61987J0265

++++

1 . Landbrug - faelles markedsordning - korn - medansvarsafgift - hjemmel

( EOEF-Traktaten, art . 39, 40 og 43; Raadets forordning nr . 2727/75, art . 4, stk . 4, som aendret ved forordning nr . 1579/86 )

2 . De Europaeiske Faellesskabers egne indtaegter - Traktatens artikel 201 - anvendelsesomraade - afgifter der opkraeves inden for en landbrugssektor til finansiering af udgifterne inden for sektoren - ikke omfattet - Raadets afgoerelse af 21 . april 1970 - raekkevidde

( EOEF-Traktaten, art . 201; Raadets afgoerelse af 21 . april 1970, art . 2, stk . 2 )

3 . Faellesskabsret - principper - grundrettigheder - ejendomsret - fri erhvervsudoevelse - begraensninger - lovlighed - betingelser - medansvarsafgift for korn - lovlighed

4 . Faellesskabsret - principper - proportionalitetsprincippet - oekonomiske byrder - forholdsmaessighed - kriterier for bedoemmelsen - Faellesskabets lovgivers skoen inden for den faelles landbrugspolitiks omraade - Domstolens kontrol - graenser

( EOEF-Traktaten, art . 40 og 43 )

5 . Landbrug - faelles markedsordning - korn - medansvarsafgift - foranstaltning udformet under hensyn til den faelles markedsordnings funktion - tilsidesaettelse af proportionalitetsprincippet - foreligger ikke

(( EOEF-Traktaten, art . 39, stk . 1, litra c ); Raadets forordning nr . 2727/75, art . 4, som aendret ved forordning nr . 1579/86 ))

6 . Landbrug - faelles markedsordning - forskelsbehandling af producenter eller forbrugere - medansvarsafgift for korn - fritagelse saafremt kornet efter forarbejdning anvendes paa producentens bedrift - fritagelse betinget af at forarbejdningen foretages paa bedriften - ulovlig betingelse - retsvirkninger - foreloebig opretholdelse af de omtvistede bestemmelser, men uden de diskriminerende elementer

( EOEF-Traktaten, art . 40, stk . 3, andet afsnit, og art . 177; Kommissionens forordning nr . 2040/86, art . 1, stk . 2, andet afsnit, som aendret ved forordning nr . 2572/86 )

1 . En foranstaltning som medansvarsafgiften for korn, der skal medvirke til at stabilisere et marked, der er praeget af strukturelt betingede overskud, og dermed har en lignende funktion som andre interventionsforanstaltninger inden for kornsektoren, er omfattet af Traktatens artikler 39 og 40 og har foelgelig behoerig og tilstraekkelig hjemmel i Traktatens artikel 43, hvorved afgiftens stoerrelse er uden betydning .

2 . Traktatens artikel 201 omfatter kun de indtaegter, der indgaar i den almindelige finansiering af Faellesskabets budget, men ikke afgifter inden for landbruget, der vedroerer en bestemt landbrugssektor og alene anvendes til finansieringen af udgifterne inden for denne sektor . Dette gaelder ogsaa uanset artikel 2, stk . 2, i Raadets afgoerelse af 21 . april 1970 om udskiftning af medlemsstaternes finansielle bidrag med Faellesskabets egne indtaegter . Denne bestemmelse skal alene aabne mulighed for, at der inden for rammerne af en faelles politik kan skabes nye egne indtaegter, hvilket forudsaetter, at proceduren efter artikel 201 er iagttaget, og bestemmelsen kan ikke fortolkes saaledes, at den naevnte procedure skal finde anvendelse med henblik paa vedtagelsen af en foranstaltning inden for rammerne af en faelles politik, blot fordi der i forbindelse med foranstaltningen oppebaeres indtaegter .

3 . Ejendomsretten og retten til fri erhvervsudoevelse hoerer til de almindelige retsgrundsaetninger i faellesskabsretten, som Domstolen skal beskytte . Disse grundsaetninger har imidlertid ikke absolut forrang, men skal saettes i sammenhaeng med deres funktion i samfundet . Udoevelsen af ejendomsretten og af retten til fri erhvervsudoevelse kan foelgelig underkastes begraensninger, navnlig inden for rammerne af en faelles markedsordning, forudsat at saadanne begraensninger er i virkelig overensstemmelse med de formaal, som Faellesskabet forfoelger i almenhedens interesse, og ikke, naar henses til det forfulgte formaal, indebaerer et uforholdsmaessigt og uacceptabelt indgreb, som kraenker selve kerneomraadet for de saaledes sikrede rettigheder .

I lyset af de naevnte kriterier kan medansvarsafgiften for korn ikke antages at kraenke de kornforarbejdende virksomheders grundrettigheder .

4 . Det foelger af proportionalitetsprincippet, at lovligheden af foranstaltninger, hvorved de erhvervsdrivende paalaegges oekonomiske byrder, er betinget af, at byrderne er egnede til og noedvendige for at gennemfoere de maal, der lovligt forfoelges med de paagaeldende bestemmelser . Saafremt der herved kan vaelges mellem flere egnede foranstaltninger, skal den mindst restriktive foranstaltning anvendes, og de paalagte byrder maa ikke vaere uforholdsmaessige i forhold til de forfulgte maal . Ved Domstolens kontrol med overholdelsen af disse betingelser maa der imidlertid tages hensyn til, at Faellesskabets lovgiver inden for den faelles landbrugspolitik har en skoensfrihed, der modsvarer det politiske ansvar, som lovgiver er tillagt ved Traktatens artikler 40 og 43 . En foranstaltning, som vedtages paa dette omraade, kan derfor kun anses for ulovlig, saafremt den er aabenbart uhensigtsmaessig i forhold til det maal, som vedkommende institution forfoelger .

5 . I forbindelse med indfoerelsen af medansvarsafgiften for korn samt ved fastsaettelsen af gennemfoerelsesbestemmelserne herfor har Faellesskabets lovgiver mellem flere mulige ordninger valgt den, som man har fundet bedst egnet med henblik paa at nedbringe de strukturbestemte overskud paa kornmarkedet, og som bestaar i en direkte, men moderat paavirkning i nedadgaaende retning af den pris, der udbetales kornproducenterne . En saadan foranstaltning, hvormed man soeger at begraense udbuddet via en nedsaettelse af producentprisen, maa principielt betragtes som egnet til at naa det maal at stabilisere landbrugsmarkederne, jfr . Traktatens artikel 39, stk . 1, litra c ), selv om foranstaltningen paa grund af en raekke fritagelser ikke omfatter samtlige produkter paa omraadet . Faellesskabets lovgiver har ikke herved overskredet graenserne for sit skoen paa landbrugsomraadet og har heller ikke tilsidesat proportionalitetsprincippet .

6 . Artikel 1, stk . 2, afsnit 2, i forordning nr . 2040/86, som aendret ved forordning nr . 2572/86, er ugyldig, for saa vidt som den hjemler fritagelse for medansvarsafgiften ved foerste forarbejdning af korn, saafremt denne foretages paa producentens bedrift og paa bedriftens forarbejdningsanlaeg, og saafremt det fremstillede produkt anvendes paa samme bedrift, men ikke hjemler saadan fritagelse ved en foerste forarbejdning, der foretages uden for producentens bedrift eller paa et forarbejdningsanlaeg, der ikke udgoer en del af bedriftens udstyr, selv om det fremstillede produkt anvendes paa vedkommende bedrift . Indtil Faellesskabets lovgiver har truffet de fornoedne foranstaltninger til sikring af, at de erhvervsdrivende stilles lige, skal de kompetente myndigheder fortsat anvende den anfaegtede fritagelsesbestemmelse og herved tillige anvende fritagelsen paa de erhvervsdrivende, der rammes af den statuerede forskelsbehandling .

1 Ved kendelse af 22 . juli 1987, indgaaet til Domstolen den 1 . september 1987, har Finanzgericht Duesseldorf i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 177 stillet et praejudicielt spoergsmaal vedroerende gyldigheden af Raadets forordning nr . 1579/86 af 23 . maj 1986 om aendring af forordning nr . 2727/75 om den faelles markedsordning for korn ( EFT L 139, s . 29 ) og af Kommissionens forordning nr . 2040/86 af 30 . juni 1986 om gennemfoerelsesbestemmelser for medansvarsafgiften for korn ( EFT L 173, s . 65 ).

2 Dette spoergsmaal er blevet rejst under en retssag mellem selskabet Hermann Schraeder HS Kraftfutter GmbH og Co . KG ( herefter benaevnt Schraeder ), der driver handel med kornprodukter, og Hauptzollamt Gronau . Schraeder havde meddelt, at selskabet i januar 1987 havde forarbejdet 3 836 651 tons korn, og selskabet havde herfor beregnet 49 492,80 DM som medansvarsafgift for korn .

3 Schraeder har under en sag anlagt ved Finanzgericht Duesseldorf bestridt, at afgiften lovligt kan opkraeves, idet selskabet goer gaeldende, at de omhandlede faellesskabsbestemmelser er ugyldige . Afgiften har saaledes karakter af en afgift i finansieringsoejemed, hvorfor den skulle have vaeret indfoert med hjemmel ikke alene i Traktatens artikel 43, men ogsaa i artikel 201 . Endvidere haevdes opkraevningen af denne afgift at vaere i strid med de grundlaeggende rettigheder, der vaernes i faellesskabsretten, navnlig ejendomsretten, den fri erhvervsudoevelse og den oekonomiske dispositionsfrihed . Schraeder goer endvidere gaeldende, at proportionalitetsprincippet er tilsidesat, samt at afgiften foerer til konkurrenceforvridninger mellem kornproducenter og fabrikanter af foderblandinger, og at den foelgelig er i strid med forbuddet mod forskelsbehandling i Traktatens artikel 40, stk . 3 .

4 For at kunne tage stilling til det saaledes anfoerte har Finanzgericht Duesseldorf udsat sagen og forelagt Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal :

"Er Raadets forordning ( EOEF ) nr . 1579/86 af 23 . maj 1986 ( EFT L 139 af 24.5.1986, s . 29 ff .) om aendring af forordning ( EOEF ) nr . 2727/75 om den faelles markedsordning for korn ( EFT L 281 af 1.11.1975, s . 1 ff .) samt Kommissionens forordning ( EOEF ) nr . 2040/86 af 30 . juni 1986 om gennemfoerelsesbestemmelser for medansvarsafgiften for korn ( EFT L 173 af 1.7.1986, s . 65 ff .) ugyldige?"

5 Det bemaerkes, at spoergsmaalet paa grundlag af sagens akter maa spoergsmaalet forstaas saaledes, at det vedroerer gyldigheden af Raadets ovennaevnte forordning nr . 1579/86 af 23 . maj 1986 og af Kommissionens ovennaevnte forordning nr . 2040/86 af 30 . juni 1986, som aendret ved Kommissionens forordning nr . 2572/86 af 12 . august 1986 ( EFT L 229, s . 25 ).

6 Vedroerende de faktiske omstaendigheder i hovedsagen, de relevante faellesskabsbestemmelser, retsforhandlingernes forloeb samt de for Domstolen indgivne indlaeg henvises i oevrigt til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .

Spoergsmaalet om bestemmelsernes hjemmel

7 Schraeder har i sit indlaeg for Domstolen for det foerste gjort gaeldende, at Raadets forordning nr . 1579/86 ikke gyldigt kunne udstedes alene med hjemmel i Traktatens artikel 43 . Medansvarsafgiften er nemlig i virkeligheden en afgift i finansieringsoejemed og skulle derfor have vaeret indfoert i overensstemmelse med proceduren i Traktatens artikel 201 . Det anfoerte stoettes dels paa, at afgiften skal erlaegges af de kornforarbejdende virksomheder, der ikke er ansvarlige for overskudsproduktionen af korn, dels paa afgiftens hoeje sats . Schraeder stoetter sig herved ogsaa paa Raadets afgoerelse 70/243 af 21 . april 1970 angaaende udskiftning af medlemsstaternes finansielle bidrag med Faellesskabets egne indtaegter ( EFT 1970 I, s . 201 ), hvis artikel 2, stk . 2, omhandler indtaegter, der hidroerer fra andre afgifter, der indfoeres inden for rammerne af en faelles politik .

8 Den britiske regering, Raadet og Kommissionen bestrider rigtigheden af denne argumentation . Efter deres opfattelse har medansvarsafgiften, jfr . Traktatens artikel 39, stk . 1, litra c ), til formaal at stabilisere markedet for korn ved at begraense kornproduktionen via en nedsaettelse af producentprisen, hvilket svarer til en nedsaettelse af interventionsprisen . Den er dermed en interventionsforanstaltning og ikke en afgift i finansieringsoejemed .

9 Den sidstnaevnte opfattelse maa efter Domstolens opfattelse tiltraedes . Medansvarsafgiften for korn skal bidrage til at stabilisere markedet for korn ved at begraense vaeksten paa dette marked, der er praeget af strukturelt begrundede overskud . Afgiften har saaledes en lignende funktion som de andre interventionsforanstaltninger i henhold til den faelles markedsordning for korn, hvilket fremgaar af artikel 4, stk . 4, i forordning nr . 2727/75, som aendret ved forordning nr . 1579/86, hvorefter afgiften "betragtes som en del af interventionerne til regulering af landbrugsmarkederne ...". En saadan foranstaltning omfattes af Traktatens artikler 39 og 40 og har foelgelig fuld og tilstraekkelig hjemmel i Traktatens artikel 43, hvorved bemaerkes, at afgiftens stoerrelse er uden betydning .

10 Anbringendet om, at Traktatens artikel 201 skulle have vaeret anvendt som yderligere hjemmelsgrundlag for de omtvistede bestemmelser, kan heller ikke begrundes med, at medansvarsafgiften tillige har karakter af en afgift i finansieringsoejemed i den forstand, at den medvirker til at begraense udgifterne til forvaltning af de markedsregulerende foranstaltninger inden for kornsektoren . Som med rette anfoert af Raadet og Kommissionen omhandler artikel 201 kun de indtaegter, der indgaar i finansieringen af Faellesskabets almindelige budget, derimod ikke afgifter paa landbrugsomraadet, der vedroerer en bestemt landbrugssektor, og som alene anvendes til at finansiere udgifterne inden for denne sektor .

11 En fra det anfoerte afvigende opfattelse kan ikke stoettes paa bestemmelsen i artikel 2, stk . 2, i Raadets foernaevnte afgoerelse af 21 . april 1970, hvorefter "egne indtaegter, der optages paa Faellesskabernes budget ... endvidere (( er )) indtaegter, der hidroerer fra andre afgifter, som inden for rammerne af en faelles politik maatte blive indfoert i overensstemmelse med Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab ... for saa vidt den behandling, der omhandles i artikel 201 i Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab ... er blevet afsluttet ". Det fremgaar af selve formuleringen af denne bestemmelse, at den alene skal hjemle, at der inden for rammerne af en faelles politik skabes yderligere egne indtaegter, hvorved proceduren i artikel 201 skal iagttages . Bestemmelsen kan imidlertid ikke - mod sin egen ordlyd - fortolkes saaledes, at den i artikel 201 foreskrevne procedure skal finde anvendelse i forbindelse med vedtagelsen af en foranstaltning inden for rammerne af en faelles politik, blot fordi der med foranstaltningen oppebaeres indtaegter .

12 Anbringendet om, at de omtvistede bestemmelser savner fornoeden hjemmel, kan herefter ikke laegges til grund .

Spoergsmaalet om kraenkelse af grundrettigheder

13 Schraeder har endvidere gjort gaeldende, at de omtvistede bestemmelser kraenker de grundlaeggende rettigheder, som Faellesskabets retsorden vaerner, i saerdeleshed ejendomsretten, erhvervsfriheden og den oekonomiske dispositionsfrihed, i det omfang hvori det er de kornforarbejdende virksomheder - og ikke kornproducenterne, som er eneansvarlige for overskuddene paa kornmarkedet - der er afgiftspligtige og paalagt den forvaltningsmaessige afregning af afgiften .

14 Det fremgaar af Domstolens faste praksis, jfr . navnlig dom af 13 . december 1979 ( Hauer, 44/79, Sml . s . 3727 ), at de grundlaeggende rettigheder hoerer til de almindelige retsgrundsaetninger, som Domstolen skal beskytte . Herved skal Domstolen laegge de forfatningsmaessige traditioner i medlemsstaterne til grund, hvorfor foranstaltninger, der er uforenelige med de i disse staters forfatninger anerkendte og beskyttede grundlaeggende rettigheder, ikke kan anerkendes i Faellesskabet . De internationale traktater om beskyttelse af menneskerettighederne, som medlemsstaterne har vaeret med til at udarbejde, eller som de senere har tiltraadt, kan ligeledes give anvisninger, som skal tages i betragtning inden for rammerne af faellesskabsretten .

15 Domstolen har navnlig - bl.a . i den naevnte dom af 13 . december 1979 - fastslaaet, at saavel ejendomsretten som retten til fri erhvervsudoevelse hoerer til faellesskabsrettens almindelige grundsaetninger . Imidlertid skal disse rettigheder ikke behandles som absolutte forrettigheder, men skal ses i sammenhaeng med deres funktion i samfundet . Udoevelsen af ejendomsretten og af retten til erhvervsudoevelse kan derfor underkastes begraensninger, navnlig inden for rammerne af en faelles markedsordning, forudsat at saadanne begraensninger er i virkelig overensstemmelse med de formaal, som Faellesskabet forfoelger i almenhedens interesse, og ikke, naar henses til det forfulgte formaal, indebaerer et uforholdsmaessigt og uacceptabelt indgreb, der kraenker selve ejendomsrettens kerne . Det er paa grundlag af disse kriterier, det skal undersoeges, om bestemmelserne om medansvarsafgiften er forenelige med de krav, der foelger af beskyttelsen af de grundlaeggende rettigheder .

16 Til det af sagsoegeren i hovedsagen anfoerte skal for det foerste bemaerkes, at det fremgaar af artikel 4, stk . 6, i forordning nr . 2727/75, som aendret ved forordning nr . 1579/86, sammenholdt med artikel 5, stk . 1, i forordning nr . 2040/86, at forarbejdningsvirksomhederne skal overvaelte afgiften paa kornproducenterne . I oekonomisk henseende hviler afgiftsbyrden saaledes alene paa kornproducenterne, idet de kornforarbejdende virksomheder blot har opgaver af administrativ og regnskabsmaessig art i forbindelse med afregningen og overvaeltningen af afgiften .

17 Det maa herefter fastslaas, at bestemmelserne om medansvarsafgift ikke goer indgreb i de kornforarbejdende virksomheders ejendomsret .

18 Med hensyn til retten til fri erhvervsudoevelse skal det understreges, at en ordning, hvorefter afgiften opkraeves hos de kornforarbejdende virksomheder, hvis virksomhed stifter afgiftsforpligtelsen, tilgodeser et berettiget hensyn til, at afgiftsordningen baade har virkning og er let at administrere . Den forpligtelse, som i dette oejemed er paalagt de kornforarbejdende virksomheder, nemlig at afregne afgiften og overvaelte den paa deres leverandoerer, er foelgelig i overensstemmelse med de formaal, som forfoelges i almenhedens interesse, og som begrunder de uvaesentlige ulemper, som den naevnte forpligtelse indebaerer for de beroerte erhvervsdrivende . En saadan forpligtelse griber i oevrigt kun i ganske ringe grad ind i de afgiftsforpligtedes ret til fri erhvervsudoevelse og beroerer derfor ikke selve kerneomraadet for denne ret .

19 Anbringendet om kraenkelse af erhvervsfriheden og den oekonomiske dispositionsfrihed kan foelgelig ikke laegges til grund .

Spoergsmaalet om tilsidesaettelse af proportionalitetsprincippet

20 Schraeder goer gaeldende, at proportionalitetsprincippet er tilsidesat, idet medansvarsafgiften hverken er egnet til eller noedvendig for at opnaa en stabilisering af markedet, som er et maal i henhold til Traktatens artikel 39, stk . 1, litra c ). Som foelge af fritagelserne i henhold til artikel 1, stk . 2, andet afsnit, i forordning nr . 2040/86 er nemlig kun ca . 50% af de kornmaengder, der anvendes til foder, belagt med afgiften . Afgiften modvirker endvidere afsaetningen af korn, idet afgiften som foelge af forhoejelsen af prisen for kornprodukter foerer til en begraensning af efterspoergslen .

21 Efter Domstolens faste praksis hoerer proportionalitetsprincippet til faellesskabsrettens almindelige grundsaetninger . I henhold til dette princip er lovligheden af foranstaltninger, hvorved de erhvervsdrivende paalaegges oekonomiske byrder, betinget af, at foranstaltningerne er egnede til og noedvendige for at naa de maal, der lovligt forfoelges med de paagaeldende bestemmelser; saafremt der er mulighed for at vaelge mellem flere egnede foranstaltninger, skal den mindst bebyrdende foranstaltning vaelges, og byrderne maa ikke vaere uforholdsmaessige i forhold til de tilsigtede maal .

22 Med hensyn til Domstolens proevelse af de anfoerte betingelser skal det imidlertid understreges, at faellesskabslovgiver paa landbrugspolitikkens omraade har en skoensfrihed, der modsvarer det politiske ansvar, som lovgiver tillaegges ved Traktatens artikler 40 og 43 . Det foelger heraf, at kun saafremt en foranstaltning paa dette omraade er aabenbart uhensigtsmaessig i forhold til det maal, som vedkommende institution forfoelger, vil en saadan foranstaltning kunne kendes ulovlig ( jfr . navnlig dom af 9 . juli 1985, Bozzetti, 179/84, Sml . s . 2301 ).

23 I den foreliggende sag har faellesskabslovgiver i forbindelse med indfoerelsen af den omtvistede afgift og ved fastsaettelsen af gennemfoerelsesbestemmelserne blandt flere mulige ordninger valgt den, som man fandt bedst egnet til at nedbringe de strukturbestemte overskud paa kornmarkedet, og som bestaar i en paavirkning i moderat nedadgaaende retning af de priser, der betales kornproducenterne . En saadan foranstaltning, hvormed man tilsigter at begraense udbuddet via en nedsaettelse af producentprisen, maa principielt betragtes som egnet til at naa det maal at stabilisere landbrugsmarkederne, jfr . Traktatens artikel 39, stk . 1, litra c ), selv om foranstaltningen som foelge af en raekke fritagelser ikke omfatter samtlige produkter paa omraadet .

24 Det foelger af det anfoerte, at faellesskabslovgiver ikke har overskredet graenserne for sit skoen paa omraadet . Anbringendet om tilsidesaettelse af proportionalitetsprincippet maa herefter afvises .

Spoergsmaalet, om afgiftsordningern virker diskriminerende

25 Schraeder har gjort gaeldende, at afgiftsordningen paa grund af fritagelsesbestemmelserne i artikel 1, stk . 2, andet afsnit, i forordning nr . 2040/86, som aendret ved forordning nr . 2572/86, virker diskriminerende i forhold til forskellige grupper kornforarbejdende og kornproducerende virksomheder, og at ordningen foelgelig er i strid med Traktatens artikel 40, stk . 3, andet afsnit, og det almindelige lighedsprincip .

26 Det skal hertil blot bemaerkes, at Domstolen i dom af 29 . juni 1988 ( Van Landschoot, 30/86, Sml . s . 3443 ) har taget stilling til dette anbringende . Domstolen statuerede i den naevnte dom, at artikel 1, stk . 2, andet afsnit, i forordning nr . 2040/86 er ugyldig, for saa vidt som den indebaerer en delvis forskelsbehandling mellem forarbejdningsvirksomheder og mellem kornproducenter, idet der ifoelge bestemmelsen ikke skal svares medansvarsafgift for den foerste forarbejdning af korn, der foretages paa producentens bedrift paa dennes forarbejdningsanlaeg, forudsat at det fremstillede produkt anvendes paa samme bedrift, hvorimod afgiftsfritagelsen ikke omfatter den foerste forarbejdning af korn, der foretages uden for producentens bedrift eller paa et forarbejdningsanlaeg, der ikke udgoer en del af bedriftens udstyr, selv om det fremstillede produkt anvendes paa vedkommende bedrift . Domstolen fastslog imidlertid, at det tilkom faellesskabslovgiver at drage konsekvenserne af dommen ved at traeffe de noedvendige foranstaltninger til at sikre ligebehandling af de erhvervsdrivende, og at myndighederne, indtil de nye bestemmelser er udstedt, fortsat skal indroemme fritagelse efter den bestemmelse, der er erklaeret ugyldig, og herved udvide fritagelsen til ogsaa at omfatte de erhvervsdrivende, der rammes af den statuerede forskelsbehandling .

27 Det fremgaar i det hele af det anfoerte, at det forelagte spoergsmaal skal besvares saaledes :

- Artikel 1, stk . 2, afsnit 2, i Kommissionens forordning nr . 2040/86 af 30 . juni 1986, som aendret ved Kommissionens forordning nr . 2572/86 af 12 . august 1986, er ugyldig, for saa vidt som den hjemler fritagelse for medansvarsafgiften ved foerste forarbejdning af korn, saafremt denne foretages paa producentens bedrift og paa bedriftens forarbejdningsanlaeg, og saafremt det fremstillede produkt anvendes paa samme bedrift, men ikke hjemler saadan fritagelse ved en foerste forarbejdning, der foretages uden for producentens bedrift eller paa et forarbejdningsanlaeg, der ikke udgoer en del af bedriftens udstyr, selv om det fremstillede produkt anvendes paa vedkommende bedrift .

- Det tilkommer Faellesskabets lovgiver at traeffe de fornoedne foranstaltninger til sikring af, at de erhvervsdrivende stilles lige under den omtvistede fritagelsesordning .

- Indtil saadanne foranstaltninger er gennemfoert, skal de kompetente myndigheder fortsat anvende den anfaegtede fritagelsesbestemmelse og herved tillige anvende fritagelsen paa de erhvervsdrivende, der rammes af den statuerede forskelsbehandling .

- Gennemgangen af det stillede spoergsmaal har i oevrigt intet frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af Raadets forordning nr . 1579/86 af 23 . maj 1986 og af Kommissionens forordning nr . 2040/86 af 30 . juni 1986, som aendret ved Kommissionens forordning nr . 2572/86 af 12 . august 1986 .

Sagens omkostninger

28 De udgifter, der er afholdt af den britiske regering, af Raadet for De Europaeiske Faellesskaber og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, der har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke godtgoeres . Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger .

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN ( Femte Afdeling )

vedroerende det spoergsmaal, der er forelagt af Finanzgericht Duesseldorf ved kendelse af 22 . juli 1987, for ret :

1 ) Artikel 1, stk . 2, afsnit 2, i Kommissionens forordning nr . 2040/86 af 30 . juni 1986, som aendret ved Kommissionens forordning nr . 2572/86 af 12 . august 1986, er ugyldig, for saa vidt som den hjemler fritagelse for medansvarsafgiften ved foerste forarbejdning af korn, saafremt denne foretages paa producentens bedrift og paa bedriftens forarbejdningsanlaeg, og saafremt det fremstillede produkt anvendes paa samme bedrift, men ikke hjemler saadan fritagelse ved en foerste forarbejdning, der foretages uden for producentens bedrift eller paa et forarbejdningsanlaeg, der ikke udgoer en del af bedriftens udstyr, selv om det fremstillede produkt anvendes paa vedkommende bedrift .

2 ) Det tilkommer Faellesskabets lovgiver at traeffe de fornoedne foranstaltninger til sikring af, at de erhvervsdrivende stilles lige under den omtvistede fritagelsesordning .

3 ) Indtil saadanne foranstaltninger er gennemfoert, skal de kompetente myndigheder fortsat anvende den anfaegtede fritagelsesbestemmelse og herved tillige anvende fritagelsen paa de erhvervsdrivende, der rammes af den statuerede forskelsbehandling .

4 ) Gennemgangen af det stillede spoergsmaal har i oevrigt intet frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af Raadets forordning nr . 1579/86 af 23 . maj 1986 og af Kommissionens forordning nr . 2040/86 af 30 . juni 1986, som aendret ved Kommissionens forordning nr . 2572/86 af 12 . august 1986 .