61996J0131

1 Fri bevaegelighed for personer - arbejdstagere - ligebehandling - sociale fordele - familiemedlemmer - indirekte fordel - barn af en statsborger fra en anden medlemsstat, som er afgaaet ved doeden, foer hans oprindelsesland tiltraadte Faellesskabet - ikke omfattet

(EF-traktaten, art. 48; Raadets forordning nr. 1612/68, art. 7, stk. 2, og art. 10)

2 Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstaendige erhvervsdrivende - ligebehandling - familieydelser - ydelser til efterladte boern - en ret til forlaengelse af en pension til efterladte boern, som en medlemsstat har foreskrevet i sin lovgivning til fordel for pensionsmodtagere, der har afbrudt deres uddannelse paa grund af vaernepligt - ligestilling af vaernepligt aftjent i en anden medlemsstat med national vaernepligt med henblik paa efterladtepensionens forlaengelse

(Raadets forordning nr. 1408/71, art. 3, stk. 1)

3 Den ligestilling, der tillaegges arbejdstageren i artikel 7 i forordning nr. 1612/68, gaelder kun indirekte for arbejdstagerens familiemedlemmer som defineret i forordningens artikel 10.

Foelgelig kan et barn af en statsborger - naar sidstnaevnte var statsborger i en medlemsstat, som foerst tiltraadte Faellesskabet efter, at han var afgaaet ved doeden, hvilket medfoerer, at han ikke var arbejdstager i den betydning, der er forudsat i traktatens artikel 48 og naevnte forordning - ikke betragtes som familiemedlem til en EF-arbejdstager og er derfor ikke omfattet af bestemmelsen om ligebehandling i samme forordnings artikel 7.

4 Artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger paa arbejdstagere, selvstaendige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Faellesskabet, som aendret og ajourfoert ved forordning nr. 2001/83, skal fortolkes saaledes, at en medlemsstat er forpligtet til at ligestille vaernepligt aftjent i en anden medlemsstat med vaernepligt aftjent i henhold til den paagaeldende medlemsstats egen lovgivning, naar dens lovgivning bestemmer, at pensionsretten for boern, der har mistet én eller begge foraeldre, forlaenges ud over det fyldte 25. aar for de personer, hvis uddannelse er blevet afbrudt som foelge af, at de har aftjent vaernepligt.

Reglen om ligebehandling i denne bestemmelse forbyder nemlig ikke blot aabenlys forskelsbehandling, som er begrundet i nationaliteten hos de personer, der er berettiget i henhold til en social sikringsordning, men enhver form for skjult forskelsbehandling, som ved anvendelse af andre sondringskriterier faktisk foerer til samme resultat. Den omstaendighed, at aftjening af vaernepligt i en anden medlemsstat ikke ligestilles med vaernepligt aftjent i vedkommende stat selv, kan saaledes i praksis foere til, at statsborgere fra andre medlemsstater afskaeres fra at faa forlaenget den pension, de oppebaerer som foraeldreloese, ud over det fyldte 25. aar for en periode af samme laengde som vaernepligten, naar deres uddannelse afbrydes af denne grund.

I sag C-131/96,

angaaende en anmodning, som Bundessozialgericht i medfoer af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for naevnte ret verserende sag,

Carlos Mora Romero

mod

Landesversicherungsanstalt Rheinprovinz,

at opnaa en praejudiciel afgoerelse vedroerende fortolkningen af EF-traktatens artikel 6, 48 og 51 samt artikel 7 i Raadets forordning (EOEF) nr. 1612/68 af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevaegelighed inden for Faellesskabet (EFT 1968, II, s. 467),

har

DOMSTOLEN

(Sjette Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, G.F. Mancini, og dommerne J.L. Murray, P.J.G. Kapteyn (refererende dommer), G. Hirsch og H. Ragnemalm,

generaladvokat: D. Ruiz-Jarabo Colomer

justitssekretaer: fuldmaegtig L. Hewlett,

efter at der er indgivet skriftlige indlaeg af:

- Carlos Mora Romero ved Antonio Pérez Garrido, chef for Afdelingen for Sociale Sager ved Spaniens Generalkonsulat i Duesseldorf, som befuldmaegtiget

- den spanske regering ved direktoer Alberto José Navarro González, Direktoratet for EF-spoergsmaal, bistaaet af statens advokat, Luis Pérez de Ayala Becerril, Sekretariatet for EF-ret, som befuldmaegtigede

- den franske regering ved ekspeditionssekretaer Claude Chavance og direktoer Marc Perrin de Brichambaut, begge Juridisk Tjeneste, Udenrigsministeriet, som befuldmaegtigede

- Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved juridisk konsulent Peter Hillenkamp og Pieter van Nuffel, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtigede,

paa grundlag af retsmoederapporten,

efter at Carlos Mora Romero, den spanske regering, den franske regering og Kommissionen har afgivet mundtlige indlaeg i retsmoedet den 20. februar 1997,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 13. marts 1997,

afsagt foelgende

Dom

1 Ved kendelse af 8. februar 1996, indgaaet til Domstolen den 24. april 1996, har Bundessozialgericht i medfoer af EF-traktatens artikel 177 forelagt Domstolen et praejudicielt spoergsmaal vedroerende fortolkningen af traktatens artikel 6, 48 og 51 samt artikel 7 i Raadets forordning (EOEF) nr. 1612/68 af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevaegelighed inden for Faellesskabet (EFT 1968 II, s. 467).

2 Spoergsmaalet er blevet rejst under en sag mellem Carlos Mora Romero og Landesversicherungsanstalt Rheinprovinz vedroerende udbetalingen af en efterladtepension i henhold til Reichsversicherungsordnung (lov om socialforsikring, herefter »RVO«) til et barn, som har mistet én eller begge foraeldre.

3 RVO's § 1267, stk. 1, andet og tredje afsnit, bestemmer saaledes:

»Pension til boern, som har mistet én eller begge foraeldre, udbetales hoejst indtil det fyldte 25. aar for et barn, som er under skole- eller erhvervsuddannelse ...

Saafremt skole- eller erhvervsuddannelsen afbrydes eller forsinkes paa grund af den unges aftjening af lovbestemt vaernepligt eller tjeneste, som traeder i stedet herfor, udbetales naevnte pension ogsaa efter det fyldte 25. aar for en periode af samme laengde som vaernepligten«.

4 Det fremgaar af sagens akter, at Carlos Mora Romero, som er foedt i 1965, er spansk statsborger og bosat i Spanien. I 1969 afgik hans fader ved doeden paa grund af en arbejdsulykke. Faderen var paa davaerende tidspunkt beskaeftiget som arbejdstager i Tyskland.

5 Mora Romero fik fra begyndelsen af sin skole- og erhvervsuddannelse udbetalt en efterladtepension til boern af Landesversicherungsanstalt Rheinprovinz. Mens han aftjente sin vaernepligt i den spanske haer fra den 30. november 1987 til den 30. november 1988, blev udbetalingen af pensionen suspenderet. Da Mora Romero fortsatte sin uddannelse efter at have aftjent vaernepligten, blev pensionen paa ny udbetalt indtil den 1. marts 1990, hvorefter den tyske institution indstillede den med den begrundelse, at Romero var fyldt 25 aar maaneden foer.

6 Mora Romero anfaegtede denne afgoerelse ved Sozialgericht Duesseldorf og nedlagde paastand om at faa tilkendt efterladtepension ud over sit fyldte 25. aar for en periode af samme laengde som den, hvorunder han havde aftjent vaernepligt i Spanien.

7 Da Sozialgericht Duesseldorf ikke tog Romero's paastand til foelge ved dom afsagt den 18. marts 1993, appellerede han til Landessozialgericht Nordrhein-Westfalen, som ved dom af 17. maj 1995 ophaevede foersteinstansens dom og tilpligtede Landesversicherungsanstalt Rheinprovinz at betale Mora Romero efterladtepension for yderligere et aar. I dommen udtalte Landessozialgericht, at RVO's § 1267, stk. 1, tredje afsnit, maatte fortolkes paa grundlag af forbuddet mod forskelsbehandling i EOEF-traktatens artikel 7 (nu EF-traktatens artikel 6), hvorfor vaernepligt aftjent i en anden medlemsstat maatte ligestilles med vaernepligt aftjent i henhold til Wehrpflichtgesetz (lov om vaernepligt).

8 Under en revisionsanke til Bundessozialgericht har Landesversicherungsanstalt Rheinprovinz bestridt, at vaernepligt aftjent i en anden medlemsstat kan ligestilles med vaernepligt aftjent i Tyskland.

9 Da Bundessozialgericht fandt, at afgoerelsen af tvisten i hovedsagen beroede paa en fortolkning af faellesskabsretten, udsatte den sagen, og forelagde Domstolen foelgende spoergsmaal:

»Skal artikel 6, 48 og 51 i traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab og artikel 7 i Raadets forordning (EOEF) nr. 1612/68 om arbejdskraftens frie bevaegelighed inden for Faellesskabet fortolkes saaledes, at lovgiver i en medlemsstat hvad angaar muligheden for at forlaenge perioden for udbetaling af pension til boern, der har mistet én eller begge foraeldre, ud over det 25. aar, kan begraense denne mulighed til personer, hvis uddannelse er blevet forsinket, fordi de har aftjent vaernepligt i henhold til den paagaeldende medlemsstats egen lovgivning?«

Anvendelsen af traktatens artikel 6

10 Ifoelge Domstolens faste praksis kan traktatens artikel 6, der indeholder det almindelige forbud mod forskelsbehandling paa grundlag af nationalitet, kun anvendes selvstaendigt paa forhold omfattet af faellesskabsretten, for hvilke traktaten ikke indeholder saerlige bestemmelser om forbud mod forskelsbehandling (jf. bl.a. dom af 29.2.1996, sag C-193/94, Skanavi og Chryssanthakopoulos, Sml. I, s. 929, praemis 20).

11 For saa vidt angaar arbejdskraftens frie bevaegelighed er forbuddet mod forskelsbehandling blevet gennemfoert og konkretiseret ved traktatens artikel 48-51 samt ved de retsakter fra Faellesskabets institutioner, der er vedtaget paa grundlag af disse artikler, navnlig Raadets forordning nr. 1612/68 og forordning (EOEF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger paa arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Faellesskabet (EFT 1971 II, s. 366) (dom af 28.6.1978, sag 1/78, Kenny, Sml. s. 1489, praemis 9).

12 Foelgelig er det unoedvendigt, at Domstolen udtaler sig om fortolkningen af traktatens artikel 6, hvis et tilfaelde som det i hovedsagen omhandlede falder ind under disse traktabestemmelser og de faellesskabsforordninger, som er vedtaget paa grundlag heraf.

13 Foelgelig skal det praejudicielle spoergsmaal foerst behandles paa grundlag af traktatens artikel 48 og 51 og navnlig paa grundlag af forordning nr. 1612/68 og nr. 1408/71.

Anvendelsen af forordning nr. 1612/68

14 Ifoelge traktatens artikel 48, stk. 2, forudsaetter arbejdskraftens frie bevaegelighed afskaffelse af enhver i nationaliteten begrundet forskelsbehandling af medlemsstaternes arbejdstagere, for saa vidt angaar beskaeftigelse, afloenning og oevrige arbejdsvilkaar.

15 Ifoelge artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 1612/68 maa en arbejdstager, der er statsborger i en medlemsstat, ikke paa grund af sin nationalitet behandles anderledes paa de oevrige medlemsstaters omraade end indenlandske arbejdstagere med hensyn til beskaeftigelses- og arbejdsvilkaar, navnlig for saa vidt angaar afloenning, afskedigelse, og, i tilfaelde af arbejdsloeshed, genoptagelse af beskaeftigelse i faget eller genansaettelse. Artikel 7, stk. 2, bestemmer, at arbejdstageren nyder samme sociale og skattemaessige fordele paa de oevrige medlemsstaters omraade som indenlandske arbejdstagere.

16 Ifoelge Domstolens faste praksis gaelder den ligestilling, der tilkommer arbejdstagere ifoelge artikel 7 i forordning nr. 1612/68, dog kun indirekte for arbejdstagerens familiemedlemmer som defineret i forordningens artikel 10 (dom af 18.6.1987, sag 316/85, Lebon, Sml. s. 2811, praemis 12).

17 En statsborger fra en medlemsstat, som er afgaaet ved doeden, foer hans oprindelsesland tiltraadte Faellesskabet, er imidlertid ikke arbejdstager i dette begrebs betydning i henhold til traktatens artikel 48 og forordning nr. 1612/68.

18 I den foreliggende sag fremgaar det af sagens akter, at faderen til sagsoegeren i hovedsagen, der var beskaeftiget som arbejdstager i Tyskland, afgik ved doeden i dette land i 1969, dvs. foer hans oprindelsesland tiltraadte Faellesskabet.

19 Foelgelig kan en person som Carlos Mora Romero ikke betragtes som familiemedlem til en EF-arbejdstager som defineret i artikel 10 i forordning nr. 1612/68 og er derfor ikke omfattet af bestemmelsen om ligebehandling i samme forordnings artikel 7, stk. 2.

20 Forordning nr. 1612/68 finder herefter ikke anvendelse paa en situation som omhandlet i forelaeggelseskendelsen.

Anvendelsen af forordning nr. 1408/71

21 Ifoelge artikel 2, stk. 2, i forordning nr. 1408/71, som aendret og ajourfoert ved Raadets forordning (EOEF) nr. 2001/83 af 2. juni 1983 (EFT L 230, s. 6, herefter »forordning nr. 1408/71«), finder forordningen anvendelse paa efterladte efter arbejdstagere og selvstaendige erhvervsdrivende, som har vaeret omfattet af lovgivningen i en eller flere medlemsstater, uanset disse arbejdstageres og selvstaendige erhvervsdrivendes nationalitet, saafremt deres efterladte er statsborgere i en medlemsstat eller er statsloese eller flygtninge bosat paa en medlemsstats omraade.

22 Ifoelge artikel 1, litra g), i forordning nr. 1408/71 betyder udtrykket »efterladt« enhver person, der i den lovgivning, hvorefter ydelserne tilkendes, betegnes eller anerkendes som efterladt.

23 Foelgelig er en person, der befinder sig i en situation som den, der er beskrevet af den forelaeggende ret, omfattet af det personelle anvendelsesomraade for forordning nr. 1408/71.

24 Hvad angaar samme forordnings materielle anvendelsesomraade, bestemmer artikel 4, stk. 1, litra d), at den finder anvendelse paa ydelser til efterladte. I den forbindelse bemaerkes, at ifoelge den erklaering, som Forbundsrepublikken Tyskland har afgivet i henhold til artikel 5 i forordning nr. 1408/71 (EFT 1980, C 139, s. 1), og som senere er aendret (EFT 1993 C 351, s. 1), udgoer pensioner eller renter, som ifoelge RVO udbetales til boern, der har mistet én eller begge foraeldre, saadanne ydelser til foraeldreloese boern, som er omhandlet i artikel 78 i forordning nr. 1408/71.

25 Ifoelge Domstolens faste praksis maa saadanne ydelser anses for ydelser i forordningens artikel 78's forstand, naar de er naevnt i en erklaering som den omhandlede (dom af 12.7.1979, sag 237/78, Toia, Sml. s. 2645, praemis 8, og af 11.6.1991, sag C-251/89, Athanasopoulos m.fl., Sml. I, s. 2797, praemis 28).

26 Heraf foelger, at en situation som den, der er beskrevet af den forelaeggende ret, falder ind under forordning nr. 1408/71.

Fortolkningen af artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 1408/71

27 Det maa herefter undersoeges, om artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 1408/71 skal fortolkes saaledes, at en medlemsstat, naar dens lovgivning bestemmer, at retten til en pension til boern, der har mistet én eller begge foraeldre, forlaenges ud over det fyldte 25. aar for de personer, hvis uddannelse er blevet afbrudt som foelge af, at de har aftjent vaernepligt, er forpligtet til at ligestille vaernepligt aftjent i en anden medlemsstat med vaernepligt aftjent i henhold til den paagaeldende medlemsstats egen lovgivning.

28 Ifoelge artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 1408/71 har personer, der er bosat paa en medlemsstats omraade, og som er omfattet af forordningen, de samme pligter og rettigheder i henhold til en medlemsstats lovgivning om social sikring som denne medlemsstats egne statsborgere.

29 Formaalet med denne bestemmelse er i overensstemmelse med traktatens artikel 48 at sikre, at de personer, som omfattes af forordningen, ligebehandles med hensyn til social sikring uden hensyn til nationalitet ved at afskaffe enhver forskelsbehandling, som beror herpaa, og som foelger af medlemsstaternes nationale lovgivning.

30 Det fremgaar af forelaeggelseskendelsen, at boern, der har mistet en eller begge foraeldre, indtil deres fyldte 25. aar faar udbetalt en saadan pension, som sagsoegeren i hovedsagen oppebaerer, saafremt de er under skole- eller erhvervsuddannelse. Udbetalingen af pensionen suspenderes imidlertid for den periode, hvorunder den paagaeldende aftjener vaernepligt. I forbindelse med denne suspension ligestilles vaernepligt aftjent i en anden medlemsstat med vaernepligt aftjent i den tyske haer. Hvis skole- eller erhvervsuddannelsen afbrydes som foelge af, at den paagaeldende aftjener vaernepligt, forlaenges pensionen ud over det fyldte 25. aar for en periode af samme laengde som militaertjenesten. Ifoelge Bundessozialgericht's praksis forlaenges perioden imidlertid kun for de foraeldreloese boern, som har aftjent vaernepligt i henhold til tysk lovgivning.

31 Det maa saaledes konstateres, at det kun er de foraeldreloese boern, der har aftjent vaernepligt i henhold til tysk lovgivning, hvis efterladtepensionen forlaenges ud over det fyldte 25. aar for en periode af samme laengde som vaernepligten.

32 I den forbindelse boer det endvidere bemaerkes, at bestemmelsen om ligebehandling i artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 1408/71 ikke blot forbyder aabenlys forskelsbehandling, begrundet i nationaliteten hos de personer, der er berettiget i henhold til en social sikringsordning, men enhver form for skjult forskelsbehandling, som ved anvendelse af andre sondringskriterier faktisk foerer til samme resultat (se ovennaevnte dom i Toia-sagen, praemis 12).

33 Den omstaendighed, at aftjening af vaernepligt i en anden medlemsstat ikke ligestilles med vaernepligt aftjent i vedkommende stat selv, kan i praksis foere til, at statsborgere fra andre medlemsstater afskaeres fra at faa forlaenget den pension, de oppebaerer som foraeldreloese, ud over det fyldte 25. aar for en periode af samme laengde som vaernepligten, naar deres uddannelse afbrydes af denne grund.

34 I forelaeggelseskendelsen har den nationale ret anfoert, at selv om den pension til foraeldreloese boern, som udbetales ud over maksimumalderen, henhoerer under den tyske socialsikringsordning, har den karakter af en godtgoerelse, som staten tildeler sine egne statsborgere som kompensation for de ulemper, de tilfoejes som foelge af deres tyske vaernepligt.

35 Herom er det tilstraekkeligt at fastslaa, som generaladvokaten har bemaerket i punkt 34 i sit forslag til afgoerelse, at selv om tildelingen af pensionen til foraeldreloese boern ud over maksimumalderen i et vist omfang har karakter af en godtgoerelse, maa den anses for en forskudt udbetaling af en pension, der - som den forelaeggende ret i oevrigt selv har fremhaevet - henhoerer under den tyske socialsikringsordning, og som ikke paa grund af sin naevnte karakter er en ydelse, der falder uden for det materielle anvendelsesomraade for forordning nr. 1408/71.

36 Det forelagte spoergsmaal maa herefter besvares med, at artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 1408/71 skal fortolkes saaledes, at en medlemsstat, naar dens lovgivning bestemmer, at retten til en pension til boern, der har mistet én eller begge foraeldre, forlaenges ud over det fyldte 25. aar for de personer, hvis uddannelse er blevet afbrudt som foelge af, at de har aftjent vaernepligt, er forpligtet til at ligestille vaernepligt aftjent i en anden medlemsstat med vaernepligt aftjent i henhold til den paagaeldende medlemsstats egen lovgivning.

Sagens omkostninger

37 De udgifter, der er afholdt af den spanske og den franske regering samt af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

(Sjette Afdeling)

vedroerende det spoergsmaal, der er forelagt af Bundessozialgericht ved kendelse af 8. februar 1996, for ret:

Artikel 3, stk. 1, i Raadets forordning (EOEF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger paa arbejdstagere, selvstaendige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Faellesskabet, som aendret og ajourfoert ved Raadets forordning (EOEF) nr. 2001/83 af 2. juni 1983, skal fortolkes saaledes, at en medlemsstat, naar dens lovgivning bestemmer, at retten til en pension til boern, der har mistet én eller begge foraeldre, forlaenges ud over det fyldte 25. aar for de personer, hvis uddannelse er blevet afbrudt som foelge af, at de har aftjent vaernepligt, er forpligtet til at ligestille vaernepligt aftjent i en anden medlemsstat med vaernepligt aftjent i henhold til den paagaeldende medlemsstats egen lovgivning.