Ref.

Parameter

Forklaring

1.0

Generel dokumentation

Generel dokumentation (herunder beskrivelse af nye, renoverede eller opgraderede køretøjer og deres tilsigtede anvendelse, oplysninger om konstruktion, reparation, drift og vedligeholdelse, teknisk dossier mv.)

1.1

Generel dokumentation

Generel dokumentation, teknisk beskrivelse af køretøjet, dets konstruktion, hvilken trafikart det er meningen, det skal sættes ind i (fjerntog, forstadstog, pendlertog osv.), herunder den tilsigtede marchhastighed og den maksimale designhastighed, generelle plantegninger, diagrammer og nødvendige data til registre, f.eks. køretøjets længde, akselarrangement, akselafstand, masse per enhed.

1.2

Vedligeholdelsesinstrukser og -krav

1.2.1

Vedligeholdelsesinstrukser

Vedligeholdelseshåndbøger og -hæfter, herunder krav, der skal være opfyldt for at opretholde det sikkerhedsniveau, som køretøjet er konstrueret til at opfylde.

Eventuelle faglige kvalifikationer, dvs. færdigheder, som man skal være i besiddelse af for at kunne varetage vedligeholdelsen af udstyret.

1.2.2

Dokumentation af vedligeholdelsens udformning

1.3

Instrukser og dokumentation vedrørende drift

1.3.1

Instrukser om drift af køretøjet under normale og forringede driftsvilkår

1.4

Prøvninger af komplet køretøj ved spor

2.0

Konstruktioner og mekaniske dele

Den mekaniske modstandsevne og stabilitet og sammenkoblingen mellem køretøjer (herunder puffere og trækapparater, passager mellem vognene, styrken af køretøjernes konstruktion og udrustning (f.eks. sæder), lasteevne, passiv sikkerhed (herunder indvendig og udvendig kollisionssikkerhed)).

2.1

Køretøjets konstruktion

2.1.1

Styrke og stabilitet

Dette parameter omfatter f.eks. de krav om mekanisk styrke, der stilles til vognkasse, undervognsramme, ophængssystemer, koblinger, skinnerenser og sneplov. Den mekaniske styrke af de enkelte emner på denne liste, f.eks. bogie/løbeværk, akselleje, aksel, hjul og strømaftager, vil blive defineret hver for sig.

2.1.2

Lasteevne

2.1.2.1

Belastningsforskrifter og vægtet masse

2.1.2.2

Akseltryk og hjulbelastning

For enkelthjul og enkeltaksler i overensstemmelse med belastningsforskrifterne i punkt 2.1.2.1.

2.1.3

Sammenføjningssteknologi

2.1.4

Løftning og hævning

2.1.5

Fastgøring af anordninger på vognkassekontruktionen

2.1.7

Forbindelser mellem forskellige dele af køretøjet

F.eks. forbindelse/ophængning mellem vognkasse og bogie.

2.2

Mekaniske grænseflader for endekobling og mellemkobling

2.2.1

Automatisk kobling

2.2.2

Egenskaber ved redningskobling

Hvad angår operationelle krav til redningstog, se også 13.1 og 13.3.

2.2.3

Skruekoblinger

2.2.4

Puffer-, mellemkoblings- og træktøjskomponenter

Herunder konstruktion, funktioner og egenskaber, f.eks. pufferes elasticitet.

2.2.5

Mærkning af puffere

2.2.6

Trækkrog

2.2.7

Passager mellem vognene

2.3

Passiv sikkerhed

Herunder f.eks. forhindringsdeflektor, decelerationsbegrænsning, overlevelsesområder, konstruktionens styrke i områder med personer, nedsættelse af risikoen for afsporing og overløbning, begrænsning af følgerne af at ramme en hindring på sporet, indvendig udrustning for passiv sikkerhed

3

Samspil mellem vogn og spor samt justering

Mekaniske grænseflader til infrastrukturen (herunder statisk og dynamisk adfærd, fritrumsprofiler, sporvidde, løbeværk m.v.).

3.1

Køretøjsprofil

Køretøjsprofilens forenelighed med infrastrukturen og med andre køretøjer (statisk og dynamisk fritrumsprofil), baseret på referencen for statisk og dynamisk fritrumsprofil.

3.1.1

Særtilfælde

Særtilfælde (f.eks. køretøjer, der skal overføres med færge).

3.2

Køretøjsdynamik

Det rullende materiels dynamiske egenskaber, herunder ækvivalent konicitet, kriterium for ustabilitet, krængning, sikkerhed mod afsporing ved sporvridning, sporbelastning osv.

3.2.1

Kørselsstabilitet og kørselsdynamik

Herunder køretøjets tolerance over for deformerede spor, kørsel på kurvede eller vredne spor, sikker kørsel over sporskifter og diamantkrydsninger osv.

3.2.2

Ækvivalent konicitet, hjulprofil og grænseværdier

3.2.3

Kompatibilitetsparametre for sporbelastning

F.eks. dynamisk hjulkraft, hjulkræfter, der påføres af et hjul anbragt på sporet (kvasistatisk hjulkraft, maksimal samlet dynamisk tværgående kraft, kvasistatisk styrekraft).

3.2.4

Lodret acceleration

F.eks. dynamiske påvirkninger, der overføres til brodæk, inklusive resonans i broer.

3.3

Bogier og løbeværk

3.3.1

Bogier

3.3.2

Hjulsæt (aksel + hjul)

Herunder hjulsæt med variabel sporvidde, akselkrop osv.

3.3.3

Hjul

3.3.4

Grænsefladen mellem hjul og skinne (herunder smøring og sanding af hjulflanger)

Grænseflade mellem hjul og flange (herunder smøring af hjulflanger, samspil mellem øvre svajning og skinne-hjul-slitage, sandingsbehov som følge af trækkraft, bremsning, togdetektering).

3.3.5

Bærelejer på hjulsættet

3.3.6

Mindste kurveradius, der kan passeres

Værdier og betingelser (f.eks. vogn til-/frakoblet)

3.3.7

Banerømmer

»Beskyttelse af hjul mod forhindringer på skinnerne«.

3.4

Overgrænse for positiv og negativ acceleration i længderetningen

4

Bremsning

Forhold, der vedrører bremserne (herunder hjulblokeringsbeskyttelse, bremsestyringssystem samt bremsevirkning under drifts-, nød- og parkeringsbremsning).

4.1

Funktionskrav til bremsning af hele toget

F.eks. krav om automatisk bremsning, kontinuert bremsning, uudtømmelig bremsevirkning.

4.2

Sikkerhedskrav til bremsning af hele toget

4.2.1

Sammenkobling af trækkraft og bremsning

F.eks. udkobling af trækkraft.

4.3

Bremsesystem

Anerkendt struktur og dertil knyttede standarder

Reference til bestående løsninger, f.eks. UIC.

4.4

Bremsekommando

Krav til bremsekommando for hver bremsetype, f.eks. antal og type anordninger, tilladt forsinkelse mellem bremsekommando og indvirkning på bremsen.

4.4.1

Nødbremsekommando

4.4.2

Driftsbremsekommando

4.4.3

Direkte bremsekommando

4.4.4

Dynamisk bremsekommando

4.4.5

Parkeringsbremsekommando

4.5

Bremsevirkning

4.5.1

Nødbremsning

4.5.2

Driftsbremsning

4.5.3

Beregninger vedrørende varmekapacitet

4.5.4

Parkeringsbremse

4.6

Bremseadhæsionsstyring

4.6.1

Grænseprofil for hjul/skinne-adhæsion

4.6.2

System til blokeringsbeskyttelse

4.7

Frembringelse af bremsekraft

Krav til udstyr, der frembringer bremskraft for hver bremsetype.

4.7.1

Friktionsbremse

Inklusive materialeegenskaber, f.eks. til K-blokke.

4.7.1.1

Bremseklodser (blokke til bremsesko)

4.7.1.2

Bremseskiver

4.7.1.3

Bremseklodser (bremseskiver)

4.7.2

Dynamisk bremse forbundet med trækkraften

4.7.3

Magnetisk sporbremse

4.7.4

Hvirvelstrømsbremse

4.7.5

Parkeringsbremse

4.8

Bremsetilstand og fejlvisning

4.9

Bremsekrav i redningsøjemed

5.0

Forhold af betydning for passagererne

Udstyr til passagerernes brug og passagermiljø (herunder vinduer og døre til passagererne samt krav af hensyn til bevægelseshæmmede osv.).

5.1

Adgangsforhold

Funktionelle og tekniske specifikationer, f.eks. af hensyn til bevægelseshæmmede.

5.1.1

Udvendige døre

5.1.2

Indvendige døre

5.1.3

Clearways

5.1.4

Trin og belysning

5.1.5

Ændringer i gulvhøjden

5.1.6

Håndlister

5.1.7

Indstigningshjælpemidler

5.2

Vinduer

F.eks. vinduers og ruders mekaniske egenskaber, krav med henblik på nødsituationer.

For vindspejls mekaniske egenskaber henvises til punkt 9.1.3.1

5.3

Toiletter

Se punkt 6.2.1.1 om udledninger fra toiletter.

5.4

Passagerinformation

5.4.1

Højttaleranlæg

5.4.2

Skilte og information

Herunder sikkerhedsinstrukser og flugtvejsmarkering til passagererne.

5.5

Sæder og særlige indretninger af hensyn til bevægelseshæmmede

Bortset fra adgangsforhold (omfattet af punkt 5.1).

5.6

Særlige installationer af hensyn til passagererne

5.6.1

Liftsystemer

I givet fald overholdes EU's forskrifter eller nationale forskrifter.

5.6.2

Varme-, ventilations- og klimaanlæg

F.eks. indendørs luftkvalitet, brandsikkerhedskrav (frakobling).

5.6.3

Andet

F.eks. drikkevareautomater.

6.0

Miljøforhold og aerodynamiske påvirkninger

Omgivelsernes påvirkning af køretøjet og køretøjets påvirkning af omgivelserne (herunder aerodynamiske forhold og både grænsefladen mellem køretøjet og den jordbaserede del af jernbanesystemet og grænsefladen til det omgivende miljø).

6.1

Omgivelsernes påvirkning af køretøjet

6.1.1

Miljøforhold, der påvirker køretøjet

6.1.1.1

Højde

6.1.1.2

Temperatur

6.1.1.3

Fugtighed

F.eks. foranstaltninger, der hindrer kondensation og isdannelse.

6.1.1.4

Regn

6.1.1.5

Sne, is og hagl

F.eks. snerydningsanordninger, sneplov, varmeapparater for at holde toget isfrit.

6.1.1.6

Solstråling

6.1.1.7

Kemikalier og partikler

Påvirkning af køretøjets udstyr og funktioner fra kemikalier og små, flyvende genstande (f.eks. ballast).

6.1.2

Aerodynamiske påvirkninger af køretøjet

Aerodynamiske påvirkninger af køretøjets udstyr og funktioner.

6.1.2.1

Sidevindspåvirkning

Sidevindes påvirkninger af køretøjets udstyr og funktioner.

6.1.2.2

Maksimale trykvariationer i tunneller

Påvirkninger af køretøjets udstyr og funktioner, der skyldes pludselige ændringer i det omgivende lufttryk.

6.2

Køretøjets påvirkning af omgivelserne

6.2.1

Emission af kemikalier og partikler

Grænser for kemikalie- og partikelemissioner fra køretøjet.

6.2.1.1

Udledninger fra toiletter

Udledninger til det ydre miljø fra toilettømning.

6.2.1.2

Udledning af udstødningsgas

Udledninger til det ydre miljø af udstødningsgas.

6.2.2

Grænser for støjemission

Grænser for støjemissioner fra køretøjet til det ydre miljø.

6.2.2.1

Udvendig støjpåvirkning

Køretøjets støjpåvirkning af omgivelserne uden for jernbanesystemet.

6.2.2.2

Påvirkning fra stationær støj

Køretøjets støjpåvirkning af omgivelserne uden for jernbanesystemet, når det holder stille.

6.2.2.3

Støj ved igangsætning

Køretøjets støjpåvirkning af omgivelserne uden for jernbanesystemet, når det sætter i gang.

6.2.2.4

Støj fra forbikørsel

Køretøjets støjpåvirkning af omgivelserne uden for jernbanesystemet under forbikørsel.

6.2.3

Grænser for påvirkninger ved aerodynamiske belastninger

Grænser for køretøjets aerodynamiske belastninger af andre dele af jernbanesystemet og af omgivelserne.

6.2.3.1

Trykimpulser fra togets forende

Virkningerne af trykimpulser, som togets forende forårsager langs sporet.

6.2.3.2

Aerodynamiske påvirkninger på passagerer og materialer på perroner

Aerodynamiske gener for passagerer og materialer på perroner, herunder vurderingsmetoder og driftsmæssige belastningsforhold.

6.2.3.3

Aerodynamiske påvirkninger af personer, der arbejder langs sporet

Aerodynamiske gener for personer, der arbejder langs sporet.

6.2.3.4

Løsrivelse og udslyngning af ballast til naboarealer

7.0

Udvendige advarselssignaler, markeringer, krav til softwarefunktioner og -integritet

Udvendige advarselssignaler, markeringer, softwarefunktioner og -integritet, f.eks. sikkerhedsfunktioner med virkning for togets reaktioner, herunder togets databus.

7.1

Softwareintegritet af betydning for sikkerheden

F.eks. integritet af software til togets databus.

7.2

Synlig og hørbar identifikation af køretøjet samt advarselsfunktioner

7.2.1

Mærkning af køretøjet

7.2.2

Udvendige lygter

7.2.2.1

Forlygter

7.2.2.2

Markeringslys

7.2.2.3

Slutsignal

7.2.2.4

Lygtestyring

7.2.3

Advarselshorn

7.2.3.1

Advarselshornets toner

7.2.3.2

Advarselshornets lydtryksniveauer

Uden for førerrummet. Det indvendige lydniveau behandles under punkt 9.2.1.2.

7.2.3.3

Advarselshorn, beskyttelse

7.2.3.4

Advarselshorn, styring

7.2.3.5

Verificering af advarselshornets lydtryksniveauer

7.2.4

Konsoller

F.eks. krav til slutsignaler: lamper, flag osv.

8.0

Indbyggede strømforsynings- og styresystemer

Indbyggede fremdrifts-, strømforsynings- og styresystemer samt køretøjets grænseflade til strømforsyningsinfrastrukturen og alle forhold vedrørende elektromagnetisk kompatibilitet.

8.1

Krav til trækkraft

8.1.1

Tilbageværende accelerationsevne ved maksimal hastighed

8.1.2

Tilbageværende trækkraft under forringede driftsvilkår

8.1.3

Krav til trækkraftadhæsion

8.2

Funktionel og teknisk specifikation for grænsefladen mellem køretøjet og delsystemet »energi«

8.2.1

Funktionel og teknisk specifikation for strømforsyning

8.2.1.1

Strømforsyning

8.2.1.2

Impedans mellem strømaftager og hjul

8.2.1.3

Spænding og frekvens af køreledningens strømforsyning

8.2.1.4

Genvinding af energi

8.2.1.5

Den maksimale effekt og strøm, der må trækkes fra køreledningen

Herunder maksimal strøm ved ophold.

8.2.1.6

Effektfaktor

8.2.1.7

Forstyrrelser i systemenergien

8.2.1.7.1

Oversvingningsegenskaber og tilknyttede overspændinger i køreledningen

8.2.1.7.2

Effekt af DC-indhold i AC-forsyningen

8.2.1.8

Elektrisk beskyttelse

F.eks. den indbyggede beskyttelses og koblingsstationernes beskyttelsessystems selektivitet.

8.2.2

Funktions- og konstruktionsparametre for strømaftagere

8.2.2.1

Strømaftagernes samlede konstruktion

8.2.2.2

Strømaftagerhovedets geometri

8.2.2.3

Strømaftagerens statiske kontaktkraft

8.2.2.4

Strømaftagerens kontaktkraft (herunder dynamisk adfærd og aerodynamiske virkninger)

Også strømaftagningens kvalitet.

8.2.2.5

Strømaftagernes arbejdsområde

8.2.2.6

Strømkapacitet

8.2.2.7

Placering af strømaftagere

8.2.2.8

Isolering af strømaftageren fra vognen

8.2.2.9

Sænkning af strømaftager

8.2.2.10

Gennemkørsel af sektioner til faseadskillelse

8.2.2.11

Gennemkørsel af sektioner til systemadskillelse

8.2.3

Funktions- og konstruktionsparametre for slæbestykket

8.2.3.1

Slæbestykkets geometri

8.2.3.2

Slæbestykkets materiale

8.2.3.3

Bedømmelse af slæbestykket

8.2.3.4

Detektering af brud på slæbestykke

8.2.3.5

Strømkapacitet

8.3

Strømforsynings- og trækkraftsystem

8.3.1

Måling af energiforbruget

8.3.2

Konfiguration for det elektriske hovedkredsløb

8.3.3

Højspændingsdele

8.3.4

Jording

8.4

Elektromagnetisk kompatibilitet

Den elektromagnetiske kompatibilitet mellem det indbyggede strømforsynings- og styresystem og:

8.4.1

Elektromagnetisk kompatibilitet inden for det indbyggede strømforsynings- og styresystem

Den elektromagnetiske kompatibilitet mellem delene af det indbyggede strømforsynings- og styresystem

8.4.2

Elektromagnetisk kompatibilitet med signal- og telekommunikationsnettet

Den elektromagnetiske kompatibilitet mellem det indbyggede strømforsynings- og styresystem og signal- og telekommunikationsnettet i den jordbaserede del af jernbanesystemet.

8.4.3

Elektromagnetisk kompatibilitet med andre køretøjer og med den jordbaserede del af jernbanesystemet

Den elektromagnetiske kompatibilitet mellem det indbyggede strømforsynings- og styresystem og dels andre køretøjer, dels andre dele af det jordbaserede jernbanesystem end signal- og telekommunikationsnettet.

8.4.4

Elektromagnetisk kompatibilitet med det omgivende miljø

Den elektromagnetiske kompatibilitet mellem de indbyggede strømforsynings- og styresystem og miljøet omkring jernbanesystemet (herunder personer i nabolaget eller på perroner, passagerer, lokomotivførere/personale).

8.5

Beskyttelse mod elektrisk fare

8.6

Krav til dieseldrevne og andre termiske trækkraftsystemer

8.7

Systemer, der stiller krav om særlige overvågnings- og beskyttelsesforanstaltninger

8.7.1

Tanke og rørsystemer til brandfarlige væsker

Særlige krav til tanke og rørsystemer til brandfarlige væsker (inklusive brændstof).

8.7.2

Trykbeholdersystemer/trykbærende udstyr

8.7.3

Dampkedelinstallationer

8.7.4

Tekniske systemer i potentielt eksplosionsfarlig atmosfære

Særlige krav til tekniske systemer i potentielt eksplosionsfarlig atmosfære (f.eks. systemer, der drives af flydende gas, naturgas eller batterier, inklusive beskyttelse af transformertank).

8.7.5

Ioniseringsdetektorer

8.7.6

Hydrauliske eller pneumatiske energiforsynings- og styresystemer

Funktionelle og tekniske specifikationer, f.eks. trykluftforsyning, kapacitet, type, temperaturspektrum, hårtørrere (søjler), dugpunktsindikatorer, isolering, karakteristika for luftindtag, fejlvisere osv.

9.0

Udstyr til brug for personalet, grænseflader og miljø

Indbygget udstyr, grænseflader, arbejdsforhold og arbejdsmiljø for personalet (herunder førerrum, grænseflader mellem lokomotivfører og førerrumsudrustning).

9.1

Førerrummets konstruktion

9.1.1

Førerrummets udformning

9.1.1.1

Indvendig indretning

F.eks. pladsforhold, rummets møblering og ergonomiske krav.

9.1.1.2

Bordets ergonomi

9.1.1.3

Førersæde

9.1.1.4

Midler, hvormed lokomotivføreren kan udveksle dokumenter

9.1.1.5

Andre midler til styring af togdriften

9.1.2

Førerrummets adgangsforhold

9.1.2.1

Af- og påstigning, døre

9.1.2.2

Nødudgange fra førerrummet

9.1.3

Førerrummets vindspejl

9.1.3.1

Mekaniske karakteristika

9.1.3.2

Optiske egenskaber

9.1.3.3

Udstyr

F.eks. afisnings-, antidug- og udvendigt rensningsudstyr.

9.1.3.4

Udsyn fremad

9.2

Arbejdsforhold

9.2.1

Arbejdsmiljøforhold

9.2.1.1

Varme-, ventilations- og klimaanlæg i førerrum

9.2.1.2

Støj i førerrum

Herunder hornets lydstyrke i førerrummet.

9.2.1.3

Belysning i førerrum

9.2.2

Andet

9.3

Grænseflade mellem lokomotivfører og førerrumsudrustning

Førerrummets udrustning til overvågning og styring af, at toget drives sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

9.3.1

Grænseflade mellem lokomotivfører og førerrumsudrustning

9.3.1.1

Hastighedsvisning

Registrering af hastigheden er omfattet af punkt 9.6.

9.3.1.2

Lokomotivførerens display og skærme

9.3.1.3

Betjeningsorganer og indikatorer

9.3.2

Overvågning af lokomotivføreren

Kontrol med lokomotivførerens aktivitet, f.eks. dødmandsknap.

9.3.3

Udsyn bagud og til siden

9.4

Skiltning og mærkning i førerrum

Statisk angivelse af vigtige oplysninger til lokomotivføreren.

9.5

Udstyr og andre faciliteter ombord for personale

9.5.1

Faciliteter ombord for personale

9.5.1.1

Adgangsforhold for personalet til til- og frakobling

9.5.1.2

Udvendige trin og håndlister til rangerpersonale

9.5.1.3

Opbevaringskapacitet til personalets brug

9.5.1.4

Andre faciliteter

9.5.2

Adgangsdøre for personale og gods

Døre med en sikkerhedsanordning, der gør, at kun personalet, inklusive cateringpersonale, kan åbne dem.

9.5.3

Værktøj og flytbart udstyr ombord

F.eks. udstyr, som lokomotivføreren eller andet personale har brug for i nødsituationer.

9.5.4

Lydkommunikationssystem

F.eks. til kommunikation mellem

9.6

Registreringsanordning

Til overvågning af lokomotivførerens handlinger og togdriften.

9.8

Fjernbetjeningsfunktion

10

Brandsikkerhed og evakuering

10.1

Brandsikkerhed

10.1.1

Brandsikringsprincip

10.1.1.1

Køretøjets brandsikkerhedsmæssige klassificering

10.1.2

Brandsikringsforanstaltninger

10.1.2.1

Almindelig brandsikring af køretøjer

10.1.2.2

Brandsikring til bestemte typer køretøjer

F.eks. krav til godstogs eller persontogs køreevne eller beskyttelse af lokomotivføreren.

10.1.2.3

Brandsikring af førerrum

10.1.2.4

Brandisolering

10.1.2.5

Materialeegenskaber

10.1.2.6

Branddetektorer

10.1.2.7

Brandslukningsmateriel

10.2

Nødsituationer

10.2.1

Nødudgange for passagerer

10.2.2

Redningsmidler: information, udstyr og tilgængelighed

10.2.3

Passageralarm

10.2.4

Nødbelysning

10.3

Yderligere foranstaltninger

11

Serviceeftersyn

Indbygget udstyr og grænseflader til brug for serviceeftersyn.

11.1

Faciliteter til rengøring af tog

11.1.1

Faciliteter til udvendig rengøring af tog

F.eks. udvendig rengøring ved hjælp af et vaskeanlæg.

11.1.2

Indvendig rengøring af tog

11.2

Togets brændstofforsyningsudstyr

11.2.1

Systemer til bortskaffelse af spildevand

Herunder grænseflade til toilettømningssystem.

11.2.2

Vandforsyningssystem

Opfyldelse af hygiejneforskrifter.

11.2.3

Andre forsyningsfaciliteter

F.eks. særlige krav til henstilling af tog på depotspor.

11.2.4

Grænseflade til brændstofforsyningsudstyr for ikke-elektrisk rullende materiel

F.eks. strålespidser, der anvendes til dieselbrændstof, og andre.

12.0

Ombordværende togkontrol- og signaludstyr

Alt indbygget udstyr, som er nødvendigt for at opretholde sikkerheden og for at styre og kontrollere togbevægelserne for tog, der har tilladelse til at køre på nettet, samt dette udstyrs påvirkninger af jernbanesystemets jordbaserede del.

12.1

Indbygget radiosystem

12.1.1

Andet radiosystem end GSM-R

12.1.2

Radiosystem i overensstemmelse med GSM-R-standarden

12.1.2.1

Tekstbeskeder

Særlige krav til tekstbeskeder (f.eks. i nødsituationer).

12.1.2.2

Viderestilling af opkald

Krav til og betingelser for viderestilling af opkald.

12.1.2.3

Radiosendte opkald

Krav til og betingelser for radiosendte opkald.

12.1.2.4

Krav i forbindelse med førerrumsradio

Dvs. andre obligatoriske nationale krav vedrørende førerrumsradio, der ikke er gjort obligatoriske i TSI'en.

12.1.2.5

Udefra udløst valg af kommunikationsnet

12.1.2.6

Generelle radiorelaterede funktioner

Dvs. andre obligatoriske nationale generelle radiorelaterede funktioner, der ikke er gjort obligatoriske i TSI'en.

12.1.2.7

MMI-funktioner fra primary controller

Krav til førerrummets mobilradio, der stammer fra controllerens MMI-funktionalitet.

12.1.2.8

Anvendelse af håndholdte mobiltelefoner som førerrummets mobilradio

Som primært radiosystem eller reservesystem.

12.1.2.9

Den indbyggede GSMR's kapacitet

F.eks. krav om mulighed for pakkekommunikation.

12.1.2.10

Grænseflade mellem GSM-R og ETCS

F.eks. synkronisering af tog-ID.

12.1.2.11

Samtrafik og roaming mellem GSM-R-net

Gældende indtil der, efter planen i løbet af 2010, kommer en ny udgave af Eirene.

12.1.2.12

Grænsepassage

Gældende indtil der, efter planen i løbet af 2010, kommer en ny udgave af Eirene.

12.1.2.13

GPRS og ASCI

Omfattet af ændringsforslag; der forventes ingen nationale regler.

12.1.2.14

Grænseflade mellem lokomotivførerens sikkerhedsanordning, dødmandsknap og indbygget GSM-R-enhed.

Gældende indtil der, efter planen i løbet af 2010, kommer en ny udgave af Eirene.

12.1.2.15

Testspecifikation for mobilt udstyr til GSM-R

Afsluttes med tilføjelser til Eirene-specifikationerne.

12.1.2.16

Styret/automatisk valg af kommunikationsnet

12.1.2.17

Registrering og afregistrering

12.1.2.18

Versionshåndtering for GSM-R

Ikke længere noget udestående punkt — omfattet af agenturprocedure — skal udgå som udestående TSI-punkt. Der forventes ingen nationale regler.

12.2

Signaludstyr i toget

12.2.1

Nationale signalsystemer i tog

Styrings- og advarselssystemer, herunder f.eks. »blokstyret nødopbremsning« og andre nationale togsikringskrav.

12.2.2

Kompatibilitet mellem signalsystemet og resten af toget

Kompatibilitet mellem signaludstyr i toget og andre togsystemer, f.eks. bremser eller trækkraft.

12.2.3

Kompatibilitet mellem rullende materiel baneinfrastruktur

F.eks. kompatibilitet med detektionssystemer langs banen eller akselvarmløbningsdetektorer; angående elektromagnetisk kompatibilitet, se 8.4.2.

12.2.3.1

Forhold mellem akselafstand og hjuldiameter

12.2.3.2

Metalfrit område omkring hjul

12.2.3.3

Køretøjets metalmasse

12.2.4

ETCS-signalsystem i førerrum

12.2.4.1

Klargøring

Skal løses i basisversion 3.

12.2.4.2

Togkategorier

Skal løses i basisversion 3.

12.2.4.3

Krav til kvaliteten af den service, der ydes af GSM-R-udstyr i toget

Den kvalitet af GSM-R-servicen, der er påkrævet til ETCS.

12.2.4.4

Brug af ETSC-driftstilstande

Krav om anvendelse af ETSC-driftstilstande, der stiller strengere krav til godkendelse af køretøjet end TSI-kravene.

12.2.4.5

ETCS-krav, når køretøjes styres andre steder fra end fra førerrummet

Krav, der er mere vidtgående end eller strider imod TSI'erne, hvad angår styring andre steder fra end fra førerrummet, f.eks. radiostyring udført af personale på terrænet under rangering.

12.2.4.6

Funktionskrav til jernbaneoverkørsler

Skal løses i basisversion 3.

12.2.4.7

Bremsesikkerhedsmargener

Skal løses i basisversion 3.

12.2.4.8

Krav til pålidelighed, disponibilitet og sikkerhed

Skal løses ved ændring af TSI.

12.2.4.9

Markeringstavler

Der stilles krav til køretøjer for at sikre, at skiltene kan ses (f.eks. forlygternes strålebredde, synlighed fra førerrum); delvis løst i 2.3.0.d; skal løses endeligt i basisversion 3.

12.2.4.10

Ergonomiske krav til grænsefladen mellem lokomotivfører og førerrumsudrustning

Skal løses i basisversion 3.

12.2.4.11

ETCS-værdier for variabler, der ikke styres af UNISIG — manual

Skal løses i basisversion 3.

12.2.4.12

Krav til nøglehåndteringssystemer

Skal løses i basisversion 3.

12.2.4.13

Krav vedrørende forudgående installation af ETCS-udstyr i tog

Dette punkt er ikke længere udestående. Det er omfattet af kapitel 7 som vedtaget på RISC-mødet i marts 09. Vil blive taget ud af næste version af TSI'en. Der forventes ingen nationale regler.

12.2.4.14

Håndtering af ETCS-versioner

Ikke længere et udestående punkt — omfattet af agenturprocedure — skal udgå som udestående TSI-punkt. Der forventes ingen nationale regler.

12.2.4.15

Specifikation af ETSC-variabler

Skal løses i basisversion 3.

12.2.4.16

RBC/RBC-grænseflade

Vil blive dækket i 2.3.0d. Anbefaling om testspecifikation forventes på RISC-mødet i juni 2009.

12.2.4.17

Yderligere krav til lokomotiver og togsæt

12.2.4.18

Funktioner og grænseflader mellem signalsystemet og udstyr til sikring af personale

Skal løses i basisversion 3.

12.2.4.19

Grænseflade til driftsbremse

Skal løses ved ændring af TSI'en om togkontrol og signaler.

13

Særlige driftskrav

Særlige driftsmæssige krav til køretøjer (herunder forringede driftsvilkår, bjærgning af køretøjet osv.).

13.1

Særlige elementer, der skal være i toget

13.2

Sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen

13.3

Løftediagram og redningsinstrukser

Redning, løftning og genplacering på skinner

14

Forhold af betydning for gods

Særlige krav af betydning for gods samt miljøkrav (herunder udstyr, der specielt er påkrævet i forbindelse med farligt gods).

14.1

Udformning, anvendelse og vedligeholdelse af restriktioner for transport af farligt gods

F.eks. krav afledt af RID, nationale regler eller andre forskrifter for transport af farligt gods.

14.2

Særlige faciliteter for godstransport

14.3

Døre og læssefaciliteter