52008PC0210

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 21.4.2008

KOM(2008)210 endelig

2008/0079 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om afgrødestatistikker

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

BAGGRUNDEN FOR FORSLAGET |

120 | Begrundelse og formål Afgrødestatistikker er meget vigtige for forvaltningen af EU's markeder. Det anses også for vigtigt at supplere de statistikker over korn og resterende afgrøder fra agerjord, som i øjeblikket er omfattet af lovgivningen, med statistikker over grøntsager og flerårige kulturer. Generel baggrund Dette forslag er i overensstemmelse med målene om bedre lovgivning, forenkling og begrænsning af respondentbyrden. |

Gældende bestemmelser Dette forslag har til formål at forenkle de gældende bestemmelser og tilpasse dem til EU's nye behov. Den eksisterende lovgivning, Rådets forordning (EØF) nr. 837/90 af 26. marts 1990 om statistiske oplysninger, der skal tilvejebringes af medlemsstaterne vedrørende kornproduktion, og Rådets forordning (EØF) nr. 959/93 af 5. april 1993 om statistiske oplysninger, der skal tilvejebringes af medlemsstaterne vedrørende andre afgrøder end korn, bør derfor ophæves. |

Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål De statistikker, som dette forslag vedrører, er væsentlige for forvaltningen og evalueringen af den fælles landbrugspolitik. Den foreslåede forordning falder i tråd med Kommissionens nye politik for enklere og bedre lovgivning, jf. meddelelse af 14. november 2006 - En strategisk gennemgang af programmet for bedre lovgivning i Den Europæiske Union[1] og meddelelse af 24. januar 2007 - Handlingsprogram for reduktion af administrative byrder i Den Europæiske Union[2]. |

HØRING AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSE |

Høring af interesserede parter |

Høringsmetoder, hovedmålgrupper og respondenternes overordnede profil Forslaget er blevet drøftet med dataproducenterne (repræsentanter for de nationale statistiske kontorer) og Kommissionens tjenestegrene (Generaldirektoratet for Landbrug, Det Fælles Forskningscenter (FFC)) i arbejdsgrupper og i Den Stående Landbrugsstatistiske Komité. |

Sammenfatning af svarene, og disse er blevet indarbejdet Dette forslag er resultatet af indgående forhandlinger mellem alle berørte parter. |

Ekspertbistand |

Relevant ekspertise Medlemsstaternes repræsentanter på møderne i Eurostats arbejdsgruppe vedrørende statistikker over arealanvendelse og afgrøder var eksperter med viden om den nuværende lovgivning og om de nationale systemer til indsamling og bearbejdning af afgrødestatistikker. Kommissionen var bl.a. repræsenteret ved eksperter i politikanalyse. |

Væsentligste organisationer/eksperter, der er blevet hørt Eksperterne var fra de nationale statistiske kontorer, Generaldirektoratet for Landbrug og Det Fælles Forskningscenter. Den Stående Landbrugsstatistiske Komité og dens arbejdsgruppe vedrørende statistikker over arealanvendelse og afgrøder er i høj grad blevet inddraget og hørt. |

Sammendrag af rådgivning, der er modtaget og anvendt Reaktionerne har været meget positive og opmuntrende. Det har ikke været anført, at der skulle eksistere potentielt alvorlige risici med uoprettelige konsekvenser. |

Da forslaget er en betydelig forenkling af den nuværende lovgivning, er der ikke blevet peget på nogen risici. |

Midler til at gøre eksperternes råd offentligt tilgængelige Arbejdsdokumenter og referater af møderne i Den Stående Landbrugsstatistiske Komité og arbejdsgruppen findes på netstedet CIRCA. |

FORSLAGETS RETLIGE ASPEKTER |

Resumé af forslaget Målet med denne forordning er medlemsstaternes indberetning af statistikker over arealanvendelse og afgrøder. Retsgrundlag Artikel 285 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab udgør retsgrundlaget for EF-statistikker. Rådet vedtager i henhold til den fælles beslutningsprocedure de foranstaltninger til udarbejdelse af statistikker, der er nødvendige, for at Fællesskabet kan udøve sin virksomhed. Ifølge denne artikel skal udarbejdelsen af fællesskabsstatistikker være karakteriseret ved upartiskhed, pålidelighed, objektivitet, videnskabelig uafhængighed, omkostningseffektivitet og de statistiske oplysningers fortrolighed. |

Subsidiaritetsprincippet |

Målene med dette forslag, nemlig at fastsætte fælles regler for systematisk udarbejdelse af EF-statistikker over arealanvendelse og afgrøder, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne. De kan derfor bedre gennemføres på fællesskabsplan på grundlag af en fællesskabsretsakt, fordi kun Kommissionen kan koordinere den nødvendige harmonisering af de statistiske oplysninger på fællesskabsplan, mens dataindsamlingen og opstillingen af sammenlignelige statistikker over arealanvendelse og afgrøder kan foretages af medlemsstaterne. Fællesskabet kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. |

Proportionalitetsprincippet Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende årsager: I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet går denne forordning ikke ud over det, der er nødvendigt for at nå målet. Forordningen bestemmer ikke, hvilke dataindsamlingsmetoder der skal anvendes i de enkelte medlemsstater, kun hvilke data der skal leveres, så der sikres en ensartet struktur og tidsplan. Medlemsstaterne forpligtes ikke til at ændre deres udarbejdelse af statistikker over arealanvendelse og afgrøder, som i øjeblikket er omfattet af Rådets forordning (EØF) nr. 837/90 og Rådets forordning nr. 959/93. De eneste nye data, der skal indsamles i henhold til dette forordningsforslag, vedrører grøntsager og flerårige kulturer, som der allerede indsamles data om på EU-plan i henhold til gentlemanaftaler. |

At der kræves statistikker i stedet for undersøgelsesresultater, at data skal indsendes mindre hyppigt i visse tilfælde, og at der vil være mulighed for i højere grad at anvende andre kilder end undersøgelser (f.eks. administrative kilder), forventes at mindske den finansielle og administrative byrde for de nationale myndigheder. |

Reguleringsmiddel/reguleringsform |

Foreslået reguleringsmiddel/reguleringsform: forordning. Andre retlige instrumenter ville ikke være hensigtsmæssige af følgende grunde: Valget af egnet reguleringsmiddel/reguleringsform afhænger af målet med lovgivningen. Databehovene på europæisk plan har resulteret i, at der til EF-statistikker primært anvendes forordninger frem for direktiver som grundretsakter. En forordning er at foretrække, fordi der herved indføres samme lovgivning i hele Fællesskabet, således at medlemsstaterne ikke har mulighed for kun at anvende bestemmelserne i et vist omfang eller selektivt. Den gælder umiddelbart, hvilket betyder, at den ikke skal gennemføres i national ret. Direktiver, som sigter mod harmonisering af nationale lovgivninger, er derimod bindende for medlemsstaterne med hensyn til deres mål, men det er op til medlemsstaterne at vælge metoder til at nå disse mål. De skal desuden gennemføres i national ret. Anvendelse af en forordning er i overensstemmelse med andre retsakter om statistik, som er vedtaget siden 1997. |

BUDGETMÆSSIGE KONSEKVENSER |

Forslaget har ingen konsekvenser for Fællesskabets budget. |

YDERLIGERE OPLYSNINGER |

Forenkling |

Forslaget indebærer en forenkling af lovgivningen, af de administrative procedurer for offentlige myndigheder (på EU-plan eller nationalt) og af de administrative procedurer for private. |

Den mindre detaljerede opdeling af dataene efter regioner, de fritagelser, der indrømmes medlemsstater, hvis arealer med afgrøder ligger under visse tærskler, og de harmoniserede indberetningsfrister vil lette arbejdet for EU's og medlemsstaternes myndigheder. |

Anvendelsen af administrative kilder i stedet for undersøgelser vil reducere respondentbyrden. |

Forslaget indgår i Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram med referencen 2007/ESTAT/029. |

Ophævelse af gældende retsforskrifter Vedtagelse af forslaget vil indebære ophævelse af eksisterende lovgivning. |

Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde Den foreslåede retsakt er EØS-relevant og bør derfor omfatte hele EØS-området. |

1. 2008/0079 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om afgrødestatistikker

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR 

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 285, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen[3],

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet[4],

efter proceduren i traktatens artikel 251[5], og

ud fra følgende betragtninger:

2. Rådets forordning (EØF) nr. 837/90 af 26. marts 1990 om statistiske oplysninger, der skal tilvejebringes af medlemsstaterne vedrørende kornproduktion[6], og Rådets forordning (EØF) nr. 959/93 af 5. april 1993 om statistiske oplysninger, der skal tilvejebringes af medlemsstaterne vedrørende andre afgrøder end korn[7], er blevet ændret flere gange. Da der nu skal foretages en række yderligere ændringer og forenklinger, bør disse retsakter af klarhedshensyn erstattes.

3. Afgrødestatistikker er meget vigtige for forvaltningen af EU's markeder. Det anses også for vigtigt at supplere de statistikker over korn og resterende afgrøder fra agerjord, som i øjeblikket er omfattet af lovgivningen, med statistikker over grøntsager og flerårige kulturer.

4. Af hensyn til forvaltningen af den fælles landbrugspolitik er det nødvendigt, at der til Kommissionen regelmæssigt indberettes data om afgrødearealer, afgrødeudbytte og afgrødeproduktion.

5. Rådets forordning (EØF) nr. 571/88 af 29. februar 1988 om tilrettelæggelse af en række fællesskabsundersøgelser af landbrugsbedrifternes struktur[8] indeholder bestemmelser om et program for fællesskabsundersøgelser med henblik på at tilvejebringe statistikker over landbrugsbedrifternes struktur frem til 2007.

6. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 af 26. maj 2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS)[9] skal alle statistiske data opdelt efter regionale enheder, som medlemsstaterne indsender til Kommissionen, være udarbejdet i henhold til NUTS-nomenklaturen. For at der kan udarbejdes sammenlignelige regionale statistikker, skal de regionale enheder derfor være i overensstemmelse med NUTS-nomenklaturen.

7. For at begrænse medlemsstaternes arbejdsbyrde bør kravene til de regionale data ikke være strengere end kravene i henhold til den tidligere lovgivning (medmindre der er opstået nye regionale niveauer i mellemtiden).

8. For at lette gennemførelsen af denne forordning er det nødvendigt, at der er et tæt samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen, navnlig i Den Stående Landbrugsstatistiske Komité, der er nedsat ved Rådets afgørelse 72/279/EØF[10].

9. For at sikre en glidende overgang fra den ordning, der finder anvendelse i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 837/90 og Rådets forordning (EØF) nr. 959/93, bør der ved denne forordning kunne indføres en overgangsperiode på op til et år for medlemsstater, hvor anvendelsen af denne forordning vil kræve omfattende tilpasninger i deres nationale statistiske systemer og kan forventes at medføre væsentlige praktiske problemer.

10. Målet for denne forordning, nemlig at fastsætte fælles regler for systematisk udarbejdelse af EF-statistikker over dyrkede arealer, udbytte og produktion af korn og andre afgrøder end korn, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

11. Rådets forordning (EF) nr. 322/97 af 17. februar 1997 om EF-statistikker[11] udgør referencerammen for bestemmelserne i denne forordning. Den kræver bl.a., at udarbejdelsen af statistikker skal være karakteriseret ved upartiskhed, pålidelighed, objektivitet, videnskabelig uafhængighed, omkostningseffektivitet og de statistiske oplysningers fortrolighed.

12. De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen[12].

13. Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelser til at tilpasse indberetningsskemaerne. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning eller supplere denne med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltningerne vedtages i overensstemmelse med forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i Rådets afgørelse 1999/468/EF.

14. Den Stående Landbrugsstatistiske Komité er blevet hørt 

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Emne

Denne forordning fastlægger fælles retningslinjer for systematisk udarbejdelse af EF-statistikker over arealanvendelse og afgrøder.

Artikel 2

Definitioner

1. I denne forordning forstås ved:

a) "høstår": det kalenderår, hvori høsten påbegyndes

b) "udnyttet landbrugsareal": jf. definition i Rådets forordning (EØF) nr. 571/88.

2. De i bilag I til denne forordning fastsatte definitioner finder kun anvendelse i forbindelse med bilag II til denne forordning.

Artikel 3

Dækning

1. Medlemsstaterne skal udarbejde statistikker over de i bilag II opførte afgrøder, der produceres på udnyttede landbrugsarealer inden for deres område.

2. Statistikkerne skal være repræsentative for mindst 95 % af følgende arealer (jf. bilag II):

a) dyrkede arealer med markafgrøder (Skema 1)

b) høstet areal med grøntsager, meloner og jordbær (Skema 2)

c) produktionsområde for flerårige kulturer (Skema 3)

d) udnyttet landbrugsareal (Skema 4).

3. Variabler, der ikke eller kun i ringe omfang forekommer i en medlemsstat, kan udelades af statistikkerne, forudsat at medlemsstaten oplyser Kommissionen om alle sådanne afgrøder i det kalenderår, der går umiddelbart forud for hver af referenceperioderne.

Artikel 4

Hyppighed og referenceperiode

Medlemsstaterne skal årligt indberette dataene i bilag II til Kommissionen. Referenceperioden er høståret. Det første referenceår er 2010.

Artikel 5

Præcision

Medlemsstater, der gennemfører stikprøveundersøgelser, træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at skema 1-data opfylder præcisionskravene i bilag II til denne forordning.

For så vidt angår andre kilder end undersøgelser, skal medlemsstaterne sikre, at disse oplysninger er af mindst samme kvalitet som oplysninger, der hidrører fra statistiske undersøgelser.

Artikel 6

Indberetning til Kommissionen

Medlemsstaterne skal indberette dataene i bilag II til Kommissionen (Eurostat) inden for de tidsfrister, der er fastsat for det enkelte skema.

Indberetningsskemaerne i bilag II kan tilpasses af Kommissionen (bortset fra præcisionskravene). Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i forordningen, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 9, stk. 3.

Artikel 7

Regionalstatistik

15. De data, der er mærket "R" i bilag II, skal indberettes opdelt efter regionale enheder på NUTS 1- og NUTS 2-niveau, jf. forordning (EF) nr. 1059/2003. Som undtagelse herfra kan Tyskland og Det Forenede Kongerige nøjes med at indberette statistikkerne opdelt efter regionale enheder på NUTS 1-niveau.

16. Variabler, der ikke eller kun i ringe omfang forekommer i en medlemsstat, kan udelades af de regionale statistikker, forudsat at medlemsstaten oplyser Kommissionen om alle sådanne afgrøder i det kalenderår, der går umiddelbart forud for hver af referenceperioderne.

Artikel 8

Kvalitetsvurdering og rapport

17. De data, der skal indberettes i henhold til denne forordning, er underlagt følgende kvalitetsvurderingskriterier:

18. "relevans": i hvilket omfang statistikkerne opfylder brugernes nuværende og potentielle behov

19. "nøjagtighed": graden af overensstemmelse mellem estimater og ukendte sande værdier

20. "aktualitet": tidsintervallet mellem oplysningernes tilgængelighed og den begivenhed eller det fænomen, de beskriver

21. "punktlighed": tidsintervallet mellem frigivelsesdatoen for dataene og den måldato, hvor de skulle have været frigivet

22. "tilgængelighed" og "klarhed": de betingelser og måder, hvorpå brugerne kan få adgang til, bruge og fortolke data

23. "sammenlignelighed": måling af virkningen af forskelle i anvendte statistiske begreber og måleværktøjer og måleprocedurer, når statistikker sammenlignes mellem geografiske områder, sektorer eller over tid

24. "kohærens": dataenes egnethed til pålideligt at blive kombineret på forskellige måder og til forskellige formål.

25. Medlemsstaterne indsender hvert tredje år, og første gang atten måneder efter denne forordnings anvendelsesdato, en rapport til Kommissionen (Eurostat) om kvaliteten af de indberettede data.

26. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen enhver metodologisk eller anden ændring, der kan have væsentlig indflydelse på statistikkernes kvalitet, senest tre måneder efter at ændringen har fundet sted.

27. Hvis der anvendes andre kilder end undersøgelser, skal medlemsstaterne forinden underrette Kommissionen om, hvilke metoder de anvender og dataenes kvalitet.

28. Kommissionen (Eurostat) vurderer kvaliteten af de indberettede data.

Artikel 9

Udvalgsprocedure

1. Kommissionen bistås af Den Stående Landbrugsstatistiske Komité, der er nedsat ved Rådets afgørelse 72/279/EØF.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Det tidsrum, der nævnes i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til tre måneder.

3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Artikel 10

Overgangsperiode

1. Med henblik på gennemførelsen af denne forordning kan medlemsstaterne efter proceduren i artikel 9, stk. 2, indrømmes overgangsperioder på hele kalenderår og ikke over et år fra anvendelsesdatoen, såfremt det vil kræve omfattende tilpasninger i deres nationale statistiske systemer og det kan forventes at medføre væsentlige praktiske problemer at anvende denne forordning.

2. En medlemsstat forelægger Kommissionen en behørigt begrundet anmodning herom senest tre måneder efter denne forordnings ikrafttrædelse.

Artikel 11

Ophævelse

1. Forordning (EØF) nr. 837/90 og (EØF) nr. 959/93 ophæves med virkning fra 1. januar 2010, jf. dog stk. 3.

2. Henvisninger til de ophævede forordninger betragtes som henvisninger til denne forordning.

3. Som undtagelse fra artikel 12, stk. 2, fortsætter en medlemsstat, der er blevet indrømmet en undtagelse i overensstemmelse med artikel 10, med at anvende bestemmelserne i Rådets forordning (EØF) nr. 837/90 og (EØF) nr. 959/93 i hele overgangsperioden.

Artikel 12

Ikrafttrædelse

1. Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2. Den anvendes fra den 1. januar 2010.

3. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG I

DEFINITIONER

I denne forordnings bilag II forstås ved:

.

A) Skema 1, 2 og 3 i bilag II

- "Dyrket areal": Indtil høsten svarer det dyrkede areal til tilsået areal ekskl. ødelagt areal, efter høsten svarer det dyrkede areal til det høstede areal.

- "Høstet areal": Den del af det dyrkede areal, der høstes; det kan derfor være sammenfaldende med eller mindre end det dyrkede areal.

- "Produktionsområde": I forbindelse med flerårige kulturer det areal, som potentielt kan høstes i referencehøståret. Det omfatter ikke arealer uden produktion, som f.eks. nye plantager, hvor der endnu ikke er nogen produktion.

- "Høstet produktion": Bedrifternes tab og spild, mængder, der forbruges direkte på gården, og afsatte mængder, angivet i basisproduktets vægtenheder. Den høstede produktion for korn, bælgsæd til modning, proteinafgrøder og olieplanter (raps, solsikke, hørfrø, soja, bomuldsfrø og andre olieholdige frø) indberettes i tørvægtsækvivalent.

- "Udbytte": Høstet produktion pr. dyrket areal.

- "Successive afgrøder": Et stykke agerjord, hvis areal anvendes mere end én gang i løbet af et givet høstår, og hvorpå der hver gang kun dyrkes én afgrøde. Begge arealer betragtes som dyrkede arealer for hver enkelt afgrøde (begreberne primært og sekundært areal finder ikke anvendelse i denne sammenhæng).

- "Samdyrkede afgrøder": En kombination af afgrøder, som dyrkes på et landbrugsareal samtidigt. Det dyrkede areal opdeles i så fald mellem de pågældende afgrøder i forhold til det areal de dækker (begreberne primært og sekundært areal finder ikke anvendelse i denne sammenhæng)

- "Afgrøder med dobbelt anvendelse": Afgrøder, som pr. konvention opgøres efter deres primære anvendelse og sekundære anvendelse.

- "Afgrøder under glas eller høj overdækning": Afgrøder, som i hele deres vækstperiode eller i størstedelen af den dyrkes i drivhuse eller under fast eller flytbar høj overdækning af glas eller af stiv eller bøjelig plastic. Dette omfatter ikke plastfolie lagt direkte på jorden, ej heller afgrøder under glaskupler eller tunneler eller under flytbare drivbænke (mistbænke). Afgrøder, som dyrkes dels under glas og dels på friland, henregnes til arealer under glas, medmindre perioden under glas er meget kort.

B) Skema 4 i bilag II

- Jf. definitioner i Rådets forordning (EØF) nr. 571/88.

- "Primære og sekundære arealer" klassificeres således:

1 Almindelig brug: Det primære areal for et givet jordstykke er som hovedregel, dvs. når der på det pågældende jordstykke kun dyrkes én afgrøde i løbet af et givet høstår, entydigt defineret ved denne anvendelse. (I så fald er det sekundære areal for det pågældende jordstykke lig nul).

2 Særlige tilfælde

2.1 Successive afgrøder

"Primært areal": Hvis det pågældende stykke agerjord anvendes mere end én gang i løbet af et givet høstår (successive afgrøder), og der på arealet hver gang kun dyrkes én afgrøde, forstås ved det primære areal arealet med den afgrøde, der har den højeste produktionsværdi. Hvis det ikke ud fra produktionsværdien kan afgøres, hvilken afgrøde der er hovedafgrøden, betragtes den afgrøde, der har været dyrket længst tid på arealet, som hovedafgrøden.

"Sekundært areal": Alle andre anvendelser betragtes i så fald som sekundære arealer.

2.2 Samdyrkede afgrøder

"Primært areal": Hvis det pågældende stykke agerjord i hele vækstsæsonen i et givet høstår anvendes til samme faste kombination af afgrøder (samdyrkede afgrøder), opdeles det primære areal forholdsmæssigt mellem de pågældende afgrøder.

"Sekundært areal": I så fald er der ikke noget sekundært areal.

2.3 Kombinationer af successive og samdyrkede afgrøder

"Primært areal": Hvis det pågældende stykke agerjord anvendes mere end én gang i løbet af et givet høstår og med en kombination af successive og samdyrkede afgrøder, værdiansættes hver afgrødekombination på det pågældende jordstykke, som dyrkes inden for den samme periode, særskilt, og den kombination eller den enkeltafgrøde, der har den højeste produktionsværdi, betragtes som det primære areal. I tilfælde af, at det primære areal anvendes til samdyrkede afgrøder, opdeles det forholdsmæssigt mellem de pågældende afgrøder.

"Sekundært areal": Alle andre anvendelser betragtes i så fald som sekundære arealer.

BILAG II

INDBERETNINGSSKEMAER

X: data, der skal indberettes på nationalt plan

R: data, der skal indberettes på regionalt og nationalt plan

-: data, der ikke skal indberettes

i.a.n.: ikke andetsteds nævnt

[pic]

[pic]

[pic]

[pic]

[1] Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, KOM(2006) 689 endelig udg. - En strategisk gennemgang af programmet for bedre lovgivning i Den Europæiske Union.

[2] Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, KOM(2007) 23 endelig udg. - Handlingsprogram for reduktion af administrative byrder i Den Europæiske Union.

[3] EUT C […] af […], s. […].

[4] EUT C […] af […], s. […].

[5] EUT C […] af […], s. […].

[6] EFT L 88 af 3.4.1990, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1791/2006 (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 1).

[7] EFT L 98 af 24.4.1993, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1791/2006 (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 1).

[8] EFT L 56 af 2.3.1988, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1890/2006 (EUT L 386 af 29.12.2006, s. 12).

[9] EUT L 154 af 21.6.2003, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 176/2008 (EUT L 61 af 5.3.2008, s. 1).

[10] EFT L 179 af 7.8.1972, s. 1.

[11] EFT L 52 af 22.2.1997, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

[12] EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EFT L 200 af 22.7.2006, s. 1).