52006DC0874

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 9.1.2007

KOM(2006) 874 endelig

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN

5. rapport fra Kommissionen om kontrolordningen for de traditionelle egne indtægter (perioden 2003-2005) (artikel 18, stk. 5, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 af 22. maj 2000)

1. INDLEDNING |

Hvert tredje år forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om, hvordan kontrolordningen for de traditionelle egne indtægter fungerer[1]. De retsakter, som kontrolordningen for de traditionelle egne indtægter er baseret på, er Rådets afgørelse 2000/597/EF, Euratom af 29. september 2000[2], Rådets forordning nr. 1150/2000 af 22. maj 2000[3] og Rådets forordning nr. 1026/1999 af 10. maj 1999[4]. Denne rapport er den 5. rapport af denne art[5]. I rapporten beskrives og analyseres det, hvordan kontrolordningen for de traditionelle egne indtægter har fungeret i perioden 2003-2005. Der redegøres for Kommissionens kontrolarbejde i denne periode, de gennemførte foranstaltninger vurderes, og der drages en række konklusioner[6]. Desuden beskrives opfølgningen af kontrollen og specielt den finansielle, retslige og lovgivningsmæssige opfølgning. Endelig gøres der status over resultaterne af de øvrige foranstaltninger, som Kommissionen har gennemført i den pågældende periode, bl.a. med henblik på at forbedre inddrivelsen og forberede de tiltrædende lande. Bilaget til denne rapport viser, hvad formålene med kontrollen er, og hvordan kontrolordningen fungerer på fællesskabsplan. | Traditionelle egne indtægter: Told og landbrugsafgifter, som skal betales ved import af varer fra tredjelande, samt sukkerafgifter. |

2. KOMMISSIONENS KONTROLARBEJDE I PERIODEN 2003-2005 Kommissionens kontrol på stedet gennemføres efter en præcis metode, der skal gøre det muligt at kontrollere, at procedurerne stemmer overens med fællesskabsreglerne. Planlægningen af kontrollen fastlægges i et årligt kontrolprogram, der omfatter en række kontroltemaer, som skal gennemgås i én eller flere medlemsstater. Gennemførelsen af kontrollen og kontrollens forløb er baseret på procedurer, som er fælles for alle kontrollerne og omfatter anvendelse af spørgeskemaer, som på forhånd udsendes til medlemsstaterne, brug af tjeklister, der skal benyttes på stedet for at sikre, at kontrollen er ensartet, og udarbejdelse af en rapport efter kontrollen. |

2.1. De vigtigste resultater af kontrolarbejdet |

I perioden 2003-2005 aflagde Kommissionen i alt 73 kontrolbesøg (mod 65 i perioden 2000-2002) i henhold til artikel 18, stk. 2 og 3, i forordning nr. 1150/2000; i 70 tilfælde var der tale om kontrol med deltagelse af Kommissionen, mens der i de resterende tre tilfælde var tale om selvstændig kontrol. Ni af disse kontrolbesøg blev gennemført i henhold til den fælles revisionsordning (Joint Audit Arrangement)[7]. Der blev konstateret 297 fejl (mod 304 i perioden 2000-2002), hvoraf 130 havde finansielle konsekvenser (43,80 % af fejlene), 101 lovgivningsmæssige konsekvenser (34 %) og 66 andre konsekvenser (22,20 %). Kommissionen har truffet de nødvendige foranstaltninger med hensyn til de finansielle konsekvenser af de konstaterede fejl. | 73 kontrolbesøg, som afslørede 297 fejl med en finansiel virkning på 127 mio. EUR (ekskl. morarenter). Joint Audit Arrangement: En særlig ordning for kontrol med deltagelse af Kommissionen, hvor en medlemsstats interne kontroltjenester gennemfører en kontrol (revision) efter en metode, som er godkendt af Kommissionen. |

2.1.1. Kontrol vedrørende temaer i forbindelse med forvaltningen af toldprocedurerne | Følgende toldprocedurer har været genstand for kontrol på stedet: - elektroniske toldangivelser - aktiv forædling - fællesskabsforsendelse ad luftvejen - import af fiskerivarer - toldoplag og - visse meget specifikke temaer. Aktiv forædling: Toldprocedure, som gør det muligt at indføre varer under suspension af importafgifter med henblik på at genudføre dem efter forarbejdningen. Forenklet fællesskabsforsendelse ad luftvejen: Forsendelse baseret på, at flyselskaberne anvender luftfartsmanifester i stedet for forsendelsesangivelser. Toldoplag: Toldprocedure, som gør det muligt at oplagre tredjelandsvarer under suspension af importafgifter. |

I 2003 og 2004 gennemførte Kommissionen en kontrol af forvaltningen af "toldangivelser, der er fremsendt elektronisk". Der blev foretaget kontrol i alle de stater, som var medlemmer af EU i 2003, med undtagelse af Nederlandene og Luxembourg. Der blev fundet en række fejl, men de ordninger, som medlemsstaterne har indført, var alt i alt tilfredsstillende. Kommissionen anbefalede, at edb-værktøjet blev videreudviklet med henblik på en bedre forvaltning af fortoldningen og opkrævningen af egne indtægter. En kontrol af proceduren for aktiv forædling, som blev gennemført i 2003 (NL), 2004 (FR, IE, IT, AT) og 2005 (DE, DK), afslørede en række svagheder i forvaltningen og kontrollen af denne toldprocedure, hvoraf nogle havde finansielle konsekvenser. De pågældende medlemsstater har meddelt Kommissionen, at de har truffet de nødvendige foranstaltninger. I 2004 afslørede en kontrol af de forenklede procedurer for fællesskabsforsendelse ad luftvejen, som blev foretaget i Tyskland, Luxembourg og Det Forenede Kongerige, en række alvorlige svagheder i forvaltningen og kontrollen af disse procedurer. Der er siden truffet strenge foranstaltninger i de pågældende medlemsstater for at forbedre situationen. Til gengæld afslørede den kontrol af importen og eksporten af fiskerivarer i Fællesskabet[8], som blev gennemført i 2004, og den kontrol af toldoplag[9], som blev gennemført i 2005, ingen alvorlige mangler. Der blev kun fundet en række svagheder i forbindelse med opfølgningen af visse specifikke toldprocedurer vedrørende fiskerivarer (aktiv forædling, overgang til fri omsætning inden for rammerne af et særligt anvendelsesformål) og kontrollen med toldoplag. Endelig blev der foretaget en (selvstændig) kontrol i Spanien i 2004 vedrørende eksport af C-sukker fra De Kanariske Øer, en kontrol i Østrig i 2005 vedrørende præferenceordningerne og en kontrol i Nederlandene i 2004 vedrørende overgang til fri omsætning. Forvaltningen af procedurerne i de kontrollerede medlemsstater giver ikke anledning til særlige bemærkninger fra Kommissionen. |

2.1.2. Kontrol vedrørende regnskabstemaer |

Forvaltningen af det særskilte regnskab er et tilbagevendende tema i Kommissionens kontrolindsats i alle medlemsstaterne[10]. Dette regnskab er en vigtig kilde til oplysninger om, hvordan myndighederne varetager deres ansvar for forvaltningen af de traditionelle egne indtægter (fastlæggelse af afgifter, forvaltning af garantier, opfølgning af inddrivelsen, annulleringer, afskrivning af uinddrivelige fordringer). Den kontrol, som blev gennemført i perioden 2003-2005 vedrørende dette tema, bekræftede, at der var en række fejl, hvoraf de fleste var enkeltstående. I visse medlemsstater er der dog stadig systematiske fejl, hvilket har givet anledning til iværksættelse af overtrædelsesprocedurer (se punkt 2.2.2). I 2004 og 2005 blev der gennemført et specifikt kontroltema vedrørende de medlemsstater, som blev optaget i EU i 2004. I praksis bestod denne kontrol i at evaluere ordningerne for opkrævning af de traditionelle egne indtægter i disse stater. Resultaterne af den udførte kontrol viste, at de pågældende medlemsstater generelt var godt forberedte, og at de opkrævningsordninger, de havde indført, var fyldestgørende, selv om der blev fundet enkelte strukturelle og enkeltstående fejl, bl.a. vedrørende den tid, der gik, før afgifterne blev bogført, før toldskylden blev opført i A- og B-regnskabet, eller før visse beløb blev overdraget til Kommissionen. Det skal dog understreges, at de fleste af disse fejl opstod i de første måneder efter tiltrædelsen, og at de pågældende medlemsstater siden da allerede har foretaget en lang række tilpasninger af deres procedurer, deres edb-fortoldningssystemer eller deres regnskabssystemer for at rette op på problemerne. | Medlemsstaterne bogfører de traditionelle egne indtægter i to regnskaber: - A-regnskabet for beløb, som er opkrævet eller dækket af garantier (disse beløb indbetales til EU-budgettet) - B-regnskabet for beløb, som ikke er opkrævet, og beløb, som – om end de er dækket af en garanti - anfægtes. Ordning for opkrævning af de traditionelle egne indtægter: Alle de ordninger og procedurer, som medlemsstaterne har indført for at sikre, at de traditionelle egne indtægter fastlægges, bogføres, opkræves og indbetales. Bogføring af afgifter: Opførelse af afgiftsbeløbet i toldregnskaberne. |

Det skal desuden bemærkes, at der i 2004 blev gennemført en selvstændig kontrol i Nederlandene. Formålet med denne kontrol var på stedet at kontrollere de oplysninger, som Nederlandene havde indsendt til støtte for anmodninger om fritagelse fra overdragelse af uinddrivelige fordringer og afskrivning. Takket være denne kontrol kunne Kommissionen på et solidt grundlag give afslag på to af de tre anmodninger om fritagelse. Endelig blev der i 2005 gennemført en selvstændig kontrol i Danmark for at kontrollere grundene til, at Danmark gentagne gange siden december 2001 havde justeret beløbene for de traditionelle egne indtægter, som skulle betales til Kommissionen, og vurdere, om justeringerne var korrekte. | Anmodning om fritagelse fra overdragelse af uinddrivelige fordringer og afskrivning: Procedure, som gør det muligt for Kommissionen at kontrollere, om medlemsstaten er ansvarlig for, at fordringen ikke kan inddrives. Hvis der gives afslag, skal beløbet indbetales til Kommissionen. |

2.2. Opfølgningen af Kommissionens kontrol 2.2.1 Lovgivningsmæssig opfølgning Når det under kontrollen i medlemsstaterne opdages, at der er mangler eller huller i de nationale love eller administrative bestemmelser, opfordres medlemsstaterne til at træffe de foranstaltninger, herunder foranstaltninger vedrørende love og administrative bestemmelser, som er nødvendige for, at fællesskabskravene kan opfyldes. Disse tilpasninger, der foretages både på toldområdet og på det finansielle område, er en direkte og vigtig konsekvens af Kommissionens kontrolarbejde. De uregelmæssigheder, der konstateres under kontrolbesøgene, er også en væsentlig kilde til oplysninger om de problemer, som medlemsstaterne støder på ved anvendelsen af toldbestemmelserne, og den indvirkning de har på de egne indtægter. |

2.2.2 Retslig opfølgning |

Visse punkter i lovgivningen giver anledning til uenighed mellem medlemsstaterne og Kommissionen, hvis eneste mulighed for at få afklaret disse uafsluttede sager er at benytte overtrædelsesproceduren i traktatens artikel 226. Pr. 31.12.2005 var der 25 verserende sager i forskellige etaper af proceduren (åbningsskrivelse, begrundet udtalelse, forelæggelse for Domstolen) vedrørende 10 medlemsstater. Konklusionerne af Domstolens behandling af overtrædelsesprocedurerne skal gøre det muligt at få afklaret de spørgsmål, der er strid om, og få fortolkningsforskellene bragt ud af verden. | Der var 25 verserende sager pr. 31.12.2005. |

I 2005 afsagde EF-Domstolen en række vigtige domme i sager, hvor Kommissionen havde indledt en overtrædelsesprocedure. I to domme af 14. april 2005[11] mod Tyskland og Nederlandene gav Domstolen Kommissionen medhold i, at begge landene for sent havde bogført og overdraget de afgifter, som skulle betales af forsendelser, der ikke var afsluttet inden for de gældende frister. De skyldige morarenter, som Kommissionen krævede som følge af disse domme, beløber sig til ca. 2,4 mio. EUR for Nederlandene og 11,4 mio. EUR for Tyskland. I en dom af 15. november 2005[12] gav Domstolen Kommissionen medhold i, at medlemsstaterne skal betragtes som ansvarlige over for Fællesskabet for de fejl, de begår i forbindelse med fastlæggelsen af afgifter. Medlemsstaten skal derfor indbetale de beløb, som det ikke har været muligt at fastlægge (og dermed inddrive) som følge af fejl begået af de kompetente nationale myndigheder, til Kommissionen. | I 2005 gav EF-Domstolen Kommissionen medhold i tre domme vedrørende fællesskabsforsendelse og de finansielle følger af medlemsstaternes fejl. Manglende færdigbehandling af forsendelser: Forsendelser, hvor varer under suspension af told og afgifter ikke er ankommet til bestemmelsesstedet. I så fald skal tolden og afgifterne bogføres og inddrives. I 2006 fik Kommissionen medhold i en dom vedrørende fristerne for bogføring af told. Efterfølgende kontrol: Toldkontrol foretaget af medlemsstaterne, som ikke gennemføres ved toldklareringen af varerne, men på et senere tidspunkt. TIR-carnet: Muliggør varebevægelser for varer under suspension af told og afgifter mellem forskellige lande, der er part i TIR-konventionen (Transports Internationaux Routiers). Den 5.10.2006 gav Domstolen Kommissionen medhold i flere sager, der vedrørte beløb, som var dækket af en garanti, eller som var opkrævet, men som ikke var indbetalt til EU-budgettet. |

I 2006 gav Domstolen i en dom af 23. februar[13] ligeledes Kommissionen medhold i en sag vedrørende fristerne for bogføring af told, når medlemsstaterne gennemfører efterfølgende kontrol. Bogføringen af tolden skal således ske senest 14 dage fra det tidspunkt, hvor toldmyndighederne er i stand til at beregne toldbeløbet, og ikke senere (f.eks. ved afslutningen af en procedure, som skal sikre, at debitors ret til beskyttelse af forsvarets rettigheder overholdes), idet bogføringen under ingen omstændigheder hindrer den pågældende i at udøve sin ret til at forsvare sig. Det skal også bemærkes, at Domstolen den 5. oktober 2006 gav Kommissionen medhold i, at visse medlemsstater ikke havde ret til at nægte at indbetale visse kategorier af beløb til fællesskabsbudgettet, nemlig delvist opkrævede traditionelle egne indtægter i forbindelse med en plan for betaling i rater (Belgien[14]) og toldbeløb, der er dækket af en garanti og ikke anfægtes i forbindelse med ikke færdigbehandlede forsendelser i form af fællesskabsforsendelser (Belgien[15]) eller forsendelser på grundlag af TIR-carneter (Tyskland[16] og Belgien[17]). Samme dag afviste Domstolen sagen mod Nederlandene under henvisning til bevisbyrden, men anerkendte, at medlemsstaterne skal indberette overtrædelser og uregelmæssigheder, så snart de får kendskab til dem, og dermed i givet fald inden fristernes udløb (artikel 11, stk. 1, i TIR-konventionen); det samme gælder mutatis mutandis for krav på betaling (artikel 11, stk. 2, i TIR-konventionen). Domstolen udtalte, at kravet på betaling skal anses som en meddelelse som omhandlet i artikel 2 i forordning nr. 1150/2000[18]. Domstolen anerkender desuden medlemsstaternes pligt til at opbevare bilag vedrørende fastlæggelserne i en periode, der gør det muligt at berigtige og kontrollere fastlæggelserne[19]. |

2.2.3 Finansiel opfølgning |

I referenceperioden (2003-2005) beløber de yderligere beløb (ekskl. morarenter), som er blevet indbetalt til Kommissionen som følge af bemærkningerne i rapporterne om selvstændig kontrol eller kontrol med deltagelse af Kommissionen, som følge af Revisionsrettens kontrol eller som følge af Kommissionens andre kontrolaktiviteter, sig til over 127 mio. EUR. Desuden blev der gjort krav på morarenter i henhold til artikel 11 i forordning nr. 1150/2000 på grund af forsinket overdragelse af de egne indtægter, som blev fastlagt under Kommissionens og Revisionsrettens kontrol. For perioden 2003-2005 beløber de samlede morarenter, som medlemsstaterne har indbetalt, sig til over 77 mio. EUR[20]. |

2.3. Kommissionens indsats for at styrke inddrivelsen af de traditionelle egne indtægter |

Parallelt med kontrollen på stedet i medlemsstaterne har Kommissionen flere andre midler, som gør det muligt for den at overvåge arbejdet med at inddrive de traditionelle egne indtægter. Ved at anvende disse midler på en hensigtsmæssig måde kan man gøre inddrivelsen mere effektiv. Før 2005 hvilede Fællesskabets indsats for at overvåge inddrivelsesaktiviteterne hovedsagelig på forskellige enkeltstående analyser, der blev gennemført på grundlag af de oplysninger, som medlemsstaterne havde indsendt i henhold til artikel 6, stk. 5, i forordning nr. 1150/2000, dvs. oplysninger om tilfælde af svig og uregelmæssigheder, der drejede sig om beløb på over 10 000 EUR. På grundlag af disse oplysninger gennemførte Kommissionen sin overvågning af inddrivelsen ved i forbindelse med en rapport at følge inddrivelsestransaktionerne vedrørende et vist antal repræsentative tilfælde ("stikprøve B")[21] helt frem til den endelige afslutning af proceduren. Kommissionens sidste rapport af denne art blev forelagt for budgetmyndigheden den 7. januar 2005[22]. Men som allerede anført vil der ikke længere blive udarbejdet sådanne rapporter. Siden forordning nr. 1150/2000 blev ændret i 2004, har medlemsstaterne nemlig skullet underrette Kommissionen om alle ikke-inddrevne beløb på over 50 000 EUR senest fem år efter den dato, hvor det (efter en evaluering, en fornyet behandling eller en klage) blev bekræftet, at gælden var uinddrivelig. Alle medlemsstaterne skal således gøre rede for disse tilfælde, så Kommissionen kan danne sig et bedre overblik over medlemsstaternes inddrivelsesaktiviteter. I perioden 2003-2005 har Kommissionen kunnet styrke sin overvågning af inddrivelsesaktiviteterne i medlemsstaterne takket være indførelsen af en ny OWNRES-database, ændringen af reglerne om afskrivning af uinddrivelige fordringer, Domstolens retspraksis vedrørende de finansielle konsekvenser af medlemsstaternes fejl og en række overvågningstiltag over for de tiltrædende lande. |

2.3.1 Undersøgelse af uinddrivelige fordringer, som er blevet afskrevet |

Medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at overdrage de traditionelle egne indtægter til EU, undtagen når det viser sig at være umuligt at inddrive dem (definitivt uinddrivelige beløb) på grund af force majeure eller årsager, som ikke kan tilskrives medlemsstaterne. For perioden 2003-2005 fik Kommissionen indberetninger om 176 sager fra 13 medlemsstater til et beløb af næsten 39 mio. EUR. Med hensyn til behandlingen af anmodningerne gennemgik Kommissionen i samme periode 309 sager (uafsluttede gamle sager og nye sager) til et samlet beløb af over 166 mio. EUR. Antallet af afviste sager (hvor beløbene skal overdrages til EU-budgettet) var på 62, svarende til over 41 mio. EUR. Formålet med at vedtage forordning nr. 2028/2004 af 16. november 2004 var bl.a. at gøre det lettere for medlemsstaterne at forstå begrebet definitivt uinddrivelige beløb. | Kommissionens undersøgelse af de indberettede sager skal gøre det muligt at vurdere, hvor effektivt medlemsstaterne har gennemført inddrivelserne. Det tilskynder dem til at udføre deres arbejde korrekt. Hvis Kommissionen giver afslag, skal det pågældende beløb indbetales til EU-budgettet. Oprindelig var gennemgangen begrænset til de tilfælde, hvor det pågældende beløb var på over 10 000 EUR. Denne grænse blev forhøjet til 50 000 EUR, da forordning nr. 2028/2004 af 16. november 2004 blev vedtaget. |

2.3.2 Behandling af fejl i fastlæggelsen, som medfører tab af traditionelle egne indtægter |

Da det er medlemsstaternes opgave at sikre, at de traditionelle egne indtægter inddrives på de bedst mulige betingelser, mente Kommissionen, at medlemsstaterne skulle dække de tab af traditionelle egne indtægter, som skyldtes deres egne fejl, gennem kompensation til EU-budgettet. Denne fremgangsmåde blev bekræftet af Domstolen i ovennævnte dom af 15. november 2005, "Kommissionen mod Danmark". Domstolen fastslår udtrykkeligt, at medlemsstaternes pligt til at fastlægge en fællesskabsfordring på traditionelle egne indtægter (og derefter overdrage beløbet til EU-budgettet) opstår, så snart toldbestemmelsernes betingelser er opfyldt. Det er altså ikke nødvendigt, at fastlæggelsen rent faktisk har fundet sted. Det er kun, når betingelserne i artikel 17, stk. 2, i forordning nr. 1150/2000 er opfyldt (dvs. i tilfælde af force majeure, eller hvis medlemsstaten kan bevise, at den ikke kan foretage inddrivelsen af grunde, som ikke kan tilskrives den), at medlemsstaten er fritaget fra sin forpligtelse til at overdrage de pågældende egne indtægter. Det følger af denne retspraksis, at medlemsstaterne skal påtage sig de finansielle konsekvenser af deres fejl. Takket være denne retspraksis kan medlemsstaterne ikke længere, som det tidligere var ofte tilfældet, nægte at overdrage de afgiftsbeløb, som de ikke har fastlagt på grund af en fejl fra deres side, til EU-budgettet. | Domstolen har bekræftet, at medlemsstaterne skal påtage sig de finansielle konsekvenser af deres fejl vedrørende fastlæggelse af fordringer. |

2.3.3 Den nye OWNRES-database |

I henhold til forordning nr. 1150/2000 skal medlemsstaterne sende Kommissionen oplysninger om tilfælde af svig og uregelmæssigheder, der drejer sig om beløb på over 10 000 EUR. Disse oplysninger indsendes via OWNRES. På grundlag af de konstaterede fejl vedrørende indberetning af tilfælde af svig og uregelmæssigheder har Kommissionen oprettet en ny internetbaseret database (OWNRES). Medlemsstaterne råder således nu over et mere funktionelt redskab, der giver dem mulighed for løbende at sende Kommissionen oplysninger om svig og uregelmæssigheder og ajourføre disse oplysninger. Den nye applikation har været i brug siden juli 2003. Med denne applikation har medlemsstaterne det fulde ansvar for, at oplysningerne forvaltes korrekt, i og med at det er dem, der har hovedansvaret for forvaltningen af databasen. Takket være denne database råder Kommissionen over de oplysninger, som er nødvendige for opfølgningen af inddrivelsen og forberedelsen af kontrollen på stedet. De indsendte oplysninger bliver også analyseret af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF). Fordi Kommissionen i de seneste år har været i tvivl om pålideligheden af de oplysninger, som medlemsstaterne indsendte, besluttede den at foretage en sammenligning mellem de beløb over 10 000 EUR, som er opført i medlemsstaternes B-regnskab (EUR-15), og de tilsvarende beløb i OWNRES. Resultaterne viste sig at være utilfredsstillende. En sammenligning for datoerne 31.12.2001 og 31.12.2003 viste, at der kun var overensstemmelse mellem tallene i henholdsvis 32 % og 50 % af tilfældene. Efter at have understreget over for medlemsstaterne, at de skulle forbedre kvaliteten af de oplysninger, som indsendes via OWNRES, foretog Kommissionen en ny sammenligning i 2005 (EUR-25). Denne gang var resultaterne betydeligt mere tilfredsstillende, idet der var overensstemmelse mellem tallene i gennemsnitligt 90 % af tilfældene, og i over halvdelen af medlemsstaterne var der overensstemmelse mellem tallene i 100 % af tilfældene. | OWNRES-databasen: Database med oplysninger fra medlemsstaterne, som omfatter alle tilfælde af svig og uregelmæssigheder, som medlemsstaterne har opdaget, og som vedrører beløb på over 10 000 EUR. |

2.4. Tilsyn med de tiltrædende lande |

Som led i forberedelsen af tiltrædelsen af de ti nye medlemsstater aflagde Kommissionen i 2003 specifikke tilsynsbesøg vedrørende traditionelle egne indtægter i hvert af de ti lande. Disse tilsynsbesøg og de bogføringssimuleringer, som disse lande foretog, gjorde det muligt for Kommissionen at få rimelig sikkerhed for, at de administrativt var i stand til at anvende fællesskabslovgivningen vedrørende de traditionelle egne indtægter. Resultaterne af den kontrol på stedet, som blev foretaget i 2004 og 2005, viste, at de pågældende medlemsstater generelt var godt forberedt, og at de opkrævningsordninger, de havde indført, fungerede godt. De forskellige former for teknisk bistand og de tilsynsbesøg, som Kommissionens tjenestegrene havde aflagt, havde helt klart bidraget til disse tilfredsstillende resultater. Med hensyn til Rumænien og Bulgarien blev der i 2004 og 2005 gennemført et program for teknisk bistand og tilsyn svarende til det, der var blevet anvendt på de stater, som blev optaget i EU i 2004, for at forberede optagelsen på de bedst mulige betingelser. Dette program videreføres i 2006. |

3. VURDERING AF KONTROLORDNINGEN |

De konstaterede fejl i den måde, kontrolordningen for de traditionelle egne indtægter har fungeret på i perioden 2003-2005, bekræfter ligesom tidligere, at denne kontrol er i Kommissionens interesse. Medlemsstaternes korrektion af de nationale procedurer, der ikke er i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen, regnskabsmæssig regulering af sager (inden forældelsesfristens udløb), punktuelle korrektioner af konstaterede fejl, forklaring af fællesskabstekster, en fælles indsats for at forbedre fællesskabsbestemmelserne i tilfælde af vedvarende funktionsfejl osv. er de traditionelle redskaber, som Kommissionen benytter til opfølgning af sit kontrolarbejde. De finansielle konsekvenser er de synlige følger af kontrollen på stedet; det er imidlertid ikke den eneste grund til kontrollen. Den anvisningsberettigedes specifikke kontrol på grundlag af alle de oplysninger, som er indhentet fra medlemsstaterne, og en analyse af disse kan ligeledes påvirke arbejdet med at forbedre lovgivningen, således at der tages større hensyn til EU's finansielle interesser. |

4. KONKLUSION |

Resultaterne for perioden 2003-2005 bekræfter, at den kontrol af de traditionelle egne indtægter, som Kommissionen gennemfører, er nødvendig. Denne kontrolindsats gør det således muligt at sikre, at medlemsstaterne behandles ens, både med hensyn til anvendelsen af told- og regnskabslovgivningen og med hensyn til beskyttelsen af EU's finansielle interesser. Fremover har Kommissionen til hensigt at: opretholde sin traditionelle rolle inden for kontrol på stedet, samtidig med at den forbedrer sine kontrolteknikker (revisionsredskaber mv.) blive ved med at styrke sin overvågning af inddrivelsesaktiviteterne i medlemsstaterne, bl.a. ved at indføre et edb-værktøj, som gør det lettere at behandle de sager vedrørende uinddrivelige fordringer og afskrivninger, der indberettes til Kommissionen blive ved med at føre tilsyn med de tiltrædende lande for at få en rimelig grad af sikkerhed for, at disse landes ordninger for opkrævning af traditionelle egne indtægter senest på tiltrædelsestidspunktet opfylder Fællesskabets krav. | De traditionelle kontrolaktiviteter skal videreføres, og overvågningen af inddrivelsesaktiviteterne i medlemsstaterne skal styrkes. |

[1] Artikel 18, stk. 5, i forordning nr. 1150/2000.

[2] EFT L 253 af 7.10.2000, s. 42-46.

[3] EFT L 130 af 31.5.2000, s. 1-9, ændret ved Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2028/2004 af 16. november 2004 (EUT L 352 af 27.11.2004, s. 1).

[4] EFT L 126 af 20.5.1999, s. 1.

[5] KOM(1993) 691 af 4.1.1994 (1. rapport om perioden 1989-1992), KOM(1997) 673 af 1.12.1997 (2. rapport om perioden 1993-1996), KOM(2001) 32 af 5.2.2001 (3. rapport om perioden 1997-1999) og KOM(2003) 345 af 11.6.2003 (4. rapport om perioden 2000-2002).

[6] Rapporten vedrører den kontrol, der foretages af fællesskabsinstitutionerne (Kommissionen og Revisionsretten). I rapporten gøres der ikke rede for medlemsstaternes kontrol, som behandles i den årlige rapport, der udarbejdes i henhold til traktatens artikel 280.

[7] Kontrolbesøg i Danmark, Nederlandene og Østrig.

[8] BE, DE, GR, ES, FR, IT, PT, UK, FI, SE.

[9] BE, DK, DE, GR, ES, FR, IE, IT, PT, NL, UK, FI, SE

[10] Hvert kontrolblesøg omfatter dette tema ud over hovedtemaet.

[11] Sag C-460/01 "Kommissionen mod Nederlandene" og sag C-104/02 "Kommissionen mod Tyskland".

[12] Sag C-392/02 "Kommissionen mod Danmark".

[13] Sag C-546/03 "Kommissionen mod Spanien".

[14] Sag C-378/03 "Kommissionen mod Belgien".

[15] Sag C-275/04 "Kommissionen mod Belgien".

[16] Sag C-105/02 "Kommissionen mod Tyskland".

[17] Sag C-377/03 "Kommissionen mod Belgien".

[18] Sag C-312/04 "Kommissionen mod Nederlandene".

[19] Sag C-275/04 "Kommissionen mod Belgien".

[20] Disse tal er fortsat ufuldstændige, specielt for 2005, eftersom inddrivelsen af fordringer efter Kommissionens kontrol afhænger af de nationale procedurer for indsamling af de regnskabsoplysninger, der er nødvendige for udstedelsen af indtægtsordrer.

[21] Visse specifikke inddrivelsessager (kaldet "tilfælde uden for stikprøven") har også været genstand for en særlig opfølgning uden for den repræsentative stikprøve B.

[22] KOM(2004) 850 af 7.1.2005.