Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32023D2817

    Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2023/2817 af 7. december 2023 om de nærmere vilkår for omfordeling af Den Europæiske Centralbanks kapitalandele mellem de nationale centralbanker og justering af den indbetalte kapital og om ophævelse af afgørelse (EU) 2020/139 (ECB/2020/5) (ECB/2023/33)

    ECB/2023/33

    EUT L, 2023/2817, 18.12.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2023/2817/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2023/2817/oj

    European flag

    Tidende
    Den Europæiske Unions

    DA

    Serie L


    2023/2817

    18.12.2023

    DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2023/2817

    af 7. december 2023

    om de nærmere vilkår for omfordeling af Den Europæiske Centralbanks kapitalandele mellem de nationale centralbanker og justering af den indbetalte kapital og om ophævelse af afgørelse (EU) 2020/139 (ECB/2020/5) (ECB/2023/33)

    STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 28.5,

    under henvisning til bidraget fra Den Europæiske Centralbanks Generelle Råd i henhold til artikel 46.2, fjerde led, i Statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2023/2811 (ECB/2023/31) (1) fastsætter bestemmelserne for justering af de vægte, som tildeles de nationale centralbanker i fordelingsnøglen for kapitalindskud i Den Europæiske Centralbank (ECB) (herefter henholdsvis »fordelingsnøglevægtene« og »fordelingsnøglen«). Denne justering nødvendiggør, at Styrelsesrådet fastlægger de nærmere vilkår for omfordeling af kapitalandele mellem de nationale centralbanker, som er medlem af Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) den 31. december 2023, for at sikre, at fordelingen af disse andele svarer til de ændringer, der er foretaget. Det er derfor nødvendigt at vedtage en ny afgørelse, som ophæver Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2020/139 (2) (ECB/2020/5) med virkning fra 1. januar 2024.

    (2)

    Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2023/2819 (ECB/2023/32) (3) fastsætter, hvorledes og i hvilket omfang de nationale centralbanker i medlemsstater, der har euroen som valuta (herefter »de nationale centralbanker i euroområdet«), har pligt til at indbetale ECB's kapital som følge af den justerede fordelingsnøgle. Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2023/2816 (ECB/2023/36) (4) fastsætter de procentsatser, som de nationale centralbanker i medlemsstater, der ikke har euroen som valuta (herefter »de nationale centralbanker uden for euroområdet«), har pligt til at indbetale med virkning fra 1. januar 2024 som følge af den justerede fordelingsnøgle.

    (3)

    Da de enkelte nationale centralbanker i euroområdet allerede har indbetalt deres fulde andel af ECB's kapital, som gældende indtil den 31. december 2023, i overensstemmelse med Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2020/138 (ECB/2020/4) (5), og for så vidt angår Hrvatska narodna banka i overensstemmelse med artikel 2 i Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2023/135 (ECB/2022/51) (6), skal hver og en af disse enten overføre et yderligere beløb til ECB eller have tilbagebetalt et beløb fra ECB, alt efter omstændighederne, for at nå frem til de beløb, der er angivet i tabellen i artikel 1 i afgørelse (EU) 2023/2819 (ECB/2023/32).

    (4)

    Da de nationale centralbanker uden for euroområdet allerede har indbetalt en procentsats af deres andel af den indskudte kapital i ECB, som gældende indtil den 31. december 2023 i henhold til Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2020/136 (ECB/2020/2) (7), skal hver og en af disse på samme måde enten overføre et yderligere beløb til ECB eller have tilbagebetalt et beløb fra ECB, alt efter omstændighederne, for at nå frem til de beløb, der er angivet i tredje kolonne i tabellen i artikel 1 i afgørelse (EU) 2023/2816 (ECB/2023/36) —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Omfordeling af kapitalandele

    De nationale centralbanker omfordeler, under hensyn til den andel af ECB's kapital, som hver enkelt af de nationale centralbanker vil have indskudt pr. 31. december 2023, og den andel, som hver enkelt af de nationale centralbanker vil indskyde med virkning fra 1. januar 2024 som følge af de justerede fordelingsnøglevægte, der er fastsat i artikel 2 i (EU) 2023/2811 (ECB/2023/31), kapitalandele imellem sig ved at foretage overførsler til eller fra ECB, således at fordelingen af kapitalandele, som får virkning 1. januar 2024, svarer til de ændrede vægte. Med henblik herpå skal hver enkelt af de nationale centralbanker i medfør af denne artikel, og uden at der kræves yderligere formaliteter eller foranstaltninger, med virkning fra 1. januar 2024 enten have overført eller modtaget den andel af ECB's indskudte kapital, som er anført ud for dens navn i fjerde kolonne i tabellen i bilag I til denne afgørelse, idet »+« betegner en kapitalandel, som ECB skal overføre til den nationale centralbank og »–« en kapitalandel, som den nationale centralbank skal overføre til ECB.

    Artikel 2

    Justering af den indbetalte kapital

    1.   På grundlag af det beløb af ECB's kapital, som hver enkelt af de nationale centralbanker har indbetalt, og det beløb af ECB's kapital, som hver enkelt af de nationale centralbanker skal indbetale med virkning fra 1. januar 2024 i henhold til artikel 1 i afgørelse (EU) 2023/2819 (ECB/2023/32) for de nationale centralbanker i euroområdets vedkommende og artikel 1 i afgørelse (EU) 2023/2816 (ECB/2023/36) for de nationale centralbanker uden for euroområdets vedkommende, skal hver enkelt af de nationale centralbanker på TARGET's første åbningsdag (Trans-European Automated Real-time Gross settlement Express Transfer system) efter den 1. januar 2024 enten overføre eller modtage det nettobeløb, der er anført ud for dens navn i fjerde kolonne i tabellen i bilag II til denne afgørelse, idet »+« betegner et beløb, som den nationale centralbank skal overføre til ECB, og »-« et beløb, som ECB skal overføre til den pågældende nationale centralbank.

    2.   Den første TARGET åbningsdag efter 1. januar 2024 skal ECB og de nationale centralbanker, som skal overføre et beløb i henhold til stk. 1, hver overføre de eventuelle forfaldne rentebeløb, som er påløbet fra 1. januar 2024 indtil overførsel sker. De, som overfører og modtager disse renter, er de samme, som de, der overfører og modtager de beløb, som renterne er påløbet.

    Artikel 3

    Generelle bestemmelser

    1.   Den overførsel, der er nævnt i artikel 2, skal ske gennem TARGET.

    2.   Hvis en national centralbank ikke har adgang til TARGET, overføres beløbene angivet i artikel 2 ved at kreditere en konto, som ECB eller den nationale centralbank har anvist i rette tid.

    3.   Eventuelle påløbne renter omhandlet i artikel 2, stk. 2, beregnes på dagsbasis efter renteberegningskonventionen »faktisk antal dage/-360« til en sats svarende til den senest tilgængelige marginale rente, der er anvendt af Eurosystemet i dets primære markedsoperationer.

    4.   ECB og de nationale centralbanker, som skal foretage en overførsel i henhold til artikel 2, giver i god tid de instrukser, som er nødvendige for, at disse overførsler kan ske korrekt og rettidigt.

    Artikel 4

    Ikrafttræden og ophævelse

    1.   Denne afgørelse træder i kraft den 1. januar 2024.

    2.   Afgørelse (EU) 2020/139 (ECB/2020/5) ophæves med virkning fra den 1. januar 2024.

    3.   Henvisninger til afgørelse (EU) 2020/139 (ECB/2020/5) skal forstås som henvisninger til denne afgørelse.

    Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 7. december 2023.

    Christine LAGARDE

    Formand for ECB


    (1)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2023/2811 af 7. december 2023 om de nationale centralbankers fordelingsnøgle for kapitalindskud i Den Europæiske Centralbank og om ophævelse af afgørelse (EU) 2020/137 (ECB/2020/3) (ECB/2023/31) (EUT L, 2023/2811 af 18.12.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2023/2811/oj).

    (2)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2020/139 af 22. januar 2020 om de nærmere vilkår for omfordelinger af Den Europæiske Centralbanks kapitalandele mellem de nationale centralbanker og justering af den indbetalte kapital og om ophævelse af afgørelse (EU) 2019/45 (ECB/2020/5) (EUT L 27I af 1.2.2020, s. 9).

    (3)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2023/2819 af 7. december 2023 om indbetaling af Den Europæiske Centralbanks kapital af de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta, og om ophævelse af afgørelse (EU) 2020/138 (ECB/2020/4) (ECB/2023/32) (EUT L, 2023/2819 af 18.12.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2023/2819/oj).

    (4)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2023/2816 af 7. december 2023 om indbetaling af Den Europæiske Centralbanks kapital af de nationale centralbanker uden for euroområdet og om ophævelse af afgørelse (EU) 2020/136 (ECB/2020/2) (ECB/2023/36) (EUT L, 2023/2816 af 18.12.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2023/2816/oj).

    (5)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2020/138 af 22. januar 2020 om indbetaling af Den Europæiske Centralbanks kapital af de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta, og om ophævelse af afgørelse (EU) 2019/44 (ECB/2020/4) (EUT L 27I af 1.2.2020, s. 6).

    (6)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2023/135 af 30. december 2022 om Hrvatska narodna bankas indbetaling af kapital, overførsel af valutareserveaktiver og bidrag til Den Europæiske Centralbanks reserver og hensættelser (ECB/2022/51) (EUT L 17 af 19.1.2023, s. 94).

    (7)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2020/136 af 22. januar 2020 om indbetaling af Den Europæiske Centralbanks kapital af de nationale centralbanker uden for euroområdet og om ophævelse af afgørelse (EU) 2019/48 (ECB/2020/2) (EUT L 27I af 1.2.2020, s. 1).


    BILAG I

    DE NATIONALE CENTRALBANKERS INDSKUDTE KAPITAL

     

    Andel indskudt den 31. december 2023

    (EUR)

    Andel indskudt fra 1. januar 2024

    (EUR)

    Andel, som skal overføres

    (EUR)

    National centralbank i euroområdet

     

     

     

    Nationale Bank van België/Banque Nationale de Belgique

    320 744 959,47

    324 804 337,12

    +4 059 377,65

    Deutsche Bundesbank

    2 320 816 565,68

    2 357 134 464,40

    +36 317 898,72

    Eesti Pank

    24 800 091,20

    26 380 542,23

    +1 580 451,03

    Banc Ceannais na hÉireann/ Central Bank of Ireland

    149 081 997,36

    192 804 200,92

    +43 722 203,56

    Bank of Greece

    217 766 667,22

    199 981 180,60

    –17 785 486,62

    Banco de España

    1 049 820 010,62

    1 046 669 933,56

    –3 150 077,06

    Banque de France

    1 798 120 274,32

    1 770 700 531,41

    –27 419 742,91

    Hrvatska narodna banka

    71 390 921,62

    68 511 469,74

    –2 879 451,88

    Banca d'Italia

    1 495 637 101,77

    1 418 000 151,07

    –77 636 950,70

    Central Bank of Cyprus

    18 943 762,37

    19 506 662,74

    + 562 900,37

    Latvijas Banka

    34 304 447,40

    34 304 447,40

    0,00

    Lietuvos bankas

    50 953 308,28

    52 241 484,12

    +1 288 175,84

    Banque centrale du Luxembourg

    29 000 193,94

    32 215 221,04

    +3 215 027,10

    Bank Centrali ta' Malta/Central Bank of Malta

    9 233 731,03

    11 398 732,44

    +2 165 001,41

    De Nederlandsche Bank

    515 941 486,95

    522 912 791,50

    +6 971 304,55

    Oesterreichische Nationalbank

    257 678 468,28

    261 694 545,91

    +4 016 077,63

    Banco de Portugal

    206 054 009,57

    205 826 684,42

    – 227 325,15

    Banka Slovenije

    42 390 727,68

    43 743 853,57

    +1 353 125,89

    Národná banka Slovenska

    100 824 115,85

    101 787 541,48

    + 963 425,63

    Suomen Pankki

    161 714 780,61

    160 783 830,00

    – 930 950,61

    Nationale centralbanker uden for euroområdet

     

     

     

    Българска народна банка (Bulgariens Nationalbank)

    106 431 469,51

    105 901 044,16

    – 530 425,35

    Česká národní banka

    203 445 182,87

    212 419 113,73

    +8 973 930,86

    Danmarks Nationalbank

    190 422 699,36

    192 652 650,82

    +2 229 951,46

    Magyar Nemzeti Bank

    167 657 709,49

    171 240 786,83

    +3 583 077,34

    Narodowy Bank Polski

    653 126 801,54

    659 979 031,02

    +6 852 229,48

    Banca Naţională a României

    306 228 624,99

    312 712 804,23

    +6 484 179,24

    Sveriges Riksbank

    322 476 960,60

    318 699 033,14

    –3 777 927,46

    I alt  (1):

    10 825 007 069,61

    10 825 007 069,61

    0,00


    (1)  På grund af afrunding stemmer i alt ikke nødvendigvis nøjagtigt med summen af de angivne tal.


    BILAG II

    DE NATIONALE CENTRALBANKERS INDBETALTE KAPITAL

     

    Andel indbetalt den 31. december 2023

    (EUR)

    Andel indbetalt fra 1. januar 2024

    (EUR)

    Beløb, som skal overføres

    (EUR)

    National centralbank i euroområdet

     

     

     

    Nationale Bank van België/Banque Nationale de Belgique

    320 744 959,47

    324 804 337,12

    +4 059 377,65

    Deutsche Bundesbank

    2 320 816 565,68

    2 357 134 464,40

    +36 317 898,72

    Eesti Pank

    24 800 091,20

    26 380 542,23

    +1 580 451,03

    Banc Ceannais na hÉireann/ Central Bank of Ireland

    149 081 997,36

    192 804 200,92

    +43 722 203,56

    Bank of Greece

    217 766 667,22

    199 981 180,60

    –17 785 486,62

    Banco de España

    1 049 820 010,62

    1 046 669 933,56

    –3 150 077,06

    Banque de France

    1 798 120 274,32

    1 770 700 531,41

    –27 419 742,91

    Hrvatska narodna banka

    71 390 921,62

    68 511 469,74

    –2 879 451,88

    Banca d'Italia

    1 495 637 101,77

    1 418 000 151,07

    –77 636 950,70

    Central Bank of Cyprus

    18 943 762,37

    19 506 662,74

    + 562 900,37

    Latvijas Banka

    34 304 447,40

    34 304 447,40

    0,00

    Lietuvos bankas

    50 953 308,28

    52 241 484,12

    +1 288 175,84

    Banque centrale du Luxembourg

    29 000 193,94

    32 215 221,04

    +3 215 027,10

    Bank Centrali ta' Malta/Central Bank of Malta

    9 233 731,03

    11 398 732,44

    +2 165 001,41

    De Nederlandsche Bank

    515 941 486,95

    522 912 791,50

    +6 971 304,55

    Oesterreichische Nationalbank

    257 678 468,28

    261 694 545,91

    +4 016 077,63

    Banco de Portugal

    206 054 009,57

    205 826 684,42

    – 227 325,15

    Banka Slovenije

    42 390 727,68

    43 743 853,57

    +1 353 125,89

    Národná banka Slovenska

    100 824 115,85

    101 787 541,48

    + 963 425,63

    Suomen Pankki

    161 714 780,61

    160 783 830,00

    – 930 950,61

    Nationale centralbanker uden for euroområdet

     

     

     

    Българска народна банка (Bulgariens Nationalbank)

    3 991 180,11

    3 971 289,16

    –19 890,95

    Česká národní banka

    7 629 194,36

    7 965 716,76

    + 336 522,40

    Danmarks Nationalbank

    7 140 851,23

    7 224 474,41

    +83 623,18

    Magyar Nemzeti Bank

    6 287 164,11

    6 421 529,51

    + 134 365,40

    Narodowy Bank Polski

    24 492 255,06

    24 749 213,66

    + 256 958,60

    Banca Naţională a României

    11 483 573,44

    11 726 730,16

    + 243 156,72

    Sveriges Riksbank

    12 092 886,02

    11 951 213,74

    – 141 672,28

    I alt  (1):

    8 948 334 725,55

    8 925 412 773,07

    –22 921 952,48


    (1)  På grund af afrunding stemmer i alt ikke nødvendigvis nøjagtigt med summen af de angivne tal.


    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2023/2817/oj

    ISSN 1977-0634 (electronic edition)


    Top