Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

++++

1. Praejudicielle spoergsmaal - forelaeggelse for Domstolen - forudgaaende kontradiktorisk retsforhandling noedvendig - den nationale rets afgoerelse - forelaeggelsesafgoerelsens overensstemmelse med de nationale bestemmelser vedroerende retternes sammensaetning og virkemaade - efterproevelse tilkommer ikke Domstolen

(EOEF-traktaten, art. 177)

2. Praejudicielle spoergsmaal - forelaeggelse for Domstolen - fortolkningsspoergsmaal allerede besvaret i en lignende sag - ny anmodning kan forelaegges

(EOEF-traktaten, art. 177)

3. Praejudicielle spoergsmaal - Domstolens kompetence - graenser - aabenbart irrelevante spoergsmaal

(EOEF-traktaten, art. 177)

4. Landbrug - faelles markedsordning - forskelsbehandling af producenter eller forbrugere - intern afgift, som rammer indenlandsk fremstillede produkter, og hvis provenu indgaar i en fond til fremme af den indenlandske produktion - manglende tilbagebetaling i tilfaelde af eksport - ingen ulovlig forskelsbehandling

(EOEF-traktaten, art. 40, stk. 3, andet afsnit)

5. Landbrug - faelles markedsordning - ris - eksportrestitutioner - intern afgift, som rammer indenlandsk fremstillet ris, og hvis provenu indgaar i en fond til fremme af den indenlandske risproduktion - manglende tilbagebetaling i tilfaelde af eksport - lovligt

(Raadets forordning nr. 1418/76, art. 17, stk. 2)

Sammendrag

1. Selv om det under en procedure i henhold til traktatens artikel 177 ud fra retsplejehensyn kan vaere begrundet, at et praejudicielt spoergsmaal foerst forelaegges efter en kontradiktorisk retsforhandling, er dette ikke en betingelse, der skal vaere opfyldt, for at den naevnte procedure kan ivaerksaettes. Det tilkommer foelgelig alene den nationale retsinstans at afgoere, om sagsoegte skal have lejlighed til at fremkomme med sine bemaerkninger, inden den afsiger en kendelse om forelaeggelse.

Efter den opgavemaessige fordeling, der bestaar mellem Domstolen og de nationale retter, tilkommer det heller ikke Domstolen at undersoege, om den kendelse, der forelaegges den, er afsagt i overensstemmelse med de nationale bestemmelser vedroerende retternes sammensaetning og virkemaade.

2. I henhold til traktatens artikel 177 kan en national retsinstans altid forelaegge Domstolen fortolkningsspoergsmaal, hvis den finder det hensigtsmaessigt, ogsaa selv om der i en lignende sag allerede er truffet praejudiciel afgoerelse herom.

3. Som led i proceduren i henhold til traktatens artikel 177 tilkommer det udelukkende de nationale retsinstanser, for hvem en tvist er indbragt, og som har ansvaret for den retslige afgoerelse, der skal traeffes, paa grundlag af omstaendighederne i den konkrete sag at vurdere, saavel om en praejudiciel afgoerelse er noedvendig for, at de kan afsige dom, som relevansen af de spoergsmaal, de forelaegger Domstolen. En afvisning fra realitetsbehandling af en anmodning fra en national retsinstans er kun mulig, hvis det viser sig, at den fortolkning af faellesskabsretten eller den efterproevelse af en faellesskabsregels gyldighed, som den paagaeldende retsinstans har anmodet om, aabenbart savner enhver forbindelse med realiteten i hovedsagen eller dennes genstand.

4. Traktatens artikel 40, stk. 3, andet afsnit, skal fortolkes saaledes, at manglende tilbagebetaling af en intern afgift, som kun betales ved koeb eller forarbejdning af indenlandsk fremstillede produkter, og hvis provenu indgaar i en fond til fremme af den indenlandske produktion, ikke indebaerer forskelsbehandling af de afgiftspligtige erhvervsdrivende, saafremt de paagaeldende produkter eksporteres, idet de naevnte erhvervsdrivende til forskel fra dem, som skaffer sig forsyninger paa et andet marked, har ret til visse ydelser, som afgiften udgoer modydelsen for.

5. Bestemmelserne om eksportrestitutioner i artikel 17, stk. 2, i forordning nr. 1418/76 om den faelles markedsordning for ris skal fortolkes saaledes, at de ikke er til hinder for, at en intern afgift, som kun betales ved koeb eller forarbejdning af indenlandsk fremstillet ris, og hvis provenu indgaar i en fond til fremme af den indenlandske risproduktion, ikke tilbagebetales eksportoeren af risen, idet der ikke er sammenhaeng mellem afgiften og eksportrestitutionerne og heller ikke med disses stoerrelse, og afgiften saaledes ingen umiddelbar betydning har for, hvordan de i forordningen fastsatte ordninger fungerer og for saa vidt ikke viser sig at vaere et middel til at formindske stoerrelsen af de paagaeldende restitutioner.