61989J0105

++++

1 . Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstaendige erhvervsdrivende - faellesskabsbestemmelser - personelt anvendelsesomraade - statsborger i et tredjeland, der har mistet statsborgerskabet i en medlemsstat, foer denne tiltraadte Faellesskabet - ikke omfattet

( Raadets forordning nr . 1408/71, art . 2, stk . 1 )

2 . Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstaendige erhvervsdrivende - ligebehandling - gaelder ikke for en ydelsesberettiget, der ikke er omfattet af anvendelsesomraadet for forordning nr . 1408/71

( EOEF-Traktaten, art . 7, Raadets forordning nr . 1408/71, art . 3, stk . 1 )

3 . Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstaendige erhvervsdrivende - ydelser - bopaelsbestemmelser - ophaevelse - graenser - bopael i en medlemsstat - national lovgivning, der stiller krav om gensidighed som betingelse for udbetaling af alderspension til personer bosat i et tredjeland - lovligt

(( EOEF-Traktaten, art . 51, litra b ); Raadets forordning nr . 1408/71, art . 10 ))

1 . En persons status som "statsborger" i "en ... (( medlemsstat ))", jf . artikel 2, stk . 1, i forordning nr . 1408/71, skal bedoemmes saaledes, at det afgoerende er det tidsrum, hvori arbejdstageren eller den selvstaendige erhvervsdrivende udoevede sit erhverv . Denne statsborgerskabsbetingelse kan ikke anses for at vaere opfyldt i et tilfaelde, hvor den paagaeldende paa det tidspunkt, da han var beskaeftiget og betalte bidrag, var statsborger i en stat, som endnu ikke var medlem af Faellesskabet, og hvor han mistede sit statsborgerskab i denne stat, foer den tiltraadte som medlem .

Naar en person, der har ret til sociale ydelser i henhold til en medlemsstats lovgivning som foelge af udoevelse af selvstaendig erhvervsvirksomhed paa et omraade, der da havde saerlige forbindelser med en medlemsstat, saaledes skal anses for ikke at opfylde den naevnte statsborgerskabsbetingelse, er vedkommendes retsstilling ikke reguleret ved forordningerne nr . 1408/71 og 574/72 .

2 . Det principielle forbud mod forskelsbehandling, der er knaesat i Traktatens artikel 7, stk . 1, og paa socialsikringsomraadet er gennemfoert ved artikel 3, stk . 1, i forordning nr . 1408/71, finder, jf . selve ordlyden af sidstnaevnte bestemmelse, ikke anvendelse, naar den, der har ret til en social ydelse, ikke er omfattet af forordning nr . 1408/71 .

3 . Ifoelge Traktatens artikel 51, litra b ), som er gennemfoert ved artikel 10 i forordning nr . 1408/71, kan alene personer, der er bosat paa en medlemsstats omraade, i henhold til faellesskabsretten kraeve udbetaling af ydelser, de har erhvervet i henhold til en social sikringsordning i en eller flere medlemsstater .

Heraf foelger, at faellesskabsretten ikke er til hinder for en national lovgivning, hvorefter en alderspension for selvstaendige erhvervsdrivende kun kan udbetales i udlandet, saafremt de pensionsberettigede er bosat i et tredjeland, hvor en alderspension kunne udbetales til dem i medfoer af en overenskomst om gensidighed . Det er herved en betingelse, at lovgivningen kun har virkning for forhold uden for Faellesskabet .

1 Ved dom af 23 . marts 1989, indgaaet til Domstolen den 3 . april s.aa ., har tribunal du travail de Bruxelles i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 177 forelagt tre praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af en raekke bestemmelser i EOEF-Traktaten, Raadets forordning ( EOEF ) nr . 1408/71 af 14 . juni 1971 - om anvendelse af de sociale sikringsordninger paa arbejdstagere, selvstaendige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Faellesskabet - og Raadets forordning ( EOEF ) nr . 574/72 af 21 . marts 1972 om regler til gennemfoerelse af forordning nr . 1408/71, begge forordninger som affattet ved Raadets forordning ( EOEF ) nr . 2001/83 af 2 . juni 1983 ( EFT L 230, s . 6 ).

2 Spoergsmaalene er blevet rejst under en sag, der verserer mellem Ibrahim Buhari Haji og Institut national d' assurances sociales pour travailleurs indépendants ( herefter benaevnt "Inasti ").

3 Buhari blev foedt i Nigeria i 1914 og var britisk statsborger, indtil omraadet overgik til selvstaendighed i 1960 . Han har siden haft nigeriansk statsborgerskab .

4 Fra november 1937 til december 1986 arbejdede han som handlende i Belgisk Congo, som den 1 . juli 1960 blev den selvstaendige stat Zaire, hvor han fortsat bor .

5 Da Buhari havde betalt tvungne pensionsbidrag, indtil Belgisk Congo blev selvstaendigt, ansoegte han i august 1986 Inasti om alderspension for sit forsikringsforloeb i Belgisk Congo indtil den 30 . juni 1960 .

6 Med henvisning til, at Buhari er nigeriansk statsborger og bosat i Zaire, afslog Inasti ved afgoerelse af 10 . november 1987 hans ansoegning i medfoer af artikel 144, nr . 2, i kongelig anordning af 22 . december 1967 om almindelige regler vedroerende selvstaendige erhvervsdrivendes alders - og efterladtepension . Ifoelge denne bestemmelse kan alderspension kun udbetales i udlandet til ydelsesberettigede, "som er bosat i et land, hvor en arbejdstagerpension vil kunne udbetales dem i medfoer af en overenskomst om gensidighed ".

7 Buhari anlagde derefter sag til proevelse af afslaget ved tribunal du travail de Bruxelles, som ved dom af 23 . marts 1989 kendte for ret, at sagsoegeren har krav paa alderspension for selvstaendige erhvervsdrivende som foelge af sin erhvervsudoevelse i det tidligere Belgisk Congo fra 1 . januar 1938 til 30 . juni 1956 . Med hensyn til perioden fra 1 . juli 1956 til 30 . juni 1960 berammede tribunal nyt retsmoede i sagen for at give Buhari mulighed for at fremlaegge den noedvendige dokumentation for, at sidstnaevnte periode kan laegges til grund for et pensionskrav .

8 I oevrigt fastslog tribunal du travail, at Buhari i medfoer af belgisk sociallovgivning kunne oppebaere sin pension i Zaire eller Nigeria, hvis han var belgisk statsborger eller statsborger i et andet EF-land, ligesom han med sit nigerianske statsborgerskab kunne oppebaere pensionen, hvis han var bosat i Belgien eller i et andet EF-land .

9 Paa den baggrund besluttede tribunal du travail de Bruxelles ved samme dom af 23 . marts 1989 at udsaette sagen vedroerende spoergsmaalet om den faktiske udbetaling af pensionen, indtil Domstolen har udtalt sig om foelgende spoergsmaal :

"- Der foreligger foelgende forhold : En pensionsansoeger har tidligere udoevet selvstaendig erhvervsvirksomhed ( som kolonist ) 'i et omraade, der da havde saerlige forbindelser med den medlemsstat, som ansoegningen er rettet til' . Paa samme tidspunkt havde ansoegeren statsborgerskab i en anden stat, som i mellemtiden er blevet EF-medlemsstat . Ansoegeren er nu statsborger i et tredjeland, der var et andet omraade, som paa det relevante tidspunkt opretholdt saerlige forbindelser med naevnte anden stat, som er blevet EF-medlemsstat . Der spoerges : Reguleres spoergsmaalet om den foerstnaevnte medlemsstats udbetaling af den ansoegte pension af artiklerne 1-4, artikel 10, stk . 1, foerste afsnit, og artiklerne 44-51 i Raadets forordning ( EOEF ) nr . 1408/71 af 14 . juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger paa arbejdstagere, selvstaendige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Faellesskabet, og dermed ogsaa af artiklerne 35-59 i Raadets forordning ( EOEF ) nr . 574/72 af 21 . marts 1972 om regler til gennemfoerelse heraf?

- Saafremt der svares benaegtende paa dette foerste spoergsmaal, forelaegges foelgende spoergsmaal, idet der gaas ud fra nedenstaaende forudsaetning :

En medlemsstat afslaar at udbetale en socialsikringsydelse ( her en alderspension for selvstaendige erhvervsdrivende som foelge af tidligere erhvervsvirksomhed som kolonist paa den tidligere kolonis omraade ) til en ansoeger, der er bosat 'paa dette omraade, der da opretholdt saerlige forbindelser med den medlemsstat, som ansoegningen er rettet til' , men er hjemmehoerende paa et andet omraade, som nu har status af tredjeland, hvori ansoegeren nu er statsborger, men som paa det paagaeldende tidspunkt ogsaa opretholdt saerlige forbindelser med en anden stat, der senere er blevet EF-medlemsstat, idet afslaget alene stoettes paa forbindelsen mellem hans nuvaerende statsborgerskab og nuvaerende bopael . Der spoerges : Er afslaget udtryk for en 'i nationaliteten begrundet forskelsbehandling' , jf . Traktatens artikel 7, stk . 1, ( uaendret ), artikel 48, stk . 2 og 3, litra c ) og litra d ), og artikel 50, litra b ) ( 1 ), det vaere sig direkte eller indirekte eller paa grundlag af nationalitet ud fra kriterier, som formelt er neutrale, men rent faktisk foerer til samme resultat, nemlig at stille andre landes statsborgere ringere ved at opstille en hindring, der ikke er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet?

- Der spoerges dernaest : Er der overensstemmelse mellem de ovenfor omtalte EF-regler og deres formaal og de gaeldende belgiske retsforskrifter i artikel 144, nr . 2, i kongelig anordning af 22 . december 1967 ( om almindelige regler for selvstaendige erhvervsdrivendes alders - og efterladtepension ), som aendret ved artikel 24 i kongelig anordning af 17 . juli 1972 og artikel 64, nr .. 1, i kongelig anordning af 24 . september 1984? Endelig spoerges, om sagsoegtes indskraenkende fortolkning er i overensstemmelse med de naevnte EF-regler?"

10 Vedroerende hovedsagens faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb og de til Domstolen indgivne skriftlige indlaeg henvises i oevrigt til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .

Foerste spoergsmaal

11 Med det foerste spoergsmaal oensker den nationale ret i det vaesentlige klarlagt, om retsstillingen for en person, der har ret til sociale ydelser i henhold til en medlemsstats lovgivning som foelge af udoevelse af selvstaendig erhvervsvirksomhed paa et omraade, der da havde saerlige forbindelser med en medlemsstat, er reguleret ved forordningerne nr . 1408/71 og 574/72, naar den berettigede i den paagaeldende periode var statsborger i en stat, som ikke dengang var medlem af Det Europaeiske Faellesskab, men foerst blev medlem, efter at den berettigede havde mistet statsborgerskabet i det paagaeldende land .

12 Anvendelsesomraadet for forordningerne nr . 1408/71 og 574/72 er i artikel 2, stk . 1, i forordning nr . 1408/71 fastlagt saaledes :

"Denne forordning finder anvendelse paa arbejdstagere og selvstaendige erhvervsdrivende, som er eller har vaeret omfattet af lovgivningen i en eller flere medlemsstater, og som er statsborgere i en af disse stater eller er statsloese eller flygtninge bosat paa en medlemsstats omraade ..."

13 Vedroerende den foerste betingelse - at en arbejdstager skal vaere eller have vaeret omfattet af lovgivningen i en eller flere medlemsstater - fremgaar det af forelaeggelsesdommen, at Buhari har ret til belgisk alderspension for selvstaendige erhvervsdrivende, navnlig i henhold til kongelig anordning nr . 72 af 10 . november 1967 om selvstaendige erhvervsdrivendes alders - og efterladtepension .

14 Det maa foerst fastslaas, at en saadan national retsakt er omfattet af begrebet "lovgivningen", som, jf . artikel 1, litra j ), i forordning nr . 1408/71, "i forhold til enhver medlemsstat (( betyder )) bestaaende og fremtidige love, administrative forskrifter, vedtaegtsmaessige bestemmelser og alle andre gennemfoerelsesregler vedroerende de i artikel 4, stk . 1 og 2, naevnte sociale sikringsgrene eller sikringsordninger ". De naevnte sikringsgrene eller sikringsordninger omfatter bl.a . de ydelser ved alderdom og til efterladte, som er genstand for sagsoegerens klage .

15 Dernaest maa der henvises til, at det afgoerende forhold ved fastlaeggelsen af forordningens anvendelsesomraade ikke er det sted, hvor erhvervet har vaeret udoevet, men arbejdstagerens eller den selvstaendige erhvervsdrivendes tilknytning til socialsikringen i en af medlemsstaterne, som forsikringsperioderne har vaeret tilbagelagt under, uanset hvor vedkommende har udoevet eller udoever sit erhverv ( dom af 9 . juli 1987, Laborero og Sabato, forenede sager 82/86 og 103/86, Sml . s . 3401 ).

16 Heraf foelger, at en retsakt som den belgiske kongelige anordning nr . 72 omfattes af anvendelsesomraadet for forordning nr . 1408/71 .

17 Hvad angaar den anden betingelse i forordningens artikel 2, stk . 1, - hvorefter arbejdstageren eller den selvstaendige erhvervsdrivende skal vaere statsborger i en medlemsstat - bemaerkes, at Domstolen i dom af 12 . oktober 1978, Belbouab ( sag 10/78, Sml . s . 1915 ), har kendt for ret, at den skal fortolkes saaledes, at arbejdstageren skal vaere statsborger i en medlemsstat paa det tidspunkt, hvor han er beskaeftiget, betaler bidrag for forsikringsperioder og erhverver hertil svarende rettigheder .

18 Det maa paa grundlag heraf antages, at kravet om, at den paagaeldende skal vaere "statsborger" i "en ...(( medlemsstat ))", jf . artikel 2, stk . 1, i forordning nr . 1408/71, skal bedoemmes saaledes, at det afgoerende er det tidsrum, hvori arbejdstageren eller den selvstaendige erhvervsdrivende udoevede sit erhverv .

19 Denne statsborgerskabsbetingelse kan ikke anses for at vaere opfyldt i et tilfaelde, hvor den paagaeldende paa det tidspunkt, da han var beskaeftiget og betalte bidrag, var statsborger i en stat, som endnu ikke var medlem af Faellesskabet, og hvor han mistede sit statsborgerskab i denne stat, foer den tiltraadte som medlem .

20 Herved maa der henvises til, at Domstolen allerede, jf . ovennaevnte dom i Belboub-sagen, har kendt for ret, at forordningerne til gennemfoerelse af EOEF-Traktatens artikel 51 skal fortolkes i lyset af den maalsaetning, der soeges virkeliggjort ved artikel 51, som er gennemfoerelsen af den stoerst mulige frie bevaegelighed for vandrende arbejdstagere i faellesmarkedet .

21 Retsstillingen for arbejdstagere, der har vaeret statsborgere i en stat, der senere er blevet medlem af Det Europaeiske Faellesskab, men som har mistet statsborgerskabet, foer den paagaeldende stat er blevet medlem, er imidlertid uden forbindelse med gennemfoerelsen af den frie bevaegelighed for arbejdstagere eller selvstaendige erhvervsdrivende i Faellesskabet . Noget andet kan kun antages for de arbejdstagere eller selvstaendige erhvervsdrivende, som har bevaret deres statsborgerskab i den paagaeldende stat, efter at denne er blevet medlem af Faellesskabet, og hvis rettigheder er anerkendt og beskyttet inden for rammerne af Faellesskabets bestemmelser om social sikring gennem overgangsbestemmelserne i henholdsvis artikel 94 for arbejdstagere og artikel 95 for selvstaendige erhvervsdrivende i forordning nr . 1408/71, hvorefter der kan tages hensyn til enhver forsikringsperiode samt enhver beskaeftigelses - eller bopaelsperiode, der er tilbagelagt forud for tiltraedelsen, ved afgoerelsen af ret til ydelser efter forordningen .

22 Da de naevnte bestemmelser ikke omfatter det tilfaelde, hvor personer som Buhari har mistet deres statsborgerskab, foer den paagaeldende stat tiltraadte, kan bevarelsen af de rettigheder, som de har erhvervet, kun sikres ved, at der i tiltraedelsesakten optages en saerregel med henblik paa deres tilfaelde . Akten vedroerende Det Forenede Kongeriges tiltraedelse indeholder imidlertid ikke nogen saadan saerregel .

23 Det foerste spoergsmaal skal derfor besvares saaledes, at retsstillingen for en person, der har ret til sociale ydelser i henhold til en medlemsstats lovgivning som foelge af udoevelse af selvstaendig erhvervsvirksomhed paa et omraade, der da havde saerlige forbindelser med en medlemsstat, ikke er reguleret ved forordningerne nr . 1408/71 og 574/72, naar den berettigede i den paagaeldende periode var statsborger i en stat, som ikke dengang var medlem af Det Europaeiske Faellesskab, men foerst blev medlem, efter at den berettigede havde mistet statsborgerskabet i det paagaeldende land .

Andet spoergsmaal

24 Med sit andet spoergsmaal oensker tribunal du travail de Bruxelles afklaret, om et afslag paa at udbetale en pension, som en medlemsstats lovgivning tilsikrer en person med statsborgerskab i et tredjeland og med bopael i et andet tredjeland, er en ved EOEF-Traktaten forbudt forskelsbehandling .

25 Herom bemaerkes det i forelaeggelsesdommen, at Buhari i medfoer af belgisk sociallovgivning kunne oppebaere sin pension i Zaire eller i Nigeria, hvis han var statsborger i Belgien eller et andet EF-land, og at han med sit nigerianske statsborgerskab ogsaa ville kunne oppebaere den, saafremt han var bosat i Belgien eller i et andet EF-land .

26 Det bemaerkes, at forbuddet i EOEF-Traktatens artikel 7 mod enhver i nationaliteten begrundet forskelsbehandling paa et omraade, der reguleres af Traktaten, vedroerende den sociale sikring er gennemfoert ved artikel 3, stk . 1, i forordning nr . 1408/71, som bestemmer, at personer, der er bosat paa en medlemsstats omraade, og som er omfattet af forordningen, har de samme pligter og rettigheder i henhold til en medlemsstats lovgivning om social sikring som denne medlemsstats egne statsborgere .

27 Det fremgaar af selve de naevnte bestemmelsers ordlyd, at det principielle forbud mod forskelsbehandling ikke finder anvendelse paa et forhold som det foreliggende, hvor den, der er berettiget til en social ydelse, ikke indgaar i den af forordning nr . 1408/71 omfattede personkreds .

28 Det andet spoergsmaal skal derfor besvares saaledes, at det principielle forbud mod forskelsbehandling, der er knaesat i EOEF-Traktatens artikel 7, stk . 1, og paa socialsikringsomraadet er gennemfoert ved artikel 3, stk . 1, i forordning ( EOEF ) nr . 1408/71, ikke finder anvendelse, naar den, der har ret til en social ydelse, ikke er omfattet af forordning ( EOEF ) nr . 1408/71 .

Tredje spoergsmaal

29 Med det tredje spoergsmaal soeges det i det vaesentlige afklaret, om de faellesskabsretlige regler er til hinder for en national lovgivning, hvorefter en alderspension for selvstaendige erhvervsdrivende kun kan udbetales i udlandet, saafremt de pensionsberettigede er bosat i et land, hvor en arbejdstagerpension kunne udbetales til dem i medfoer af en overenskomst om gensidighed .

30 Ifoelge EOEF-Traktatens artikel 51, litra b ), som er gennemfoert ved artikel 10 i forordning nr . 1408/71, kan alene personer, der er bosat paa en medlemsstats omraade, i henhold til faellesskabsretten kraeve udbetaling af ydelser, de har erhvervet i henhold til en social sikringsordning i en eller flere medlemsstater .

31 Heraf foelger, at faellesskabsretten ikke er til hinder for en national lovgivning, hvorefter sociale sikringsydelser ikke kan udbetales til personer, der er bosat i tredjelande .

32 Herefter skal det tredje praejudicielle spoergsmaal besvares saaledes, at de faellesskabsretlige regler ikke er til hinder for en national lovgivning, hvorefter en alderspension for selvstaendige erhvervsdrivende kun kan udbetales i udlandet, saafremt de pensionsberettigede er bosat i et tredjeland, hvor en arbejdstagerpension kunne udbetales til dem i medfoer af en overenskomst om gensidighed . Det er herved en betingelse, at lovgivningen kun har virkning for forhold uden for Faellesskabet .

Sagens omkostninger

33 De udgifter, der er afholdt af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har indgivet indlaeg til Domstolen, kan ikke godtgoeres . Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger .

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN ( Femte Afdeling )

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af tribunal du travail de Bruxelles ved dom af 23 . marts 1989, for ret :

1 ) Retsstillingen for en person, der har ret til sociale ydelser i henhold til en medlemsstats lovgivning som foelge af udoevelse af selvstaendig erhvervsvirksomhed paa et omraade, der da havde saerlige forbindelser med en medlemsstat, er ikke reguleret ved Raadets forordning ( EOEF ) nr . 1408/71 af 14 . juni 1971 - om anvendelse af de sociale sikringsordninger paa arbejdstagere, selvstaendige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Faellesskabet - eller ved Raadets forordning ( EOEF ) nr . 574/72 af 21 . marts 1972 om regler til gennemfoerelse af forordning nr . 1408/71, begge forordninger som affattet ved Raadets forordning ( EOEF ) nr . 2001/83 af 2 . juni 1983, naar den berettigede i den paagaeldende periode var statsborger i en stat, som ikke dengang var medlem af Det Europaeiske Faellesskab, men foerst blev medlem, efter at den berettigede havde mistet statsborgerskabet i det paagaeldende land .

2 ) Det principielle forbud mod forskelsbehandling, der er knaesat i EOEF-Traktatens artikel 7, stk . 1, og paa socialsikringsomraadet er gennemfoert ved artikel 3, stk . 1, i forordning ( EOEF ) nr . 1408/71 finder ikke anvendelse, naar den, der har ret til en social ydelse, ikke er omfattet af forordning ( EOEF ) nr . 1408/71 .

3 ) De faellesskabsretlige regler er ikke til hinder for en national lovgivning, hvorefter en alderspension for selvstaendige erhvervsdrivende kun kan udbetales i udlandet, saafremt de pensionsberettigede er bosat i et tredjeland, hvor en arbejdstagerpension kunne udbetales til dem i medfoer af en overenskomst om gensidighed . Det er herved en betingelse, at lovgivningen kun har virkning for forhold uden for Faellesskabet .