Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex
Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) blev vedtaget den 11. december 1997. Den trådte i kraft i 2005.
I henhold til Kyotoprotokollens første forpligtelsesperiode (2008-2012) var de deltagende lande forpligtede til at reducere emissionen af drivhusgas med gennemsnitlig 5 % i forhold til niveauet i 1990. EU medlemsstaterne — 15 på daværende tidspunkt — forpligtede sig til en reduktion på 8 % for EU som helhed.
For at bygge bro mellem slutningen af den første Kyoto-periode i 2012 og starten af den nye internationale aftale (Parisaftalen) i 2020 blev der i december 2012 på klimakonferencen i Doha vedtaget en ændring af Kyotoprotokollen.
I den anden forpligtelsesperiode (2013-2020) enedes de deltagende lande om at reducere emissionen af drivhusgas med mindst 18 % under niveauet i 1990. EU, medlemsstaterne og Island var enige om sammen at nå et mål om en reduktion på 20 %.
I medfør af protokollen skal parterne nå deres mål primært via nationale foranstaltninger. Protokollen tilbød dem imidlertid også tre markedsbaserede mekanismer som yderligere måder at nå målene på.
Kyoto-mekanismerne er:
I henhold til protokollen bliver parternes faktiske udledninger overvåget, og der føres nøjagtige optegnelser over de udførte handler.
Kommissionen offentliggør en årlig fremskridtsrapport med oplysninger om EU’s og medlemsstaternes fremskridt for at nå emissionsmålene for drivhusgas.
SE OGSÅ