Det følger af disse bestemmelser, at de regler, der forbyder restriktioner for kapitalbevægelser og forskelsbehandling, som bestemmelserne omtaler – med hensyn til relationerne mellem de stater, der er parter i EØS-aftalen, hvad enten det drejer sig om EF-medlemsstater eller EFTA-stater – er identiske med de regler, der i fællesskabsretten gælder for relationerne mellem medlemsstaterne. De nationale foranstaltninger vedrørende erhvervelse af land- og skovbrugsarealer er derfor som i fællesskabsretten undergivet nævnte regler.

(jf. præmis 28, 32 og domskonkl. 1)

(jf. præmis 54 og domskonkl. 2)

DOMSTOLENS DOM
23. september 2003(1)

»Frie kapitalbevægelser – EF-traktatens artikel 73 B (nu artikel 56 EF) – artikel 40 i og bilag XII til EØS-aftalen – procedure for forudgående tilladelse til erhvervelse af land- og skovbrugsarealer – lovlig – betingelser«

I sag C-452/01,

angående en anmodning, som Verwaltungsgerichtshof (Østrig) i medfør af artikel 234 EF har indgivet til Domstolen for i en sag anlagt af

Margarethe Ospelt

og

Schlössle Weissenberg Familienstiftung

at opnå en præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af EF-traktatens artikel 6 (efter ændring nu artikel 12 EF) samt af EF-traktatens artikel 73 B-73 D, 73 F og 73 G (nu artikel 56 EF-60 EF),har

DOMSTOLEN,,

sammensat af præsidenten, G.C. Rodríguez Iglesias, afdelingsformændene J.-P. Puissochet (refererende dommer), M. Wathelet, R. Schintgen og C.W.A. Timmermans samt dommerne C. Gulmann, D.A.O. Edward, A. La Pergola, P. Jann, V. Skouris, F. Macken, N. Colneric, S. von Bahr, J.N. Cunha Rodrigues og A. Rosas,

generaladvokat: L.A. Geelhoed
justitssekretær: ekspeditionssekretær H.A. Rühl,

efter at der er indgivet skriftlige indlæg af:

–

Margarethe Ospelt og Schlössle Weissenberg Familienstiftung ved Rechtsanwalt C. Hopp

–

den østrigske regering ved H. Dossi, som befuldmægtiget

–

Fyrstendømmet Liechtensteins regering ved A. Entner-Koch, som befuldmægtiget

–

den norske regering ved I. Holten, som befuldmægtiget

–

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved G. Braun og M. Patakia, som befuldmægtigede

–

EFTA-Tilsynsmyndigheden ved E. Wright og D. Sif Tynes, som befuldmægtigede,

efter at der i retsmødet den 7. januar 2003 er afgivet mundtlige indlæg af Margarethe Ospelt og Schlössle Weissenberg Familienstiftung ved C. Hopp, af den østrigske regering ved P. Kustor og H. Kraft, som befuldmægtigede, af den norske regering ved I. Holten, af Kommissionen ved G. Braun og M. Patakia, og af EFTA-Tilsynsmyndigheden ved E. Wright og D. Sif Tynes,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse den 10. april 2003,

afsagt følgende

Dom

»1)

Bestemmelserne i denne lov gælder for handel med:

a)

land- og skovbrugsarealer

b)

byggegrunde

c)

grundarealer, som udlændinge erhverver rettigheder over

[...]

3)

Loven har til formål:

a)

at bevare land- og skovbrugsarealer, der drives som familiebrug, af hensyn til en forbedring af disses strukturelle forhold under hensyn til delstatens naturlige vilkår

[...]

c)

at opretholde en så bred, social bæredygtig fordeling af ejendomsretten til jordarealer som muligt under hensyn til delstatens størrelse

d)

at undergive udlændinges erhvervelse af grundarealer begrænsninger, såfremt de pågældende ikke i henhold til fællesskabsretten er ligestillet med statens egne statsborgere.«

e)

personer og selskaber, som foretager direkte investeringer, investering i fast ejendom og lignende dispositioner, der involverer frie kapitalbevægelser.«

a)

ejendommen

b)

bebyggelsesret [...]

c)

brugsret eller ret til afkast

d)

ret til forpagtning af landbrugsbedrifter

a)

– for så vidt angår landbrugsarealer – såfremt tilladelsen er i overensstemmelse med almene hensyn i at opretholde et produktivt landbrugserhverv, og såfremt erhververen selv udnytter arealet som led i sin landbrugsbedrift og selv har fast bopæl på bedriften, eller såfremt dette ikke er muligt, at erhvervelsen ikke er i strid med hensynet til at opretholde og etablere et økonomisk sundt selveje for små og mellemstore landbrug

b)

– for så vidt angår skovbrugsarealer – såfremt erhvervelsen ikke er i strid med hensynet til særlige skovbrugsinteresser eller generelle samfundsøkonomiske interesser

[...]

a)

arealet uden tungtvejende grunde udgår af land- eller skovbrugsmæssig anvendelse

[...]

c)

det må antages, at arealet alene erhverves med henblik på at etablere et storbrug eller for at forøge et sådant areal eller erhvervelsen sker til jagtbrug

d)

det må antages, at der ikke på længere sigt er sikkerhed for, at erhververen selv vil forestå driften, eller at de faglige kvalifikationer, som er nødvendige for at forestå driften, ikke foreligger

e)

det uden nogen uomgængelig grund ville modvirke den fordelagtige tilvejebringelse af jordarealer til selveje i henhold til landbrugsproceduren

»1)

Skal artikel 12 EF (tidligere EF-traktatens artikel 6) og artikel 56 EF ff. (tidligere EF-traktatens artikel 73 B ff.) fortolkes således, at ordninger, hvorefter handel med land- og skovbrugsarealer – af almene hensyn til opretholdelse, styrkelse eller etablering af et levedygtigt landbrugserhverv – er undergivet begrænsninger fra forvaltningsmyndighedernes side, når henses til de i Den Europæiske Union sikrede grundlæggende friheder – navnlig de frie kapitalbevægelser – også kan anvendes over for medlemsstater i EØS i den forstand, hvori udtrykket »tredjelande« er anvendt i artikel 56, stk. 1, EF [...]?

2)

Dersom spørgsmål 1 besvares bekræftende:

Skal artikel 12 EF [...] og artikel 56 EF ff. [...] fortolkes således, at det er i strid med fællesskabsretten, når sagsøgerne – i henhold til [VGVG] – ved handel med landbrugsarealer allerede inden indførelse af ejendomsretten i tingbogen skulle indlede en »tilladelsesprocedure«, således at en af deres i Den Europæiske Unions bestemmelser sikret grundlæggende frihed, der også skal finde anvendelse over for medlemsstater i EØS i den forstand, hvori udtrykket »tredjelande« er anvendt i artikel 56, stk. 1, EF [...], hermed blev krænket?«

På grundlag af disse præmisser

DOMSTOLEN