EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32005D0649

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 649/2005/EF af 13. april 2005 om ændring af afgørelse nr. 1419/1999/EF om en fællesskabsaktion vedrørende »Den Europæiske Kulturhovedstad« 2005-2019

EUT L 117 af 4.5.2005, p. 20–21 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (BG, RO, HR)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2005/649(1)/oj

4.5.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 117/20


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE Nr. 649/2005/EF

af 13. april 2005

om ændring af afgørelse nr. 1419/1999/EF om en fællesskabsaktion vedrørende »Den Europæiske Kulturhovedstad« 2005-2019

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 151,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (1),

efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1419/1999/EF af 25. maj 1999 om en fællesskabsaktion vedrørende »Den Europæiske Kulturhovedstad« 2005-2019 (3) har til formål at fremhæve de europæiske kulturers rigdom og mangfoldighed samt deres fælles træk og medvirke til at give de europæiske borgere større kendskab til hinanden.

(2)

Det fremgår af bilag I til afgørelse nr. 1419/1999/EF, i hvilken kronologisk rækkefølge medlemsstaterne kan ansøge om at deltage i dette arrangement. Nævnte bilag omfatter kun de lande, der var medlemsstater, da afgørelsen blev truffet den 25. maj 1999.

(3)

I henhold til artikel 6 i afgørelse nr. 1419/1999/EF er det muligt at foretage en revision af denne afgørelse, navnlig med henblik på udvidelsen af Den Europæiske Union.

(4)

I betragtning af udvidelsen bør de nye medlemsstater ligeledes inden for kort tid have mulighed for at indgive ansøgninger som led i arrangementet »Europæisk Kulturhovedstad«, uden at det kommer til at berøre den rækkefølge, der er fastlagt for de andre medlemsstater, så der fra 2009 til udløbet af denne fællesskabsaktion hvert år kan udpeges to hovedstæder i medlemsstaterne.

(5)

Afgørelse nr. 1419/1999/EF bør derfor ændres —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Afgørelse nr. 1419/1999/EF ændres således:

1)

Følgende betragtning indsættes:

»(12a)

Der bør tages hensyn til de økonomiske konsekvenser af denne afgørelse, således at der sikres tilstrækkelige fællesskabsmidler til udpegelsen af to europæiske kulturhovedstæder;«.

2)

Artikel 2, stk. 1, affattes således:

»1.   En række byer i medlemsstaterne udpeges til »Europæisk Kulturhovedstad« efter tur i den rækkefølge, der er anført i oversigten i bilag I. Til og med 2008 vedrører udpegelsen en by i den i oversigten anførte medlemsstat. Fra 2009 vedrører udpegelsen en by i hver af de i oversigten anførte medlemsstater. Den kronologiske rækkefølge i bilag I kan ændres efter fælles aftale mellem de berørte medlemsstater. De enkelte medlemsstater forelægger efter tur Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Regionsudvalget deres ansøgninger vedrørende en eller flere byer. Ansøgningen forelægges senest fire år før arrangementets start og kan være ledsaget af en anbefaling fra den berørte medlemsstat.«

3)

Bilag I affattes som angivet i bilaget til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. maj 2004.

Udfærdiget i Strasbourg, den 13. april 2005.

På Europa-Parlamentets vegne

J. P. BORELL FONTELLES

Formand

På Rådets vegne

N. SCHMIT

Formand


(1)  EUT C 121 af 30.4.2004, s. 15.

(2)  Europa-Parlamentets udtalelse af 22.4.2004 (endnu ikke offentliggjort i EUT), Rådets fælles holdning af 21.10.2004 (EUT C 25 E af 1.2.2005, s. 41) og Europa-Parlamentets holdning af 22.2.2005 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(3)  EUT L 166 af 1.7.1999, s. 1.


BILAG

RÆKKEFØLGE FOR UDPEGELSE AF EUROPÆISKE KULTURHOVEDSTÆDER

2005

Irland

 

2006

Grækenland (1)

 

2007

Luxembourg

 

2008

Det Forenede Kongerige

 

2009

Østrig

Litauen

2010

Tyskland

Ungarn

2011

Finland

Estland

2012

Portugal

Slovenien

2013

Frankrig

Slovakiet

2014

Sverige

Letland

2015

Belgien

Den Tjekkiske Republik

2016

Spanien

Polen

2017

Danmark

Cypern

2018

Nederlandene (1)

Malta

2019

Italien

 


(1)  Rådet (kultur/audiovisuelle spørgsmål) noterede sig på sit møde den 28. maj 1998, at Grækenland og Nederlandene har byttet plads, jf. artikel 2, stk. 1, i afgørelse nr. 1419/1999/EF.


Top