21.6.2012

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 181/111

---

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Horisont 2020 — rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020)

COM(2011) 809 final — 2011/0401 (COD),

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om reglerne for deltagelse og formidling i Horisont 2020 — rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020)

COM(2011) 810 final — 2011/0399 (COD),

om forslag til Rådets afgørelse om særprogrammet til gennemførelse af Horisont 2020 — rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020)

COM(2011) 811 final — 2011/0402 (CNS)

og om forslag til Rådets forordning om forsknings- og uddannelsesprogrammet for Det Europæiske Atomenergifællesskab (2014-2018), som komplementerer Horisont 2020 — rammeprogram for forskning og innovation

COM(2011) 812 final — 2011/0400 (NLE)

2012/C 181/20

Ordfører: Gerd WOLF

Rådet og Europa-Parlamentet besluttede henholdsvis den 15. december og den 13. december 2011 under henvisning til artikel 173, stk. 3, og artikel 182 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

»Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020)«

COM(2011) 809 final — 2011/0401 (COD).

Rådet og Europa-Parlamentet besluttede hhv. den 19. december 2011 og den 13. december 2011 under henvisning til artikel 173, artikel 183 og artikel 188, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

»Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om reglerne for deltagelse og formidling i Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020)«

COM(2011) 810 final — 2011/0399 (COD).

Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 15. december 2011 under henvisning til artikel 182, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

»Forslag til Rådets afgørelse om særprogrammet til gennemførelse af Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020)«

COM(2011) 811 final — 2011/0402 (CNS).

Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 21. december 2011 under henvisning til artikel 7, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

»Forslag til Rådets forordning om forsknings- og uddannelsesprogrammet for Det Europæiske Atomenergifællesskab (2014-2018), som komplementerer Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation«

COM(2011) 812 final — 2011/0400 (NLE).

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug, som vedtog sin udtalelse den 8. marts 2012.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 479. plenarforsamling den 28.-29. marts 2012, mødet den 28. marts 2012, følgende udtalelse med 122 stemmer for, 3 imod og 7 hverken for eller imod:

1.   Resumé og anbefalinger

1.1   Udvalget bifalder og støtter Kommissionens forslag og den dermed forbundne overordnede strategi som væsentlige elementer i Europa 2020-strategien. EØSU påskønner Kommissionens ønske om at lægge større vægt på emnet forskning og innovation end det hidtil har været tilfældet. Der er tale om tydelige fremskridt, også set i lyset af udvalgets hidtidige anbefalinger. EØSU mener imidlertid, at der på visse punkter er brug for suppleringer, præciseringer og justeringer.

1.2   Forslagene om forenkling og fleksibilitet bifaldes i særlig grad. Ved udformningen skal der lægges vægt på størst mulig kontinuitet, og det skal undgås, at der skabes fornyet kompleksitet.

1.3   Hensigtserklæringerne vedrørende styring bør hurtigst muligt konkretiseres på detaljeret vis. Dette skal ske i samråd med alle de berørte parter.

1.4   Kommissionen bør allerede efter en periode på ca. to år fremlægge en foreløbig rapport om erfaringerne med Horisont 2020, programmets gennemførelse og udformning.

1.5   I tråd med Rådets (konkurrence) konklusioner af 2. marts 2010 (1) bør det gøres mere attraktivt at være europæisk forsker med det formål at udrydde eller kompensere for de nuværende sociale ulemper.

1.6   I de oplæg fra Kommissionen (rammeprogram, regler for deltagelse, Euratom-programmet), hvor det nu foreslås at anvende en »forordning« som juridisk instrument, bør den hidtidige retlige form »afgørelse« bibeholdes, medmindre det lykkes for Kommissionen at fremlægge en overbevisende begrundelse.

1.7   Alle programdele og regler bifaldes og støttes, især de tiltag, der gavner den sociale innovation, frontlinjeforskning, SMV'er og universiteter.

1.8   Det væsentligste instrument i Horisont 2020 bør fortsat være overskuelige samarbejdsprojekter med et håndterbart antal deltagere.

1.9   Infrastruktur er mønstereksemplet på en europæisk merværdi i tråd med nærhedsprincippet. Dette bør i højere grad afspejles i det vejledende budget.

1.10   Hvad angår de »samfundsmæssige udfordringer« bør der i højere grad lægges vægt på forsknings- og udviklingsindsatsen for et kulstoffattigt og bæredygtigt energisystem.

1.11   Derudover bør listen over »samfundsmæssige udfordringer« udvides med det vigtige emne »samfundets og erhvervslivets innovationsevne«.

1.12   Nøgleteknologier gavner såvel industriens konkurrenceevne som håndteringen af de samfundsmæssige udfordringer. Udvalget støtter udtrykkeligt en styrkelse af disse.

1.13   I forbindelse med overvejelserne om flere evalueringskriterier for forskningsstøtte bør topkvalitet, på samme måde som hidtil, prioriteres højest. Ved støtte til innovation spiller markedsvurderingen ligeledes en vigtig rolle – denne er dog a priori meget vanskelig.

1.14   Eventuelle modsætninger mellem målene for en videnskabsorienteret forskningspolitik og en innovationsvenlig industri- og konkurrencepolitik bør kortlægges med det formål at finde hensigtsmæssige løsninger.

1.15   En vellykket integration af forsknings- og innovationspolitik kræver et samarbejde mellem talrige generaldirektorater og tjenester i Kommissionen. Udvalget støtter disse bestræbelser. Derudover er der behov for kvalificerede embedsmænd, som gennem længere tid har været og fremover vil være fortrolige med de enkelte forskningsområder. Kommissionen bør vedligeholde og bevare sin teknisk-videnskabelige faglige kompetence og sin dømmekraft.

1.16   Hovedmålene i Euratom-programmet bør som foreslået være nuklear sikkerhed, deponering af højradioaktivt affald og fusionsenergi med det internationale ITER-projekt som flagskib. Programmets struktur bør sigte mod at bevare medlemsstaternes støtte og det nationale engagement.

1.17   Der bør udarbejdes en lettilgængelig oversigt over de instrumenter og fagudtryk, som nævnes i Horisont 2020 med det formål at sikre en større brugervenlighed. Der bør i særlig grad lægges vægt på en tilstrækkelig og kompetent rådgivning af SMV'er.

2.   Kort beskrivelse af Kommissionens forslag

I denne udtalelse behandles en pakke af forslag, som Kommissionen har fremsat i særskilte dokumenter. Der er tale om følgende forslag:

1)	rammeprogrammet Horisont 2020 for perioden 2014 til 2020

2)	et enkelt sæt regler for deltagelse og formidling

3)	et enkelt særprogram til gennemførelsen af Horisont 2020 samt

4)	et enkelt forslag om de dele af Horisont 2020, der hører under Euratom-traktaten.

Disse dokumenter omfatter alt i alt ca. 380 sider. De væsentlige udsagn sammenfattes i de efterfølgende afsnit 2.1 til 2.4 med henblik på at danne grundlaget for udvalgets bemærkninger og anbefalinger, der fremgår af kapitel 3 til 7.

2.1   Rammeprogrammet Horisont 2020

2.1.1   Mod sædvane har Kommissionen ikke foreslået det oprindeligt forventede 8. rammeprogram for forskning og teknologiudvikling. Tværtimod skal rammeprogrammet Horisont 2020 – i tråd med hensigtserklæringerne i grønbogen (2) – samle de aktiviteter som for nærværende får støtte gennem det 7. rammeprogram for forskning og teknologiudvikling, de innovationsrelevante dele af rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation samt Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (ETI). Derudover foreslås det at anvende en »forordning« fra Europa-Parlamentet og Rådet til dette formål, i stedet for som hidtil en »afgørelse«.

2.1.2   Hovedmål og grundelementer i støttepolitikken under Horisont 2020 er:

a)	videnskabelig topkvalitet – forslag til budget: 27 818 mio. EUR

b)	industrielt lederskab – forslag til budget: 20 280 mio. EUR

c)	samfundsmæssige udfordringer – forslag til budget: 35 888 mio. EUR.

2.1.3   Derudover er det et mål at forenkle adgangen til og deltagelsen i rammeprogrammet.

2.1.4   Det samlede forslag til budget for Horisont 2020 er på ca. 88 mia. EUR. Det skal suppleres vha. foranstaltninger under strukturfondene og uddannelsesprogrammet.

2.2   Deltagelses- og formidlingsregler

2.2.1   Disse vedrører betingelserne for deltagelse i rammeprogrammet. Reglerne skal sikre en fælles og fleksibel retlig ramme, fremme forenkling og gælde for alle dele af Horisont 2020. Derudover bibeholdes der en mulighed for ændringer eller undtagelser.

2.2.2   Der fastsættes en enkelt finansieringssats, hvor der ikke skelnes mellem deltagerne. Derudover skal anvendelsen af faste beløb, faste satser og enhedsomkostninger øges med en vidtgående anerkendelse af tilskudsmodtagernes almindelige regnskabsmetoder.

2.2.3   I forbindelse med tilskud arbejdes der med følgende finansieringssatser for direkte finansieringsberettigede omkostninger:

a)	tilskuddet under Horisont 2020 udgør højst 100 % af de samlede direkte finansieringsberettigede omkostninger, uden at dette berører medfinansieringsprincippet

b)

tilskuddet under Horisont 2020 udgør højst 70 % af de samlede direkte finansieringsberettigede omkostninger for følgende foranstaltninger: — foranstaltninger, der hovedsagelig består af aktiviteter som udformning af prototyper, afprøvning, demonstration, eksperimentel udvikling, styring eller markedsintroduktion — programstøtteforanstaltninger.

2.2.4   Indirekte, støtteberettigede omkostninger fastsættes ved at anvende en fast sats på 20 % af de samlede direkte støtteberettigede omkostninger; alternativt kan arbejdsprogrammet give mulighed for, at indirekte omkostninger angives i form af faste beløb eller enhedsomkostninger.

2.2.5   Der gælder følgende betingelser for deltagelse:

2.2.5.1

Mindst tre juridiske enheder skal deltage: — alle tre enheder skal være etableret i en medlemsstat eller et associeret land — ingen af de tre enheder må være etableret i samme medlemsstat eller i det samme associerede land — alle tre juridiske enheder skal være indbyrdes uafhængige, jf. artikel 7.

2.2.5.2

Uanset ovenstående kan en juridisk enhed etableret i en medlemsstat eller et associeret land deltage i følgende tilfælde: a) Det Europæiske Forskningsråds (ERC) foranstaltninger til frontlinjeforskning b) anvendelse af SMV-instrumentet c) programstøtteforanstaltninger d) særlige tilfælde, som fastsættes i arbejdsprogrammet eller arbejdsplanen samt e) samordnings- og støtteforanstaltninger og foranstaltninger til støtte for forskeres uddannelse og karriereudvikling.

2.2.6   Evalueringsmetoder

2.2.6.1   De indsendte forslag evalueres på grundlag af følgende tildelingskriterier:

a)	ekspertise

b)

virkning

c)	gennemførelsens kvalitet og effektivitet.

2.2.6.2   Kun ekspertisekriteriet finder anvendelse på forslag om ERC's foranstaltninger for frontlinjeforskning.

2.3   Særprogram

2.3.1   Mens der i det 7. rammeprogram for forskning og teknologiudvikling blev anvendt flere »særprogrammer« (f.eks. »samarbejde« eller »kapacitet«) stiller Kommissionen nu forslag om et enkelt »særprogram«, som omfatter de forskellige mål og støttestrukturer inden for rammerne af delprogrammer.

2.3.2   De fire delprogrammer:

I.	»Videnskabelig topkvalitet« med i. frontlinjeforskning (ERC) ii. forskning i fremtidige og fremspirende teknologier iii. »Marie Curie«-aktiviteter og iv. europæiske forskningsinfrastrukturer.

II.	»Industrielt lederskab« med i. informations- og kommunikationsteknologier ii. nanoteknologi iii. materialer iv. bioteknologi v. fremstilling og forarbejdning og vi. rumfart. Hertil kommer en bedre adgang til risikokapital og øget innovation i små og mellemstore virksomheder.

III.

»Samfundsmæssige udfordringer« med i. sundhed, demografisk udvikling og velfærd ii. fødevaresikkerhed, bæredygtigt landbrug, havforskning og bioøkonomi iii. sikker, ren og effektiv energi iv. intelligent, grøn og integreret transport v. klimaindsats, ressourceeffektivitet og råvareforsyning vi. rummelige, innovative og sikre europæiske samfund.

IV.

»Det Fælles Forskningscenters (JRC) ikke-nukleare aktiviteter«, der har til formål at forbedre det videnskabelige grundlag for politiske beslutninger, øge vores indsigt i de naturlige processer, der ligger bag de samfundsmæssige udfordringer, og undersøge nye videnskabelige områder og teknologier. (JRC's aktiviteter på nuklearområdet findes i Euratom-delen).

2.4   Euratom-programmet 2014-2018

2.4.1   Dette omfatter forskningsaktiviteter inden for kerneenergi (fusion og fission) og strålingsbeskyttelse. Mod sædvane fremsættes forslaget til program ikke i form af en afgørelse, men i form af en forordning. Det skal bidrage til opfyldelsen af de strategiske mål i Horisont 2020 (punkt 2.1.2). Euratom-traktaten begrænser varigheden til fem år. Programmet udløber derfor ved udgangen af 2018.

2.4.2   Euratom-programmets indirekte aktioner vedrører:

a)	sikker drift af nukleare systemer

b)	løsninger til håndtering af radioaktivt slutaffald

c)	udvikling og bæredygtighed af nukleare kompetencer (kernefission)

d)	fremme af strålingsbeskyttelse

e)	udviklingsarbejde vedrørende kernefusion ved at udnytte eksisterende og fremtidige fusionsanlæg

f)	herunder udvikling af materialer, teknologier og skitseprojekter

g)	fremme af innovation og industriel konkurrenceevne

h)	tilgængelighed og brug af forskningsinfrastrukturer.

2.4.3   I forbindelse med gennemførelsen af de indirekte aktioner får Kommissionen støtte fra rådgivende udvalg.

2.4.4   De direkte aktioner vedrører Det Fælles Forskningscenters program for forskning og udvikling.

2.4.5   Med hensyn til ITER vil der blive fremsat en særskilt afgørelse, idet finansieringen af dette projekt ligger uden for den flerårige finansielle ramme.

3.   Udvalgets generelle bemærkninger

Set i lyset af omfanget af de fire dokumenter, som Kommissionen har fremlagt, kan udvalget kun komme ind på et begrænset antal punkter, som har principiel betydning.

3.1   Generel opbakning

Udvalget bifalder og støtter Kommissionens forslag som væsentlige elementer i Europa 2020-strategien. EØSU mener, at der er tale om en vellykket samlet model. Det kan konstateres, at der er blevet taget højde for mange af udvalgets tidligere anbefalinger (f.eks. vedrørende forenkling (3), grønbogen (4) og innovation i EU (5)), og udvalget henviser derfor også til disse udtalelser og de dermed forbundne anbefalinger. EØSU mener imidlertid, at der på visse punkter er brug for suppleringer, præciseringer og justeringer.

3.2   Prioriteter, budget, 3 %-mål og løftestangseffekt

3.2.1   Forskning, udvikling og innovation er bestemmende for Europas fremtidige position i verden. På baggrund af deres afgørende betydning er det nødvendigt at prioritere disse områder betydeligt højere, ikke kun i Kommissionen, men især i medlemsstaterne. Udvalget konstaterer med tilfredshed, at budgetforslaget for Horisont 2020 reelt afspejler Kommissionens vilje til at vægte emnet forskning og innovation samt de dermed forbundne nødvendige investeringer højere end hidtil. Dette er i tråd med gentagne anbefalinger fra udvalget og støttes derfor i fuldt omfang. Objektivt set må det nu foreslåede budget imidlertid stadig bedømmes til at være utilstrækkeligt set i lyset af det nedenstående 3 %-mål samt de ambitiøse tematiske mål for forskning og innovation. Alligevel anser udvalget budgettet for at være et realistisk kompromis inden for rammerne af de øvrige begrænsninger.

3.2.2   I forbindelse med udformningen af Lissabonstrategien, der havde 2010 som mållinje, formulerede Rådet i Barcelona 3 %-målet, der primært var rettet mod medlemsstaternes støttepolitik og industri. Målet var, at medlemsstaterne inden 2010 skulle anvende 3 % af deres bruttonationalprodukt til forskning og udvikling. En tredjedel gennem offentlig finansiering og to tredjedele gennem industrien. Hidtil er denne målsætning hverken realiseret i europæisk gennemsnit eller i de fleste medlemsstater. Derfor er målet nu igen taget med i Europa 2020-strategien.

3.2.3   Horisont 2020-programmets støttepolitik skal sikre den afgørende løftestangseffekt, for i det mindste at opfylde 3 %-målet denne gang. Desværre er det på trods af den ovennævnte budgetstigning fortsat tvivlsomt, om løftestangseffekten vil være stærk nok. EU-budgettets samlede omfang udgør ca. 1 % af medlemsstaternes bruttonationalprodukt. Heraf tilfalder en andel på knap 9 % Horisont 2020, ifølge forslaget til budget. Den kvantitative løftestangseffekt er dermed stadig mindre end 1:30! Forslaget til budget kan derfor kun betragtes som et nødvendigt første skridt i retning af det egentlig påkrævede støtteomfang. Budgettet må under ingen omstændigheder reduceres.

3.3   Forenkling og kontinuitet

Udvalget støtter især de foranstaltninger, der skal fremme den procedureforenkling (6), som udvalget længe har været fortaler for. I den forbindelse er der tale om en vanskelig balancegang mellem enkelhed, retfærdighed i konkrete tilfælde og den ligeledes påkrævede kontinuitet, der i givet fald også vil kræve efterfølgende justeringer. Dette må imidlertid under ingen omstændigheder resultere i en tilbagevenden til alt for komplicerede og langsommelige procedurer.

3.4   Råderum og fleksibilitet

Udvalget bifalder, at der udover de få enkle regler også kalkuleres med en tilstrækkelig grad af fleksibilitet og råderum i programtilrettelæggelse og budgetfordeling (særprogram, afsnit I, artikel 6 »budget«). Det er derfor særlig vigtigt at præcisere de dermed forbundne fremtidige beslutningsprocesser, særligt programudvalgenes rolle.

3.5   Forvaltning

Med hensyn til forvaltning støtter udvalget de betragtninger og planer, som Kommissionen nævner i COM(2011) 809 final under punkt 21, især fremhævelsen af bottom-up-processer. EØSU støtter ligeledes planerne om, at der i forbindelse med fastlæggelsen af prioriteterne i særprogrammet gennemføres regelmæssige interaktioner med slutbrugere, borgere, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer.

3.5.1   Udvalget mener, at disse meget generelle udsagn fra Kommissionens side skal suppleres med udførlige og præcise oplysninger om programmets afvikling samt de beslutninger (også budgetmæssige), der skal træffes vedrørende fordelinger og emnespecifikation i den henseende. Den nødvendige »forvaltning« skal i tilstrækkeligt omfang forklare i hvilket omfang, gennem hvilke strukturer og på hvilke beslutningsniveauer (f.eks. programudvalg), de berørte aktører samt repræsentanter for civilsamfundet delagtiggøres i disse processer og arbejdsprogrammer på afbalanceret vis. For ifølge Kommissionens planer er det således, at ikke kun temaer, men også detaljerede bestemmelser vedrørende budget, støtteinstrumenter, støtteramme og i givet fald outsourcing til f.eks. europæiske teknologiplatforme, »artikel 185-initiativer« skal fastlægges i arbejdsprogrammerne.

3.5.2   Set i lyset af, at Kommissionen i sit forslag antyder, at der i den forbindelse også skal gøres brug af forvaltningsorganer eller andre eksterne strukturer ifølge artikel 55 i finansforordningen, er det ligeledes nødvendigt at præcisere deres rolle, beføjelser og kontrollen hermed.

3.5.3   EØSU anbefaler, at man afklarer disse spørgsmål i en koordineringsproces, der inddrager alle relevante aktører, præsenterer svarene i et ledsagedokument og herefter hører udvalget. Samtidig advarer EØSU imod, at man i tilrettelæggelsesprocessen – særligt i forbindelse med arbejdsprogrammerne – så at sige ad omveje igen havner i den hidtidige (over)regulering og kompleksitet (jf. også punkt 3.3). Kontinuiteten i de hidtidige procedurer bør kun brydes, hvis dette er en uundgåelig følge af forenklingsindsatsen.

3.6   Overlapning

Med hensyn til enkelte delområder og spørgsmål i delprogrammerne under »særprogrammet« kan der være overlapninger, hvilket på den ene side øger fleksibiliteten, men på den anden side kan resultere i prioritetsforskydninger samt gøre det vanskeligere at skaffe sig et overblik og foretage tildelinger. F.eks. kan afgørende resultater og idéer fra delprogrammerne »videnskabelig topkvalitet« eller »industrielt lederskab« indgå i delprogrammet »samfundsmæssige udfordringer«.

3.7   Midtvejsrapport

Derfor anbefaler udvalget, at Kommissionen, i tillæg til den planlagte »midtvejsevaluering« efter 4 år (i tråd med COM(2011) 52 final), allerede 2 år efter programmets start præsenterer en »midtvejsrapport«, der redegør for erfaringerne med de hidtidige tiltag, især med hensyn til den her krævede »styring« fra Kommissionens og aktørernes side.

3.8   Et vejledende budget

Med forbehold for de fremførte indvendinger bifalder udvalget også den foreslåede vejledende tildeling og fordeling af budgettet på de enkelte delprogrammer og deres delområder. Dette gælder især for støtten til små og mellemstore virksomheder samt til løsningen af samfundsmæssige problemer og spørgsmål – tre undtagelser behandles senere (punkt 4.3, 4.2.1 og 4.2.2). Derudover bør det også klart fremgå, hvilken vægtning koordineringen af nationale og regionale programmer (f.eks. det nye ERA-Net-system) skal tildeles sammenlignet med direkte forskningsstøtte.

3.9   Forskererhvervet

Under betragtning 22 i forslaget om rammeprogrammet fremhæver Kommissionen at »Horisont 2020 bør medvirke til at gøre forskerhvervet mere attraktivt i Unionen.« I den forbindelse savner udvalget imidlertid konkrete oplysninger om, hvilke foranstaltninger der i mellemtiden er truffet for at efterkomme konklusionerne fra Rådet(konkurrence) (7) den 2. marts 2010 og reelt forbedre den utilfredsstillende sociale situation for unge forskere (jf. kapitel 6 for en udførlig redegørelse).

3.10   Forordning eller afgørelse?

Udvalget kan ikke se og mener heller ikke, at Kommissionen har givet en erfaringsbaseret begrundelse for, hvorfor nærhedsprincippet kræver eller giver mulighed for at afvige fra den hidtidige praksis og foreslå en forordning i stedet for en afgørelse i yderligere to af de dokumenter, som Kommissionen har fremlagt. Udvalget anbefaler, at den hidtidige praksis bibeholdes, medmindre det lykkes Kommissionen at fremlægge en gennemskuelig juridisk begrundelse.

3.11   Kommissionens samordnede fremgangsmåde

Der findes talrige områder i den europæiske politik for forskning og innovation, hvor en samordnet, samarbejdsorienteret og effektiv fremgangsmåde, ikke bare mellem Kommission og medlemsstater, men også mellem flere kommissærer, generaldirektorater og tjenestegrene internt i Kommissionen, er en nødvendighed. Der er tale om uddannelsespolitik, forskernes sociale situation, strukturfondene, samhørighedspolitik, industri- og konkurrencepolitik, energipolitik, sundhedspolitik, miljøpolitik m.m. Udvalget opfordrer Kommissionen til at intensivere bestræbelserne i den henseende og udvikle de nødvendige procedurer og instrumenter.

3.12   Ekspertembedsmænd

Udvalget gentager sin opfordring (8) til, at der i støtteorganisationerne, og navnlig i Kommissionen (eller de planlagte forvaltningsorganer), medvirker videnskabeligt topkvalificerede embedsmænd med faglig ekspertise, som gennem længere tid har været og fremover vil være fortrolige med det pågældende fagområde og dets karakteristika og specielle »samfund«. Indenfor forskning og udvikling er jævnlige jobrotationer meget kontraproduktive!

3.12.1   Bevaring af kompetence og engagement

Udvalget er desuden bekymret over, at den bebudede tendens til at overføre opgaver og aktiviteter vedrørende forsknings- og innovationsfremme fra Kommissionen til agenturer ikke kun bevirker, at Kommissionen selv giver afkald på sin egen faglige kompetence og dømmekraft, men også medfører, at Kommissionen heller ikke længere i tilstrækkeligt omfang identificerer sig med det saglige indhold. Det sidste er imidlertid absolut nødvendigt for at kunne repræsentere det vigtige tema forskning, udvikling og innovation på politisk niveau med sagkundskab, succes og ildhu. Ellers mister man et væsentligt lod i vægtskålen og sætter den hårfine balance i kontrolsystemet på spil.

3.13   Yderligere foranstaltninger – Europa 2020-strategien

Horisont 2020-programmet er efter udvalgets opfattelse en nødvendig og afgørende byggesten inden for rammerne af Europa 2020-strategien. Det skal imidlertid suppleres med yderligere vigtige foranstaltninger, såvel fra Kommissionens, men især fra medlemsstaternes side. I den forbindelse henviser udvalget til sine initiativer vedrørende Europa 2020-strategien. Det drejer sig især om at etablere eller udforme effektive og innovationsorienterede systemer på områderne økonomi (9), sociale spørgsmål og uddannelse i alle medlemsstater.

4.   Udvalgets særlige bemærkninger

4.1   Samfundsvidenskab og humaniora, uddannelsespolitik og innovationer

Udvalget bifalder, at den samfundsvidenskabelige og humanistiske forskning og innovation skal inddrages i hvert af de generelle mål under Horisont 2020. EØSU anser de nævnte temaer for at være relevante og vigtige og bifalder deres betydning i programmet. Udvalget anbefaler derudover, at der lægges større vægt på bestræbelserne på at skabe et mere effektivt uddannelsessystem på alle uddannelsesniveauer. Dette er en afgørende nøgleopgave med henblik på en optimal og intelligent støtte til og udnyttelse af intelligenspotentialet i EU. Specielt hvad angår målene i Horisont 2020 er det vigtigt, at der uddannes tilstrækkeligt mange kvalificerede fagfolk på universiteterne. Forudsætningerne herfor skal imidlertid allerede skabes i skolerne!

4.2   Samfundsmæssige udfordringer

Udvalget støtter listen over »samfundsmæssige udfordringer«. EØSU anbefaler, at følgende områder fremhæves i endnu højere grad:

4.2.1   Energi- og klimaproblemer

Set i lyset af det utroligt ambitiøse mål (10) om, at vores hidtidige energiforsyning skal revolutioneres fuldstændigt inden 2020 og helt omstilles til bæredygtige kulstoffattige teknologier anbefaler udvalget, at dette emne også vægtes betydeligt højere i budgetfordelingen (11) i forbindelse med fastsættelsen af prioriteter under delprogrammet »samfundsmæssige udfordringer«. Der mangler især tilstrækkelige kulstoffattige energilagrings- og bufferteknologier til overkommelig pris, der kan håndtere det svingende udbud af vind- og solenergi samt en langsigtet brændstofforsyning til den tunge transport samt luft- og skibsfart. Følgevirkningerne for økonomi og samfund må imidlertid også undersøges nærmere.

4.2.2   Innovationsevne hos samfund og erhvervsliv

Derudover anbefaler udvalget, at listen over »samfundsmæssige udfordringer« udvides med det vigtige emne »samfundets og erhvervslivets innovationsevne«. (Hvorfor opstod Google eller Facebook ikke i Europa? Hvorfor har alle medlemsstater ikke en forvaltnings-, økonomisk og socialstruktur med samme ydeevne?). Dette emne indordnes ganske vist under målet om »rummelige, innovative og sikre samfund« i Kommissionens forslag (se punkt 2.3. – III – vi), men udvalget har den opfattelse, at emnet kun behandles på utilstrækkelig vis, set i lyset af dets store samfundsmæssige og økonomiske betydning. Der er trods alt tale om det centrale emne i flagskibsinitiativet »Innovation i EU« (12) (punkt 2.2.2 – III – vi ville så skulle forkortes til: »rummelige og sikre samfund«).

4.3   SMV'er og mikrovirksomheder som aktører for innovation

Udvalget bifalder de foreslåede forbedringer af støtten til SMV'er. Det ser her et vigtigt element i den integrerede model for Europa 2020-strategien og henviser i den forbindelse også til sin udtalelse om »Innovation i EU« (13). Her fremhævede udvalget følgende: »i den forbindelse bør man dog overveje nøje, hvordan man definerer SMV'er og vægtningen af dem. For netop på baggrund af de nye netværksmuligheder, som ikt-instrumenterne åbner op for, får også mikrovirksomheder, og muligvis endda enkeltmandsvirksomheder, større betydning. I givet fald bør man endda overveje en afgrænsning i forhold til de liberale erhverv«. Udvalget glæder sig over Kommissionens oplysninger om, at der allerede handles derefter. Med henvisning til kapitel 7 understreger udvalget derudover, at det er særligt vigtigt for SMV'er, at de får gode og forståelige oplysninger om de forskellige støtteinstrumenter i Horisont 2020 og adgangen til disse. Det ville være hensigtsmæssigt med rådgivningscentre, der kan besvare mundtlige henvendelser.

4.4   Universiteter

Udvalget bifalder den mulighed for en 100 % dækning af de samlede direkte støtteberettigede udgifter, der er indeholdt i reglerne for deltagelse og formidling. Heri ser EØSU fordele for forskere/grupper af forskere inden for naturvidenskab, ingeniørvidenskab og humaniora, der arbejder på universiteterne. Dette gavner også målet om at skabe og fastholde universiteter i verdensklasse i EU, som udvalget flere gange har gjort sig til fortaler for. I tråd med Matias-betænkningen (Europa-Parlamentet, A7-0302/2011) har disse foranstaltninger brug for supplerende støtte fra samhørighedspolitikkens midler med henblik på den nødvendige udbygning af kapacitet i de medlemsstater, som hidtil ikke i tilstrækkeligt omfang har deltaget i rammeprogrammet. Desuden kræver opfyldelsen af dette mål yderligere vigtige foranstaltninger, som det falder uden for rammerne af denne udtalelse at behandle.

4.5   Forskningsinfrastrukturer

Som understreget flere gange anser udvalget de store infrastrukturer for at være afgørende hjælpemidler og instrumenter til teknologiske og videnskabelige undersøgelser og toppræstationer, som ellers ikke ville være mulige. Derfor har disse infrastrukturer også en stor tiltrækningskraft og synlighed for såvel det interne samarbejde i Europa som for de bedste ingeniører og forskere på verdensplan (14). Derudover overgår de store infrastrukturers potentiale mulighederne og behovet i en enkelt medlemsstat, hvilket resulterer i, at sådanne organer ofte etableres og forvaltes af et partnerskab mellem medlemsstater.

4.5.1   Nærhedsprincippet

Sådanne infrastrukturer er dermed et mønstereksempel på fællesskabsstøtte efter nærhedsprincippet. Derfor beklager udvalget, at denne fremragende formelle og indholdsmæssige betydning ikke afspejler sig i forslaget til vejledende budget. EØSU anbefaler derfor at reducere overslagene for de øvrige vejledende budgetter (med undtagelse af SMV'er) med 2 %-2,5 % og tildele de derved vundne midler til budgetposten infrastrukturer. Dette er desto mere nødvendigt, eftersom også de vigtige og stadig mere centrale elektroniske infrastrukturer skal høre under denne kategori.

4.5.2   Driftsomkostninger

Derudover anbefaler udvalget, at Kommissionen, inden for rammerne af projektstøtte, også påtager sig en del af infrastrukturernes driftsomkostninger. EØSU anmoder Kommissionen om at præcisere, at dette reelt er hensigten.

4.6   Nøgleteknologier

Som udvalget flere gange har fremhævet (15), er udvikling, beherskelse og markedsføring af nøgleteknologier en opgave, som inddrager flere områder, for på den ene side at styrke EU's industrielle konkurrenceevne og på den anden side at imødegå de samfundsmæssige udfordringer som bæredygtig energiforsyning eller sundhed. Udvalget bifalder derfor, at dette emne vægtes efter fortjeneste, idet nøgleteknologier derudover er en effektiv drivkraft for samarbejdet mellem forskningsinstitutioner og industrien, altså for offentlig-private-partnerskaber. Programelementet »FET- åbent domæne« er særligt vigtigt på dette område.

4.7   Afregningsprocedurer I

Udvalget bifalder, at de enkelte medlemsstaters almindelige afregningsprocedurer for forskningsorganisationer og virksomheder (f.eks. timesatsberegning i industrien) skal anerkendes. Dette skal også omfatte de omkostninger, der opstår som følge af moms.

4.8   Afregningsprocedurer II

Udvalget hilser derudover den tydelige forenkling velkommen, som følger af henholdsvis 100 %/20 % og 70 %/20 %-tilgangen i deltagelsesreglerne (se punkt 2.2.3 og 2.2.4 vedrørende en forklaring af disse begreber). På trods af de store administrative fordele kan ovenstående give finansielle fordele eller finansielle tab for de forskellige deltagende grupper set i forhold til de nuværende kvoter. Udvalget anbefaler derfor, at man i første omgang indsamler erfaringer og i givet fald forhøjer støttesatserne for indirekte udgifter senere.

4.9   Indkøb – et særligt aspekt

Ved bygningen af forskningsinfrastrukturer og anlæg får industrien ofte til opgave at udvikle og bygge nye enkeltkomponenter, som er yderst vanskelige og krævende. Der er tale om ny teknologi, og der kan opstå typiske problemstillinger, som er beskrevet i udvalgets udtalelse om videnoverførsel (16). I denne udtalelse anbefaler udvalget at undersøge, om »de hidtidige erfaringer med anvendelse af de eksisterende støtte-, budget-, licitations- og konkurrenceregler i EU og medlemsstaterne er hensigtsmæssige med hensyn til at bevare og udnytte de færdigheder og den specialviden, som industrien oparbejder i forbindelse med sådanne ordrer til gavn for den europæiske konkurrenceevne og for tilsvarende senere ordrer, eller om der her er behov for nye industripolitiske strategier«.

4.10   Nye strategier i industri- og konkurrencepolitikken

Derfor bør det overvejes, om det er nødvendigt med nye strategier i den relevante industri- og konkurrencepolitik. I den forbindelse er det tvivlsomt, om Kommissionens oplæg vedrørende »prækommercielle indkøb« beskriver et velegnet instrument. På den ene side ser udvalget her en fare for, at man af frygt for mulige vidensmonopoler hellere helt ser bort fra industrielle topplaceringer og -ydelser. Dette ville være en stor fejl. På den anden side ser udvalget imidlertid også en fare for, at man på grund af alt for protektionistiske foranstaltninger ikke får det bedste produkt, da dette kun kan fås uden for Europa, hvilket vil være en ulempe for forskningen. Derfor anbefaler EØSU, at de forskellige, til dels selvmodsigende målsætninger for eller krav til forsknings-, innovations- og industripolitik kortlægges, således at de kan diskuteres og afstemmes med de forskellige aktører – muligvis vil undtagelsesbestemmelser sågar være nødvendige i enkelttilfælde (se punkt 4.9).

4.11   Effektiv projektstørrelse

Tendensen i retning af stadig større konstruktioner, som f.eks. de fælles teknologiinitiativer, VIF (videns- og innovationsfællesskaber) og nu også FET-flagskibsinitiativerne bør følges på passende vis. Ved disse projekter skal der anvendes stadig flere ressourcer og arbejdstimer på forvaltning og omfattende afstemningsprocesser. De bør under ingen omstændigheder ende som et Babelstårn.

4.11.1   Samarbejdsprojekter som det vigtigste instrument

Integrationen af ressourcer kan være positiv, men fra en vis størrelsesorden resulterer denne samtidig i, at mindre aktører fortrænges fra rammeprogrammet, da disse ikke besidder den nødvendige omfattende juridiske og administrative kapacitet. Dette rammer især SMV'er og forskningsgrupper på universiteterne. Overskuelige samarbejdsprojekter med et håndterbart antal deltagere bør derfor forblive det vigtigste instrument i Horisont 2020.

4.12   Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT)

Idet EIT finansieres af Horisont 2020-budgettet opfatter udvalget instituttets aktiviteter som et element i den strategi, der forfølges med Horisont 2020. EØSU's anbefalinger omfatter derfor også dette område. Der udarbejdes en særskilt udtalelse om detaljerne (17).

4.13   Evalueringskriterier

Punkt 2.2.6 fastholdt Kommissionens forslag til evaluerings- (18) og udvælgelseskriterier: ekspertise, virkning samt kvalitet og effektivitet. Disse anser udvalget fir at være korrekte, under forudsætning af at den overordnede betydning af kriteriet ekspertise ikke undergraves, idet ekspertise under alle omstændigheder er det vigtigste kriterium for topkvalitet. I forbindelse med frontlinjeforskning advarer EØSU mod at overvurdere de mest citerede offentliggørelser, idet dette kan føre til, at allerede veletablerede forskningstemaer vil dominere. Udvalget gentager sin generelle advarsel mod formaliserede evalueringsmetoder.

4.13.1   Særligt med hensyn til innovationsstøtte skal markedsaspekterne  (19) naturligvis også spille en vigtig rolle. At denne opgave i en a priori situation, hvor der er tale om nye strategier, imidlertid slet ikke er enkel og ikke nødvendigvis vil resultere i korrekte evalueringer viser de første fejlvurderinger, f.eks. ved udviklingen af den »personlige computer« (PC).

4.14   Det Fælles Forskningscenter

Udvalget hilser forslagene om direkte støtte til Det Fælles Forskningscenter velkomne. EØSU gør samtidig opmærksom på, at centrets aktiviteter skal være underlagt samme evalueringsmetoder som de øvrige aktørers. For så vidt som Det Fælles Forskningscenter også ansøger om indirekte støtte fra særprogrammet, skal der sikres fuldkommen ligestilling set i forhold til alle andre, ikke Kommissionsinterne, ansøgere/aktører.

5.   Euratom

5.1   Udvalget ser i alt væsentligt – og dette opfattes som hensigtsmæssigt – det fremlagte Euratom-program som en kontinuerlig videreførelse af det Euratom-program 2012-2013, som Kommissionen offentliggjorde for nylig, og som udvalget behandlede udførligt (20). EØSU gentager og bekræfter hovedbudskabet i denne udtalelse, nemlig »at den aktuelle viden om nukleare teknikker samt anvendelsen og konsekvenserne af dem skal bevares og forbedres. I kraft af sin koordinerende funktion tilfører Euratoms rammeprogram for forskning og uddannelse en markant europæisk merværdi til processen ved at samle ressourcerne og integrere de fælles bestræbelser«. Udvalget bekræfter derudover de udførlige udsagn og anbefalinger fra udtalelsen. Derfor koncentrerer udvalget sig i denne udtalelse om enkelte udvalgte punkter. Den centrale opgave er at finde frem til reaktorsystemer, der har den højest mulige sikkerhed, og som producerer mindst muligt langlivet højradioaktivt affald.

5.2   EØSU konstaterer med tilfredshed, at anbefalingerne fra ovennævnte udtalelse i alt væsentligt er afspejlet i Kommissionens forslag til program:

—	forbedret reaktorsikkerhed, deponering af højradioaktivt affald, transmutation for at mindske langtidsradiotoksiciteten, kontrol med fissilt materiale samt strålingsbeskyttelse

—	konsekvenserne af »stresstest«

—	udviklingen af energiudvindelsen fra kernefusion plus ITER som internationalt stort projekt

—	uddannelse af fagfolk og sikring af en grundviden i skolerne.

5.2.1   Udvalget gentager nødvendigheden af (21), at man uanset enkelte medlemsstaters beslutning for eller imod anvendelsen af kerneenergi »internt i EU intensivt videreudvikler og bevarer vores viden om sikkerhedsspørgsmål og de til grundlæggende teknologier. At give afkald på fuldstændig viden ville være at stikke hovedet i busken«. Udvalget er bekymret over, at studiet og videreudviklingen af kompetencer inden for kerneenergi kan gå tabt i de medlemsstater, hvor man i dag eller i fremtiden giver eller vil give afkald på anvendelsen af kerneenergi. Dette bør absolut forhindres.

5.3   Det Europæiske Kerneenergiforum (ENEF)

For så vidt, som der er tale om spørgsmål vedrørende spaltningsreaktorteknologi, støtter udvalget især procedurerne og anbefalingerne fra Det Europæiske Kerneenergiforum(ENEF), hvis arbejde udvalgets repræsentanter i samarbejde med Kommissionen selv deltager i.

5.4   Stresstest

Beslutningen om at underkaste alle kernekraftværker i EU en stresstest var en naturlig konsekvens af den tsunamiudløste reaktorulykke i Fukushima. Så snart alle resultater af disse stresstest forelægger, skal der drages relevante konsekvenser for ikke bare de allerede eksisterende kernekraftværker, men også på områderne forskning, udvikling og demonstration i Euratom-programmet.

5.4.1   Mulige »uheld som følge af usædvanlige hændelser« bør i den forbindelse vies særlig opmærksomhed.

5.5   Fusion

I dele af offentligheden er der opstået en debat om fusionsprogrammet. På den ene side fordi det ikke kan forventes, at programmet vil levere nævneværdige bidrag til den kulstoffattige energiforsyning inden 2050 (køreplanens tidshorisont) og på den anden side, fordi byggeomkostningerne til det internationale ITER-projekt (ifølge Kommissionens forslag skal disse omkostninger dækkes uden for rammeprogrammet) er steget betydeligt set i forhold til de oprindelige overslag.

5.5.1   Køreplanen 2050

Udvalget udarbejder en særskilt udtalelse om køreplanen 2050 (22). Her skal det blot fremhæves, at den globale energiproblematik umuligt kan løses på bæredygtig vis, vha. EU's foranstaltninger inden 2050, set i lyset af den globale demografiske udvikling og den voksende efterspørgsel efter energi på verdensplan. I den henseende er fusionsenergi det eneste hidtil ikke anvendte, tilgængelige og kendte alternativ i viften af mulige teknologier til imødegåelse af denne enorme opgave.

5.5.2   ITER I

Selvom kun de (europæiske) videnskabeligt-tekniske forberedelser til ITER er en del af Euratom-programmet – byggeomkostningerne til ITER skal dækkes af andre kilder (23) – er det rigtigt at opfatte ITER som flagskibet i den globale fusionsforskning og ligeledes i det europæiske fusionsprogram. Uanset muligheden for og nødvendigheden af konceptmæssige forbedringer og alternativer er ITER et afgørende og globalt set enestående udviklingstiltag for den fremtidige udnyttelse af fusionsenergi. I ITER skal der for første gang på verdensplan – med en positiv effektbalance – produceres 500 MW fusionsenergi (24).

5.5.3   ITER II

Derudover er ITER også prøvesten for et internationalt samarbejde mellem førende industrinationer i et hidtil uset omfang. Partnerne er Kina, EU, Indien, Japan, Korea, Rusland og USA. Deres interesse i at deltage i udviklingen af afgørende nye teknologielementer viser de store forventninger om yderligere en fordelagtig CO2-fri energikilde. Det innovative element og kompleksiteten i dette samarbejde er på den anden side også en af grundene til, at den oprindelige ide om, at den enkelte partners andel af de samlede omkostninger ville reduceres i takt med det stigende antal partnere, måtte opgives. Den store værdi i dette partnerskab ligger ikke primært i omkostningsbesparelser, men i gevinsten i form af ekspertise, idéer og højtkvalificerede fagfolk. Derudover yder projektet – på samme måde som den internationale rumstation – et ikke ubetydeligt bidrag til den internationale forståelse og fredsskabelse (ITER blev oprindeligt foreslået og iværksat af Gorbatjov, Mitterand og Reagan!). Det er udvalgets holdning, at Kommissionens strategi om at finde den europæiske andel af ITER's byggeomkostninger uden for EU-budgettet under ingen omstændigheder må bringe videreførelsen af projektet i fare.

5.5.4   Medlemsstaternes engagement – associeringsaftaler

I sin nylige udtalelse om Euratom-programmet (25) gjorde udvalget opmærksom på de såkaldte associeringsaftalers afgørende betydning som grundlag for og kilde til idéer i fusionsprogrammet og som anker for medlemsstaternes engagement. Udvalget understreger sine daværende udsagn og advarer på ny imod, at denne vigtige støtte bringes i fare. Desuden udgør sådanne associeringer et afprøvet instrument, der skal sikre en fælles programmering for forskning (26). Også i forbindelse med en mulig ændring af organisationsstrukturen i det europæiske fusionsprogram skal der fortsat være instrumenter til rådighed, så programmerne for de deltagende laboratorier i medlemsstaterne kan koordineres og integreres på fornuftig vis på fællesskabsniveau, og EU's hidtidige ledende rolle på dette forskningsområde, og den nødvendige støtte fra medlemsstaterne, kan bibeholdes.

6.   Det europæiske forskningsrum – et indre marked for forskere

6.1   Kommissionen går ud fra, at det europæiske forskningsrum vil være færdiggjort inden 2014. Dette anser udvalget for hensigtsmæssigt, men betvivler, at det kan lade sig gøre. Dette vil nemlig kræve, at kriterierne for det indre marked er opfyldt, som f.eks. et europæisk patent eller et indre marked for forskere (27).

6.2   Med udgangspunkt i rådets afgørelse (28) af 2. marts 2010 mener udvalget, at der er behov for en hurtig indsats for at forbedre den utilfredsstillende sociale situation for unge forskere, der arbejder for offentlige forskningsinstitutioner og universiteter. Disse vilkår står klart i modstrid med målet om at gøre forskererhvervet særligt attraktivt og under ingen omstændigheder stille erhvervet ringere end sammenlignelige fag.

6.3   Udvalget anerkender, at de videnskabelige organisationer i nogle medlemsstater allerede har opnået visse forbedringer og arbejder for endnu flere. EØSU erkender også, at Kommissionen arbejder på forbedringer, herunder Marie Curie- og Erasmus-programmet.

6.4   Problemets kerne ligger i de overenskomst- og socialsystemer i den offentlige sektor i medlemsstaterne, der som hovedregel fastlægger aflønningsvilkårene for forskere, der arbejder i offentlige forskningsinstitutioner og på universiteter. Disse systemer tager normalt udgangspunkt i en kontinuerlig karriere hos samme arbejdsgiver, som de så også belønner. Netop derfor tager de imidlertid ikke hensyn til de specielle behov på områderne videnskab og forskning.

6.5   Systemet tager hverken hensyn til eller belønner den meget udfordrende og tidskrævende udvælgelsesproces, herunder ph.d. studier (erhvervelse af en ph.d.-titel), som unge forskere allerede tidligere skal have afsluttet med et godt resultat eller til den kendsgerning, at unge forskere, i det mindste i starten, ikke er inde i et fast karriereforløb, men er ansat på tidsbegrænsede kontrakter, som ofte ikke indeholder noget perspektiv om forlængelse eller en fast stilling på et senere tidspunkt. Derudover påvirker den yderst berettigede vedvarende bekymring for det videre karriereforløb, og den dermed forbundne indsats, ikke kun arbejdstagerne inden for videnskab og forskning, men også deres partnere og ønsket om at stifte familie.

6.6   Denne betydeligt større sociale risiko kompenseres imidlertid hverken gennem en tilsvarende højere aflønning eller gennem en øget social sikring. Der tages heller ikke hensyn til, at en succesrig karriere i det videnskabelige system kræver et mindstemål af mobilitet – tværtimod er mobilitet i de fleste tilfælde forbundet med ulemper i disse systemer.

6.7   Medlemsstaternes systemer for løn- og arbejdsforhold er kun i behersket omfang gensidigt kompatible og de »sociale tilgodehavender«, der er optjent under arbejde i udlandet, kan stort set ikke overføres, hvilket er en stadig større ulempe i forbindelse med mobilitet mellem medlemsstaterne.

6.8   Derfor er det tvingende nødvendigt at indrette medlemsstaternes overenskomst- og socialsystemer på en måde, der tager højde for de særlige vilkår, der gælder for forskere. Idet dette mål sandsynligvis kun kan realiseres efter en meget langvarig proces, understreger udvalget ovennævnte rådsafgørelse og anbefaler på sin side, at Kommissionen intensiverer sin indsats for, sammen med medlemsstaterne, at indrette en speciel fond (med midler fra Den Europæiske Socialfond), der kan kompensere unge forskere for ovennævnte ulemper vha. relevante supplerende ydelser. Disse ydelser skal tage højde for såvel den højere sociale risiko, der er forbundet med en række tidsbegrænsede kontrakter, som for de reducerede eller tabte »sociale tilgodehavender«, der er forbundet med (først og fremmest mellemstatslig) mobilitet.

7.   Brugervenlighed og informationer – en kort lærebog – rådgivningscentre

7.1   Set i lyset af de mangfoldige støtteinstrumenter, processer, netværk og fagudtryk (herunder projekter, VIF, teknologiplatforme, innovationspartnerskaber, flagskibsinitiativer, ERA-net, fælles programmering, Erasmus, Marie-Curie, Cost, Eureka m.m.) gentager udvalget sin indtrængende opfordring til Kommissionen om at udarbejde en forståelig og kort oversigt, der klart beskriver de væsentlige karakteristika ved de enkelte instrumenter, deres forudsætninger og målsætninger m.m. og stille denne til rådighed på internettet. Dette ville være et vigtigt bidrag til forenkling og gennemsigtighed og fungere som et fortræffeligt supplement til CORDIS-portalen, der i øvrigt fungerer glimrende.

7.2   EØSU anbefaler i den forbindelse, at man koncentrerer sig om det væsentlige og giver afkald på markedsføring eller begrundelser. Selv i forbindelse med de her fremlagte dokumenter ville udvalget have opfattet det som en lettelse, hvis de havde indeholdt færre filosofiske betragtninger, men til gengæld en sammenfatning af de væsentligste punkter.

7.3   Udvalget anbefaler i den forbindelse, at der offentliggøres et værk specielt møntet på SMV'er og deres specielle behov og vidensniveau. Derudover skal der oprettes kompetente rådgivningscentre, f.eks. ved at regionale organisationer (eksempelvis industri- og handelskamre) uddannes på relevante seminarer og derefter kan fungere som informationskontorer.

---

(1)  Konklusioner vedrørende emnet »Forskeres mobilitet og karriere«. 2 999. samling i Rådet (konkurrence) i Bruxelles den 1.-2. marts 2010.

(2)  COM(2011) 48 final og EUT C 318 af 29.10.2011, s. 121.

(3)  Jf. især EUT C 48 af 15.2.2011, s. 129.

(4)  COM(2011) 48 final og EUT C 318 af 29.10.2011, s. 121.

(5)  EUT C 132 af 3.5.2011, s. 39.

(6)  Jf. fodnote 3.

(7)  Konklusioner vedrørende emnet »Forskeres mobilitet og karriere.«2 999. Samling i Rådet (konkurrence) i Bruxelles den 1.-2. marts 2010.

(8)  EUT C 44 af 16.2.2008, s. 1.

(9)  Se i den forbindelse f.eks. http://www.worldbank.org/.

(10)  COM(2011) 885 final.

(11)  EUT C 21 af 21.1.2011, s. 49.

(12)  EUT C 132 af 3.5.2011, s. 39.

(13)  EUT C 132 af 3.5.2011, s. 39.

(14)  EUT C 182 af 4.8.2009, s. 40.

(15)  EUT C 48 af 15.2.2011, s. 112.

(16)  EUT C 218 af 11.9.2009, s. 8, punkt 1.8 og kapitel 5.

(17)  COM(2011) 822 final – EØSU's udtalelse »Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi – Strategisk dagsorden«. (Se side 122 i denne EUT).

(18)  Se i den forbindelse også punkt 4.2 i EUT C 132 af 3.5.2011, s. 39.

(19)  Se i den forbindelse også punkt 3.7.2 i EUT C 132 af 3.5.2011, s. 39.

(20)  COM(2011) 71 final, COM(2011) 72 final, COM(2011) 73 final, COM(2011) 74 final og EUT C 318 af 29.10.2011, s. 127.

(21)  EUT C 318 af 29.10.2011, s. 127, punkt 3.4.

(22)  Se fodnote 10.

(23)  Se COM(2011) 931 final. Udvalget vil i den forbindelse udarbejde en særskilt udtalelse.

(24)  Se http://www.iter.org/.

(25)  EUT C 318 af 29.10.2011, s. 127, punkt 4.5.1.

(26)  COM(2008) 468 final og EUT C 228 af 22.9.2009, s. 56.

(27)  Se EUT C 44 af 16.2.2008, s. 1, punkt 1.3.

(28)  Se fodnote 1.

---