Sag C-423/15

Nils-Johannes Kratzer

mod

R+V Allgemeine Versicherung AG

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesarbeitsgericht)

»Præjudiciel forelæggelse — socialpolitik — direktiv 2000/78/EF — ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv — artikel 3, stk. 1, litra a) — direktiv 2006/54/EF — lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv — artikel 14, stk. 1, litra a) — anvendelsesområde — begrebet »adgang til lønnet beskæftigelse, udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed og erhvervsmæssig beskæftigelse« — indgivelse af en ansøgning om ansættelse med henblik på at opnå formel status som ansøger alene for at kunne kræve erstatning på grund af forskelsbehandling — misbrug af rettighed«

Sammendrag – Domstolens dom (Første Afdeling) af 28. juli 2016

1. Præjudicielle spørgsmål – Domstolens kompetence – grænser – den nationale rets kompetence – fastlæggelse og vurdering af tvistens faktiske omstændigheder

   (Art. 267 TEUF)

2. EU-ret – misbrug af en rettighed i henhold til en EU-retlig bestemmelse – transaktioner, der udgør misbrug – forhold, der skal tages i betragtning – efterprøvelse påhviler den nationale ret

3. Socialpolitik – ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv – direktiv 2000/78 og 2006/54 – anvendelsesområde – begrebet »adgang til lønnet beskæftigelse og erhvervsmæssig beskæftigelse« – indgivelse af en ansøgning om ansættelse med henblik på at opnå formel status som ansøger alene for at kunne kræve erstatning på grund af forskelsbehandling – udelukket – misbrug af rettighed – betingelse

   [Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54, art. 14, stk. 1, litra a), art. 18 og 25; Rådets direktiv 2000/78, art. 3, stk. 1, litra a), og art. 17]

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 27)

2.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 37-42)

3.  Artikel 3, stk. 1, litra a), i direktiv 2000/78 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv og artikel 14, stk. 1, litra a), i direktiv 2006/54 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv skal fortolkes således, at en situation, hvorved en person med indgivelsen af sin ansøgning til en stilling ikke ønsker at opnå denne stilling, men udelukkende en formel status som ansøger alene med det formål at kræve erstatning, ikke henhører under begrebet »adgang til lønnet beskæftigelse […] og erhvervsmæssig beskæftigelse« som omhandlet i disse bestemmelser, og at en sådan situation, såfremt de nødvendige betingelser i henhold til EU-retten er opfyldt, kan betegnes som retsmisbrug.

   Disse direktiver vedrører nemlig ifølge selve ordlyden af deres titler området for beskæftigelse og erhverv.

   En person, der indgiver sin ansøgning til en stilling på de førnævnte betingelser, søger åbenlyst ikke at opnå ansættelse i den stilling, som ansøgningen formelt vedrører. Denne person kan derfor ikke påberåbe sig den beskyttelse, som direktiv 2000/78 og direktiv 2006/54 giver. En modsatrettet fortolkning ville være uforenelig med det formål, der forfølges med disse direktiver, der består i at sikre enhver person lige behandling »i forbindelse med beskæftigelse og erhverv« ved at yde den pågældende en effektiv beskyttelse mod visse former for forskelsbehandling, herunder for så vidt angår »adgang til beskæftigelse«.

   Desuden kan en sådan person ikke under disse betingelser anses for at være »offer« som omhandlet i artikel 17 i direktiv 2000/78 og artikel 25 i direktiv 2006/54 eller en »person«, der er blevet påført »tab og skader«, som omhandlet i artikel 18 i direktiv 2006/54.

   (jf. præmis 31, 35, 36 og 44 samt domskonkl.)