61993J0062

++++

1. Praejudicielle spoergsmaal ° Domstolens kompetence ° graenser ° aabenbart irrelevant spoergsmaal ° undersoegelse af en national ordnings forenelighed med faellesskabsretten

(EOEF-traktaten, art. 177)

2. Fiskale bestemmelser ° harmonisering af lovgivningerne ° omsaetningsafgifter ° det faelles mervaerdiafgiftssystem ° fradrag af afgift betalt i tidligere omsaetningsled ° betaling af afgift paa et importeret produkt alene i foerste omsaetningsled og paa grundlag af prisen i dette led ° ordning stridende mod bestemmelserne om fradragsret og om beskatningsgrundlaget ° ulovligt ° muligt for private at paaberaabe sig de relevante bestemmelser

(Raadets direktiv 67/228, art. 2, og 77/388, art. 2, 11 og 17)

3. Fiskale bestemmelser ° harmonisering af lovgivningerne ° omsaetningsafgifter ° det faelles mervaerdiafgiftssystem ° direktiv 77/388 ° foranstaltninger, der fraviger faellesskabsreglerne ° betingelser for lovligheden

(Raadets direktiv 77/388, art. 27)

4. Fiskale bestemmelser ° harmonisering af lovgivningerne ° omsaetningsafgifter ° det faelles mervaerdiafgiftssystem ° omraaderne for fritagelse i henhold til det sjette direktiv ° tjenesteydelser i forbindelse med indfoersel af goder ° fritagelse for alle tjenesteydelser i form af transport og oplagring af importerede mineralolieprodukter ° ulovligt

[Raadets direktiv 77/388, art. 11, punkt B, stk. 3, litra b), art. 14, stk. 1, litra i), og art. 17]

5. Praejudicielle spoergsmaal ° fortolkning ° retsvirkninger i tidsmaessig henseende af domme om fortolkningsspoergsmaal ° opkraevning af mervaerdiafgift paa grundlag af en mod det sjette direktiv stridende national ordning ° tilbagebetaling med tilbagevirkende gyldighed ° naermere former ° anvendelse af national ret ° graenser

(EOEF-traktaten, art. 177; Raadets direktiv 77/388)

1. I forbindelse med den praejudicielle procedure i henhold til traktatens artikel 177 tilkommer det udelukkende de nationale retsinstanser, for hvem en tvist er indbragt, og som har ansvaret for den retslige afgoerelse, som skal traeffes, paa grundlag af omstaendighederne i den konkrete sag at vurdere, saavel om en praejudiciel afgoerelse er noedvendig for, at de kan afsige dom, som relevansen af de spoergsmaal, de forelaegger Domstolen. En afvisning fra realitetsbehandling af en anmodning fra en national retsinstans er kun mulig, hvis det viser sig, at den fortolkning af faellesskabsretten eller den efterproevelse af en faellesskabsregels gyldighed, som den paagaeldende retsinstans har anmodet om, aabenbart savner enhver forbindelse med realiteten i hovedsagen eller dennes genstand.

Endvidere savner Domstolen kompetence til som led i den praejudicielle procedure at traeffe afgoerelse om, hvorvidt en national ordning er forenelig med faellesskabsretten.

2. Artikel 2, 11 og 17 i det sjette direktiv, 77/388, skal fortolkes saaledes, at de er til hinder for en national ordning, som ° uden at der er opnaaet en godkendelse efter direktivets artikel 27 ° paalaegger indfoerslen af faerdige mineralolieprodukter mervaerdiafgift beregnet paa grundlag af en basispris, der afviger fra den pris, der er fastsat i artikel 11, og som ved at fritage de erhvervsdrivende inden for mineraloliesektoren for angivelsespligten ophaever disse erhvervsdrivendes ret til at fradrage den afgift, der umiddelbart har ramt de tidligere omsaetningsled.

Det er saaledes et grundlaeggende princip i momsordningen, jf. herved artikel 2 i det foerste og det sjette direktiv, at der skal paalaegges afgift i alle fremstillings- eller omsaetningsled, med fradrag af den moms, der umiddelbart har ramt de tidligere led.

Det gaelder endvidere med hensyn til levering af goder, at artikel 11 i det sjette direktiv, hvis formaal navnlig er at sikre, at der betales afgift i alle omsaetningsled paa grundlag af varernes pris eller vaerdi i det paagaeldende led, er til hinder for en anvendelse af en ordning, hvorefter afgiften fastsaettes én gang ud fra prisen i det foerste omsaetningsled.

Fradragsretten i henhold til artikel 17 ff. i det sjette direktiv, der udgoer en integrerende del af momsordningen, der som udgangspunkt ikke kan begraenses, og som umiddelbart omfatter hele det afgiftsbeloeb, der er blevet betalt i forbindelse med transaktioner i tidligere omsaetningsled, har herved en betydning for afgiftsbyrdens hoejde og maa finde ensartet anvendelse i samtlige medlemsstater, saaledes at undtagelser kun er lovlige i de tilfaelde, som direktivet udtrykkeligt indeholder bestemmelse om.

Bestemmelserne i artikel 11, punkt A, stk. 1, og punkt B, stk. 1 og 2, samt i artikel 17, stk. 1 og 2, der indeholder praecise regler om henholdsvis fastlaeggelsen af beskatningsgrundlaget og vilkaarene for og omfanget af fradragsretten, og som ikke overlader noget skoen for medlemsstaterne med hensyn til deres gennemfoerelse, tillaegger borgerne rettigheder, som disse kan paaberaabe sig ved de nationale domstole over for en national ordning, der strider mod bestemmelserne.

3. Saerlige foranstaltninger, der fraviger bestemmelserne i det sjette direktiv, 77/388, jf. dettes artikel 27, er kun forenelige med faellesskabsretten paa betingelse af, dels at de falder inden for de ved maalene i artikel 27, stk. 1, afstukne rammer, dels at de har vaeret forelagt Kommissionen og har opnaaet Raadets stiltiende eller udtrykkelige godkendelse i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 27, stk. 1-4. Det er ikke tilstraekkeligt til, at disse betingelser er opfyldt, at en medlemsstat alene har givet Kommissionen meddelelse om udkastet til en lov om mervaerdiafgift som helhed uden at fremkomme med naermere oplysninger med henblik paa en vurdering af en paataenkt saerlig ordning. Kun en underretning med udtrykkelig henvisning til direktivets artikel 27, stk. 2, kan saaledes skabe grundlag for, at Kommissionen, og i givet fald Raadet, kan undersoege, hvorvidt den paagaeldende undtagelsesordning falder inden for de ved maalene i artikel 27, stk. 1, afstukne rammer.

4. Bestemmelserne i det sjette direktiv, 77/388, jf. navnlig artikel 13-17, skal fortolkes saaledes, at de er til hinder for en generel momsfritagelse for alle tjenesteydelser i form af transport og oplagring af importerede mineralolieprodukter. I henhold til direktivets artikel 14, stk. 1, litra i), sammenholdt med artikel 11, punkt B, stk. 3, litra b), gaelder der saaledes alene regler om fritagelse for transportomkostninger, som paaloeber indtil det foerste bestemmelsessted, hvilket eventuelt kan udvides til ogsaa at omfatte omkostninger til transport til et andet kendt sted, idet en generel fritagelse endvidere ophaever de erhvervsdrivendes ret til at fradrage den afgift, der rammer transport og oplagring af mineralolieprodukter, som ligger ud over den sidste af de naevnte transporter.

5. Den fortolkning, som Domstolen anlaegger af en faellesskabsretlig regel under udoevelse af sin kompetence i henhold til traktatens artikel 177, belyser og praeciserer i det omfang, det er noedvendigt, betydningen og raekkevidden af reglen fra tidspunktet for dens ikrafttraedelse, saaledes som den skal forstaas og anvendes, henholdsvis burde have vaeret forstaaet og anvendt. Herefter kan og skal den saaledes fortolkede regel anvendes af den paagaeldende nationale retsinstans endog i forbindelse med retsforhold, der er stiftet og bestaar, foer der afsiges dom vedroerende fortolkningsanmodningen, saafremt betingelserne for at forelaegge en tvist for domstolene om anvendelsen af reglen i oevrigt er opfyldt.

Det foelger naermere bestemt heraf, at retten til at faa tilbagebetalt beloeb, som en medlemsstat har opkraevet i strid med faellesskabsrettens bestemmelser, bestaar som en konsekvens af og i tilslutning til de rettigheder, som borgerne er tillagt ved faellesskabsrettens bestemmelser efter den fortolkning, som Domstolen har givet disse. Selv om tilbagebetalingskrav alene kan forfoelges paa grundlag af de materielle og formelle regler, der er fastsat i de forskellige nationale lovgivninger herom, gaelder det dog, at disse regler og de processuelle regler vedroerende soegsmaal til beskyttelse af de rettigheder, som for borgerne udspringer af faellesskabsrettens umiddelbare retsvirkninger, ikke maa vaere mindre gunstige end dem, der gaelder for sammenlignelige krav i nationale sager, og ikke maa vaere udformet saaledes, at de i praksis umuliggoer udoevelsen af rettigheder, som hjemles i Faellesskabets retsorden.

En afgiftspligtig har herefter krav paa med tilbagevirkende gyldighed fra tidspunktet for ikrafttraedelsen af en mod det sjette direktiv, 77/388, stridende national lovgivning at faa tilbagebetalt mervaerdiafgift, der er erlagt med urette, paa grundlag af de i den paagaeldende medlemsstats nationale retsorden fastlagte processuelle regler, hvorved det er en forudsaetning, at disse opfylder de ovenfor angivne krav.

1 Ved dom af 7. april 1992 indgaaet til Domstolen den 11. marts 1993 har Diikitiko Protodikio, Athen, i medfoer af EOEF-traktatens artikel 177 forelagt en raekke praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af artikel 11, 17 og 27 i Raadets sjette direktiv 77/388/EOEF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsaetningsafgifter ° Det faelles mervaerdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1, herefter benaevnt "det sjette direktiv").

2 Spoergsmaalene er blevet rejst under en sag, som selskabet BP Supergaz Anonimos Eteria Geniki Emboriki-Viomichaniki ke Antiprossopion (herefter benaevnt "Supergaz") har anlagt mod den graeske stat, og hvori selskabet har nedlagt paastand om annullation af afgoerelse nr. 46645 af 28. januar 1991 truffet af chefen for Skattekontoret for Handelsaktieselskaber i Athen (herefter benaevnt "den omtvistede afgoerelse"), hvorved der blev givet afslag paa selskabets ansoegning vedroerende delvis tilbagekaldelse af dets momsangivelser for perioden 1. januar ° 31. december 1987, og om, at der traeffes bestemmelse om tilbagebetaling af et momsbeloeb paa 12 472 889 DR, som ifoelge selskabet er erlagt med urette.

3 Supergaz driver navnlig virksomhed i form af handel i Graekenland med mineralolieprodukter og andre hermed beslaegtede produkter. For perioden 1. januar ° 31. december 1987 indgav selskabet momsangivelser, hvorefter dets omsaetning havde andraget i alt 2 012 096 225 DR, hvoraf 1 760 906 349 DR, eller 87%, hidroerte fra salg af mineralolieprodukter, som i henhold til artikel 37, stk. 4, i den graeske lov nr. 1642/1986 om opkraevning af mervaerdiafgift mv. (Det Graeske Statstidende, foerste afdeling, nr. 125) ikke giver ret til fradrag for indgaaende moms. Et beloeb paa 251 139 876 DR, eller 13% af den samlede omsaetning, angik andre transaktioner, hvortil der efter lov nr. 1642/1986 var knyttet fradragsret.

4 I samme periode havde Supergaz betalt 14 336 654 DR i moms for levering af goder og tjenesteydelser til selskabet. Selskabet anmodede i foerste omgang kun om at kunne fradrage 1 863 765 DR, eller 13% af det naevnte beloeb, hvilket svarede til den del af transaktionerne, hvortil der efter momsloven var knyttet fradragsret. Senere, naermere bestemt den 31. december 1990, tilbagekaldte selskabet delvis sine oprindelige angivelser under henvisning til, at disse beroede paa en, undskyldelig, fejl, idet selskabet anmodede om at kunne fradrage 14 336 654 DR, dvs. et beloeb svarende til hele den indgaaende moms. Selskabet ansoegte endvidere om en tilbagebetaling af 12 472 889 DR, dvs. et beloeb svarende til 87% af den indgaaende moms, som selskabet fandt var erlagt med urette.

5 Ved den omtvistede afgoerelse afslog chefen for skattekontoret denne ansoegning. Supergaz anlagde herefter sag ved Diikitiko Protodikio, Athen, med paastand om annullation af den omtvistede afgoerelse og om, at der blev truffet bestemmelse om tilbagebetaling af det naevnte beloeb paa 12 472 889 DR.

6 Supergaz gjorde gaeldende, at artikel 23, stk. 1, artikel 24, stk. 1, og artikel 37 i den graeske lov nr. 1642/1986 samt artikel 11 i den graeske lov nr. 1571/1985 (Det Graeske Statstidende nr. 192) og praesidentdekret nr. 619/1985 (Det Graeske Statstidende nr. 227), saaledes som disse bestemmelser var gaeldende for regnskabsaaret 1987, strider mod flere bestemmelser i det sjette direktiv.

7 Under henvisning til, at artikel 37 i lov nr. 1642/1986 indeholder regler, som i princippet fraviger bestemmelserne i det sjette direktiv, har den nationale retsinstans udsat sagen og forelagt Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

"1) Har den graeske stat paa noget grundlag haft kompetence til:

a) dels at paalaegge indfoerslen af faerdige mineralolieprodukter mervaerdiafgift beregnet paa grundlag af den ovennaevnte basispris, som afviger fra den pris, der er fastsat i artikel 11 (punkt A, stk. 1, og punkt B, stk. 1 og 2) i det sjette direktiv udstedt af Raadet for De Europaeiske Faellesskaber, dels at fritage selskaber, som handler med mineralolieprodukter, servicestationer og oevrige detailhandlere fra forpligtelsen til at indsende angivelser og dermed ophaeve saadanne erhvervsdrivendes ret til at fradrage afgiften, jf. herved henholdsvis stk. 1 og 4 i artikel 37 i lov nr. 1642/1986

b) at indfoere afgiftsfritagelse, jf. lovens artikel 37, stk. 6, for tjenesteydelser i form af transport og oplagring af mineralolieprodukter, som ikke er knyttet til transporten mv. af produkterne fra det foerste bestemmelsessted til et andet kendt sted?

2) Saafremt spoergsmaal 1) besvares benaegtende ° dvs. i det tilfaelde, at den graeske stat ikke har haft en saadan kompetence (ret) ° oenskes det oplyst, hvorvidt bestemmelserne i det sjette direktivs artikel 11 (punkt A, stk. 1, og punkt B, stk. 1 og 2) og artikel 17 (stk. 1 og 2) er ubetingede og tilstraekkeligt praecise til, at sagsoegeren kan paaberaabe sig dem som trinhoejere retsregler ved Diikitiko Protodikio, for hvem selskabet har indbragt sagen. Saafremt dette spoergsmaal besvares bekraeftende, oenskes det endvidere oplyst, hvorvidt det afgiftspligtige selskab paa grundlag af de naevnte bestemmelser med tilbagevirkende gyldighed fra den 1. januar 1987, da lov nr. 1642/1986 traadte i kraft, kan kraeve at kunne fradrage afgiften i forbindelse med de paagaeldende transaktioner i tidligere omsaetningsled ° som selskabet ikke har fradraget ° og at faa tilbagebetalt den afgift, som selskabet har erlagt med urette for disse transaktioner for regnskabsaaret 1987."

Formaliteten

8 Den graeske regering har gjort gaeldende, at de forelagte spoergsmaal ikke kan realitetsbehandles.

9 Den graeske regering goer i foerste raekke gaeldende, at punkt a) i det foerste spoergsmaal er uden sammenhaeng med genstanden for hovedsagen.

10 Det bemaerkes herom, at det fremgaar af fast retspraksis, at det udelukkende tilkommer de nationale retsinstanser, for hvem en tvist er indbragt, og som har ansvaret for den retslige afgoerelse, som skal traeffes, paa grundlag af omstaendighederne i den konkrete sag at vurdere, saavel om en praejudiciel afgoerelse er noedvendig for, at de kan afsige dom, som relevansen af de spoergsmaal, de forelaegger Domstolen. En afvisning fra realitetsbehandling af en anmodning fra en national retsinstans er kun mulig, hvis det viser sig, at den fortolkning af faellesskabsretten eller den efterproevelse af en faellesskabsregels gyldighed, som den paagaeldende retsinstans har anmodet om, aabenbart savner enhver forbindelse med realiteten i hovedsagen eller dennes genstand (jf. bl.a. dom af 16.7.1992, sag C-67/91, Asociación Española de Banca Privada m.fl., Sml. I, s. 4785, praemis 25 og 26, og af 3.3.1994, forenede sager C-332/92, C-333/92 og C-335/92, Eurico Italia m.fl., Sml. I, s. 711, praemis 17). Dette er imidlertid ikke tilfaeldet i den foreliggende hovedsag.

11 Den afgoerelse om at naegte Supergaz fradragsret, som hovedsagen er genstand for, har saaledes snaever sammenhaeng med den saerlige afgiftsordning for mineralolieprodukter. Den nationale retsinstans har derfor kunnet antage, at en afgoerelse fra Domstolen vedroerende fortolkningen af det sjette direktiv er en forudsaetning for, at retten kan traeffe afgoerelse om, hvorvidt denne ordning som helhed er forenelig med faellesskabsretten.

12 Den graeske regering har for det andet gjort gaeldende, at Domstolen ikke har noget grundlag for at besvare det andet spoergsmaal, idet de almindelige bestemmelser i lov nr. 1642/1986, der vil finde anvendelse i tilfaelde af en benaegtende besvarelse af det foerste spoergsmaal, er fuldt ud forenelige med det sjette direktiv.

13 Da Domstolen savner kompetence til som led i den praejudicielle procedure i henhold til artikel 177 at traeffe afgoerelse om, hvorvidt en national ordning er forenelig med faellesskabsretten (jf. bl.a. dom af 21.1.1993, sag C-188/91, Deutsche Shell, Sml. I, s. 363, praemis 27), kan den ikke tage naermere stilling til dette argument.

14 Domstolen skal herefter undersoege de af den nationale retsinstans forelagte spoergsmaal.

Punkt a) i det foerste spoergsmaal

15 Med dette spoergsmaal oensker den nationale retsinstans i det vaesentlige oplyst, hvorvidt artikel 2, 11 og 17 i det sjette direktiv skal fortolkes saaledes, at de er til hinder for en national ordning, som paalaegger indfoerslen af faerdige mineralolieprodukter moms beregnet paa grundlag af en basispris, der afviger fra den pris, der er fastsat i direktivets artikel 11, og som ved at fritage de erhvervsdrivende inden for mineraloliesektoren fra angivelsespligten ophaever disse erhvervsdrivendes ret til at fradrage den moms, der umiddelbart har ramt de tidligere omsaetningsled.

16 Det er et grundlaeggende princip i momsordningen, jf. herved artikel 2 i det foerste og det sjette direktiv, at der skal paalaegges moms i alle fremstillings- eller omsaetningsled, med fradrag af den moms, der umiddelbart har ramt de tidligere led.

17 Artikel 11 i det sjette direktiv fastlaegger de naermere regler om momsbeskatningsgrundlaget. Formaalet med denne bestemmelse er navnlig at sikre, at der betales moms i alle omsaetningsled paa grundlag af varernes pris eller vaerdi i det paagaeldende led. Artikel 11 er derfor til hinder for en anvendelse af en afgiftsordning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter momsen én gang fastsaettes ud fra prisen i det foerste omsaetningsled.

18 Fradragsretten i henhold til artikel 17 ff. i det sjette direktiv udgoer en integrerende del af momsordningen og kan som udgangspunkt ikke begraenses. Det fremgaar af Domstolens faste praksis (jf. bl.a. domme af 21.9.1988, sag 50/87, Kommissionen mod Frankrig, Sml. s. 4797, praemis 15, 16 og 17, og af 11.7.1991, sag C-97/90, Lennartz, Sml. I, s. 3795, praemis 27), at denne ret umiddelbart omfatter hele det afgiftsbeloeb, der er blevet betalt i forbindelse med transaktioner i tidligere omsaetningsled. Enhver begraensning i fradragsretten har betydning for afgiftsbyrdens hoejde og maa finde ensartet anvendelse i samtlige medlemsstater. Undtagelser er derfor kun lovlige i de tilfaelde, som direktivet udtrykkeligt indeholder bestemmelse om.

19 Hvad naermere angaar undtagelsesbestemmelserne i artikel 37 i lov nr. 1642/1986 har den graeske regering gjort gaeldende, at disse maa anses for godkendt af Raadet efter proceduren i artikel 27 i det sjette direktiv. De graeske myndigheder forelagde Kommissionen udkastet til lov nr. 1642/1986 som helhed og opnaaede Raadets godkendelse af de paagaeldende undtagelsesbestemmelser, idet de ikke blev forelagt Raadet inden for den fastsatte frist.

20 Dette argument kan ikke tiltraedes.

21 Der henvises herved for det foerste til det naermere indhold af den i artikel 27 i det sjette direktiv fastlagte ordning. I henhold til artikel 27, stk. 1, kan Raadet give en medlemsstat tilladelse til at indfoere saerlige foranstaltninger, der fraviger bestemmelserne i direktivet. Den medlemsstat, der oensker at indfoere foranstaltninger som omhandlet i stk. 1, skal ifoelge stk. 2 forelaegge sagen for Kommissionen med de oplysninger, der er noedvendige for at foretage en vurdering. Kommissionen underretter de oevrige medlemsstater herom inden for en frist paa en maaned (stk. 3). Saafremt hverken Kommissionen eller en af medlemsstaterne anmoder om, at sagen forelaegges Raadet, anses dettes samtykke for givet ved udloebet af en frist paa to maaneder fra tidspunktet for den af Kommissionen givne underretning (stk. 4). I modsat fald gaelder det, at Raadet kun kan godkende den paagaeldende foranstaltning med enstemmighed paa forslag af Kommissionen (stk. 1 in fine).

22 Det fremgaar af Domstolens praksis (jf. dom af 13.2.1985, sag 5/84, Direct Cosmetics, Sml. s. 617, praemis 24), at foranstaltninger, der fraviger bestemmelserne i direktivet, kun er forenelige med faellesskabsretten paa betingelse af, dels at de falder inden for de ved maalene i artikel 27, stk. 1, afstukne rammer, dels at de har vaeret forelagt Kommissionen og har opnaaet Raadets stiltiende eller udtrykkelige godkendelse i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 27, stk. 1-4.

23 Det bemaerkes herefter, at den graeske regering ikke specifikt forelagde Kommissionen de saerlige foranstaltninger i henhold til artikel 37 i lov nr. 1642/1986, hvorefter der for mineralolieprodukter skulle gaelde en ordning, som fraveg bestemmelserne i det sjette direktiv. Den graeske regering gav saaledes alene Kommissionen meddelelse om udkastet til lov nr. 1642/1986 som helhed uden at fremkomme med naermere oplysninger med henblik paa en vurdering af den saerlige ordning i henhold til artikel 37. Kun en underretning med udtrykkelig henvisning til direktivets artikel 27, stk. 2, ville imidlertid have skabt grundlag for, at Kommissionen, og i givet fald Raadet, kunne undersoege, hvorvidt undtagelsesordningen vedroerende mineralolieprodukter i henhold til artikel 37 i udkastet til lov faldt inden for de ved maalene i artikel 27, stk. 1, afstukne rammer.

24 Naervaerende led af det foerste spoergsmaal maa herefter besvares med, at artikel 2, 11 og 17 i det sjette direktiv skal fortolkes saaledes, at de er til hinder for en national ordning, som paalaegger indfoerslen af faerdige mineralolieprodukter moms beregnet paa grundlag af en basispris, der afviger fra den pris, der er fastsat i artikel 11, og som ved at fritage de erhvervsdrivende inden for mineraloliesektoren for angivelsespligten ophaever disse erhvervsdrivendes ret til at fradrage den moms, der umiddelbart har ramt de tidligere omsaetningsled.

Punkt b) i det foerste spoergsmaal

25 Med dette spoergsmaal oensker den forelaeggende retsinstans i det vaesentlige oplyst, hvorvidt bestemmelserne i det sjette momsdirektiv skal fortolkes saaledes, at de er til hinder for en momsfritagelse for tjenesteydelser i form af transport og oplagring af mineralolieprodukter, som ikke er knyttet til transporten af produkterne fra disses foerste bestemmelsessted til et andet kendt sted.

26 De faelles omraader for momsfritagelse er fastlagt i artikel 13-16 i det sjette direktiv. I henhold til dettes artikel 14, stk. 1, litra i), fritager medlemsstaterne "tjenesteydelser i forbindelse med indfoersel af goder, saafremt tjenesteydelsens vaerdi indgaar i beskatningsgrundlaget i overensstemmelse med artikel 11, punkt B, stk. 3, litra b)".

27 Ifoelge foerste led af sidstnaevnte bestemmelse indgaar transportomkostninger, som paaloeber indtil det "foerste bestemmelsessted" inden for medlemsstaten, i beskatningsgrundlaget. Ved "foerste bestemmelsessted" forstaas det sted, der er angivet i fragtbrevet (samme bestemmelses andet led). Medlemsstaterne kan ligeledes i beskatningsgrundlaget medregne transportomkostninger, saafremt disse hidroerer fra transport til et andet bestemmelsessted, og dette er kendt (tredje led).

28 Det maa fastslaas, at en generel momsfritagelse for alle "tjenesteydelser i form af transport og oplagring af mineralolieprodukter" som den i artikel 37, stk. 6, i lov nr. 1642/1986 fastlagte gaar ud over rammerne for den fritagelse, der er fastsat i artikel 14 i det sjette direktiv.

29 Det bemaerkes herved, at en saadan generel fritagelse ophaever de erhvervsdrivendes ret til at fradrage den moms, der rammer transport og oplagring af mineralolieprodukter, som ligger ud over den sidste af de ovenfor naevnte transporter.

30 Hertil kommer, jf. bemaerkningerne ovenfor i praemis 22 og 23, at foranstaltninger, der fraviger bestemmelserne i det sjette direktiv, skal meddeles Kommissionen i overensstemmelse med artikel 27, stk. 2, hvilket ikke er sket i hovedsagen for saa vidt angaar artikel 37, stk. 6, i lov nr. 1642/1986.

31 Det andet led af det foerste spoergsmaal maa herefter besvares med, at bestemmelserne i det sjette direktiv, jf. navnlig artikel 13-17, skal fortolkes saaledes, at de er til hinder for en momsfritagelse for tjenesteydelser i form af transport og oplagring af mineralolieprodukter, som ikke er knyttet til transporten af produkterne fra disses foerste bestemmelsessted til et andet kendt sted.

Det foerste led af det andet spoergsmaal

32 Med dette spoergsmaal oensker den forelaeggende retsinstans oplyst, hvorvidt bestemmelserne i artikel 11, punkt A, stk. 1, og punkt B, stk. 1 og 2, og i artikel 17, stk. 1 og 2, i det sjette direktiv tillaegger borgerne rettigheder, som disse kan paaberaabe sig ved de nationale domstole.

33 Ved besvarelsen af dette spoergsmaal maa der tages udgangspunkt i Domstolens faste praksis om, hvorvidt borgerne kan stoette ret paa det sjette direktiv (jf. herved dom af 19.1.1982, sag 8/81, Becker, Sml. s. 53, og af 20.10.1993, sag C-10/92, Balocchi, Sml. I, s. 5105).

34 Det fremgaar af denne retspraksis, at borgerne, uanset det relativt vide skoen, som medlemsstaterne raader over ved gennemfoerelsen af visse bestemmelser i det sjette direktiv, ved de nationale domstole kan paaberaabe sig de bestemmelser i direktivet, der er tilstraekkeligt klare, praecise og ubetingede (dommen i Balocchi-sagen, praemis 34).

35 Det bemaerkes herved, at bestemmelserne i artikel 11, punkt A, stk. 1, og punkt B, stk. 1 og 2, og i artikel 17, stk. 1 og 2, indeholder praecise regler om henholdsvis fastlaeggelsen af beskatningsgrundlaget og vilkaarene for og omfanget af fradragsretten. Disse bestemmelser overlader ikke noget skoen for medlemsstaterne med hensyn til deres gennemfoerelse. De opfylder derfor de ovenfor naevnte kriterier og tillaegger dermed borgerne rettigheder, som disse kan paaberaabe sig ved de nationale domstole over for en national ordning, der strider mod bestemmelserne.

36 Det foerste led af det andet spoergsmaal maa herefter besvares med, at bestemmelserne i artikel 11, punkt A, stk. 1, og punkt B, stk. 1 og 2, og i artikel 17, stk. 1 og 2, i det sjette direktiv tillaegger borgerne rettigheder, som disse kan paaberaabe sig ved de nationale domstole.

Det andet led af det andet spoergsmaal

37 Med dette spoergsmaal oensker den nationale retsinstans oplyst, hvorvidt en afgiftspligtig har krav paa med tilbagevirkende gyldighed fra tidspunktet for ikrafttraedelsen af en mod det sjette direktiv stridende national lovgivning at faa tilbagebetalt moms, der er erlagt med urette.

38 Det sjette direktiv indeholder ingen bestemmelser vedroerende anmodninger om tilbagebetaling af moms, som afgiftspligtige har erlagt med urette.

39 Det fremgaar imidlertid af Domstolens praksis (jf. bl.a. dom af 2.2.1988, sag 309/85, Barra, Sml. s. 355, praemis 11), at den fortolkning, som Domstolen anlaegger af en faellesskabsretlig regel under udoevelse af sin kompetence i henhold til artikel 177, i det omfang, det er noedvendigt, belyser og praeciserer betydningen og raekkevidden af reglen fra tidspunktet for dens ikrafttraedelse, saaledes som den skal forstaas og anvendes, henholdsvis burde have vaeret forstaaet og anvendt. Herefter kan og skal den saaledes fortolkede regel anvendes af den paagaeldende nationale retsinstans endog i forbindelse med retsforhold, der er stiftet og bestaar, foer der afsiges dom vedroerende fortolkningsanmodningen, saafremt betingelserne for at forelaegge en tvist for domstolene om anvendelsen af reglen i oevrigt er opfyldt.

40 Det foelger naermere bestemt heraf, at retten til at faa tilbagebetalt beloeb, som en medlemsstat har opkraevet i strid med faellesskabsrettens bestemmelser, bestaar som en konsekvens af og i tilslutning til de rettigheder, som borgerne er tillagt ved faellesskabsrettens bestemmelser efter den fortolkning, som Domstolen har givet af disse (dommen i Barra-sagen, a.st., praemis 17).

41 Selv om tilbagebetalingskrav alene kan forfoelges paa grundlag af de materielle og formelle regler, der er fastsat i de forskellige nationale lovgivninger herom, gaelder det dog, saaledes som det fremgaar af Domstolens faste praksis (jf. bl.a. dom af 9.11.1983, sag 199/82, San Giorgio, Sml. s. 3595, dommen i Barra-sagen, a.st., praemis 18, og dom af 25.7.1991, sag C-208/90, Emmot, Sml. I, s. 4269, praemis 16, og af 6.12.1994, sag C-410/92, Johnson, Sml. I, s. 5483, praemis 21), at disse regler og de processuelle regler vedroerende soegsmaal til beskyttelse af de rettigheder, som for borgerne udspringer af faellesskabsrettens umiddelbare retsvirkninger, ikke maa vaere mindre gunstige end dem, der gaelder for sammenlignelige krav i nationale sager, og ikke maa vaere udformet saaledes, at de i praksis umuliggoer udoevelsen af rettigheder, som hjemles i Faellesskabets retsorden.

42 Det andet led af det andet spoergsmaal maa herefter besvares med, at en afgiftspligtig har krav paa med tilbagevirkende gyldighed fra tidspunktet for ikrafttraedelsen af en mod det sjette direktiv stridende national lovgivning at faa tilbagebetalt moms, der er erlagt med urette, paa grundlag af de i den paagaeldende medlemsstats nationale retsorden fastlagte processuelle regler, hvorved disse dog ikke maa vaere mindre gunstige end dem, der gaelder sammenlignelige krav i nationale sager, og ikke maa vaere udformet saaledes, at de i praksis umuliggoer udoevelsen af rettigheder, som hjemles i Faellesskabets retsorden.

Sagens omkostninger

43 De udgifter, der er afholdt af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber og den graeske regering, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN (Sjette Afdeling)

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Diikitiko Protodikio, Athen, ved dom af 7. april 1992, for ret:

1) Artikel 2, 11 og 17 i Raadets sjette direktiv 77/388/EOEF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsaetningsafgifter ° Det faelles mervaerdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, skal fortolkes saaledes, at de er til hinder for en national ordning, som paalaegger indfoerslen af faerdige mineralolieprodukter moms beregnet paa grundlag af en basispris, der afviger fra den pris, der er fastsat i artikel 11, og som ved at fritage de erhvervsdrivende inden for mineraloliesektoren for angivelsespligten ophaever disse erhvervsdrivendes ret til at fradrage den moms, der umiddelbart har ramt de tidligere omsaetningsled.

2) Bestemmelserne i det sjette direktiv, jf. navnlig artikel 13-17, skal fortolkes saaledes, at de er til hinder for en momsfritagelse for tjenesteydelser i form af transport og oplagring af mineralolieprodukter, som ikke er knyttet til transporten af produkterne fra disses foerste bestemmelsessted til et andet kendt sted.

3) Bestemmelserne i artikel 11, punkt A, stk. 1, og punkt B, stk. 1 og 2, og i artikel 17, stk. 1 og 2, i det sjette direktiv tillaegger borgerne rettigheder, som disse kan paaberaabe sig ved de nationale domstole.

4) En afgiftspligtig har krav paa med tilbagevirkende gyldighed fra tidspunktet for ikrafttraedelsen af en mod det sjette direktiv stridende national lovgivning at faa tilbagebetalt moms, der er erlagt med urette, paa grundlag af de i den paagaeldende medlemsstats nationale retsorden fastlagte processuelle regler, hvorved disse dog ikke maa vaere mindre gunstige end dem, der gaelder sammenlignelige krav i nationale sager, og ikke maa vaere udformet saaledes, at de i praksis umuliggoer udoevelsen af rettigheder, som hjemles i Faellesskabets retsorden.