Sag C-332/15

Straffesag

mod

Giuseppe Astone

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale di Treviso)

»Præjudiciel forelæggelse — det fælles merværdiafgiftssystem — direktiv 2006/112/EF — artikel 167, 168, 178-182, 193, 206, 242, 244, 250, 252 og 273 — ret til fradrag af moms — materielle betingelser — formelle betingelser — præklusionsfrist — nationale bestemmelser, som udelukker fradragsretten i tilfælde af manglende overholdelse af de fleste formelle betingelser — afgiftssvig«

Sammendrag – Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 28. juli 2016

1. Præjudicielle spørgsmål – Domstolens kompetence – grænser – den nationale rets kompetence – fortolkning af national ret – spørgsmålet, om en præjudiciel forelæggelse er nødvendig, samt de forelagte spørgsmåls relevans – den nationale rets vurdering

   (Art. 267 TEUF)

2. Harmonisering af afgiftslovgivningerne – det fælles merværdiafgiftssystem – fradrag for indgående afgift – national lovgoivning, som fastsætter en præklusionsfrist for indgivelse af anmodninger – lovlig – betingelser – overholdelse af ækvivalens- og effektivitetsprincippet

   (Rådets direktiv 2006/112, art. 167, 168, 178, art. 179, stk. 1, art. 180 og 182)

3. Harmonisering af afgiftslovgivningerne – det fælles merværdiafgiftssystem – fradrag for indgående afgift – nationale bestemmelser, som udelukker fradragsretten i tilfælde af manglende overholdelse af de fleste formelle betingelser – lovlig – tilsidesættelse af princippet om afgiftsneutralitet – foreligger ikke

   (Rådets direktiv 2006/112, art. 168, 178, 179, 193, 206, 242, 244, 250, 252 og 273)

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 24)

2.  Artikel 167, 168, 178, 179, stk. 1, og artikel 180 og 182 i direktiv 2006/112 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning, som fastsætter en præklusionsfrist for udøvelse af fradragsretten, forudsat at ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet er overholdt, hvilket det tilkommer den nationale ret at undersøge.

   (jf. præmis 39 og domskonkl. 1)

3.  Artikel 168, 178, 179, 193, 206, 242, 244, 250, 252 og 273 i direktiv 2006/112 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning, som giver skattemyndighederne mulighed for at nægte en afgiftspligtig person ret til fradrag af merværdiafgift (moms), når det er godtgjort, at den pågældende person svigagtigt har tilsidesat de fleste formelle betingelser, som påhviler ham for at kunne drage fordel af denne ret.

   Navnlig kan den manglende indgivelse af momsangivelsen lige som den manglende udarbejdelse af regnskaber, der muliggjorde anvendelsen af moms og skattemyndighedernes kontrol hermed, og den manglende registrering af udstedte og betalte fakturaer være til hinder for en korrekt opkrævning af afgiften og kan dermed være til fare for det fælles momssystems rette virkemåde. EU-retten er derfor ikke til hinder for, at medlemsstaterne kvalificerer sådanne undladelser som afgiftssvig og i så fald nægter, at der gøres brug af fradragsretten. En nægtelse af retten til fradrag under omstændigheder, der kan godtgøre, at der foreligger afgiftssvig hos den afgiftspligtige person, som ønsker at påberåbe sig denne ret, ikke kan betragtes som værende i strid med princippet om afgiftsneutralitet, idet dette princip ikke gyldigt kan påberåbes af en afgiftspligtig person, som forsætligt har medvirket til afgiftssvig og har bragt det fælles momssystems virkemåde i fare.

   (jf. præmis 56, 58 og 59 samt domskonkl. 2)