrale områder inden for luftfart, herunder:

luftdygtighed
flyvebesætninger
flyvepladser
flyveoperationer
luftfartstjenester.

Forordningen:

omfatter regler for ubemandede luftfartøjer (civile droner)
tilstræber at fastsætte mere enkle regler for sports- og fritidsflyvning
fastsætter fordelingen af opgaver mellem EU og nationale myndigheder
ophæver tre tidligere forordninger (forordning (EU) nr. 552/2004 og 216/2008 samt (EØS) nr. 3922/91)
ændrer to direktiver (direktiv 2014/30/EU om reduktion af interferens mellem elektrisk og elektronisk udstyr og 2014/53/EU om markedsføring af radioudstyr) samt fire forordninger (forordning (EF) nr. 2111/2005 om opstilling af en liste over luftfartsselskaber med driftsforbud og transporterende luftfartsselskabers identitet og 1008/2008 om drift af lufttrafiktjenester samt (EU) nr. 996/2010 om havarier og hændelser inden for civil luftfart og 376/2014 om hændelser inden for civil luftfart)
supplerer forordning (EU) nr. 1321/2014 om luftdygtighed og 748/2012 om miljøcertificering.

Vigtigste ændringer og tilføjelser

Forordningen ajourfører EU-lovgivningen om sikkerhed i luftfartssektoren. Der fastsættes væsentlige krav til luftfartøjer med hensyn til luftdygtighed og miljøgodkendelse. Producenterne skal udstede luftdygtighedsbeviser i overensstemmelse med de tekniske krav.
Den indfører risikobaserede og resultatorienterede regler, der fastsætter mål, men giver en grad af fleksibilitet med hensyn til opnåelsen af dem. Den fremmer også ikkebindende foranstaltninger (f.eks. foranstaltninger til fremme af sikkerheden), når dette er muligt.
Den reviderer anvendelsesområdet for visse regler ved at udelukke små varmluftballoner til én person, justere vægtgrænserne for svævefly og tilføje lette elektriske luftfartøjer. Den indfører reformer for at:
- håndtere væksten inden for lufttrafik
- øge sikkerheden
- reducere omkostninger, forsinkelser og lufttrafikkens indvirkning på miljøet.
Kabinebesætning, der er involveret i udøvelsen af erhvervsmæssig lufttransport, bør certificeres og få udstedt et bevis. Europa-Kommissionen har fastsat detaljerede regler og procedurer for kvalificering af kabinebesætningsmedlemmer.
Forordningen fastsætter også væsentlige krav til sikker groundhandlingtjenester, der nu er inkluderet i forordningens anvendelsesområde, og lukker en række andre huller i sikkerheden.
Der er desuden et kapitel om forvaltning af luftfartssikkerheden, der fastlægger den europæiske plan for luftfartssikkerhed, som omfatter hele luftfartssikkerhedssystemet.

Civile droner

Forordningen indfører væsentlige krav til droner. Reglerne skal stå i et rimeligt forhold til den risiko, der er ved den pågældende operation eller type af operationer og angive, at dronen skal kunne styres og manøvreres på en sikker måde. Den skal være konstrueret til sin funktion og tilsigtede type af operation og tage hensyn til principperne om privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger indbygget og gennem indstillinger. Det skal også være muligt at identificere dronen og operationens karakter og formål.
Operatøren af dronen skal være ansvarlig for operationen og have den viden og de færdigheder, der er nødvendige for at betjene dronen på en sikker måde. Organisationer, der er involveret i konstruktion, fremstilling, vedligeholdelse og operation af droner samt tjenester og uddannelse i tilknytning hertil, skal etablere et system for indberetning af begivenheder.
Forordningen fastsætter den tærskel for registrering, der gælder for operatører af droner: Operatører skal være registrerede, hvis de betjener droner, som kan overføre over 80 joule kinetisk energi ved sammenstød med et menneske. Denne tærskel kan ændres senere uden langsommelige procedurer for at tage højde for udviklingen på området.
Afhængigt af aktivitetens art og risiko, luftfartøjets operationelle egenskaber samt forholdene i operationsområdet kan der kræves et certifikat for konstruktionen, fremstillingen, vedligeholdelsen og operationen samt for dets personale, herunder fjernpiloter.
I overensstemmelse med forordningen udarbejdede Kommissionen ved hjælp af EASA gennemførelsesforordning (EU) 2019/947, der fastlægger detaljerede regler for droner og for droners operation (se resumé).
En delegeret retsakt, delegeret forordning (EU) 2024/1107, fastsætter reglerne for regler for vedvarende luftdygtighed af certificerede ubemandede luftfartøjssystemer og deres komponenter og om godkendelse af organisationer og personale, der deltager i disse opgaver.
En gennemførelsesretsakt, gennemførelsesforordning (EU) 2024/1109, som træder i kraft den 1. maj 2025, indeholder regler vedrørende krav til kompetente myndigheder samt administrative procedurer for certificering, tilsyn og håndhævelse af certificerede ubemandede luftfartøjssystemers vedvarende luftdygtighed.

Pilotcertifikater udstedt af tredjelande

Delegeret forordning (EU) 2020/723 fastsætter proceduren for, og navnlig den eventuelle godskrivning af træning, som kan tildeles en pilot, der har taget pilotcertifikat i et ikke-EU-land og ønsker at konvertere det til et EU-certifikat.
Den sikrer, at disse piloter stadig får træning på områder, der er specifikke for EU’s luftrum, eller som på anden måde ikke er obligatorisk i ikke-EU-lande, mens det sikres, at de ikke i unødigt omfang er nødt til at deltage i træning på områder, de allerede har gennemgået.
Forordning (EU) 2020/723 var tidligere en del af en gennemførelsesretsakt, forordning (EU) 1178/2011 (se resumé), men blev udskilt i en delegeret retsakt som følge af kravene i forordning (EU) 2018/1139.

Miljøbeskyttelse

For så vidt angår støj og emissioner luftfartøjer bortset fra ubemandede luftfartøjer og deres motorer, propeller, dele og ikke-installeret udstyr overholde de miljøbeskyttelseskrav, der er fastlagt i bilag 16 til konventionen om international civil luftfart fra den 1. januar 2021.

Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur

Med forordningen udvides EASA’s anvendelsesområde til at omfatte sikkerhedsrelaterede aspekter, f.eks. cybersikkerhed og miljøbeskyttelse.
Der fastsættes en mekanisme for pooling og deling af luftfartsinspektører og anden teknisk bistand til EU-medlemsstaterne med certificerings-, tilsyns- og håndhævelsesopgaver.
Det elektroniske register over oplysninger, som EASA har oprettet for at sikre et effektivt samarbejde mellem EASA og de relevante nationale myndigheder, indeholder oplysninger om omfordeling af ansvar vedrørende certificering, tilsyn og håndhævelse fra én medlemsstat til en anden eller til EASA samt foranstaltninger vedrørende flyvninger over konfliktområder.
I henhold til denne forordning kan EASA og de nationale kompetente myndigheder omfordele deres opgaver vedrørende certificering og tilsyn til akkrediterede kvalificerede organer. Gennemførelsesforordning (EU) 2024/1403, som trådte i kraft den 13. juni 2024, fastlægger betingelserne og procedurerne for akkreditering af kvalificerede organer.

Informationssikkerhedsrisici med potentiel indvirkning på luftfartssikkerheden

I delegeret forordning (EU) 2022/1645, som træder i kraft den 16. oktober 2025, fastsættes de krav, som organisationer skal opfylde med henblik på at identificere og styre informationssikkerhedsrisici med potentiel indvirkning på luftfartssikkerheden.
Disse krav omfatter en lang række luftfartsområder og deres grænseflader, da luftfart er et meget sammenkoblet system af systemer, og de gælder for alle organisationer, der allerede er forpligtede til at have et ledelsessystem i henhold til EU’s luftfartssikkerhedslovgivning.
De omfattede organisationer er blandt andet produktions- og konstruktionsorganisationer, flyvepladsoperatører, vedligeholdelsesorganisationer, luftdygtighedshåndteringsorganisationer, træningsorganisationer, operatører af flyvesimulatortræningsudstyr, udbydere af lufttrafikstyrings-/luftfartstjenester, operatører af flyvepladser samt forpladstjenester*.
Gennemførelsesforordning (EU) 2023/203 fastsætter planen for EU’s cyberrobuste luftfartssystem og fastlægger reglerne for identifikation og styring af sikkerhedsrisici, som ville kunne påvirke informations- og kommunikationsteknologisystemer og -data, der anvendes i forbindelse med civil luftfart af luftfartsorganisationer, som er omfattet af Kommissionens forordning (EU) nr. 1321/2014, 965/2012 og 1178/2011 samt (EU) 2015/340 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/373 og 2021/664, samt af kompetente myndigheder (herunder EASA), som er omfattet af Kommissionens forordning (EU) nr. 748/2012, 1321/2014, 965/2012, 1178/2011 og 139/2014 samt (EU) 2015/340 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/373 og 2021/664. Den ændrer desuden Kommissionens forordning (EU) nr. 1178/2011, 748/2012, 965/2012, 139/2014 og 1321/2014 samt (EU) 2015/340 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/373 og 2021/664. Gennemførelsesforordning (EU) 2023/203, som træder i kraft den 22. februar 2026, fastsætter kravene til opdagelse af informationssikkerhedsbegivenheder, finde frem til dem, der betragtes som informationssikkerhedshændelser og reaktion på samt genopretning fra disse informationssikkerhedshændelser på et niveau, der er i overensstemmelse med deres indvirkning på flysikkerheden.
Med henblik på at styre sikkerhedsrisici, som stammer fra informationssikkerhedstrusler, ændrer gennemførelsesforordning (EU) 2024/1109 (se ovenfor) forordning (EU) 2023/203, så dens anvendelsesområde omfatter kompetente myndigheder med ansvar for sikring af vedvarende luftdygtighed af certificerede droners og deres komponenter, så kravene i forbindelse med disse risici anvendes.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den trådte i kraft den 11. september 2018.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) (Den Europæiske Union)
EASA (Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur).

VIGTIGE BEGREBER

Forpladstjeneste. En tjeneste, der regulerer aktiviteter og bevægelser af luftfartøjer og køretøjer på en forplads. Forpladsen er det område i lufthavnen med luftfartøjer og flyvepladser, som er beregnet til ombordtagning eller afsætning af passagerer, bagage, post eller gods, tankning, parkering eller vedligeholdelse.

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1139 af 4. juli 2018 om fælles regler for civil luftfart og oprettelse af Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur og om ændring af forordning (EF) nr. 2111/2005, (EF) nr. 1008/2008, (EU) nr. 996/2010, (EU) nr. 376/2014 og direktiv 2014/30/EU og 2014/53/EU og om ophævelse af (EF) nr. 552/2004 og (EF) nr. 216/2008 og Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 (EUT L 212 af 22.8.2018, s. 1-122).

Efterfølgende ændringer til forordning (EU) 2018/1139 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2024/1107 af 13. marts 2024 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1139 i form af de nærmere regler for vedvarende luftdygtighed af certificerede ubemandede luftfartøjssystemer og deres komponenter og om godkendelse af organisationer og personale, der deltager i disse opgaver (EUT L 2024/1107 af 23.5.2024).

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/1109 af 10. april 2024 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1139 for så vidt angår krav til kompetente myndigheder samt administrative procedurer for certificering, tilsyn og håndhævelse af certificerede ubemandede luftfartøjssystemers vedvarende luftdygtighed og om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2023/203 (EUT L 2024/1109 af 23.5.2024).

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2024/1403 af 12. marts 2024 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1139 for så vidt angår fastsættelse af betingelserne og procedurerne for Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagenturs akkreditering af kvalificerede organer (EUT L 2024/1403 af 24.5.2024).

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/203 af 27. oktober 2022 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1139 for så vidt angår krav til styring af informationssikkerhedsrisici med potentiel indvirkning på flyvesikkerheden gældende for de organisationer, der er omfattet af Kommissionens forordning (EU) nr. 1321/2014, (EU) nr. 965/2012, (EU) nr. 1178/2011 og (EU) 2015/340 samt af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/373 og (EU) 2021/664, og for de kompetente myndigheder, der er omfattet af Kommissionens forordning (EU) nr. 748/2012, (EU) nr. 1321/2014, (EU) nr. 965/2012, (EU) nr. 1178/2011, (EU) 2015/340 og (EU) nr. 139/2014 og af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/373 og (EU) 2021/664, og om ændring af Kommissionens forordning (EU) nr. 1178/2011, (EU) nr. 748/2012, (EU) nr. 965/2012, (EU) nr. 139/2014, (EU) nr. 1321/2014 og (EU) 2015/340 og af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/373 og (EU) 2021/664 (EUT L 31 af 2.2.2023, s. 1-40).

Choose the experimental features you want to try