61989J0062

++++

Fiskeri - bevarelse af havets ressourcer - kvoteordning for fiskeri - fangster i faeroesk farvand - fordeling mellem medlemsstaterne af de til raadighed vaerende fangstmaengder - foranstaltninger til kontrol med kvoterne - anvendelse - forestaaende opfiskning af en medlemsstats kvote - forpligtelse for den paagaeldende medlemsstat til foreloebigt at forbyde et fiskeri - udsigt til en kvoteforhoejelse ved hjaelp af en udveksling med andre medlemsstater - ingen betydning

( Raadets forordninger nr . 2057/82, art . 10, stk . 2, og nr . 6/85 )

Naar fiskeriaftalen mellem Faellesskabet paa den ene side og den danske regering og det faeroeske landsstyre paa den anden side om adgangen til fiskeressourcerne og om deres bevaring indeholder en begraensning af de fangster, Faellesskabets fiskere maa tage i faeroeske farvande, og der derfor er fastsat kvoter for de enkelte medlemsstater, finder de relevante bestemmelser til sikring af overholdelsen af disse kvoter - f.eks . artikel 10 i forordning nr . 2057/82 om visse kontrolforanstaltninger - anvendelse, selv om der ikke findes en udtrykkelig henvisning hertil i forordningen om fordeling af fangstkvoterne mellem medlemsstaterne, da der ellers ikke ville vaere nogen sikkerhed for, at aftalen blev overholdt, og navnlig for, at de samlede fangstmaengder, der er til Faellesskabets raadighed, blev overholdt .

En medlemsstat kan ikke frigoere sig fra den forpligtelse, som paahviler den i henhold til artikel 10, stk . 2, til foreloebigt at forbyde fiskeri fra fartoejer, der foerer dens flag eller er registreret i medlemsstaten, fra den dato, hvor fangsterne af kvoterede bestande, taget af disse fiskerfartoejer, maa antages at have opbrugt den nationale kvote, ved alene at paaberaabe sig udsigten til en kvoteforhoejelse ved hjaelp af en kvoteudveksling med en anden medlemsstat som resultatet af paabegyndte forhandlinger . Enhver forsinkelse med en foreloebig indstilling af fiskeriet indebaerer nemlig en risiko for en kvoteoverskridelse, saafremt disse forhandlinger, hvis udfald altid er usikkert, ikke foerer til noget resultat eller foerer til en kvoteforhoejelse, der ikke er tilstraekkelig til at daekke de fangster, der er taget i den forloebne tid . Enhver aftale om kvoteudveksling med en anden medlemsstat med henblik paa en kvoteforhoejelse skal saaledes indgaas, enten foer den oprindelige kvote er opfisket eller efter nedlaeggelsen af det foreloebige fiskeriforbud .

1 Ved staevning, indgivet til Domstolens Justitskontor den 3 . marts 1989, har Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber i henhold til EOEF-Traktatens artikel 169 anlagt sag med paastand om, at det statueres, at Den Franske Republik - ved ikke at drage omsorg for overholdelsen af de fangstkvoter for roedfisk og fladfisk, som den fik tildelt for 1985 i faeroeske farvande - har tilsidesat de forpligtelser, som paahviler den i henhold til artikel 5, stk . 2, i Raadets forordning ( EOEF ) nr . 170/83 af 25 . januar 1983 om en faellesskabsordning for bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne ( EFT L 24, s . 1 ) og artikel 1, stk . 1 og 2, artiklerne 6-9 og artikel 10, stk . 1 og 2, i Raadets forordning ( EOEF ) nr . 2057/82 af 29 . juni 1982 om fastsaettelse af visse foranstaltninger til kontrol med fiskeri fra fartoejer hjemmehoerende i medlemsstaterne ( EFT L 220, s . 1 ), jfr . artikel 1 i Raadets forordning ( EOEF ) nr . 6/85 af 19 . december 1984 om fordeling mellem medlemsstaterne af fangstkvoter for fartoejer, der udoever fiskeri i faeroesk farvand ( EFT L 1, s . 62 ).

2 Fiskeriet i faeroesk farvand finder sted paa grundlag af en fiskeriaftale mellem EOEF paa den ene side og den danske regering og det faeroeske landsstyre paa den anden side; aftalen er knyttet som bilag til Raadets forordning ( EOEF ) nr . 2211/80 af 27 . juni 1980 ( EFT L 226, s . 11 ). Inden for rammerne af den ordning, som er aftalt mellem Faellesskabet og Faeroeerne, bestemtes det i den ovenfor naevnte forordning nr . 6/85 - hvis anvendelsesperiode blev forlaenget til 31 . december 1985 ved Raadets forordning ( EOEF ) nr . 97/85 af 14 . januar 1985 ( EFT L 13, s . 5 ) - at de fangster, der tages af fartoejer, der foerer en medlemsstats flag, i farvande henhoerende under faeroesk fiskerijurisdiktion, for aaret 1985 ikke maatte overstige de i bilaget fastsatte kvoter . I bilaget blev de franske kvoter fastsat til 450 tons roedfisk og 160 tons fladfisk .

3 Det fremgaar af den landingsoversigt, som det franske statssekretariat for havanliggender tilsendte Kommissionen den 6 . februar 1986, og som er optaget som bilag til staevningen, at de kvoter, der var tildelt Frankrig i faeroesk farvand for 1985, var opfisket for fladfisks vedkommende mellem den 18 . og den 21 . juni 1985 og for roedfisks vedkommende mellem den 7 . og den 13 . juli 1985 .

4 Som foelge af kvoteudvekslinger, som de franske myndigheder i henhold til artikel 5, stk . 1, i forordning nr . 170/83 aftalte med andre medlemsstater, blev den franske kvote for roedfisk forhoejet til 970 tons . Det fremgaar imidlertid af landingsoversigten, at denne nye kvote, som blev forhandlet efter opfiskningen af den oprindelige kvote og meddelt Kommissionen i november 1985, blev overskredet mellem den 2 . og 30 . oktober 1985 . For aaret 1985 udgjorde de samlede fangster af roedfisk i faeroesk farvand, som Frankrig gav meddelelse om, 984,7 tons . For fladfisks vedkommende udgjorde Frankrigs samlede fangster i faeroesk farvand i 1985 i alt 708,4 tons .

5 Det er i oevrigt ubestridt, at de franske myndigheder foerst den 8 . november 1985 henstillede til sine fiskere, at de indstillede fiskeriet paa roedfiske - og fladfiskebestandene i faeroesk farvand .

6 Ved forordning ( EOEF ) nr . 3220/85 ( EFT L 303, s . 43 ), der traadte i kraft den 16 . november 1985, standsede Kommissionen paa grundlag af de oplysninger, som den havde modtaget, paa eget initiativ, jfr . artikel 10, stk . 3, i forordning nr . 2057/82, fiskeriet efter roedfisk i faeroesk farvand fra fartoejer, som foerer fransk flag . Ved forordning ( EOEF ) nr . 3448/85 ( EFT L 328, s . 20 ), der traadte i kraft den 7 . december 1985, besluttede Kommissionen ligeledes paa eget initiativ at indstille fiskeriet efter fladfisk fra franske fartoejer i faeroesk farvand .

7 Kommissionen har paa grundlag af de konstaterede kvoteoverskridelser fundet, at Den Franske Republik for aaret 1985 har undladt at traeffe de noedvendige foranstaltninger til at sikre overholdelsen af de kvoter, som den havde faaet tildelt for roedfisk og fladfisk i faeroesk farvand .

8 Til stoette herfor har Kommissionen i alt vaesentligt anfoert, at kvoteoverskridelserne er en foelge af, at Den Franske Republik har tilsidesat de forpligtelser, som paahviler medlemsstaterne i henhold til artikel 10, stk . 2, i forordning nr . 2057/82, til rettidigt at nedlaegge et foreloebigt forbud mod fiskeri .

9 Dernaest har Kommissionen gjort gaeldende, at kvoteoverskridelserne ligeledes kan vaere en foelge af en mangelfuld gennemfoerelse fra Den Franske Republiks side af kontrol - og fangstregistreringsforpligtelserne, jfr . artiklerne 6-9 i forordning nr . 2057/82, af forpligtelsen til at foretage inspektion af fiskerfartoejerne og forfoelge konstaterede overtraedelser, jfr . samme forordnings artikel 1, stk . 1 og 2, eller af forpligtelsen til paa den tildelte kvote at afskrive alle fangster, som tages af fiskerfartoejer, der foerer fransk flag, jfr . forordningens artikel 10, stk . 1 . I oevrigt kan overskridelserne efter Kommissionens opfattelse ogsaa vaere en foelge af, at de franske myndigheder ikke i medfoer af artikel 5, stk . 2, i forordning nr . 170/83 har truffet de noedvendige foranstaltninger til at fastsaette de naermere regler for udnyttelsen af de kvoter, som er tildelt Frankrig .

10 Vedroerende sagens faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb samt parternes anbringender og argumenter henvises i oevrigt til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .

Klagepunktet om for sen indstilling af fiskeriet

11 Kommissionen har gjort gaeldende, at Den Franske Republik ikke har overholdt de forpligtelser, som paahviler den i henhold til artikel 10, stk . 2, i forordning nr . 2057/82, idet den ikke har nedlagt et foreloebigt forbud mod fiskeri efter de paagaeldende fiskebestande, saa snart opfiskningen af kvoterne maatte antages at vaere naert forestaaende . Efter Kommissionens opfattelse har medlemsstaterne i henhold til denne bestemmelse pligt til paa grundlag af de foreliggende oplysninger om fangstmaengderne at fastsaette den sandsynlige dato for kvoternes opfiskning og rettidigt at traeffe passende foranstaltninger til at forbyde fiskeriet fra denne dato . I det foreliggende tilfaelde var de franske myndigheders henstilling af 8 . november 1985 om, at fiskeriet blev indstillet, aabenbart utilstraekkelig, da den fremkom naesten fire maaneder efter, at de paagaeldende kvoter var opfisket, og da den under alle omstaendigheder ikke var retligt bindende . Kommissionen har tilfoejet, at medlemsstaternes pligt til foreloebigt at forbyde fiskeriet, naar kvotens opfiskning er naert forestaaende, ikke kan afhaenge af usikre omstaendigheder som udsigterne til en udveksling af kvoter, idet en saadan udveksling skal gennemfoeres enten forud for den dato, hvor den oprindelige kvote antages at vaere opfisket, eller efter de nationale myndigheders foreloebige lukning af fiskeriet .

12 Med henblik paa bedoemmelsen af Kommissionens anbringender bemaerkes indledningsvis, at det fremgaar af artikel 10, stk . 2, i forordning nr . 2057/82, at "hver medlemsstat fastsaetter den dato, paa hvilken fangsterne af en kvoteret bestand eller gruppe af bestande, taget af fiskerfartoejer, som foerer dens flag eller er registreret i denne, maa antages at have opbrugt den kvote, der er blevet den tildelt for denne bestand eller gruppe af bestande . Medlemsstaten nedlaegger fra denne dato foreloebigt forbud mod fiskeri af fisk af denne bestand eller gruppe af bestande for de naevnte fartoejer samt forbud mod opbevaring om bord, omladning og landing, saafremt fangsterne er foretaget efter denne dato, og fastsaetter den dato, indtil hvilken omladning og landing eller sidste meddelelse om fangster er tilladt . Denne foranstaltning meddeles straks Kommissionen, som underretter de oevrige medlemsstater herom ".

13 Dernaest bemaerkes, at artikel 10 i forordning nr . 2057/82 ikke er udtrykkelig naevnt blandt de bestemmelser, der skal overholdes i forbindelse med administrationen af de kvoter, der er fordelt mellem medlemsstaterne for fartoejer, der fisker i faeroesk farvand . I artikel 2 i forordning nr . 6/85 bestemmes det nemlig kun, at medlemsstaterne og skipperne paa fiskerfartoejer, som foerer en medlemsstats flag, for saa vidt angaar fiskeri i faeroeske farvande, skal overholde artiklerne 3-9 i forordning nr . 2057/82 .

14 I denne forbindelse bemaerkes, at selv om forordning nr . 6/85 ikke udtrykkeligt henviser til artikel 10 i forordning nr . 2057/82, er medlemsstaterne ikke desto mindre forpligtet til at overholde denne bestemmelse, idet der er tale om en generel regel, som er noedvendig af hensyn til effektiviteten i enhver ordning for bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne, hvis grundlag er en fordeling, i form af kvoter til medlemsstaterne, af de fangstmaengder, der er til raadighed for Faellesskabet . Naar fiskeriaftalen med den danske regering og det faeroeske landsstyre om adgang til og bevaring af fiskeressourcerne indeholder en begraensning af de fangster, Faellesskabets fiskere maa tage i faeroeske farvande, og der derfor er fastsat kvoter for de enkelte medlemsstater, finder de relevante regler til sikring af overholdelsen af disse kvoter anvendelse, selv om der ikke findes en udtrykkelig henvisning hertil i forordningen om fordelingen af fangstkvoterne mellem medlemsstaterne, da der ellers ikke ville vaere nogen sikkerhed for, at aftalen blev overholdt, og navnlig for, at de samlede fangstmaengder, der er til Faellesskabets raadighed, blev overholdt . Under disse omstaendigheder finder artikel 10 i forordning nr . 2057/82 anvendelse i den foreliggende sag .

15 Den Franske Republik har bestridt Kommissionens klagepunkt under henvisning til foelgende fire anbringender .

16 Den Franske Republik har for det foerste gjort gaeldende, at den rettidigt har truffet passende foranstaltninger for at forhindre, at de paagaeldende kvoter blev opfisket, dels ved at forhandle sig frem til en kvoteforhoejelse for roedfisk ved hjaelp af en kvoteudveksling med en anden medlemsstat, og dels ved at henstille til de franske fiskere, at de indstillede alt fiskeri efter fladfisk og roedfisk fra den 8 . november 1985 . Den Franske Republik har understreget, at denne henstilling om indstilling af fiskeriet har vaeret en effektiv foranstaltning, da der ikke er landet fangster af de paagaeldende arter efter den 30 . oktober 1985 .

17 Hertil bemaerkes, at medlemsstaterne i henhold til artikel 10, stk . 2, i forordning nr . 2057/82 er forpligtet til at nedlaegge et foreloebigt fiskeriforbud fra den dato, hvor fangsterne af kvoterede bestande, taget af fiskerfartoejer, som foerer medlemsstatens flag eller er registreret i denne, maa antages at have opbrugt den paagaeldende kvote . Det foelger heraf, at medlemsstaterne rettidigt skal traeffe enhver noedvendig foranstaltning for at forhindre overskridelser af de paagaeldende kvoter, saaledes at de kvoter, som er tildelt medlemsstaterne, overholdes af hensyn til bevarelsen af fiskeressourcerne .

18 Den Franske Republik var derfor i det foreliggende tilfaelde forpligtet til at traeffe retligt bindende foranstaltninger vedroerende et foreloebigt fiskeriforbud forud for det tidspunkt, hvor kvoterne var opfisket . Det paahvilede saaledes de franske myndigheder at nedlaegge et foreloebigt forbud mod fiskeri af fladfisk senest den 21 . juni 1985 og af roedfisk senest den 13 . juli 1985 .

19 Paa denne baggrund er henstillingen den 8 . november 1985 om indstilling af alt fiskeri efter de paagaeldende bestande fremkommet for sent til at hindre overskridelsen af de paagaeldende kvoter, hvortil kommer, at Den Franske Republik ikke har kunnet godtgoere, at henstillingen var retligt bindende .

20 Specielt i forbindelse med det forhold, at Den Franske Republik for saa vidt angaar roedfisk kun indledte forhandlinger for at opnaa en kvoteforhoejelse ved hjaelp af en udveksling af kvoter med en anden medlemsstat, har Kommissionen med rette anfoert, at medlemsstaterne ikke alene paa grundlag af udsigten til en udveksling af kvoter kan frigoere sig for deres forpligtelser i henhold til artikel 10, stk . 2, i forordning nr . 2057/82 . Saadanne forhandlinger, hvis udfald i oevrigt er usikkert, kan ikke berettige, at fiskeriet fortsaetter, efter at kvoten er opfisket; saafremt forsoeget paa at opnaa en forhoejelse af kvoten ved hjaelp af en kvoteudveksling mislykkes, eller de maengder, der opnaas, ikke er tilstraekkelige til at daekke de faktiske fangster, indebaerer enhver forsinkelse af en foreloebig lukning af fiskeriet en risiko for en endnu stoerre kvoteoverskridelse . Det foelger heraf, at enhver aftale om kvoteudveksling med en anden medlemsstat med henblik paa en kvoteforhoejelse skal indgaas, enten foer den oprindelige kvote er opfisket eller efter nedlaeggelsen af det foreloebige fiskeriforbud .

21 Den Franske Republiks kan derfor ikke gives medhold i sit foerste anbringende .

22 Den Franske Republik har som sit andet anbringende henvist til praktiske vanskeligheder ved at forudse den forestaaende opfiskning af de paagaeldende kvoter . I denne sammenhaeng har den franske regering anfoert, at Kommissionens forordning ( EOEF ) nr . 2807/83 af 22 . september 1983 om naermere bestemmelser for registrering af oplysninger om medlemsstaternes fangster ( EFT L 276, s . 1 ), hvorved der blev indfoert en faelles logbog, foerst traadte i kraft den 1 . april 1985, saaledes at det har vaeret vanskeligt rettidigt at indsamle paalidelige oplysninger, som kunne danne grundlag for et fiskeriforbud . I oevrigt boer der efter Den Franske Republiks opfattelse tages hensyn til det forhold, at faellesskabsbestemmelserne om bevarelse af fiskeressourcerne endnu i 1985 var nye og uproevede . Den Franske Republik har dernaest fremhaevet, at det svingende fangstniveau giver problemer, isaer naar kvoten som for fladfisks vedkommende ikke er ret stor . Paa dette punkt har Den Franske Republik gjort gaeldende, at den pludselige stigning i landingerne af fladfisk i juni og juli 1985, som fulgte efter en periode med smaa fangster, i praksis foerte til, at datoen for kvotens opfiskning ikke kunne forudses .

23 Den Franske Republik kan ikke gives medhold i dette anbringende . Ifoelge fast praksis ( se dom af 2 . februar 1989, Nederlandene mod Kommissionen, praemis 15, 262/87, Sml . s . 225 ), kan en medlemsstat ikke henvise til praktiske vanskeligheder som begrundelse for en manglende gennemfoerelse af passende kontrolforanstaltninger . Tvaertimod paahviler det i henhold til denne praksis medlemsstaterne, som skal gennemfoere faellesskabsbestemmelserne inden for rammerne af den faelles markedsordning for fiskerivarer, at loese disse vanskeligheder ved at traeffe passende foranstaltninger .

24 Som begrundelse for sin passivitet kan Den Franske Republik navnlig ikke med rette paaberaabe sig, at den faelles kvoteordning foerst var blevet indfoert for kort tid siden . Forordning nr . 170/83 traadte nemlig i kraft den 27 . januar 1983 og forordning nr . 2057/82 den 1 . august 1982, saaledes at de deri indeholdte kontrolforanstaltninger fandt anvendelse laenge foer de begivenheder indtraadte, som har givet anledning til sagen . Under disse omstaendigheder og saafremt kontrolforanstaltningerne var blevet overholdt i det foreliggende tilfaelde og ivaerksat paa rette maade, ville de franske myndigheder have haft tilstraekkelige oplysninger til at forudse opfiskningen af de paagaeldende kvoter og traeffe passende forholdsregler .

25 Med hensyn til anbringendet om, at reglerne om den faelles logbog traadte i kraft den 1 . april 1985, bemaerkes, at der ved forordning nr . 2807/83 alene blev indfoert en faelles udgave af den logbog, skipperne paa fiskerfartoejerne skal foere . Selve forpligtelsen til at foere en logbog med oplysninger om de fangede maengder af hver art samt datoen og stedet for disse fangster fremgaar allerede af artikel 3 i forordning nr . 2057/82 . Selv om forordning nr . 2807/83 i oevrigt foerst traadte i kraft den 1 . april 1985, foelger det af den landingsoversigt, som de franske myndigheder har fremsendt til Kommissionen, at fiskerfartoejer, som foerer fransk flag, ikke landede hverken roedfisk eller fladfisk, der var fanget i faeroeske farvande, i tiden foer den 14 . maj 1985 .

26 Med hensyn til det paastaaede svingende niveau for fangster af fladfisk fremgaar det af en gennemgang af den til Kommissionen fremsendte landingsopgoerelse, at selv om den landede maengde i juni ( 280,5 tons ) og i juli 1985 ( 264,7 tons ) var vaesentlig stoerre end landingerne i maj 1985 ( 8,2 tons ), var landingerne i juni imidlertid regelmaessige baade for saa vidt angaar landingstidspunkterne og de landede maengder . Det foelger heraf, at de franske myndigheder havde mulighed for at forudse opfiskningen af kvoten for fladfisk den 21 . juni 1985 .

27 Den Franske Republik har for det tredje gjort gaeldende, at det ikke i det foreliggende tilfaelde er fastslaaet med sikkerhed, at den paagaeldende kvoteoverskridelse rent faktisk har fundet sted . De omregningskoefficienter, som anvendes til at beregne fangstmaengden i levende vaegt paa grundlag af de landede maengder, der bestaar af renset fisk, er nemlig ikke harmoniseret paa faellesskabsplan og er foelgelig behaeftet med en betydelig usikkerhedsmargen . Dernaest har en vaesentlig del af det omhandlede fiskeri fundet sted i farvande, der er omtvistede i forholdet mellem Det Forenede Kongerige og Faeroeerne, saaledes at det ikke er sikkert, at de paagaeldende franske fangster faktisk er taget i faeroeske farvande .

28 Med hensyn til den paastaaede usikkerhedsmargen som foelge af anvendelsen af omregningskoefficienterne bemaerkes, at de franske myndigheder selv har anvendt disse koefficienter ved beregningen af de fangsttal, som er meddelt Kommissionen . Under disse omstaendigheder kan Den Franske Republik ikke rejse tvivl om beregningsmetodens paalidelighed . Hertil kommer, at selv om den paastaaede usikkerhedsmargen findes, er den uden tvivl begraenset og vil under ingen omstaendigheder kunne forklare en saa vaesentlig kvoteoverskridelse som den, der i dette tilfaelde er konstateret for fladfisks vedkommende .

29 For saa vidt angaar de paastaaede jurisdiktionstvister mellem Det Forenede Kongerige og Faeroeerne bemaerkes ligeledes, at de franske myndigheder blot har meddelt Kommissionen oplysninger om franske fartoejers fangster "i de faeroeske farvande" uden at rejse spoergsmaalet om afgraensningen af EF-farvandene og de faeroeske farvande .

30 I oevrigt bemaerkes, at det af praeamblen til fiskeriaftalen mellem EOEF paa den ene side og den danske regering og det faeroeske landsstyre paa den anden side fremgaar, at "det er blevet besluttet fra 1 . januar 1977 at oprette en fiskerizone omkring Faeroeerne paa indtil 200 soemil fra kysten, inden for hvilken Faeroeerne vil udoeve suveraene rettigheder med henblik paa udforskning, udnyttelse, bevaring og regulering af de biologiske ressourcer ". I henhold til aftalens artikel 2, litra b ), fastlaegger de faeroeske myndigheder hvert aar fangstmaengderne for Faellesskabets fiskerfartoejer, og de angiver, inden for hvilke omraader under faeroesk jurisdiktion disse maengder kan fiskes . Fortegnelsen over maengderne og fiskeriomraaderne fremsendes til Kommissionen, og disse oplysninger er grundlaget for fordelingen af kvoterne mellem medlemsstaterne . Da der ikke i fiskeriaftalen er taget noget forbehold vedroerende den haevdede tvist om jurisdiktionen mellem Det Forenede Kongerige og Faeroeerne, og da der ikke fra den angiveligt beroerte medlemsstats side er fremsat nogen indsigelse med hensyn til det omraade, som de faeroeske myndigheder har angivet, maa det fastslaas, at det uanset det af Den Franske Republik anfoerte ikke kan betvivles, at samtlige de fangster, som Kommissionen har lagt til grund i den foreliggende sag, er taget inden for det omraade, som henhoerer under Faeroeernes fiskerijurisdiktion . Under disse omstaendigheder kan Den Franske Republik ikke paaberaabe sig dette anbringende som grundlag for ikke at overholde de paagaeldende kvoter .

31 Den Franske Republik har endelig som sit fjerde anbringende gjort gaeldende, at Faellesskabets samlede kvote i de faeroeske farvande for de omhandlede bestande under alle omstaendigheder ikke blev opfisket i 1985, og at de franske kvoteoverskridelser derfor hverken kunne komme andre medlemsstater til skade eller vaere i strid med fiskeriaftalen med den danske regering og Faeroeernes landsstyre .

32 I denne forbindelse skal det alene bemaerkes, at de samlede fangstmaengder, som er taget af faellesskabsfartoejer i de faeroeske farvande i 1985, og som foerst er blevet opgjort efter udgangen af 1985, ikke kan have betydning for en medlemsstats pligt til rettidigt at traeffe de fornoedne foranstaltninger til at forhindre en overskridelse af den nationale kvote, som tilkommer medlemsstaten inden for Faellesskabets samlede tilladte fangstmaengde .

33 Det foelger heraf, at Den Franske Republik heller ikke kan gives medhold i sit fjerde anbringende .

34 Da der ikke kan gives medhold i nogen af de anbringender, Den Franske Republik har fremfoert mod Kommissionens klagepunkt, maa det statueres, at Den Franske Republik har tilsidesat de forpligtelser, der paahviler den i henhold til artikel 10, stk . 2, i forordning nr . 2057/82, jfr . artikel 1 i forordning nr . 6/85, idet den ikke har draget omsorg for overholdelsen af de fangstkvoter for roedfisk og fladfisk, som den fik tildelt for 1985 i de faeroeske farvande .

De subsidiaere klagepunkter

35 Kommissionen har endvidere gjort gaeldende, at Den Franske Republik har undladt at opfylde de forpligtelser, der paahvilede den i henhold til artikel 1, stk . 1 og 2, artiklerne 6-9 og artikel 10, stk . 1, i forordning nr . 2057/82 samt artikel 5, stk . 2, i forordning nr . 170/83 .

36 Hertil bemaerkes, at Kommissionen kun har gjort gaeldende, at det alene paa grund af kvoteoverskridelsen maa antages, at de naevnte bestemmelser ikke er blevet overholdt . Derimod har Kommissionen ikke til stoette for klagepunkterne henvist til praecise faktiske omstaendigheder, hvorved det kan godtgoeres, at Den Franske Republik ikke har opfyldt de forpligtelser, som paahvilede den i henhold til de naevnte bestemmelser .

37 Under en traktatbrudssag i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 169 paahviler det imidlertid efter fast praksis ( se dom af 5 . oktober 1989, Kommissionen mod Nederlandene, 290/87, Sml . s . 3083 ) Kommissionen at godtgoere, at det paastaaede traktatbrud foreligger, og Kommissionen kan ikke paaberaabe sig nogen formodning som bevis for, at en medlemsstat har tilsidesat de forpligtelser, der paahviler den i henhold til faellesskabsretten .

38 Under disse omstaendigheder kan der ikke gives medhold i de af Kommissionen fremsatte subsidiaere klagepunkter .

Sagens omkostninger

39 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk . 2, doemmes den part, der taber sagen, til at afholde sagens omkostninger . Da Den Franske Republik i alt vaesentligt har tabt sagen, findes den at burde betale sagens omkostninger .

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

1 ) Den Franske Republik har tilsidesat de forpligtelser, der paahviler den i henhold til artikel 10, stk . 2, i Raadets forordning ( EOEF ) nr . 2057/82 af 29 . juni 1982 om fastsaettelse af visse foranstaltninger til kontrol med fiskeri fra fartoejer hjemmehoerende i medlemsstaterne, jfr . artikel 1 i Raadets forordning ( EOEF ) nr . 6/85 af 19 . december 1984 om fordeling mellem medlemsstaterne af fangstkvoter for fartoejer, der udoever fiskeri i faeroesk farvand, idet den ikke har draget omsorg for overholdelsen af de fangstkvoter for roedfisk og fladfisk, som den fik tildelt for 1985 i de faeroeske farvande .

2 ) I oevrigt frifindes sagsoegte .

3 ) Den Franske Republik betaler sagens omkostninger .