24.4.2014

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 122/18

---

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 376/2014

af 3. april 2014

om indberetning og analyse af samt opfølgning på begivenheder inden for civil luftfart, ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 996/2010 og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/42/EF, Kommissionens forordning (EF) nr. 1321/2007 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1330/2007

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 100, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter høring af Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Der bør opretholdes et højt sikkerhedsniveau inden for civil luftfart i Unionen, og der bør gøres alle bestræbelser på at nedbringe antallet af havarier og hændelser med henblik på at sikre borgernes tillid til lufttransport.

(2)	Antallet af havarier med dødelig udgang inden for civil luftfart har været ret konstant i de sidste ti år. Antallet af havarier kan imidlertid stige i de næste årtier på grund af vækst i lufttrafikken og øgning af luftfartøjers tekniske kompleksitet.

(3)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 996/2010 (3) tager sigte på at forebygge havarier ved at gøre det lettere omgående at gennemføre effektive sikkerhedsundersøgelser af høj kvalitet. Denne forordning bør ikke gribe ind i processen for havari- og hændelsesundersøgelser, der varetages af de nationale sikkerhedsundersøgelsesmyndigheder som defineret i forordning (EU) nr. 996/2010. I tilfælde af et havari eller en alvorlig hændelse er indberetning af begivenheden tillige omfattet af forordning (EU) nr. 996/2010.

(4)

Gældende EU-retsakter, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 (4) og dens gennemførelsesforordninger, indfører for visse organisationer krav om indførelse af ordninger til indberetning af begivenheder i forbindelse med deres sikkerhedsstyringssystem. Overholdelse af forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesforordninger bør ikke fritage organisationer for at overholde nærværende forordning. Tilsvarende bør overholdelse af nærværende forordning ikke fritage organisationer for at overholde forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesforordninger. Dette bør dog ikke resultere i, at der indføres to parallelle indberetningsordninger, og forordning (EF) nr. 216/2008, dens gennemførelsesforordninger og nærværende forordning bør opfattes som komplementære.

(5)

Erfaringerne viser, at der før et havari ofte sker en række sikkerhedsrelaterede hændelser og mangler, der afslører forudgående sikkerhedsrisici. Sikkerhedsoplysninger er derfor en vigtig ressource til opdagelsen af faktiske eller potentielle sikkerhedsrisici. Selv om evnen til at tage ved lære af et havari er afgørende, har rent reaktive systemer endvidere vist sig at være til begrænset nytte i forhold til fortsat at medvirke til forbedringer. Reaktive systemer bør derfor suppleres af proaktive systemer, som anvender andre typer sikkerhedsoplysninger for at medvirke til effektive forbedringer i luftfartssikkerheden. Unionen, medlemsstaterne, Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (»agenturet«) og organisationerne bør medvirke til forbedringen af luftfartssikkerheden gennem indførelsen af mere proaktive og dokumentationsbaserede sikkerhedssystemer, som fokuserer på forebyggelse af havarier baseret på en analyse af alle relevante sikkerhedsoplysninger, herunder oplysninger om begivenheder inden for civil luftfart.

(6)

Med henblik på at forbedre luftfartssikkerheden bør relevante oplysninger vedrørende luftfartssikkerheden indberettes, indsamles, opbevares, beskyttes, udveksles, videregives og analyseres, og passende sikkerhedsforanstaltninger bør træffes på grundlag af de indsamlede oplysninger. Denne proaktive og dokumentationsbaserede tilgang bør gennemføres af medlemsstaternes kompetente luftfartssikkerhedsmyndigheder, af organisationer som led i deres sikkerhedsstyringssystem og af agenturet.

(7)

At der pålægges organisationer krav vedrørende indberetningen af begivenheder, bør stå i et rimeligt forhold til den pågældende organisations størrelse og dens aktivitetsområde. Det bør derfor være muligt, navnlig for mindre organisationer, at beslutte sig for at forbinde eller samle arbejdsopgaver relateret til håndtering af begivenheder inden for organisationen, at dele opgaverne med indberetning af begivenheder med andre organisationer af samme slags eller at outsource indsamlingen, vurderingen, behandlingen, analysen og opbevaringen af oplysninger om begivenheder til specialiserede enheder, som er godkendt af medlemsstaternes kompetente myndigheder. Sådanne enheder bør overholde de principper om beskyttelse og fortrolighed, der er opstillet i denne forordning. Den organisation, som outsourcer, bør bevare en passende kontrol med de udlagte opgaver og bør i sidste instans være ansvarlig for anvendelsen af kravene fastsat i denne forordning.

(8)

Det er nødvendigt at sikre, at det luftfartspersonale, der er tættest på, indberetter begivenheder, som udgør en væsentlig risiko for luftfartssikkerheden. Frivillige indberetningsordninger bør supplere de obligatoriske indberetningsordninger, og begge bør give enkeltpersoner mulighed for at indberette oplysninger om luftfartssikkerhedsrelaterede begivenheder. Der bør indføres obligatoriske og frivillige indberetningsordninger i organisationerne, agenturet og medlemsstaternes kompetente myndigheder. De indsamlede oplysninger bør overføres til den myndighed, der har ansvaret for en passende overvågning med henblik på at forbedre luftfartssikkerheden. Organisationerne bør analysere de begivenheder, som kan have en indvirkning på sikkerheden med henblik på at fastlægge sikkerhedsrisici og træffe de passende korrigerende eller forebyggende foranstaltninger. Organisationerne bør sende de foreløbige resultater af deres analyser til medlemsstaternes kompetente myndighed eller agenturet og bør også sende de endelige resultater til dem, hvis resultaterne fastslår en faktisk eller potentiel luftfartssikkerhedsrisiko. Medlemsstaternes kompetente myndigheder og agenturet bør indføre en tilsvarende procedure for de begivenheder, som de har fået tilsendt direkte, og bør på passende vis overvåge organisationens evaluering og enhver korrigerende eller forebyggende foranstaltning, som træffes.

(9)

De forskellige personalekategorier, der arbejder inden for eller på anden vis er tilknyttet den civile luftfart, er vidne til episoder, som har relevans for forebyggelse af havarier. De bør derfor råde over værktøjer, der sætter dem i stand til at indberette sådanne episoder, og deres beskyttelse bør sikres. Med henblik på at tilskynde personalet til at indberette begivenheder og sætte det i stand til bedre at forstå den positive indvirkning, som indberetning af begivenheder har på luftfartssikkerheden, bør det informeres regelmæssigt om de foranstaltninger, der træffes inden for rammerne af ordningerne for indberetning af begivenheder.

(10)

Risiciene ved komplekse motordrevne luftfartøjer adskiller sig meget fra risiciene ved andre luftfartøjer. Selv om hele luftfartsområdet bør dækkes af denne forordning, bør de bestemmelser, som den indfører, være proportionelle med forskellige typer luftfartøjers virksomhedsområde og kompleksitet. Oplysninger indsamlet om begivenheder, der involverer andre luftfartøjer end komplekse motordrevne luftfartøjer, bør underlægges forenklede indberetningskrav, der er bedre tilpasset til denne del af luftfarten.

(11)

Der bør tilskyndes til at udvikle andre metoder til indsamling af sikkerhedsoplysninger i tillæg til de ordninger, der kræves i denne forordning, med henblik på at indsamle yderligere oplysninger, som kan bidrage til forbedringen af luftfartssikkerheden. Organisationer, som allerede har eksisterende og velfungerende ordninger til indsamling af sikkerhedsoplysninger, bør have lov til at fortsætte med at anvende disse ordninger sideløbende med de ordninger, der oprettes i henhold til denne forordning.

(12)

Sikkerhedsundersøgelsesmyndighederne og enhver enhed, der har ansvaret for at fastsætte regler for sikkerheden inden for civil luftfart i Unionen, bør have fuld adgang til oplysninger om indsamlede begivenheder og indberetninger af begivenheder opbevaret af deres medlemsstater med henblik på at afgøre, hvilke hændelser der kræver en sikkerhedsundersøgelse, samt for at fastlægge, hvor erfaringer kan drages af betydning for luftfartssikkerheden, og for at opfylde deres overvågningsforpligtelser.

(13)

Det er afgørende at have fuldstændige data af høj kvalitet, da analyser og tendenser afledt af unøjagtige data kan resultere i vildledende resultater og føre til, at indsatsen koncentreres om punkter, hvor det ikke er nødvendigt at handle. Endvidere kan unøjagtige data resultere i svækket tillid til de oplysninger, der stammer fra ordninger for indberetning af begivenheder. Med henblik på at sikre kvaliteten af indberetninger af begivenheder og fremme deres fuldstændighed bør de indeholde visse minimumsoplysninger, som kan variere alt efter begivenhedens kategori. Desuden bør der indføres procedurer til at kontrollere oplysningernes kvalitet og til at undgå manglende konsekvens mellem en indberetning af en begivenhed og de oplysninger, der indledende er indsamlet om begivenheden. Endvidere bør der med Kommissionens støtte udarbejdes passende vejledningsmateriale, navnlig for at sikre dataenes kvalitet og fremme deres fuldstændighed samt en konsekvent og ensartet registrering af data i databaser. Der bør også afholdes workshopper, navnlig af Kommissionen, for at yde nødvendig støtte.

(14)

Kommissionen bør udvikle en fælles europæisk risikoklassificeringsordning for at sikre fastlæggelsen af enhver hurtig reaktion, der er behov for, når man undersøger individuelle sikkerhedsrelaterede begivenheder med høj risiko. Denne ordning bør også gøre det muligt at fastlægge centrale risikoområder af aggregerede oplysninger. En sådan ordning bør hjælpe de relevante enheder med at evaluere begivenheder og med at beslutte, hvor det er bedst at sætte ind. En fælles europæisk risikoklassificeringsordning bør fremme en integreret og harmoniseret tilgang til risikostyring i hele det europæiske luftfartssystem, så organisationer, medlemsstater, Kommissionen og agenturet kan fokusere på tiltag til forbedring af sikkerheden på en harmoniseret måde.

(15)

En fælles europæisk risikoklassificeringsordning bør også både gøre det muligt at fastlægge centrale risikoområder i Unionen på grundlag af aggregerede oplysninger ud fra et europæisk perspektiv og fremme det arbejde, der udføres inden for det europæiske program for luftfartssikkerhed og den europæiske plan for luftfartssikkerhed. Kommissionen bør give passende støtte til at sikre konsekvent og ensartet risikoklassificering i alle medlemsstater.

(16)

For at lette udveksling af oplysninger bør indberetninger af begivenheder opbevares i databaser, som bør være kompatible med Det Europæiske Koordinationscenter for Systemer for Indberetning af Flyhændelser (Eccairs) (den software, der anvendes af alle medlemsstater og den europæiske centrale database til at opbevare indberetninger af begivenheder) og med ADREP-taksonomien (den internationale organisation for civil luftfarts (ICAO) taksonomi, der også bruges i Eccairs-softwaren). Agenturet og Kommissionen bør yde teknisk bistand med henblik på systemernes interoperabilitet.

(17)

Organisationerne bør opbevare indberetninger af begivenheder, som stammer fra oplysninger om begivenheder, der er indsamlet i henhold til de obligatoriske og om relevant de frivillige indberetningsordninger, i en eller flere databaser. Det bør være muligt for databasens kompleksitet at stå i et rimeligt forhold til den pågældende organisations størrelse og/eller betydning for så vidt angår formålet med denne forordning, og den bør i det mindste bestå af en datafil, der indeholder fælles obligatoriske datafelter og om relevant specifikke obligatoriske datafelter.

(18)	En begivenhed, der omfatter et luftfartøj, som er registreret i en medlemsstat eller flyves af en organisation med hjemsted i en medlemsstat, bør indberettes, selv om de har fundet sted uden for den pågældende medlemsstats område.

(19)

Der bør udveksles oplysninger om begivenheder i Unionen for at øge påvisningen af faktiske eller potentielle risici. Denne udveksling af oplysninger bør endvidere give medlemsstaterne mulighed for at have adgang til alle oplysninger om begivenheder, der indtræffer på deres område eller i deres luftrum, men som indberettes til en anden medlemsstat. Det bør også give agenturet mulighed for at få præcise oplysninger om begivenheder og adgang til alle indberetninger af begivenheder indsamlet i Unionen for i givet fald at kunne træffe korrigerende foranstaltninger for at imødegå en risiko, der er fastlagt i Unionen. Denne udveksling af oplysninger bør sætte medlemsstaternes kompetente nationale myndigheder i stand til at få præcise oplysninger om begivenheder, der finder sted i deres luftrum, og om nødvendigt at træffe korrigerende foranstaltninger for at imødegå en risiko, der er fastlagt på deres område.

(20)	Målet med udvekslingen af oplysninger om begivenheder bør primært være at forebygge havarier og hændelser i luftfarten. Den bør ikke anvendes til at placere skyld og ansvar eller til at fastlægge benchmarks vedrørende sikkerhedsniveauer.

(21)	Den mest effektive måde, hvorpå store mængder sikkerhedsoplysninger kan udveksles mellem medlemsstaterne, Kommissionen og agenturet, er gennem den europæiske centrale database, forudsat at medlemsstaterne, Kommissionen og agenturet har fuld adgang hertil.

(22)

Alle sikkerhedsrelaterede oplysninger, der stammer fra indberetninger af begivenheder indsamlet i Unionen, bør overføres til den europæiske centrale database rettidigt. Dette bør omfatte indsamlingen af oplysninger om hændelser, men også oplysninger om havarier og alvorlige hændelser, der undersøges i henhold til forordning (EU) nr. 996/2010.

(23)	Denne forordning bør gælde for oplysninger om begivenheder, der opbevares i organisationernes, medlemsstaternes og agenturets databaser.

(24)

Alle sikkerhedsrelaterede oplysninger i den europæiske centrale database bør være til rådighed for enheder, der har ansvaret for at fastsætte regler for sikkerheden inden for civil luftfart i Unionen, herunder agenturet, og for myndigheder, der er ansvarlige for undersøgelsen af havarier og hændelser i Unionen.

(25)	Det bør være muligt for berørte parter at anmode om adgang til visse oplysninger i den europæiske centrale database i overensstemmelse med reglerne om fortrolighed og de berørte personers anonymitet.

(26)

Da de nationale kontaktpunkter har størst viden om, hvilke berørte parter der er etableret i en given medlemsstat, bør det være det enkelte nationale kontaktpunkt, der behandler anmodninger om oplysninger fra berørte parter, der er etableret på dets egen medlemsstats område. Kommissionen bør behandle anmodninger fra berørte parter fra tredjelande eller fra internationale organisationer.

(27)

Oplysninger i indberetninger af begivenheder bør analyseres, og sikkerhedsrisici bør påvises. Enhver passende foranstaltning til forbedring af luftfartssikkerheden bør fastlægges og iværksættes rettidigt. Der bør videregives oplysninger om analyse af og opfølgning på begivenheder i organisationer, hos medlemsstaternes kompetente myndigheder og agenturet, da tilbagemelding vedrørende begivenheder, der er blevet indberettet, tilskynder enkeltpersoner til at indberette begivenheder. Oplysninger om analyse af og opfølgning på begivenheder bør, hvis det er relevant og muligt, også gives til enkeltpersoner, der direkte har indberettet begivenheder til medlemsstaternes kompetente myndigheder eller til agenturet. En sådan tilbagemelding bør overholde bestemmelserne om fortrolighed og beskyttelse af indberetteren samt de personer, der nævnes i indberetningen af begivenheden i henhold til denne forordning.

(28)

Denne forordning bør bistå medlemsstaterne, agenturet og organisationerne med at styre sikkerhedsrisiciene inden for luftfarten. Organisationernes sikkerhedsstyringssystemer suppleres af medlemsstaterne og agenturets sikkerhedsstyringssystemer. Mens organisationerne styrer de sikkerhedsrisici, der er forbundet med deres specifikke aktiviteter, styrer medlemsstaternes kompetente myndigheder og agenturet sikkerhedsrisiciene inden for luftfarten for henholdsvis medlemsstaterne og for Unionen som helhed og håndterer fælles sikkerhedsrisici inden for luftfarten i de berørte medlemsstater eller på EU-plan. Agenturets og medlemsstaternes kompetente myndigheders ansvar bør ikke fritage organisationerne fra deres direkte ansvar for sikkerhedsstyring i forbindelse med de produkter og tjenesteydelser, de leverer. Med henblik herpå bør organisationerne indsamle og analysere oplysninger om begivenheder for at fastlægge og reducere risici forbundet med deres aktiviteter. De bør også evaluere dertil knyttede sikkerhedsrisici og afsætte ressourcer til omgående at træffe de fornødne foranstaltninger til reduktion af sikkerhedsrisici. Den relevante kompetente myndighed bør overvåge hele processen og bør om nødvendigt kræve, at der træffes yderligere foranstaltninger for at sikre, at sikkerhedsmanglerne bliver afhjulpet på passende vis. På den anden side bør medlemsstaternes kompetente myndigheder og agenturet supplere organisationernes sikkerhedsstyringssystemer på henholdsvis medlemsstatsplan og europæisk plan.

(29)

Når medlemsstaterne fastlægger, hvilken foranstaltning der skal indgå i deres statslige sikkerhedsprogram og statslige sikkerhedsplan, bør de anvende oplysningerne udledt af de indberetninger af begivenheder, der er blevet indsamlet, og analysen af dem for at sikre, at foranstaltningen er dokumentationsbaseret. Statslige sikkerhedsprogrammer og statslige sikkerhedsplaner suppleres på europæisk plan af det europæiske program for luftfartssikkerhed og den europæiske plan for luftfartssikkerhed.

(30)

Da målet om forbedring af luftfartssikkerheden ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, da indberetningsordninger, som benyttes af medlemsstaterne enkeltvis, er mindre effektive end et koordineret informationsudvekslingsnet, der gør det muligt at fastlægge eventuelle sikkerhedsproblemer og centrale risikoområder på EU-plan, bør analyse på nationalt plan suppleres med analyse og opfølgning på EU-plan for at sikre bedre forebyggelse af havarier og hændelser i luftfart. Denne opgave på EU-plan bør gennemføres af et netværk af luftfartssikkerhedsanalytikere i samordning med agenturet og Kommissionen. Det bør være muligt for dette netværk ved konsensus at beslutte at indbyde andre observatører til deres møder, herunder ansatte i eller repræsentanter for industrien.

(31)

Det europæiske program for luftfartssikkerhed og den europæiske plan for luftfartssikkerhed bør navnlig nyde godt af arbejdet i netværket af luftfartssikkerhedsanalytikere med henblik på at fastlægge, hvilke foranstaltninger der skal iværksættes på EU-plan set ud fra et dokumentationsbaseret synspunkt.

(32)

Den brede offentlighed bør have adgang til almindelige aggregerede oplysninger om luftfartssikkerheden i medlemsstaterne og Unionen. Disse oplysninger bør især omfatte tendenser og analyser som følger af medlemsstaternes gennemførelse af denne forordning samt oplysninger i aggregeret form om indholdet af den europæiske centrale database og kan gives gennem offentliggørelse af sikkerhedsindikatorer (SPI'er).

(33)

Det civile luftfartssikkerhedssystem er etableret på grundlag af tilbagemeldinger og erfaringer fra havarier og hændelser. Indberetning af begivenheder og anvendelsen af oplysninger om begivenheder til forbedring af sikkerheden er afhængig af et tillidsforhold mellem indberetteren og den enhed, der har ansvaret for indsamlingen og vurderingen af oplysningerne. Dette forudsætter streng overholdelse af bestemmelser om fortrolighed. Formålet med at beskytte sikkerhedsoplysningerne mod uhensigtsmæssig brug og med at begrænse adgangen til den europæiske centrale database udelukkende til berørte parter, der arbejder med forbedringen af luftfartssikkerheden, er at sikre, at der til stadighed er adgang til sikkerhedsoplysninger, således at der kan træffes passende og rettidige forebyggende foranstaltninger, og luftfartssikkerheden kan forbedres. I den forbindelse bør følsomme sikkerhedsoplysninger beskyttes på passende vis, og indsamlingen af dem bør sikres ved at garantere deres fortrolige karakter, ved at beskytte kilden og ved at sikre tilliden hos personalet inden for den civile luftfart til ordninger for indberetning af begivenheder. Der bør træffes passende foranstaltninger til at sikre, at oplysninger, der indsamles gennem ordninger for indberetning af begivenheder, forbliver fortrolige, og at adgangen til den europæiske centrale database er begrænset. Nationale bestemmelser om informationsfrihed bør tage højde for sådanne oplysningers nødvendige fortrolige karakter. De indsamlede oplysninger bør beskyttes tilstrækkeligt mod uautoriseret anvendelse eller frigivelse. De bør anvendes udelukkende til opretholdelse eller forbedring af luftfartssikkerheden og ikke til at placere skyld eller ansvar.

(34)

Med henblik på at sikre de ansattes eller de kontraktansatte medarbejderes tillid til organisationens ordning til indberetning af begivenheder bør de oplysninger indeholdt i indberetninger af begivenheder beskyttes på passende vis og bør ikke bruges til andre formål end opretholdelse eller forbedring af luftfartssikkerheden. De interne regler for en åben rapporteringskultur, som organisationerne har vedtaget i henhold til denne forordning, bør særligt bidrage til at nå dette mål. Begrænsningen af overførslen af personoplysninger eller oplysninger, der muliggør identificeringen af indberetteren eller af de andre personer, der er nævnt i indberetninger af begivenheder, gennem en klar adskillelse mellem de afdelinger, der behandler indberetninger af begivenheder, og de øvrige dele af organisationen, kan være en effektiv måde at nå dette mål.

(35)

En indberetter eller en person, som nævnes i en indberetning af en begivenhed, bør beskyttes tilstrækkeligt. I den forbindelse bør indberetninger af begivenheder anonymiseres, og oplysninger om indberetterens identittet og de personer, der nævnes i indberetninger af begivenheder, bør ikke indføres i databaserne.

(36)

Den civile luftfart bør ligeledes fremme en »sikkerhedskultur«, der letter spontan indberetning af begivenheder og dermed medvirker til at fremme princippet om en åben rapporteringskultur. En åben rapporteringskultur er et væsentligt element i en bredere sikkerhedskultur, der udgør grundlaget for et solidt sikkerhedsstyringssystem. Et miljø, der omfatter principperne om en »sikkerhedskultur«, må ikke forhindre, at de nødvendige foranstaltninger til opretholdelse eller forbedring af luftfartssikkerheden bliver truffet.

(37)

En åben rapporteringskultur bør tilskynde enkeltpersoner til at indberette sikkerhedsrelaterede oplysninger. Den bør imidlertid ikke fritage dem for deres normale ansvar. Ansatte og kontraktansatte medarbejdere bør i den forbindelse ikke udsættes for nogen form for sanktioner på grundlag af oplysninger givet i henhold til denne forordning, medmindre det er i tilfælde af forsætlig forsømmelse, eller hvor der har været tydelig, alvorlig og grov tilsidesættelse i forhold til en åbenbar risiko og dyb mangel på professionelt ansvar for at foretage sådanne handlinger, som tydeligvis er påkrævet under omstændighederne, hvilket forårsager forudsigelig skade på en person eller ejendom, eller i alvorlig grad bringer luftfartssikkerheden i fare.

(38)

Med henblik på at opfordre til indberetning af begivenheder kan det være hensigtsmæssigt ikke alene at beskytte indberetterne, men også de personer, der nævnes i de berørte indberetninger af begivenheder. Sådan beskyttelse bør imidlertid ikke undtage disse personer fra deres indberetningsforpligtelser i henhold til denne forordning. Navnlig i en situation, hvor en person nævnes i en indberetning af en begivenhed, og vedkommende selv har pligt til at indberette denne begivenhed, men forsætligt ikke indberetter den, bør den pågældende person miste sin beskyttelse og bør blive pålagt sanktioner i henhold til denne forordning.

(39)	Med forbehold af national strafferet og en forsvarlig retspleje er det vigtigt klart at afgrænse omfanget af beskyttelsen af indberetteren og andre personer, der nævnes i indberetninger af begivenheder mod sanktioner og retsforfølgning.

(40)

For at øge enkeltpersoners tillid til systemet bør behandlingen af indberetninger af begivenheder tilrettelægges på en sådan måde, at der sikres passende fortrolighed af identiteten af indberetteren og andre personer, der nævnes i indberetninger af begivenheder, med henblik på at fremme en åben rapporteringskultur. Formålet hermed bør om muligt være at muliggøre indførelsen af en uafhængig ordning til behandling af begivenheder.

(41)

Ansatte i organisationer, medlemsstaternes kompetente myndigheder og agenturet, som er med til at evaluere, behandle eller analysere begivenheder, spiller en vigtig rolle med hensyn til fastlæggelsen af sikkerhedsrisici og sikkerhedsmangler. Erfaringerne viser, at når begivenheder efter et havari analyseres i bagklogskabens lys, fører analysen til fastlæggelse af risici og mangler, som måske ellers ville være blevet overset. Det er derfor muligt, at personer, der er involveret i evalueringen, behandlingen og analysen af begivenheder kan frygte mulige følger i form af retsforfølgning ved de retslige myndigheder. Med forbehold af national strafferet og en forsvarlig retspleje bør medlemsstaterne ikke retsforfølge personer, som i medlemsstaternes kompetente myndigheder er involveret i evaluering, behandling eller analyse af begivenheder, for beslutninger truffet som led i deres opgaver, der efterfølgende og i bagklogskabens lys viser sig at have været fejlagtige eller ineffektive, men som på det tidspunkt, hvor de blev truffet og på baggrund af de oplysninger, der forelå på daværende tidspunkt, var forholdsmæssige og hensigtsmæssige.

(42)

De ansatte og kontraktansatte medarbejdere bør have mulighed for at indberette krænkelser af de principper, der afgrænser beskyttelsen af dem i henhold til denne forordning, og bør ikke kunne pålægges sanktioner herfor. Medlemsstaterne bør fastsætte konsekvenserne for dem, der krænker princippet om beskyttelse af indberetteren og andre personer, der er nævnt i indberetninger af begivenheder, og bør indføre passende retsmidler eller pålægge passende sanktioner.

(43)

Enkeltpersoner kan blive afskrækket fra at indberette begivenheder af frygt for selvinkriminering og de mulige følger i form af retsforfølgning ved de retslige myndigheder. Målene for denne forordning kan opfyldes uden urimelig indgriben i medlemsstaternes retssystemer. Det er derfor passende at fastsætte, at uforsætlige eller uagtsomme lovovertrædelser, som medlemsstaternes myndigheder kun får kendskab til gennem indberetning i henhold til denne forordning, ikke bør være genstand for disciplinærsager, administrative procedurer eller retsforfølgning, medmindre andet er fastlagt i gældende national strafferet. Tredjeparters ret til at anlægge civile søgsmål bør imidlertid ikke være omfattet af dette forbud og bør kun være underlagt national lovgivning.

(44)

I forbindelse med udviklingen af en åben rapporteringskultur bør medlemsstaterne dog bevare muligheden for at udvide forbuddet mod at anvende indberetninger af begivenheder som bevis imod indberettere i administrative procedurer og disciplinærsager, så det også omfatter civilretlige eller strafferetlige søgsmål.

(45)

Endvidere bør samarbejdet mellem sikkerhedsmyndighederne og de retslige myndigheder udbygges og formaliseres ved hjælp af forhåndsaftaler mellem dem, der rammer den rigtige balance mellem de offentlige interesser, der står på spil, og som navnlig omfatter f.eks. adgang til og anvendelse af indberetninger af begivenheder i de nationale databaser.

(46)	For at bakke op om agenturets øgede ansvar i henhold til denne forordning bør det sikres, at det råder over tilstrækkelige ressourcer til at kunne udføre de supplerende opgaver, som det pålægges.

(47)

For at supplere eller ændre denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og til Rådet.

(48)	Ved anvendelse af denne forordning bør Kommissionen høre agenturet og netværket af luftfartssikkerhedsanalytikere, der er omhandlet heri.

(49)	For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (5).

(50)

Bestemmelserne om behandling af data og beskyttelse af personer som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (6) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (7), bør til fulde overholdes i forbindelse med denne forordning. Bestemmelserne om adgang til data som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 (8) bør til fulde overholdes ved anvendelsen af denne forordning, undtagen for så vidt angår videregivelsen af data og oplysninger fra den europæiske centrale database, som er beskyttet med strengere bestemmelser for adgang i denne forordning.

(51)

Sanktioner bør navnlig gøres gældende mod enhver person eller enhed, som i strid med denne forordning misbruger oplysninger, der er beskyttet i henhold til denne forordning, agerer på en skadelig måde over for indberetteren eller andre personer, der er nævnt i indberetninger af begivenheder, medmindre der er tale om undtagelser fastsat i denne forordning, som ikke etablerer et miljø, der giver mulighed for indsamling af oplysninger om begivenheder, som ikke analyserer de indsamlede oplysninger eller ikke tager skridt til at afhjælpe enhver påvist eller potentiel sikkerhedsmangel eller ikke videregiver de oplysninger, der er indsamlet i henhold til denne forordning.

(52)

Målet med denne forordning, nemlig fastsættelse af fælles bestemmelser for indberetning af begivenheder inden for civil luftfart, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dens omfang og virkninger i hele Unionen bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går forordningen ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(53)	Forordning (EU) nr. 996/2010 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(54)	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/42/EF (9), Kommissionens forordning (EF) nr. 1321/2007 (10) og Kommissionens forordning (EF) nr. 1330/2007 (11) bør derfor ophæves.

(55)	Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, i forordning (EF) nr. 45/2001 og afgav en udtalelse den 10. april 2013 (12) —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Formål

1.   Formålet med denne forordning er at forbedre luftfartssikkerheden ved at sikre, at relevante sikkerhedsoplysninger relateret til civil luftfart indberettes, indsamles, opbevares, beskyttes, udveksles, videregives og analyseres.

Denne forordning sikrer:

a)	at der i givet fald træffes sikkerhedsforanstaltninger rettidigt på grundlag af analyse af de indsamlede oplysninger

b)	at der til stadighed er adgang til sikkerhedsoplysninger ved indførelse af regler om fortrolighed og om hensigtsmæssig brug af oplysninger samt ved den harmoniserede og styrkede beskyttelse af indberettere og personer, der nævnes i indberetninger af begivenheder, og

c)	at luftfartssikkerhedsrisici overvejes og behandles såvel på EU-plan som på nationalt plan.

2.   Indberetning af begivenheder har udelukkende til formål at forebygge havarier og hændelser, ikke at placere skyld eller ansvar.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)   »indberetter«: en fysisk person, som indberetter en begivenhed eller anden sikkerhedsrelateret oplysning i henhold til denne forordning.

2)   »luftfartøj«: enhver maskine, der i atmosfæren kan oppebæres af andre af luftens reaktioner end luftens reaktioner mod jordoverfladen

3)   »hændelse«: en »hændelse« som defineret i forordning (EU) nr. 996/2010

4)   »alvorlig hændelse«: en »alvorlig hændelse« som defineret i forordning (EU) nr. 996/2010

5)   »havari«: et »havari« som defineret i forordning (EU) nr. 996/2010

6)   »anonymiserede oplysninger«: oplysninger fra indberetninger af begivenheder, fra hvilke alle personoplysninger såsom navne eller adresser på fysiske personer er blevet fjernet

7)   »begivenhed«: enhver sikkerhedsrelateret episode, herunder navnlig et havari eller en alvorlig hændelse, som bringer, eller som, hvis den ikke korrigeres eller imødegås, kan bringe et luftfartøj, de ombordværende eller enhver anden person i fare

8)   »organisation«: enhver organisation, der leverer luftfartsprodukter, og/eller som har ansat, indgået kontrakt med eller benytter ydelser fra personer, der har pligt til at indberette begivenheder i henhold til artikel 4, stk. 6

9)   »anonymisering«: fjernelse af alle personlige oplysninger om indberetteren og om de personer, der nævnes i indberetninger af begivenheder, og eventuelle enkeltheder, herunder navn på den organisation eller de organisationer, der er involveret i begivenheden, hvormed indberetterens eller en tredjeparts identitet kan afsløres, eller hvormed disse oplysninger kan udledes, fra indberetninger af begivenheder

10)   »risiko«: en situation eller et objekt, der potentielt kan forårsage dødsfald eller personskade på en person, skade på udstyr eller en konstruktion, tab af materiale eller en mindskelse af evnen til at udføre en foreskrevet funktion

11)   »sikkerhedsundersøgelsesmyndighed«: den permanente nationale sikkerhedsundersøgelsesmyndighed inden for civil luftfart, der gennemfører eller overvåger sikkerhedsundersøgelser som omhandlet i artikel 4 i forordning (EU) nr. 996/2010

12)   »åben rapporteringskultur«: en kultur, hvor operatører i forreste linje eller andre personer ikke straffes for deres handlinger, undladelser eller beslutninger, når disse står i et rimeligt forhold til deres erfaringer og uddannelse, mens grov uagtsomhed, forsætlig regelovertrædelse og destruktive handlinger ikke tolereres

13)   »kontaktpunkt«:

a)	når en berørt part, der er etableret i Unionen, anmoder om oplysninger: den kompetente myndighed, der er udpeget af den enkelte medlemsstat i henhold til artikel 6, stk. 3

b)	når en berørt part, der ikke er etableret uden for Unionen, anmoder om oplysninger: Kommissionen

14)   »berørt part«: enhver fysisk eller juridisk person eller ethvert offentligt organ, uanset om det har selvstændig status som juridisk person eller ej, der kan medvirke til forbedring af luftfartssikkerheden ved at have adgang til de oplysninger om begivenheder, der udveksles mellem medlemsstaterne, og som tilhører en af de kategorier af berørte parter, der er fastsat i bilag II

15)   »statsligt sikkerhedsprogram (SSP)«: et integreret sæt retsakter og aktiviteter med det formål at forvalte den civile luftfartssikkerhed i en medlemsstat

16)   »den europæiske plan for luftfartssikkerhed«: vurdering af sikkerhedsspørgsmål og de tilknyttede handlingsplaner på europæisk plan

17)   »det europæiske program for luftfartssikkerhed«: det integrerede sæt forordninger på EU-plan sammen med de aktiviteter og procedurer, der anvendes til fælles forvaltning af civil luftfartssikkerhed på europæisk plan

18)   »sikkerhedsstyringssystem«: en systematisk tilgang til luftfartssikkerhedsstyring, herunder de nødvendige organisatoriske strukturer, ansvarsforhold, politikker og procedurer og ethvert styringssystem, som uafhængigt af eller integreret med andre styringssystemer i organisationen varetager sikkerhedsstyringen.

Artikel 3

Genstand og anvendelsesområde

1.   Denne forordning fastsætter bestemmelser om:

a)

indberetningen af begivenheder, som bringer, eller som, hvis de ikke korrigeres eller imødegås, vil bringe et luftfartøj, de ombordværende eller enhver anden person, udstyr eller installation med indvirkning på operationer af luftfartøjet i fare, og indberetningen af andre relevante sikkerhedsrelaterede oplysninger i den forbindelse

b)	analyse og opfølgning på de indberettede begivenheder og andre sikkerhedsrelaterede oplysninger

c)	beskyttelsen af luftfartspersonale

d)	passende anvendelse af indberettede sikkerhedsoplysninger

e)	registreringen af oplysninger i den europæiske centrale database og

f)	videregivelse af anonymiserede oplysninger til berørte parter med henblik på at give dem de oplysninger, de behøver for at forbedre luftfartssikkerheden.

2.   Denne forordning finder anvendelse på begivenheder og andre sikkerhedsrelaterede oplysninger, der involverer civile luftfartøjer med undtagelse af luftfartøjer omhandlet i bilag II til forordning (EF) nr. 216/2008. Medlemsstaterne kan beslutte også at anvende denne forordning på begivenheder og andre sikkerhedsrelaterede oplysninger, der involverer det luftfartøj, som er omhandlet i nævnte forordnings bilag II.

Artikel 4

Obligatorisk indberetning

1.   Begivenheder, der kan udgøre en væsentlig risiko for luftfartssikkerheden, og som falder ind under følgende kategorier, indberettes af de i stk. 6 anførte personer gennem de obligatoriske indberetningsordninger i medfør af denne artikel:

a)

begivenheder relateret til operationen af luftfartøjet, f.eks.: i) kollisionsrelaterede begivenheder ii) start og landingsrelaterede begivenheder iii) brændstofrelaterede begivenheder iv) flyvningsbegivenheder v) kommunikationsrelaterede begivenheder vi) begivenheder relaterede til skader, nødsituationer og andre kritiske situationer vii) uarbejdsdygtig besætning og andre besætningsrelaterede begivenheder viii) vejrforhold eller sikkerhedsrelaterede begivenheder

b)	begivenheder relateret til tekniske forhold, vedligeholdelse og reparation af luftfartøj, f.eks.: i) konstruktionsfejl ii) systemfejl iii) problemer med vedligeholdelse og reparation iv) problemer med drivkraft (herunder motorer, propeller og rotorsystemer) og v) problemer med hjælpestrømsenheder

c)

begivenheder relateret til luftfartsnavigationstjenester og -hjælpemidler, f.eks.: i) kollisioner, nær-ved-kollisioner eller potentielle kollisioner, ii) begivenheder specifikke for lufttrafikstyring og luftfartsnavigationstjenester og iii) begivenheder relateret til driften af lufttrafikstyrings- og luftfartsnavigationstjenester

d)

begivenheder relateret til lufthavne og groundservices, f.eks.: i) begivenheder relateret til lufthavnsaktiviteter og lufthavnsanlæg ii) begivenheder relateret til passagerbetjening, håndtering af bagage, post og fragt iii) begivenheder relateret til ground-handling af luftfartøjer og relaterede ydelser.

2.   Hver organisation, der er etableret i en medlemsstat, indfører en obligatorisk indberetningsordning for at lette indsamlingen af oplysninger om begivenheder, der er omhandlet i stk. 1.

3.   Hver medlemsstat indfører en obligatorisk indberetningsordning for at lette indsamlingen af oplysninger om begivenheder, herunder indsamling af oplysninger om begivenheder indsamlet af organisationer i henhold til stk. 2.

4.   Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (»agenturet«) indfører en obligatorisk indberetningsordning for at lette indsamlingen af oplysninger om begivenheder, herunder indsamlingen af oplysninger om begivenheder indsamlet i henhold til stk. 2 af organisationer, der er blevet certificeret eller godkendt af agenturet.

5.   Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter en liste med en klassifikation af begivenheder, som der henvises til ved indberetning af begivenheder i henhold til stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 19, stk. 2.

Kommissionen skal i disse gennemførelsesretsakter medtage en separat liste med en klassifikation af begivenheder, der gælder for luftfartøjer, som ikke er komplekse motordrevne luftfartøjer. Listen skal være en forenklet version af den liste, der er omhandlet i første afsnit, og skal, hvor det er hensigtsmæssigt, tilpasses de særlige forhold, der gælder for denne del af luftfarten.

6.   Følgende fysiske personer indberetter de i stk. 1 omhandlede begivenheder gennem den ordning, der er indført i overensstemmelse med stk. 2 af den organisation, som har ansat, kontraktansat eller anvender ydelser fra indberetteren, eller, hvis dette ikke er tilfældet, gennem den ordning, der er indført i overensstemmelse med stk. 3 af den medlemsstat, hvor deres organisation er etableret, eller af den stat, der udstedte, validerede eller ombyttede pilotcertifikatet, eller gennem den ordning, der i overensstemmelse med stk. 4 er indført af agenturet:

a)

luftfartøjschefen eller, hvis luftfartøjschefen ikke er i stand til at indberette begivenheden, et hvilket som helst andet besætningsmedlem, der er den næste i kommandokæden for et luftfartøj, som er registreret i Unionen, eller et luftfartøj, som er registreret uden for Unionen, men som anvendes af en operatør, hvis operationer en medlemsstat fører tilsyn med, eller en operatør, der er etableret i Unionen

b)	en person, der er ansat til under en medlemsstats eller agenturets tilsyn at konstruere, fremstille, overvåge vedvarende luftdygtighed, vedligeholde eller ændre et luftfartøj eller udstyr eller en del heraf

c)	en person, som under en medlemsstats eller agenturets tilsyn underskriver et luftdygtighedseftersynsbevis eller en ibrugtagningstilladelse for et luftfartøj eller udstyr eller en del heraf

d)	en person, som udfører opgaver, der kræver, at vedkommende er godkendt af en medlemsstat som medarbejder ved en udbyder af lufttrafiktjenester, som har fået overdraget ansvar i relation til luftfartsnavigationstjenester, eller som flyveinformationsmedarbejder

e)	en person, der udfører en funktion i tilknytning til sikkerhedsstyringen af en lufthavn, som Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 (13) finder anvendelse på

f)	en person, som udfører opgaver i forbindelse med montering, ændring, vedligeholdelse, reparation, eftersyn, kontrol under flyvning eller inspektion af luftfartsnavigationshjælpemidler, som en medlemsstat fører tilsyn med

g)	en person, som udfører en opgave i forbindelse med ground-handling af et luftfartøj, herunder brændstofpåfyldning, udarbejdelse af loadsheet, lastning, afisning og bugsering i en lufthavn, der er omfattet af forordning (EF) nr. 1008/2008.

7.   De personer, der er anført i stk. 6, indberetter begivenheder inden for 72 timer efter, at de er blevet bekendt med begivenheden, medmindre særlige omstændigheder forhindrer dette.

8.   Efter underretning om en begivenhed indberetter enhver organisation etableret i en medlemsstat, som ikke er omfattet af stk. 9, til den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat som omhandlet i artikel 6, stk. 3, de oplysninger om begivenheder, der er indsamlet i henhold til denne artikels stk. 2, hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest 72 timer efter, at de er blevet bekendt med begivenheden.

9.   Efter underretning om en begivenhed indberetter enhver organisation etableret i en medlemsstat, som er certificeret eller godkendt af agenturet, til agenturet de oplysninger om begivenheder, der er indsamlet i henhold til stk. 2, hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest 72 timer efter, at de er blevet bekendt med begivenheden.

Artikel 5

Frivillig indberetning

1.   Hver organisation, der er etableret i en medlemsstat, indfører en frivillig indberetningsordning for at lette indsamlingen af:

a)	oplysninger om begivenheder, som ikke opfanges af den obligatoriske indberetningsordning

b)	andre sikkerhedsrelaterede oplysninger, som af indberetteren betragtes som en faktisk eller potentiel risiko for luftfartssikkerheden.

2.   Hver medlemsstat indfører en frivillig indberetningsordning for at lette indsamlingen af:

a)	oplysninger om begivenheder, som ikke opfanges af den obligatoriske indberetningsordning

b)	andre sikkerhedsrelaterede oplysninger, som af indberetteren betragtes som en faktisk eller potentiel risiko for luftfartssikkerheden.

Denne ordning omfatter tillige, men er ikke begrænset til indsamling af oplysninger, der videregives af organisationer i henhold til stk. 6.

3.   Agenturet indfører en frivillig indberetningsordning for at lette indsamlingen af:

a)	oplysninger om begivenheder, som ikke opfanges af den obligatoriske indberetningsordning

b)	andre sikkerhedsrelaterede oplysninger, som af indberetteren betragtes som en faktisk eller potentiel risiko for luftfartssikkerheden.

Denne ordning omfatter tillige, men er ikke begrænset til indsamling af oplysninger, der er videregivet af organisationer, som er certificeret og godkendt af agenturet i henhold til stk. 5.

4.   De frivillige indberetningsordninger skal anvendes for at lette indsamlingen af oplysninger om begivenheder og andre sikkerhedsrelaterede oplysninger, som:

a)	det ikke er obligatorisk at indberette i henhold til artikel 4, stk. 1

b)	indrapporteres af personer, som ikke er anført i artikel 4, stk. 6.

5.   Hver organisation, der er etableret i en medlemsstat, og som er certificeret eller godkendt af agenturet, indberetter rettidigt til agenturet oplysningerne om begivenheder og andre sikkerhedsrelaterede oplysninger, som er indsamlet i henhold til stk. 1, og som kan omfatte en faktisk eller potentiel luftfartssikkerhedsrisiko.

6.   Hver organisation, der er etableret i en medlemsstat, og som ikke er certificeret eller godkendt af agenturet, indberetter rettidigt til den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat som udpeget i henhold til artikel 6, stk. 3, oplysninger om begivenheder og andre sikkerhedsrelaterede oplysninger, som er indsamlet i henhold til nærværende artikels stk. 1, og som kan omfatte en faktisk eller potentiel luftfartssikkerhedsrisiko. Medlemsstaterne kan kræve, at enhver organisation, der er etableret på deres område, indberetter oplysningerne om alle begivenheder indsamlet i henhold til nærværende artikels stk. 1.

7.   Medlemsstaterne, agenturet og organisationerne kan indføre andre ordninger for indsamling og behandling af sikkerhedsoplysninger med henblik på at indsamle oplysninger om begivenheder, der måske ikke bliver opfanget af de indberetningsordninger, der er omhandlet i artikel 4 samt i nærværende artikels stk. 1, 2 og 3. Disse ordninger kan omfatte indberetning til andre enheder end dem, der er omhandlet i artikel 6, stk. 3, og kan omfatte aktiv deltagelse fra:

a)	luftfartsbranchen

b)	luftfartspersonalets faglige organisationer.

8.   Oplysninger fra frivillig og obligatorisk indberetning kan integreres i én enkelt ordning.

Artikel 6

Indsamling og opbevaring af oplysninger

1.   Hver organisation, der er etableret i en medlemsstat, udpeger en eller flere personer til uafhængigt at varetage indsamlingen, vurderingen, behandlingen, analysen og opbevaringen af oplysninger om begivenheder, der indberettes i henhold til artikel 4 og 5.

Behandlingen af indberetningerne finder sted på en sådan måde, at oplysningerne ikke kan anvendes til andre formål end opretholdelse af sikkerheden, og der sikres passende fortrolighed af identiteten af indberetteren og af de personer, der er nævnt i indberetningen af begivenheden, med henblik på at fremme en åben rapporteringskultur.

2.   Ved aftale med den kompetente myndighed kan små organisationer indføre en forenklet ordning til indsamling, vurdering, behandling, analyse og opbevaring af nærmere oplysninger om begivenheder. De kan dele disse opgaver med organisationer af samme art, så længe de opfylder bestemmelserne om fortrolighed og beskyttelse i henhold til denne forordning.

3.   Hver medlemsstat udpeger en eller flere kompetente myndigheder til at indføre en ordning til uafhængigt at indsamle, vurdere, behandle, analysere og opbevareoplysninger om begivenheder, der indberettes i henhold til artikel 4 og 5.

Behandlingen af indberetningerne finder sted på en sådan måde, at oplysningerne ikke kan anvendes til andre formål end opretholdelse af sikkerheden, og der sikres passende fortrolighed af identiteten af indberetteren og af de personer, der er nævnt i indberetningen af begivenheden, med henblik på at fremme en åben rapporteringskultur.

Følgende myndigheder kan udpeges i henhold til første afsnit sammen eller hver for sig:

a)	den nationale myndighed for civil luftfart og/eller

b)	sikkerhedsundersøgelsesmyndigheden og/eller

c)	et andet uafhængigt organ eller en anden uafhængig enhed med hjemsted i Unionen, der får overdraget denne opgave.

Hvis en medlemsstat udpeger mere end et organ eller mere end en enhed, udpeger den et/en af disse som kontaktpunkt for overførsel af oplysninger som omhandlet i artikel 8, stk. 2.

4.   Agenturet udpeger en eller flere personer til at indføre en ordning til uafhængigt at indsamle, vurdere, behandle, analysere og opbevare oplysninger om begivenheder, der indberettes i henhold til artikel 4 og 5.

Behandlingen af indberetningerne finder sted på en sådan måde, at oplysningerne ikke kan anvendes til andre formål end opretholdelse af sikkerheden, og der sikres passende fortrolighed af identiteten af indberetteren og af de personer, der er nævnt i indberetningen af begivenheden, med henblik på at fremme en åben rapporteringskultur.

5.   Organisationer opbevarer indberetninger af begivenheder, som er udarbejdet på baggrund af oplysninger om begivenheder, der er indsamlet i henhold til artikel 4 og 5, i en eller flere databaser.

6.   De i stk. 3 omhandlede kompetente myndigheder opbevarer indberetninger af begivenheder, som er udarbejdet på baggrund af oplysninger om begivenheder, der er indsamlet i henhold til artikel 4 og 5, i en national database.

7.   Relevante oplysninger om havarier og alvorlige hændelser, som er indsamlet eller meddelt af sikkerhedsundersøgelsesmyndighederne, opbevares også i den nationale database.

8.   Agenturet opbevarer indberetninger af begivenheder, som er udarbejdet på baggrund af oplysninger om begivenheder, der er indsamlet i henhold til artikel 4 og 5, i en database.

9.   Sikkerhedsundersøgelsesmyndighederne skal have fuld adgang til deres respektive nationale database omhandlet i stk. 6 for at opfylde deres forpligtelser i henhold til artikel 5, stk. 4, i forordning (EU) nr. 996/2010.

10.   Medlemsstaternes civile luftfartsmyndigheder skal have fuld adgang til deres respektive nationale database omhandlet i stk. 6 for at varetage deres sikkerhedsrelaterede ansvar.

Artikel 7

Kvalitet og indhold af indberetninger af begivenheder

1.   Indberetninger af begivenheder, jf. artikel 6, skal som minimum indeholde de i bilag I anførte oplysninger.

2.   Indberetninger af begivenheder, jf. artikel 6, stk. 5, 6 og 8 skal indeholde en sikkerhedsrisikoklassificering for den omhandlede begivenhed. Denne klassificering skal revideres og om nødvendigt ændres og skal godkendes af medlemsstatens kompetente myndighed eller agenturet i overensstemmelse med den i stk. 5 omhandlede fælles europæiske risikoklassificeringsordning.

3.   Organisationerne, medlemsstaterne og agenturet indfører procedurer for kvalitetskontrol af dataene for at forbedre datakonsistensen, navnlig mellem de oprindelig indsamlede oplysninger og den indberetning, der opbevares i databasen.

4.   De databaser, der er omhandlet i artikel 6, stk. 5, 6 og 8 skal anvende formater, som er:

a)	standardiserede for at lette udvekslingen af oplysninger og

b)	kompatible med Eccairs-softwaren og ADREP-taksonomien.

5.   Kommissionen indfører i tæt samarbejde med medlemsstaterne og agenturet og gennem netværket af luftfartssikkerhedsanalytikere, jf. artikel 14, stk. 2, en fælles europæisk risikoklassificeringsordning for at gøre det muligt for organisationerne, medlemsstaterne og agenturet at klassificere begivenheder i forhold til sikkerhedsrisikoen. I forbindelse hermed tager Kommissionen hensyn til, at den skal være kompatibel med eksisterende risikoklassificeringsordninger.

Kommissionen indfører denne ordning senest den 15. maj 2017.

6.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 18 med henblik på at fastlægge den fælles europæiske risikoklassificeringsordning.

7.   Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter foranstaltningerne til gennemførelse af den fælles europæiske risikoklassificeringsordning. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 19, stk. 2.

8.   Kommissionen og agenturet bistår medlemsstaternes kompetente myndigheder med opgaven med at registrere dataene, herunder f.eks. med:

a)	registrering af minimumsoplysningerne omhandlet i stk. 1

b)	risikoklassificeringen af begivenheder omhandlet i stk. 2 og

c)	indførelsen af procedurer for kvalitetskontrol af dataene omhandlet i stk. 3.

Kommissionen og agenturet yder denne bistand på en sådan måde, at den medvirker til at harmonisere dataindlæsningen i medlemsstaterne, navnlig ved at stille følgende til rådighed for ansatte i de i artikel 6, stk. 1, 3 og 4, omhandlede organisationer eller enheder:

a)	vejledningsmateriale

b)	workshopper og

c)	passende uddannelse.

Artikel 8

En europæisk central database

1.   Kommissionen forvalter en europæisk central database med henblik på at opbevare alle indberetninger af begivenheder indsamlet i Unionen.

2.   Hver medlemsstat ajourfører i forståelse med Kommissionen den europæiske centrale database ved hertil at overføre alle oplysninger relateret til sikkerhed opbevaret i de i artikel 6, stk. 6, omhandlede nationale databaser.

3.   Agenturet fastlægger sammen med Kommissionen de tekniske protokoller for overførsel til den europæiske centrale database af alle indberetninger af begivenheder indsamlet af agenturet i henhold til forordning (EF) nr. 216/2008 og gennemførelsesbestemmelserne hertil, navnlig de begivenheder, der er opbevaret i det interne system for hændelsesindberetning (IORS), samt de oplysninger, der er indsamlet i henhold til artikel 4, stk. 9, og artikel 5, stk. 5.

4.   Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter foranstaltningerne til forvaltning af den europæiske centrale database, jf. stk. 1 og 2. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 19, stk. 2.

Artikel 9

Udveksling af oplysninger

1.   Medlemsstaterne og agenturet deltager i en gensidig udveksling af oplysninger ved at stille alle oplysninger relateret til sikkerhed opbevaret i deres respektive indberetningsdatabaser til rådighed for de øvrige medlemsstaters kompetente myndigheder, agenturet og Kommissionen gennem den europæiske centrale database.

Indberetninger af begivenheder overføres til den europæiske centrale database senest 30 dage efter registrering i den nationale database.

Indberetninger af begivenheder ajourføres, når det er nødvendigt, med yderligere oplysninger relateret til sikkerhed.

2.   Medlemsstaterne overfører også oplysninger om havarier og alvorlige hændelser til den europæiske centrale database på følgende måde:

a)	når en undersøgelse er igangværende, foreløbige, faktuelle oplysninger om havarier og alvorlige hændelser

b)	når undersøgelsen er afsluttet: i) den endelige undersøgelsesrapport og ii) et resumé af den endelige undersøgelsesrapport på engelsk, hvis det foreligger.

3.   En medlemsstat eller agenturet videregiver alle relevante oplysninger relateret til sikkerhed til den relevante medlemsstats myndigheder eller agenturet snarest muligt, hvis den eller det i forbindelse med indsamling af oplysninger om begivenheder eller opbevaring af indberetninger af begivenheder eller gennemførelse af en analyse i henhold til artikel 13, stk. 6, påviser sikkerhedsforhold, som den eller det finder enten:

a)	at være af interesse for andre medlemsstater eller agenturet eller

b)	kan kræve, at der træffes sikkerhedsforanstaltninger af andre medlemsstater eller agenturet.

Artikel 10

Videregivelse af oplysninger opbevaret i den europæiske centrale database

1.   Alle enheder, der har ansvaret for at fastsætte regler for sikkerheden inden for civil luftfart, og alle sikkerhedsundersøgelsesmyndigheder i Unionen skal have fuld og sikker onlineadgang til oplysninger om begivenheder i den europæiske centrale database.

Oplysningerne skal anvendes i overensstemmelse med artikel 15 og 16.

2.   Berørte parter anført i bilag II kan anmode om adgang til visse oplysninger i den europæiske centrale database.

Berørte parter, der er etableret i Unionen, retter anmodninger om oplysninger til kontaktpunktet i den medlemsstat, hvor de er etableret.

Berørte parter, der er etableret uden for Unionen, retter anmodninger om oplysninger til Kommissionen.

Kommissionen orienterer den berørte medlemsstats kompetente myndighed, når anmodning fremsættes i henhold til dette stykke.

3.   Med forbehold af artikel 15, stk. 2, i forordning (EU) nr. 996/2010 videregives oplysninger i den europæiske centrale database relateret til igangværende sikkerhedsundersøgelser, der gennemføres i henhold til nævnte forordning (EU), ikke til berørte parter i henhold til denne artikel.

4.   Af sikkerhedshensyn bevilges berørte parter ikke direkte adgang til den europæiske centrale database.

Artikel 11

Behandling af anmodninger og beslutninger

1.   Anmodninger om oplysninger i den europæiske centrale database indgives ved hjælp af formularer, der er godkendt af kontaktpunktet. Disse formularer skal som minimum indeholde de punkter, der er opstillet i bilag III.

2.   Når et kontaktpunkt modtager en anmodning, verificerer det, at

a)	anmodningen er indgivet af en berørt part

b)	det er kompetent til at behandle denne anmodning.

Hvis kontaktpunktet konstaterer, at en anden medlemsstat eller Kommissionen er kompetent med hensyn til at behandle anmodningen, videregiver den efter omstændighederne anmodningen til den pågældende medlemsstat eller Kommissionen.

3.   Kontaktpunktet vurderer for hver enkelt anmodning, det modtager, om anmodningen er berettiget, og om den kan efterkommes i praksis.

Kontaktpunktet kan udlevere oplysninger til berørte parter på papir eller via sikre elektroniske kommunikationsmidler.

4.   Hvis anmodningen accepteres, afgør kontaktpunktet, hvor mange og hvor detaljerede oplysninger der skal udleveres. Oplysningerne begrænses til det, som er strengt nødvendigt til formålet med anmodningen, jf. dog artikel 15 og 16.

Oplysninger, som ikke vedrører den berørte parts eget udstyr, egen virksomhed eller eget aktivitetsområde, udleveres kun i aggregeret eller anonymiseret form. Der kan udleveres oplysninger i ikke-aggregeret form til den berørte part, hvis denne fremlægger en detaljeret skriftlig begrundelse. Disse oplysninger anvendes i overensstemmelse med artikel 15 og 16.

5.   Kontaktpunktet udleverer til de berørte parter, der er anført i bilag II, litra b), alene oplysninger, som vedrører den berørte parts eget udstyr, egen virksomhed eller eget aktivitetsområde.

6.   Når et kontaktpunkt modtager en anmodning fra en berørt part, der er opført i bilag II, litra a), kan det træffe en generel beslutning om jævnligt at udlevere oplysninger til den berørte part, hvis:

a)	de oplysninger, der anmodes om, vedrører den berørte parts eget udstyr, egen virksomhed eller eget aktivitetsområde

b)	den generelle beslutning ikke giver adgang til hele databasens indhold

c)	den generelle beslutning kun omfatter adgang til anonymiserede oplysninger.

7.   Den berørte part skal bruge de modtagne oplysninger i henhold til denne artikel på følgende betingelser:

a)	den berørte part må kun bruge oplysningerne til det formål, der er anført på anmodningsformularen, og det skal være foreneligt med målet med denne forordning, jf. artikel 1, og

b)	den berørte part må ikke videregive de modtagne oplysninger uden forudgående skriftligt samtykke fra informationsformidleren og skal træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre de modtagne oplysninger en passende fortrolighedsgrad.

8.   Beslutningen om at videregive oplysninger i henhold til denne artikel begrænses til det, der er strengt nødvendigt til brugerens formål.

Artikel 12

Fortegnelse over anmodninger og udveksling af oplysninger

1.   Kontaktpunktet registrerer alle modtagne anmodninger og de trufne foranstaltninger i henhold til den pågældende anmodning.

Disse oplysninger videregives rettidigt til Kommissionen, når en anmodning er modtaget og når en foranstaltning er truffet.

2.   Kommissionen stiller en ajourført liste over de anmodninger, der er modtaget af, og de foranstaltninger, der er truffet af de forskellige kontaktpunkter og af Kommissionen selv, til rådighed for alle kontaktpunkter.

Artikel 13

Analyse af begivenheder og opfølgning på nationalt plan

1.   Hver organisation, der er etableret i en medlemsstat, indfører en procedure til analyse af begivenheder indsamlet i henhold til artikel 4, stk. 2, og artikel 5, stk. 1, med henblik på at fastlægge de sikkerhedsrisici, der er forbundet med påviste begivenheder eller grupper af begivenheder.

På grundlag af denne analyse fastsætter hver organisation alle passende korrigerende eller forebyggende foranstaltninger, som er nødvendige for at forbedre luftfartssikkerheden.

2.   Når en organisation, der er etableret i en medlemsstat, efter analysen omhandlet i stk. 1 fastlægger eventuelle passende korrigerende eller forebyggende foranstaltninger, som er nødvendige for at afhjælpe faktiske eller potentielle luftfartssikkerhedsmangler, skal den:

a)	gennemføre denne foranstaltning rettidigt og

b)	indføre en procedure for at overvåge gennemførelsen og effektiviteten af foranstaltningen.

3.   Hver organisation, der er etableret i en medlemsstat, meddeler regelmæssigt sine ansatte eller kontraktansatte oplysninger vedrørende analyse af og opfølgning på begivenheder, der er genstand for forebyggende eller korrigerende foranstaltninger.

4.   Når en organisation, der er etableret i en medlemsstat, som ikke er omfattet af stk. 5, fastlægger en faktisk eller potentiel luftfartssikkerhedsmangel på baggrund af dens analyse af begivenheder eller grupper af begivenheder, indberettet i henhold til artikel 4, stk. 8, og artikel 5, stk. 6, fremsender den til medlemsstatens kompetente myndighed senest 30 dage efter datoen for indberetterens meddelelse om begivenheden:

a)	eventuelle foreløbige resultater af den i henhold til stk. 1 gennemførte analyse og

b)	eventuelle foranstaltninger, der skal træffes i henhold til stk. 2.

Organisationen indberetter om nødvendigt de endelige resultater af analysen, så snart de foreligger og i princippet senest tre måneder efter datoen for indberetningen af begivenheden.

En medlemsstats kompetente myndighed kan anmode en organisation om at fremsende de foreløbige eller endelige resultater af en analyse af enhver begivenhed, som er blevet anmeldt, men for hvilken den ikke har modtaget opfølgning eller kun har modtaget de foreløbige resultater.

5.   Hvis en organisation etableret i en medlemsstat og certificeret eller godkendt af agenturet fastlægger en faktisk eller potentiel luftfartssikkerhedsrisiko på baggrund af dens analyse af begivenheder eller grupper af begivenheder, indberettet i henhold til artikel 4, stk. 9, og artikel 5, stk. 5, fremsender den til agenturet senest 30 dage efter datoen for indberetterens meddelelse om begivenheden:

a)	de foreløbige resultater af den i henhold til stk. 1 gennemførte analyse, hvis de foreligger, og

b)	eventuelle foranstaltninger, der skal træffes i henhold til stk. 2.

Organisationen, der er certificeret eller godkendt af agenturet, skal om nødvendigt til agenturet fremsende de endelige resultater af analysen, så snart de foreligger, og i princippet senest tre måneder efter datoen for indberetningen af begivenheden.

Agenturet kan anmode organisationer om at fremsende de foreløbige eller endelige resultater af analysen af enhver begivenhed, som er blevet anmeldt, men for hvilken den ikke har modtaget opfølgning, eller for hvilken den kun har modtaget de foreløbige resultater.

6.   Hver medlemsstat og agenturet indfører en procedure til analyse af oplysningerne relateret til begivenheder, som er indberettet direkte til dem i henhold til artikel 4, stk. 6, og artikel 5, stk. 2 og 3, med henblik på at fastlægge de sikkerhedsrisici, der er forbundet med disse begivenheder. På grundlag af denne analyse fastlægger de eventuelle passende korrigerende eller forebyggende foranstaltninger, som er nødvendige for at forbedre luftfartssikkerheden.

7.   Når en medlemsstat eller agenturet efter analysen omhandlet i stk. 6 fastlægger eventuelle passende korrigerende eller forebyggende foranstaltninger, som er nødvendige for at afhjælpe faktiske eller potentielle sikkerhedsmangler, skal den eller det:

a)	gennemføre disse foranstaltninger rettidigt og

b)	indføre procedurer for at overvåge gennemførelsen og effektiviteten af foranstaltningerne.

8.   Hver medlemsstat og agenturet skal for hver begivenhed eller gruppe af begivenheder, der overvåges i overensstemmelse med stk. 4 eller 5, have adgang til den udførte analyse og skal på en passende måde overvåge de foranstaltninger, der træffes af de organisationer, som de hver har ansvaret for.

Hvis en medlemsstat eller agenturet konkluderer, at gennemførelsen og effektiviteten af de indberettede foranstaltninger er uhensigtsmæssig med henblik på at afhjælpe de faktiske eller potentielle sikkerhedsmangler, sørger den for, at den pågældende organisation træffer og gennemfører yderligere passende foranstaltninger.

9.   Oplysninger vedrørende analyse af og opfølgning på individuelle begivenheder eller grupper af begivenheder indhentet efter denne artikel registreres, såfremt disse oplysninger er tilgængelige, i den europæiske centrale database i henhold til artikel 8, stk. 2 og 3, rettidigt og senest to måneder efter registreringen af dem i den nationale database.

10.   Medlemsstaterne anvender oplysninger fra analysen af indberetninger af begivenheder til at fastlægge eventuelle afhjælpende foranstaltninger, der skal træffes inden for det statslige sikkerhedsprogram.

11.   For at holde den brede offentlighed underrettet om sikkerhedsniveauet inden for civil luftfart offentliggør hver medlemsstat mindst én gang om året en sikkerhedsoversigt. Sikkerhedsoversigten skal:

a)	indeholde aggregerede og anonymiserede oplysninger om de typer af begivenheder og andre sikkerhedsrelaterede oplysninger, som er indberettet gennem dens obligatoriske og frivillige nationale indberetningsordning

b)	påpege tendenser

c)	fastlægge de foranstaltninger, som den har truffet.

12.   Medlemsstaterne kan også offentliggøre anonymiserede indberetninger af begivenheder og resultater af risikoanalyser.

Artikel 14

Analyse af begivenheder og opfølgning på EU-plan

1.   Kommissionen, agenturet og medlemsstaternes kompetente myndigheder deltager regelmæssigt sammen i udvekslingen og analysen af oplysninger i den europæiske centrale database.

Med forbehold af de fortrolighedskrav, der er fastsat i denne forordning, kan observatører indbydes til at medvirke fra sag til sag, hvor dette er relevant.

2.   Kommissionen, agenturet og medlemsstaternes kompetente myndigheder samarbejder gennem et netværk af luftfartssikkerhedsanalytikere.

Netværket af luftfartssikkerhedsanalytikere medvirker til at forbedre luftfartssikkerheden i Unionen, navnlig ved at gennemføre sikkerhedsanalyser for at fremme det europæiske program for luftfartssikkerhed og den europæiske plan for luftfartssikkerhed.

3.   Agenturet støtter aktiviteterne i netværket af luftfartssikkerhedsanalytikere ved f.eks. at yde bistand til forberedelse og afholdelse af netværkets møder.

4.   Agenturet medtager oplysninger om resultatet af analyser af oplysninger, jf. stk. 1, i den årlige sikkerhedsoversigt, jf. artikel 15, stk. 4, i forordning (EF) nr. 216/2008.

Artikel 15

Fortrolighed og hensigtsmæssig brug af oplysninger

1.   Medlemsstaterne og organisationerne træffer i overensstemmelse med deres nationale lovgivning de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre de oplysninger om begivenheder, de modtager i medfør af artikel 4, 5 og 10, en passende fortrolighedsgrad, og det samme gør agenturet.

Hver medlemsstat, hver organisation, der er etableret i en medlemsstat, og agenturet behandler kun personoplysninger i det omfang, det er nødvendigt i medfør af denne forordning, og med forbehold af nationale retsakter til gennemførelse af direktiv 95/46/EF.

2.   Oplysninger, der stammer fra indberetninger af begivenheder, må kun anvendes til det formål, hvortil de er indsamlet, jf. dog bestemmelserne om beskyttelse af følsomme oplysninger i artikel 12, 14 og 15 i forordning (EU) nr. 996/2010.

Medlemsstaterne, agenturet og organisationerne stiller hverken oplysningerne om begivenheder til rådighed eller anvender dem

a)	med henblik på at placere skyld eller ansvar eller

b)	til et hvilket som helst andet formål end til opretholdelse eller forbedring af luftfartssikkerheden.

3.   Kommissionen, agenturet og medlemsstaternes kompetente myndigheder sikrer, når de opfylder deres forpligtelser som omhandlet i artikel 14 i relation til oplysningerne i den europæiske centrale database:

a)	at oplysningerne behandles fortroligt, og

b)

at anvendelsen af oplysningerne begrænses til, hvad der er strengt nødvendigt med henblik på at opfylde deres sikkerhedsrelaterede forpligtelser uden at placere skyld eller ansvar; i denne forbindelse anvendes disse oplysninger navnlig til risikostyring og analyse af sikkerhedstendenser, der kan føre til sikkerhedsanbefalinger eller foranstaltninger og dermed afhjælpe faktiske eller potentielle sikkerhedsmangler.

4.   Medlemsstaterne sørger for, at deres kompetente myndigheder som omhandlet i artikel 6, stk. 3, og deres kompetente retsplejemyndigheder samarbejder med hinanden på grundlag af administrative forhåndsaftaler. Disse administrative forhåndsaftaler skal sikre den korrekte balance mellem på den ene side behovet for god retspleje og på den anden side, at der til stadighed er adgang til sikkerhedsoplysninger.

Artikel 16

Beskyttelse af informationskilderne

1.   Ved »personoplysninger« forstås ved anvendelsen af denne artikel især navne eller adresserne på fysiske personer.

2.   Hver organisation, der er etableret i en medlemsstat, sikrer, at alle personoplysninger alene stilles til rådighed for andre end de af denne organisations ansatte, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, hvis det er absolut nødvendigt for at undersøge begivenheder med henblik på at styrke luftfartssikkerheden.

Anonymiserede oplysninger videregives inden for organisationen i relevant omfang.

3.   Hver medlemsstat sikrer, at ingen personoplysninger nogensinde registreres i den nationale database, der er omhandlet i artikel 6, stk. 6. Sådanne anonymiserede oplysninger stilles til rådighed for alle relevante parter, f.eks. for at gøre det muligt for dem at opfylde deres forpligtelser i relation til forbedring af luftfartssikkerheden.

4.   Agenturet sikrer, at ingen personoplysninger nogensinde registreres i agenturets database, der er omhandlet i artikel 6, stk. 8. Sådanne anonymiserede oplysninger stilles til rådighed for alle relevante parter, f.eks. for at gøre det muligt for dem at opfylde deres forpligtelser i relation til forbedring af luftfartssikkerheden.

5.   Medlemsstaterne og agenturet må ikke forhindres i at træffe eventuelle nødvendige foranstaltninger til opretholdelse eller forbedring af luftfartssikkerheden.

6.   Med forbehold af gældende national strafferet afstår medlemsstaterne fra at iværksætte retsforfølgning for uforsætlige eller uagtsomme lovovertrædelser, som de kun får kendskab til, fordi de er indberettet i henhold til artikel 4 og 5.

Første afsnit gælder ikke i de tilfælde, der er omhandlet i stk. 10. Medlemsstaterne kan opretholde eller træffe foranstaltninger, der styrker beskyttelsen af indberettere eller personer, som er nævnt i indberetninger af begivenheder. Medlemsstaterne kan navnlig anvende denne bestemmelse uden de undtagelser, der er nævnt i stk. 10.

7.   Hvis disciplinærsager eller administrative procedurer er indledt i henhold til national lovgivning, bør oplysninger indeholdt i indberetninger af begivenheder ikke bruges imod:

a)	indberettere eller

b)	personer nævnt i indberetninger af begivenheder.

Første afsnit gælder ikke i de tilfælde, der er nævnt i stk. 10.

Medlemsstaterne kan opretholde eller træffe foranstaltninger, der styrker beskyttelsen af indberettere eller personer nævnt i indberetninger af begivenheder. Medlemsstaterne kan navnlig udvide denne beskyttelse til civile eller strafferetlige søgsmål.

8   Medlemsstaterne kan vedtage eller bibeholde lovgivning, der sikrer et niveau for beskyttelse af indberettere eller for personer nævnt i indberetninger af begivenheder, som er højere end det niveau, der er fastsat i denne forordning.

9.   Med undtagelse af de tilfælde, der er nævnt i stk. 10, må ansatte og kontraktansatte medarbejdere, som indberetter eller er nævnt i indsamlede indberetninger af begivenheder i medfør af artikel 4 og 5, ikke udsættes for nogen form for sanktioner fra arbejdsgiverens side eller fra den organisation, for hvilken tjenesten ydes, på grundlag af oplysninger fra indberetteren.

10.   Beskyttelsen i henhold til stk. 6, 7 og 9 gælder ikke i nogen af de følgende situationer:

a)	i tilfælde af forsætlig forsømmelse

b)

hvor der har været en tydelig, alvorlig og grov tilsidesættelse af en åbenbar risiko og dyb mangel på professionelt ansvar for at foretage sådanne handlinger, som tydeligvis er påkrævet under omstændighederne, hvilket forårsager forudsigelig skade på en person eller ejendom, eller hvilket i alvorlig grad bringer luftfartssikkerheden i fare.

11.   Hver organisation, der er etableret i en medlemsstat, indfører efter høring af sine personalerepræsentanter interne regler, der beskriver, hvordan principper om en åben rapporteringskultur, navnlig princippet i stk. 9, garanteres og gennemføres i deres organisation.

Det organ, der er udnævnt i henhold til stk. 12, kan anmode om at revidere de interne regler for organisationer, der er etableret i den medlemsstat, det henhører under, før disse interne regler indføres.

12.   Hver medlemsstat udpeger et organ, som er ansvarligt for gennemførelsen af stk. 6, 9 og 11.

Ansatte og kontraktansatte kan til dette organ indberette formodede overtrædelser af bestemmelserne i denne artikel. Ansatte og kontraktansatte kan ikke straffes for at indberette formodede overtrædelser. Ansatte og kontraktansatte kan orientere Kommissionen om sådanne formodede overtrædelser.

Det udpegede organ rådgiver i givet fald de relevante myndigheder i sin medlemsstat vedrørende retsmidler eller sanktioner ved anvendelse af artikel 21.

13.   Den 15. maj 2019 og derefter hvert femte år fremsender hver medlemsstat til Kommissionen en rapport om anvendelsen af denne artikel, og navnlig om aktiviteterne i det ansvarlige organ, der er udnævnt i henhold til stk. 12. Rapporten må ikke indeholde personoplysninger.

Artikel 17

Ajourføring af bilagene

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 18 med henblik på at:

a)	ajourføre listen over obligatoriske datafelter i indberetninger af begivenheder, som er fastsat i bilag I, hvis det på baggrund af de indhøstede erfaringer med anvendelsen af denne forordning viser sig nødvendigt at indføre ændringer med henblik på at forbedre luftfartssikkerheden

b)	ajourføre formularen i bilag III vedrørende anmodning om oplysninger fra den europæiske centrale database for at tage hensyn til de indhøstede erfaringer og nye udviklinger

c)	tilpasse alle bilagene til Eccairs-softwaren og ADREP-taksonomien samt til andre retsakter vedtaget af Unionen og til internationale aftaler.

Med henblik på ajourføring af listen over obligatoriske datafelter afgiver agenturet og netværket af luftfartssikkerhedsanalytikere omhandlet i artikel 14, stk. 2, passende udtalelse(r) til Kommissionen.

Artikel 18

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 7, stk. 6, og artikel 17, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra datoen for denne forordnings ikrafttræden. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.   Den i artikel 7, stk. 6, og artikel 17 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 7, stk. 6, og artikel 17 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 19

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 65 i forordning (EF) nr. 216/2008. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011. Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendes.

Artikel 20

Aktindsigt og beskyttelse af personoplysninger

1.   Med undtagelse af artikel 10 og 11, som fastsætter strengere regler for adgang til data og oplysninger i den europæiske centrale database, finder denne forordning anvendelse med forbehold af forordning (EF) nr. 1049/2001.

2.   Denne forordning anvendes med forbehold af nationale retsakter til gennemførelse af direktiv 95/46/EF og i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 45/2001.

Artikel 21

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner for overtrædelse af denne forordning. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og om alle senere ændringer.

Artikel 22

Ændring af forordning (EU) nr. 996/2010

Artikel 19 i forordning (EU) nr. 996/2010 udgår.

Nævnte artikel forbliver dog gældende indtil datoen for anvendelsen af denne forordning i overensstemmelse med artikel 24, stk. 3.

Artikel 23

Ophævelse

Direktiv 2003/42/EF, forordning (EF) nr. 1321/2007 og forordning (EF) nr. 1330/2007 ophæves. De forbliver dog gældende indtil datoen for anvendelsen af denne forordning i overensstemmelse med artikel 24, stk. 3.

Artikel 24

Ikrafttræden og anvendelse

1.   Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2.   Kommissionen offentliggør og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en evalueringsrapport om gennemførelsen af denne forordning senest den 16. november 2020 Rapporten skal særlig omfatte denne forordnings bidrag til at reducere antallet af havarier af luftfartøjer og dødsfald i forbindelse dermed. På grundlag af denne rapport fremsætter Kommissionen, hvis det er hensigtsmæssigt, passende forslag til ændring af denne forordning.

3.   Denne forordning anvendes fra den 15. november 2015, og ikke inden de i artikel 4, stk. 5, omhandlede gennemførelsesforanstaltninger er trådt i kraft. Artikel 7, stk. 2, anvendes, når de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter til præcisering og udarbejdelse af den i artikel 7, stk. 6 og 7, omhandlede europæiske fælles risikoklassificeringsordning træder i kraft.

---

(1)  EUT C 198 af 10.7.2013, s. 73.

(2)  Europa-Parlamentets holdning af 26.2.2014 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 14.3.2014.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 996/2010 af 20. oktober 2010 om undersøgelse og forebyggelse af havarier og hændelser inden for civil luftfart og om ophævelse af direktiv 94/56/EF (EUT L 295 af 12.11.2010, s. 35).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 af 20. februar 2008 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur, og om ophævelse af Rådets direktiv 91/670/EØF, forordning (EF) nr. 1592/2002 og direktiv 2004/36/EF (EUT L 79 af 19.3.2008, s. 1).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/42/EF af 13. juni 2003 om indberetning af hændelser inden for civil luftfart (EUT L 167 af 4.7.2003, s. 23).

(10)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1321/2007 af 12. november 2007 om nærmere regler for registrering i en central database af oplysninger om hændelser inden for civil luftfart, som udveksles i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/42/EF (EUT L 294 af 13.11.2007, s. 3).

(11)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1330/2007 af 24. september 2007 om nærmere regler for videregivelse af oplysninger om hændelser inden for civil luftfart til berørte parter i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/42/EF (EUT L 295 af 14.11.2007, s. 7).

(12)  EUT C 358 af 7.12.2013, s. 19.

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 af 24. september 2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet (EUT L 293 af 31.10.2008, s. 3).

---

---

---

---