Back to EUR-Lex homepage

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search
You are here

Glossary of summaries

Restriktive foranstaltninger (sanktioner)

Inden for rammerne af Den Europæiske Unions fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), artikel 29 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) kan Rådet for Den Europæiske Union vedtage en afgørelse om at pålægge restriktive foranstaltninger — ofte også kaldet sanktioner — over for tredjelande, ikkestatslige enheder eller personer.

Disse foranstaltninger indeholder ikke elementer af straf, men pålægges for at få de(n) pågældende part(er), der er ansvarlig(e) for den pågældende adfærd (f.eks. manglende respekt over for international ret eller menneskerettigheder, eller som fører en politik eller udfører handlinger, der ikke er i overensstemmelse med retsstaten eller demokratiske principper). Foranstaltningerne skal være i overensstemmelse med målene i EU’s optræden udadtil som fastlagt i artikel 21 TEU.

I henhold til artikel 29 TEU træffer Rådet afgørelser med henblik på at vedtage, forny eller hæve sanktionsordninger ved enstemmighed på basis af forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik. De økonomiske og finansielle aspekter ved sådanne afgørelser (f.eks. import-/eksportrestriktioner og indefrysning af aktiver) gennemføres ved forordninger, der vedtages af Rådet på grundlag af artikel 215 TEUF (kvalificeret flertal) på fælles forslag af Unionens højtstående repræsentant og Europa-Kommissionen.

EU-sanktioner kan pålægges ved gennemførelse af foranstaltninger til gennemførelse af FN’s Sikkerhedsråds resolutioner eller på autonomt grundlag, dvs. på EU’s eget initiativ.

Restriktive foranstaltninger kan omfatte:

  • forbud mod eksport af våben og udstyr i tilknytning hertil
  • indrejserestriktioner (visum-/rejseforbud)
  • økonomiske foranstaltninger, f.eks. import- og eksportrestriktioner
  • indefrysning af pengemidler og økonomiske ressourcer, der ejes af enkeltpersoner eller enheder.

Kommissionen er ansvarlig for, gennem overvågning, at sikre, at de forordninger, hvorved der pålægges restriktive foranstaltninger, som er vedtaget i medfør af artikel 215 TEUF, gennemføres og håndhæves af medlemsstaterne. Den støtter også enkeltpersoner, virksomheder, humanitære operatører og medlemsstater i deres bestræbelser på at anvende sanktioner ved at offentliggøre vejledende noter og besvare spørgsmål om fortolkning, der stilles af de nationale kompetente myndigheder.

SE DESUDEN

Top