15.2.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 48/65

1.1

EØSU anbefaler, som talerør for det organiserede civilsamfund i Europa, at EU bør spille en ledende rolle i forberedelserne af FN's næste topmøde om bæredygtig udvikling, som afholdes i Rio i 2012.

1.2

EU bør være en vigtig fortaler for en ambitiøs dagsorden for topmødet, som kan genoplive og skabe ny dynamik i dagsordenen for bæredygtig udvikling i hele verden blandt såvel regeringer som civilsamfund.

1.3

Topmødet bør genfinde Rio-tankegangen og genoplive Rio-principperne samt Agenda 21 som instrumenter til inddragelse af alle aktører og som drivkraft for en mere bæredygtig udvikling på verdensplan.

1.4

Topmødet bør blive en milepæl og deadline for beslutningen om og opfyldelsen af de næste skridt i den løbende klimadebat og biodiversitetsforhandlingerne, for afslutningen af de nuværende forhandlinger om kviksølv og for lanceringen af nye forhandlinger om indarbejdelsen af bæredygtighedsaspektet i virksomhedsledelse samt de regionale og lokale myndigheders mandat.

1.5

Topmødet bør anerkende og støtte verdensmiljøcharteret som et instrument, der kan inspirere til indgåelse af forpligtelser og handling hos individer og organisationer i hele verden.

1.6

EU bør benytte topmødet til at skabe ny fremdrift i unionens egne processer og strukturer, så der sker fremskridt på området bæredygtig udvikling, samtidig med at man opfordrer til en lignende fornyelse af bæredygtighedsindsatsen på verdensplan. EØSU opfordrer navnlig EU til:

1.7

Med henblik på at fremme grøn økonomi bør EU i løbet af de næste 12 måneder:

1.8

Med henblik på at styrke styringen af den bæredygtige udvikling bør EU:

1.9

Med henblik på at sikre civilsamfundets fulde engagement og deltagelse bør EU:

2.1

Den 24. december 2009 vedtog FN's Generalforsamling en resolution om, at der skal afholdes en FN-konference om bæredygtig udvikling (UNCSD) i 2012. Den vil blive afholdt i Rio de Janeiro 40 år efter FN's Stockholm-konference om det menneskelige miljø, 20 år efter FN's konference om miljø og udvikling (UNCED) i Rio de Janeiro og 10 år efter verdenstopmødet om bæredygtig udvikling (WSSD) i Johannesburg.

2.2

Ifølge Generalforsamlingens resolution vil konferencen have tre formål:

og to specifikke emner:

2.3

EØSU bifalder dette initiativ. Det står klart, at den globale fremdrift vedrørende bæredygtig udvikling har mistet tempo i de seneste år, og at der er behov for nye impulser, så dagsordenen for bæredygtig udvikling kan tilføres ny dynamik. Internt i Europa gør den bæredygtige udvikling stadig visse fremskridt som en overordnet ramme for den politiske udvikling, men den er i de seneste år blevet overskygget af den økonomiske krises følgevirkninger og behovet for at fokusere på genopretning. Det nye topmøde i Rio de Janeiro kan skabe mulighed for, at bæredygtig udvikling kan genindtage sin rette plads som en central drivkraft i EU og medlemsstaterne.

2.4

Efter planen skal der afholdes tre møder i den forberedende komité. Det første fandt sted fra den 17.-19. maj 2010. De næste afholdes i 2011 og 2012.

På det første møde i den forberedende komité blev der udformet procedurer, processer og tidsplaner for konferencen, og der blev afholdt indledende debatter om ovennævnte hovedtemaer. Der var enighed om, at FN's sekretariat bør konsultere medlemsstaterne, relevante internationale organer og »Major Groups« vedrørende en begrænset vifte af specifikke spørgsmål.

2.5

Civilsamfundet var repræsenteret i den forberedende komité gennem 9 »Major Groups«, der er anerkendte af FN. De er ligeledes blevet anmodet om at gøre et forberedende arbejde og give et input til de næste faser af forberedelsesprocessen og selve konferencen. Flere »Major Groups« har gjort det klart, at de ønsker at anvende 2012-processen til at gennemføre deres egne evalueringer af fremskridtene på området bæredygtig udvikling i deres sektorer. De ønsker at fremhæve opnåede resultater, muligheder og udfordringer i Rio, og de ønsker yderligere anerkendelse og støtte fra regeringerne under denne proces. Desuden ønsker de at fremsætte anbefalinger til de nationale regeringer om tilrettelæggelsen af og målene med de formelle forhandlinger.

2.6

EU var aktiv på det første forberedende møde og bidrog til udformningen af en positiv og realistisk dagsorden for topmødeprocessen. Unionen fortsætter sin egen aktive forberedelsesproces i et samarbejde med medlemsstaterne. Som repræsentant for det organiserede civilsamfund var EØSU tilfreds med at være involveret som et medlem af EU's delegation på det første forberedende møde, og udvalget har til hensigt fortsat at spille en aktiv rolle. Først gennem udarbejdelsen af denne udtalelse og herefter gennem yderligere aktiviteter, når forberedelserne tager fart (se punkt 7.2).

3.1

Rio-topmødet i 1992 havde et højt ambitionsniveau. Man opnåede gode resultater og fik på effektiv vis mobiliseret støtte og foranstaltninger til bæredygtig udvikling i hele verden. Dette blev realiseret ved at sammensætte en omfattende og konkret dagsorden under en overbevisende og inspirerende vision, der fik befolkningens støtte og politisk opbakning.

3.2

Udfordringen på bæredygtighedsområdet er så stor som nogensinde og endda mere presserende i mange henseender. Men regeringernes energi- og ambitionsniveau i den første forberedende komité var skuffende. Enkelte deltagere virkede mere opsatte på at dæmpe overdrevne forventninger end på at skabe vilje til positive forandringer.

3.3

Civilsamfundet er mere ambitiøst. Mange forskellige aktører var aktive i den første forberedende komité og opfordrede de officielle delegerede til at indarbejde konkrete forslag, samtidig med at de udviklede deres egne parallelle processer vedrørende forberedelsen af konferencen. I Europa mener EØSU, at en lang række forskellige aktører har vilje og kapacitet til at synliggøre områdets profil og presse på for et godt resultat af 2012-processen. Udvalget opfordrer EU og dens medlemsstater til at udnytte dette potentiale fuldt ud og skabe en åben og ambitiøs multiinteressentproces på alle niveauer med det formål at gøre brug af de forskellige aktørers erfaringer i fuldt omfang.

3.4

Hvis klima- og biodiversitetsforhandlerne kunne få som mål at levere en omfattende aftale rettidigt til, at denne kan få opbakning af verdenslederne i Rio i 2012, ville dette kunne gavne begge processer. Denne kombination af målsætninger var en meget effektiv metode til sikring af fremskridt i de to år op til Rio 1992. Konferencen i 2012 kan udgøre en deadline med hensyn til at afslutte de løbende forhandlinger om klimaforandringer og biodiversitet, så disse når den næste væsentlige milepæl.

3.5

Topmødet i 2012 kan ligeledes ses som en mulighed for at fremskynde beslutningerne i de aktuelle internationale forhandlinger om kviksølv og REDD-processen (reduktion af emissioner fra skovrydning og skovforringelse i udviklingslande). Det kan ligeledes være en anledning til at iværksætte nye forhandlinger om indarbejdelse af bæredygtighed i virksomhedsledelse og lokale foranstaltninger vedrørende bæredygtighed.

3.6

Topmødet i 1992 resulterede i en ny og inspirerende vision for planetens harmoniske fremtid, hvilket kom til udtryk i en ny opfattelse af bæredygtig udvikling. Med henblik på at skabe fremdrift på Rio 2012 er der behov for en ny version af denne vision. EØSU foreslår, at EU i den henseende bør undersøge muligheden for at fokusere på verdensmiljøcharteret og anvende topmødet til formelt at anerkende dette inspirerende dokument (som UNESCO allerede har gjort). Verdensmiljøcharteret har gennem de seneste år opnået stadig større støtte på verdensplan. Hvis FN som helhed anerkendte dette charter, ville det styrke dokumentets position i hele verden og bidrage til at gentænde den ambitiøse »Can Do«-tankegang, der vækkede verden i 1992.

4.1

Den første forberedende FN-komité fastslog, at fremskridtene med hensyn til opfyldelse af målene fra Stockholm-konferencen i 1972 samt topmøderne om bæredygtig udvikling i 1992 og 2002 har været utilstrækkelige og ujævne. På trods af visse resultater, hovedsageligt hvad angår stigende indkomstniveau og fattigdomsreduktion og forbedret adgang til uddannelse samt bedre sundhedsforhold i først og fremmest de nye vækstøkonomier, eksisterer der fortsat væsentlige udfordringer.

4.2

Der er vedvarende huller i gennemførelsen med hensyn til fattigdomsudryddelse, fødevaresikkerhed, bekæmpelse af indkomstulighed, bevarelse af biodiversitet, bekæmpelse af klimaændringer, reduktion af presset på økosystemer og fiskebestande, adgang til rent vand og sanitet og kvinders fulde deltagelse i gennemførelsen af internationalt aftalte mål, hvilket afspejler en fragmenteret tilgang til opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling. Der er ikke sket større ændringer i forbrugs- og produktionsmønstre siden UNCED, selvom grundlæggende ændringer er en nødvendighed for den bæredygtige udvikling på globalt plan.

4.3

Der er lagt yderligere hindringer i vejen for indsatsen for at opfylde målene for bæredygtig udvikling, herunder millenniumudviklingsmålene, som følge af den seneste finansielle og økonomiske krise, der har haft en negativ indvirkning på den økonomiske vækst, undergravet hårdt tilkæmpede resultater og øget antallet af mennesker, som lever i ekstrem fattigdom.

4.4

I Europa (som i resten af den udviklede verden) er der sket fremskridt med hensyn til opfyldelsen af visse miljømæssige mål gennem de sidste 20 år, men når det gælder de væsentligste emner som ressourceforbrug og CO2-emissioner er der stadig lang vej hjem, og Europas fodaftryk på resten af planeten med hensyn til ressourceforbrug og forureningseksport ligger fortsat på et uholdbart niveau. På det sociale område viser arbejdsløshedstallene og en voksende ulighed internt i og imellem befolkningsgrupper også, at der er tale om uholdbare udviklingstendenser.

4.5

Den forberedende komité udpegede ikke nogen helt nye bæredygtighedsemner. Men man bemærkede, at mange bæredygtighedsemner, der allerede blev kortlagt i Rio i 1992, bliver mere presserende, hvilket fremgår af de seneste og stadigt aktuelle kriser på områderne finansverden, økonomi, energi, vand og fødevarer. Andre problemer såsom klimaændringer og tab af biodiversitet viser sig ligeledes at være mere presserende og alvorlige end hidtil antaget. Den forsatte befolkningstilvækst på globalt plan øger det forhåndenværende pres.

4.6

I udviklingslandene opstår der en kløft mellem vækstøkonomier, hvis hurtige vækst udgør en yderligere belastning for planetens ressourcer og forureningsniveauet og de mindst udviklede lande, hvor fattigdom og miljøforringelse fortsat er alvorlige risikofaktorer for bæredygtigheden. Med enkelte undtagelser opfylder de udviklede lande langt fra målene for officiel udviklingsbistand, hvilket de ellers ofte har lovet med det formål at støtte en mere bæredygtig udvikling i udviklingslandene.

4.7

I denne situation består den særlige udfordring for EU i at klarlægge, hvordan vi kan forbedre vore egne økonomiers bæredygtighed og samtidig mobilisere en tilstrækkelig finansiel og teknisk støtte, der bidrager til, at udviklingslandene, særligt de mindst udviklede lande, kan imødegå udfordringerne på området bæredygtig udvikling på mere effektiv vis. EU bør benytte topmødet til at skabe ny fremdrift i unionens egne processer og strukturer, så der sker fremskridt på disse områder. EØSU opfordrer navnlig EU til:

5.1

Grøn økonomi vil være et af de store temaer på konferencen. Der er stadig mange forskellige opfattelser af, hvad begrebet grøn økonomi står for. Der er imidlertid enighed om, at begrebet skal ses i sammenhæng med bæredygtig udvikling. En grøn økonomi eller processen med at gøre en økonomi grønnere kan opfattes som en af de afgørende metoder til at opfylde målet om et mere bæredygtigt udviklingsmønster i fremtiden.

5.2

En grøn økonomi kan skabe nye muligheder for økonomisk vækst og beskæftigelse ved at fremme en mere effektiv anvendelse af naturressourcer og energi og ved at fremme nye teknologier for ren energi og en mindre forurenende produktion. Der skal etableres passende nationale politiske rammer, som skal fremme overgangen til en grøn økonomi, bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre og sikre, at de økonomiske aktiviteter foregår inden for rammerne af økosystemernes kapacitet.

5.3

Bæredygtig udvikling og forandring skal respektere naturens grænser og beskytte naturressourcerne samt den kulturelle arv. Bæredygtig udvikling er imidlertid ikke ensbetydende med stagnation – tværtimod kræver en sådan udvikling kontinuerlige forandringer og en fortløbende udvikling. På f.eks. energiområdet vil der være behov for massive ændringer i produktionsmetoder og energiforbrug i løbet af de næste 40 år, som illustreret i Det Internationale Energiagenturs nylige rapport om teknologiscenarier for 2050. Som et andet eksempel kan nævnes, at den kemiske sektor allerede har gjort meget for at ændre produktionsmønstret i en mere effektiv og bæredygtig retning - og gøre denne omstilling til en kommerciel fordel.

5.4

De politiske instrumenter, der kan anvendes inden for rammerne af en grøn økonomi, kan opdeles i enkelte overordnede kategorier:

5.5

På globalt plan har FN allerede iværksat enkelte initiativer på dette område, som UNCSD 2012 kan bygge videre på. Grøn økonomi-initiativet har til formål at støtte regeringernes indsats for »at omforme og omlægge politikker, investeringer og udgifter til fordel for en række sektorer, såsom rene teknologier, vedvarende energi, vandforsyning, grøn transport, affaldshåndtering, grønne bygninger samt et bæredygtigt land- og skovbrug«. »The Economics of Ecosystems and Biodiversity« og »Global Green New Deal« er nøgleprojekter under dette initiativ.

5.6

For nærværende bidrager de udviklede lande relativt set mest til problemet med klimaforandringer, idet de udleder en større mængde CO2 pr. indbygger. De står derfor over for den største udfordring med hensyn til at ændre deres økonomier i retning af en mere kulstoffattig model. Samtidig har de imidlertid den fordel, at de har adgang til avancerede teknologier og kapital, som giver dem mulighed for at gå forrest i denne omstillingsproces, hvis de uden tøven tager udfordringen op.

5.7

Blandt udviklingslandene er der en vis bekymring for, at »grøn økonomi« er et nordligt koncept, der i praksis kan sænke tempoet i udviklingsprocessen, og som kan indeholde et protektionistisk element. Det vil være vigtigt at demonstrere, hvordan udviklingslandene kan drage fordel af processen, og hvordan denne vil bidrage til disse landes udvikling. Et nøgleelement vil være spørgsmålet om, hvor alvorligt de udviklede lande tager deres forpligtelse til at støtte grøn økonomi i udviklingslandene.

5.8

Med henblik på at sikre et godt resultat med hensyn til en grønnere global økonomi i 2012 vil det have afgørende betydning, at de udviklede lande demonstrerer, at de både anvender denne strategi i deres egne økonomier, og at de er villige til at tilbyde udviklingslandene reel assistance i form af finansiel støtte, teknologioverførsel og kapacitetsopbygning.

5.9

EU har gjort fremskridt på området grøn økonomi, men ikke i tilstrækkeligt omfang. Det er EØSU's opfattelse, at det ikke vil være nok, at EU i Rio blot tager udgangspunkt i de begrænsede fremskridt, som unionen har realiseret gennem de sidste 20 år, og de forskellige elementer i 2020-strategien, som peger i en bæredygtig retning. Med henblik på en mere velfunderet forhandlingsposition i 2012 anbefaler udvalget mere specifikt, at EU i løbet af de kommende 12 måneder bør:

Der er brug for lignende foranstaltninger på medlemsstatsniveau. Hvis der opnås fremskridt på disse områder i Europa, vil EU have et godt udgangspunkt for at kunne påtage sig rollen som fortaler for en global »dagsorden for en grøn økonomi«, som indeholder lignende elementer.

5.10

På finansområdet er der et klart behov for at gøre en stor indsats for at mobilisere offentlige og private ressourcer til fuldførelse af de udestående punkter på dagsordenen for milleniumudviklingsmålene og videreførelse af den nye dagsorden for en grøn økonomi. Rio-målene for officiel udviklingsbistand er ikke blevet opfyldt. De internationale finansielle institutioner, UNDP, WTO, UNCTAD samt finans- økonomi- og handelsministerierne over hele verden skal i fuldt omfang engagere sig i såvel denne mobiliseringsøvelse som i alle andre aspekter af overgangen til en grønnere global økonomi. EU skal udvikle et sammenhængende og konsekvent forslag til mål for denne internationale indsats for en grønnere økonomi og komme med forslag til, hvordan de for længst etablerede løfter om støtte kan opfyldes.

6.1

Det erkendes generelt, at forvaltningen af bæredygtig udvikling på internationalt niveau er ineffektiv, og at det vil være nødvendigt at gennemføre omfattende ændringer for at skabe ny fremdrift på området. Forvaltningen af bæredygtig udvikling på nationalt, regionalt og lokalt niveau ville ligeledes have gavn af et nyt afsæt.

6.2

På internationalt niveau er der et presserende behov for at styrke UNEP's (FN's Miljøprogram) mandat på miljøområdet og styrke mulighederne for at FN's Kommission for Bæredygtig Udvikling (CSD) eller et efterfølgerorgan kan formidle budskabet om bæredygtig udvikling i den globale økonomis forskellige sektorer og gennem alle internationale agenturer. Muligheden for at opgradere UNEP til en verdensmiljøorganisation med et bredere mandat er længe blevet debatteret. Organisationen skal fastholde en stærk, troværdig og tilgængelig videnskabelig base. Den skal have større kapacitet til at samarbejde med andre dele af FN-systemet på kreativ vis, til at koordinere det store antal selvstændige multilaterale miljøaftaler og til at støtte kapacitetsopbygningen på miljøområdet i udviklingslandene og andre medlemsstater. Organisationen har også brug for flere og mere sikre ressourcer. 2012 kan være den ideelle lejlighed til at realisere disse ideer.

6.3

Der er også behov for, at bæredygtig udvikling får større gennemslagskraft og indflydelse i FN-systemet. En mulighed kunne være at give området et reelt FN-råd. En anden mulighed kunne være at lade CSD indgå i et udvidet ECOSOC (FN's Økonomiske og Sociale Råd) med et styrket mandat til at fremme bæredygtig udvikling i FN-systemet, Verdensbanken og IMF (Den Internationale Valutafund). Mere vidtrækkende muligheder kan imidlertid dukke op i forbindelse med arbejdet i det nye højtstående panel om klimaændringer og udvikling, der netop er blevet etableret af FN's generalsekretær.

6.4

I forbindelse med de uddybende debatter anbefaler EØSU, at EU bør have tre overordnede mål for øje:

6.5

Der er ligeledes et behov for at styrke forvaltningen af bæredygtig udvikling på nationalt, regionalt, lokalt og virksomhedsniveau. Nationale, subnationale og lokale strategier for bæredygtig udvikling skal geniværksættes eller styrkes. Virksomhedsledere skal i højere grad tage højde for området bæredygtig udvikling. Nationale råd for bæredygtig udvikling eller lignende strukturer skal etableres eller styrkes, så der kan gives nye impulser til den bæredygtige udvikling. Civilsamfundet skal inddrages på mere aktiv vis. I EU skabte den europæiske strategi for bæredygtig udvikling en ramme til fremme af alle disse elementer. Men der er ikke i tilstrækkeligt omfang blevet fulgt op på strategien. Dens nøgleelementer skal tilføres ny dynamik og indarbejdes i den overordnede Europa 2020-strategi og herefter overvåges nøje.

6.6

Større civilsamfundsgrupper, hvis rolle i FN-systemet blev styrket i Rio 1992, vil evaluere deres egne erfaringer vedrørende disse spørgsmål og præsentere eksempler på bedste praksis i Rio med det formål at få anerkendt og styrket bedste praksis ved hjælp af redskaber som nationale og lokale bæredygtighedsstrategier, initiativer vedrørende virksomhedernes sociale ansvar mm.

6.7

EØSU anbefaler, at EU i høj grad bør argumentere for, at civilsamfundet og »major groups« skal bidrage væsentligt til 2012-processen. Organisationer bør opfordres til at præsentere de allerede realiserede resultater og fremsætte forslag til en styrkelse og konsolidering af deres rolle.

6.8

I industrisektoren bør bæredygtighedsansvaret kodificeres i de kommende rammer for virksomhedernes sociale ansvar. Forhandlingerne om en ny international konvention om dette emne kan lanceres i Rio i 2012.

6.9

Regionale myndigheder og andre subnationale myndigheder spiller en stadig større rolle for gennemførelsen af mange aspekter vedrørende bæredygtig udvikling. Det samme gælder for mange byer og andre lokale myndigheder. Disse udviklingstendenser kunne eventuelt kodificeres i en ny aftale, som giver et eksplicit mandat (og de nødvendige ressourcer) til gennemførelse af specifikke dele af dagsordenen for bæredygtig udvikling, således at de lysende eksempler fra det førende mindretal kan blive til standardpraksis for flertallet.

7.1

EU vil uden tvivl spille en nøglerolle i udviklingen af en strategi for 2012. Unionen bør vise det internationale samfund, hvordan omstillingen til en grøn økonomi gavner såvel nord som syd og fremme de institutionelle forandringer, der støtter styreformer baseret på bæredygtig udvikling. EU og medlemsstaterne bør ligeledes se konferencen som en anledning til at accelerere deres egen overgang til en grønnere økonomi og forbedre egne styreformer samt forvaltning af bæredygtig udvikling og deres inddragelse af civilsamfundet i disse processer.

7.2

EØSU er parat til at spille en fremtrædende rolle i arbejdet med at udforme civilsamfundets bidrag til såvel den europæiske som internationale proces og skabe et pres for, at der opnås ambitiøse resultater. Et stort engagement fra civilsamfundets side har afgørende betydning for, at der kan skabes den fremdrift og det pres, som der er behov for, hvis der skal opnås væsentlige resultater i Rio. I løbet af de næste 12 måneder har EØSU til hensigt at iværksætte følgende aktiviteter: