Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

Fiskale bestemmelser — harmonisering af lovgivningerne — omsætningsafgifter — det fælles merværdiafgiftssystem — fradrag for indgående afgift — »reverse charge«-procedure — afgiftspligtig person, der som aftager af goder eller tjenesteydelser er betalingspligtig for merværdiafgift — ret til fradrag — betingelser — besiddelse af en faktura — foreligger ikke — [Rådets direktiv 77/388, art. 18, stk. 1, litra d), og art. 22, stk. 3]

Sammendrag

En afgiftspligtig person, der som aftager af tjenesteydelser er betalingspligtig for det pågældende merværdiafgiftsbeløb i henhold til artikel 21, nr. 1, i sjette direktiv 77/388, som affattet ved direktiv 91/680 og direktiv 92/111 i forbindelse med en »reverse charge«-procedure, er ikke forpligtet til at være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med direktivets artikel 22, stk. 3, for at kunne udøve sin fradragsret.

Hvad angår de nærmere bestemmelser for udøvelse af fradragsretten er det i forbindelse med en »reverse charge«-procedure kun direktivets artikel 18, stk. 1, litra d) – hvorefter den betalingspligtige aftager udelukkende skal opfylde de formaliteter, som fastlægges af den pågældende medlemsstat – der finder anvendelse. Selv om det i denne forbindelse er korrekt, at medlemsstaterne skal udøve beføjelsen til at fastlægge formaliteterne i overensstemmelse med et af direktivets formål, som er at sikre opkrævningen af afgiften og myndighedernes kontrol med denne, og at en faktura ganske vist har en væsentlig dokumentationsfunktion, idet den kan indeholde kontrollerbare oplysninger, kan denne beføjelse kun udøves i det omfang pålæggelse af disse formaliteter ikke ved antallet af angivelser og deres tekniske beskaffenhed i praksis gør udøvelsen af fradragsretten umulig eller uforholdsmæssig vanskelig.

Det forhold, at afgiftsmyndighederne, der er i besiddelse af de nødvendige oplysninger for at kunne fastslå, at den afgiftspligtige person, som aftager af den omhandlede ydelse, er afgiftspligtig, som en supplerende betingelse for retten til fradrag kræver, at den afgiftspligtige person er i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med direktivets artikel 22, stk. 3, ville imidlertid indebære, at en afgiftspligtig person på den ene side som aftager af tjenesteydelser ville hæfte for det pågældende afgiftsbeløb, men på den anden side risikerede ikke at kunne fradrage afgiften.

(jf. præmis 47, 49 og 51-53 samt domskonkl.)