Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 61986CJ0313

    Domstolens dom af 27. september 1988.
    O. Lenoir mod Caisse d'allocations familiales des Alpes-Maritimes.
    Anmodning om præjudiciel afgørelse: Commission de première instance de sécurité sociales des Alpes-Maritimes - Frankrig.
    Forordning nr. 1408/71, artikel 77 - betaling af familieydelser i en anden medlemsstat.
    Sag 313/86.

    Samling af Afgørelser 1988 -05391

    ECLI identifier: ECLI:EU:C:1988:452

    61986J0313

    DOMSTOLENS DOM AF 27. SEPTEMBER 1988. - O. LENOIR MOD CAISSE D'ALLOCATIONS FAMILIALES DES ALPES-MARITIMES. - ANMODNING OM PRAEJUDICIEL AFGOERELSE INDGIVET AF TRIBUNAL DES AFFAIRES DE SECURITE SOCIALE DES ALPES-MARITIMES. - FORORDNING NR. 1408/71, ARTIKEL 77 - BETALING AF FAMILIEYDELSER I EN ANDEN MEDLEMSSTAT. - SAG 313/86.

    Samling af Afgørelser 1988 side 05391
    svensk specialudgave side 00683
    finsk specialudgave side 00703


    Sammendrag
    Dommens præmisser
    Afgørelse om sagsomkostninger
    Afgørelse

    Nøgleord


    ++++

    1 . Social sikring af vandrende arbejdstagere - familieydelser - pensions - eller rentemodtagere - ydelser der skal betales af hjemstaten til statsborgere med bopael paa en anden medlemsstats omraade - begraensning til at angaa boernetilskud i den i artikel 1, litra u ), ii ), i forordning nr . 1408/71 forudsatte betydning

    ( Raadets forordning nr . 1408/71, art . 77 )

    2 . Social sikring af vandrende arbejdstagere - traktatbestemmelser - formaal - samordning og ikke harmonisering af de nationale lovgivninger - forskelsbehandling som foelge af forskelle mellem socialsikringsordningerne - lovlighed - forskelsbehandling fremkaldt af faellesskabsreglerne - ulovlig - princippet om forbud mod forskelsbehandling paa grundlag af nationalitet - raekkevidde - artikel 77 i forordning nr . 1408/71 - lovlighed

    ( EOEF-Traktaten, art . 7, 48 og 51; Raadets forordning nr . 1408/71, art . 77 )

    Sammendrag


    1 . Ordlyden af artikel 77 i forordning nr . 1408/71 skal fortolkes saaledes, at en pensionist, som har forsoergerpligt over for boern, og som er statsborger i en medlemsstat, men bosiddende paa en anden medlemsstats omraade, fra sit hjemlands sociale organer alene har ret til udbetaling af "boernetilskud", jfr . naevnte forordnings artikel 1, litra u ), ii ), men derimod ikke til udbetaling af andre familieydelser, saasom de i den franske lovgivning hjemlede ydelser til skolesoegende boern (" rentrée scolaire ") og til husstande med kun én indkomst (" salaire unique ").

    2 . Traktatens artikel 51 forudsaetter en samordning af medlemsstaternes lovgivning og ikke en harmonisering og er derfor ikke til hinder for, at der gaelder forskellige socialsikringsordninger i medlemsstaterne og dermed forskellige rettigheder for arbejdstagere alt efter, hvor de er beskaeftiget . Bestemmelsen er saaledes ikke til hinder for, at socialsikringsordningerne i de forskellige medlemsstater indeholder forskellige materielle og formelle regler, saaledes at arbejdstagere har forskellige rettigheder, alt efter hvor de er beskaeftiget .

    Der maa dog ikke gennem de faellesskabsretlige regler om social sikring skabes yderligere forskelle ud over dem, der allerede bestaar paa grund af den manglende harmonisering af de nationale lovgivninger, og ligebehandlingsprincippet, som er fastsat i Traktatens artikler 7 og 48, indebaerer ikke alene et forbud mod aabenlyse former for forskelsbehandling, begrundet i nationalitet, men ogsaa mod alle skjulte former for forskelsbehandling, hvorved det samme faktisk bliver resultatet, selv om forskelsbehandlingen udoeves paa grundlag af andre kriterier .

    Artikel 77 i forordning nr . 1408/71, hvorefter boernetilskud er de eneste ydelser til boern, over for hvem der bestaar forsoergerpligt, som en medlemsstat er forpligtet til at betale pensionister, der er statsborgere i denne medlemsstat og bosiddende paa en anden medlemsstats omraade, er ikke i strid med disse principper . Denne bestemmelse er nemlig en generel regel, der uden forskel finder anvendelse paa alle medlemsstaternes statsborgere, og som hviler paa objektive kriterier vedroerende arten af de omhandlede ydelser og betingelserne for tildeling heraf . Bestemmelsen som saadan foerer ikke i sig selv til nogen forskelsbehandling .

    Dommens præmisser


    1 Ved dom af 21 . oktober 1986, indgaaet til Domstolen den 15 . december s.aa ., har Tribunal des affaires de sécurité sociale des Alpes-Maritimes i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 177 forelagt et praejudicielt spoergsmaal vedroerende fortolkningen af artikel 77 i Raadets forordning nr . 1408/71 af 14 . juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger paa arbejdstagere, selvstaendige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Faelllesskabet, som aendret og ajourfoert ved Raadets forordning nr . 2001/83 af 2 . juni 1983 ( EFT L 230, s . 6, bilag I ).

    2 Spoergsmaalet er blevet rejst under en sag anlagt af O . Lenoir, sagsoeger i hovedsagen, mod Caisse d' allocations familiales des Alpes-Maritimes, sagsoegte i hovedsagen ( herefter benaevnt "CAF "), til proevelse af en afgoerelse truffet af CAF den 10 . november 1984 om at indstille udbetalingen til Lenoir af ydelser til skolesoegende boern (" rentrée scolaire ") og til husstande med kun én loenindkomst (" salaire unique ") samt at kraeve tilbagebetaling af de ydelsesbeloeb, han med urette havde oppebaaret siden juni 1983, da han tog bopael i Det Forenede Kongerige .

    3 Det fremgaar af forelaeggelsesdommen og af sagens akter, at Lenoir, der er fransk statsborger, modtager alderspension i henhold til fransk lov og opfylder betingelserne for udbetaling i Frankrig af ydelser til skolesoegende boern og til husstande med kun én loenindkomst . Sidstnaevnte ydelse er som saadan ophaevet med virkning fra 1 . januar 1978, idet denne ydelse samt andre fordele er sammenlagt under betegnelsen supplerende familieydelser (" complément familial "); den udbetales dog fortsat til tidligere modtagere i henhold til princippet om velerhververede rettigheder .

    4 I juni 1983 flyttede Lenoir fra Frankrig til Det Forenede Kongerige . Indtil 1984 oppebar han fortsat ydelser til skolesoegende boern og til husstande med kun én loenindkomst . Udbetalingen blev ophaevet ved CAF' s ovennaevnte afgoerelse af 10 . november 1984, idet det anfoertes, at hans ret til familieydelser, da han ikke laengere havde bopael i Frankrig, nu alene omfattede "boernetilskud" i ordets egentlige forstand, men derimod ikke ydelser til skolesoegende boern og til husstande med kun én loenindkomst, der ifoelge fransk lovgivning, hvis anvendelse i den foreliggende sag ikke bestrides, kun kan udbetales til pensionister, som med deres familiemedlemmer har bopael paa Den Franske Republiks omraade .

    5 Lenoir paaklagede afgoerelsen til den sociale ankeinstans, commission de recours gracieux de la CAF, der afviste klagen med den begrundelse, at det ikke var i strid med artikel 77 i forordning nr . 1408/71 at begraense udbetalingen af de naevnte ydelser til personer med bopael paa fransk omraade . Ankeinstansen fulgte saaledes fortolkningen i henhold til et internt administrativt cirkulaere ( Guide des prestations ), hvorefter artikel 77, stk . 2, i ovennaevnte forordning kun vedroerer egentlige "boernetilskud" og ikke de oevrige "familieydelser ".

    6 Den 28 . juni 1985 anlagde Lenoir sag ved tribunal des affaires de sécurité sociale des Alpes-Maritimes til proevelse af ovennaevnte afgoerelse; da retten fandt, at det for at afgoere tvisten var noedvendigt at fortolke artikel 77 i forordning nr . 1408/71, udsatte den sagen paa Domstolens besvarelse af foelgende praejudicielle spoergsmaal :

    "Skal artikel 77 i forordning ( EOEF ) nr . 1408/71 af 14 . juni 1971 fortolkes saaledes, at modtagere af familieydelser, som er statsborgere i én medlemsstat, og som er bosat paa en anden medlemsstats omraade, alene har ret til 'boernetilskud' fra deres hjemlands sociale organer, men derimod ikke til andre familieydelser, herunder navnlig ydelser til skolesoegende boern og supplerende familieydelser?"

    7 Vedroerende de faktiske omstaendigheder i hovedsagen, de anfaegtede faellesskabsretlige og nationale bestemmelser, retsforhandlingernes forloeb og parternes indlaeg for Domstolen henvises til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .

    8 Med det forelagte spoergsmaal oensker den nationale ret afgjort, om udtrykket "familieydelser" i artikel 77 i forordning nr . 1408/71, saaledes som bestemmelsen er affattet i bilag I til forordning nr . 2001/83 ( herefter benaevnt "forordning nr . 1408/71 "), skal fortolkes saaledes, at det alene omfatter "boernetilskud" i egentlig forstand, eller om det ligeledes omfatter andre familieydelser, saa som de i fransk lovgivning hjemlede ydelser til skolesoegende boern og til husstande med kun én loenindkomst .

    9 Med henblik paa besvarelsen af det forelagte spoergsmaal bemaerkes, at ifoelge definitionerne i artikel 1, litra u ), i forordning nr . 1408/71 "betyder udtrykket 'familieydelser' alle natural - eller kontantydelser, der tager sigte paa udligning af forsoergerbyrder", mens udtrykket "boernetilskud" betyder "periodiske kontantydelser, saafremt ydelsen af disse udelukkende afhaenger af antallet af familiemedlemmer og eventuelt af disses alder ."

    10 Artikel 77, stk . 1, i ovennaevnte forordning bestemmer imidlertid : "Ved udtrykket 'ydelser ' forstaas i denne artikel boernetilskud til personer, der modtager pension eller rente ...". Der gives saaledes her en definition paa "ydelser" i denne bestemmelses forstand, som svarer til definitionen paa "boernetilskud" i forordningens artikel 1, som i litra u ), ii ), definerer boernetilskud udelukkende paa grundlag af antallet af familiemedlemmer og eventuelt af disses alder .

    11 Den nationale rets spoergsmaal skal derfor besvares med, at ordlyden af artikel 77 i forordning nr . 1408/71, som affattet ved bilag I til Raadets forordning nr . 2001/83 af 2 . juni 1983, skal fortolkes saaledes, at modtagere af familieydelser, som er statsborgere i en medlemsstat og bosiddende paa en anden medlemsstats omraade, alene har ret til udbetaling af boernetilskud fra deres hjemlands sociale organer, men derimod ikke til udbetaling af andre familieydelser, herunder navnlig de i den franske lovgivning hjemlede ydelser til skolesoegende boern (" rentrée scolaire ") og til husstande med kun én loenindkomst (" salaire unique ").

    12 Ifoelge Den Italienske Republiks regering goer en saadan fortolkning bestemmelsen uvirksom, idet bestemmelsen herved er uforenelig med EOEF-Traktatens artikler 48 og 51, da den i saa fald indebaerer en forskelsbehandling af pensionister, som, efter at de er blevet pensioneret, tager bopael paa en anden medlemsstats omraade, og som derved afskaeres fra fortsat at oppebaere andre familieydelser end egentlige boernetilskud, hvilket derimod skulle vaere muligt ifoelge artikel 77, stk . 2, litra a ), i forordning nr . 1408/71 .

    13 Dette argument kan ikke laegges til grund . Som Domstolen har fastslaaet i dom af 15 . januar 1986 ( Pinna, 41/84, Sml . s . 1 ), forudsaetter Traktatens artikel 51 en samordning af medlemsstatenes lovgivning og ikke en harmonisering . Artikel 51 er derfor ikke til hinder for, at der gaelder forskellige sociale sikringsordninger i de forskellige medlemsstater og dermed forskellige rettigheder for arbejdstagere, alt efter hvor de er beskaeftiget . Traktatens artikel 51 er saaledes ikke til hinder for, at de sociale sikringsordninger i de forskellige medlemsstater indeholder forskellige materielle og formelle regler, saaledes at arbejdstagere har forskellige rettigheder, alt efter hvor de er beskaeftiget .

    14 Det er korrekt, at Domstolen i samme dom har fastslaaet, at der ikke gennem de faellesskabsretlige regler om social sikring maa skabes yderligere forskelle ud over dem, der allerede bestaar paa grund af den manglende harmonisering af de nationale lovgivninger, og at ligebehandlingsprincippet ikke alene indebaerer et forbud mod aabenlyse former for forskelsbehandling, begrundet i nationalitet, men ogsaa mod alle skjulte former for forskelsbehandling, hvorved det samme faktisk bliver resultatet, selv om forskelsbehandlingen udoeves paa grundlag af andre kriterier .

    15 Som Domstolen har fastslaaet i dom af 28 . juni 1978 ( Kenny, 1/78, Sml . s . 1489 ), omfatter Traktatens artikler 7 og 48 dog ikke den eventuelle forskelsbehandling, der skyldes manglende overensstemmelse mellem de forskellige medlemsstaters lovgivninger, naar disse finder anvendelse paa alle, der henhoerer under deres anvendelsesomraade, efter objektive kriterier og uden hensyn til nationalitet .

    16 Det bemaerkes imidlertid, at den omtvistede bestemmelse i artikel 77 i forordning nr . 1408/71 er en generel regel, der uden undtagelse finder anvendelse paa alle medlemsstaternes statsborgere, og at den hviler paa objektive kriterier vedroerende arten af de omhandlede ydelser og betingelserne for tildeling heraf . Hvis der ifoelge lovgivningen i den medlemsstat, der har kompetence til at udbetale pension eller rente, tildeles periodiske kontantydelser til den ydelsesberettigedes familie alene paa grundlag af familiemedlemmernes antal og, eventuelt, disses alder, er tildelingen af disse ydelser berettiget, uanset hvor den ydelsesberettigede og dennes familie har bopael . Ydelser af en anden art eller undergivet andre betingelser, hvilket for eksempel gaelder ydelser, der skal daekke visse udgifter paa grund af skolesoegende boern, er derimod oftest snaevert knyttet til det sociale miljoe og derfor til de paagaeldendes bopael .

    17 Herefter kan det ikke antages, at den omtvistede bestemmelse foroeger den forskelsbehandling, som allerede bestaar, fordi der ikke er gennemfoert en harmonisering af de nationale lovgivninger, eller at bestemmelsen indeholder kriterier, som i virkeligheden foerer til en forskelsbehandling paa grundlag af nationalitet .

    18 Det foelger heraf, at artikel 77, stk . 1 og 2, i forordning nr . 1408/71, saaledes som bestemmelserne er affattet i bilag I til Raadets forordning nr . 2001/83 af 2 . juni 1983, ikke er i strid med EOEF-Traktatens artikler 48 og 51 .

    Afgørelse om sagsomkostninger


    Sagens omkostninger

    19 De udgifter, der er afholdt af den franske, den italienske og den tyske regering samt af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke godtgoeres . Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, som verserer for den nationale domstol, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger .

    Afgørelse


    Paa grundlag af disse praemisser

    kender

    DOMSTOLEN

    vedroerende det spoergsmaal, som er forelagt af tribunal des affaires de sécurité sociale des Alpes-Maritimes, ved dom af 21 . oktober 1986, for ret :

    Ordlyden af artikel 77 i forordning nr . 1408/71, som affattet ved bilag I til Raadets forordning nr . 2001/83 af 2 . juni 1983, skal fortolkes saaledes, at modtagere af familieydelser, som er statsborgere i en medlemsstat og bosiddende paa en anden medlemsstats omraade, alene har ret til udbetaling af boernetilskud fra deres hjemlands sociale organer, men derimod ikke til udbetaling af andre familieydelser, herunder navnlig de i den franske lovgivning hjemlede ydelser til skolesoegende boern (" rentrée scolaire ") og til husstande med kun én loenindkomst (" salaire unique ").

    Top