EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52013DC0542
COMMUNICATION FROM THE COMMISSION TO THE EUROPEAN PARLIAMENT, THE COUNCIL, THE EUROPEAN ECONOMIC AND SOCIAL COMMITTEE AND THE COMMITTEE OF THE REGIONS Towards a more competitive and efficient defence and security sector
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Hen imod en mere konkurrencedygtig og effektiv forsvars- og sikkerhedssektor
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Hen imod en mere konkurrencedygtig og effektiv forsvars- og sikkerhedssektor
/* COM/2013/0542 final */
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Hen imod en mere konkurrencedygtig og effektiv forsvars- og sikkerhedssektor /* COM/2013/0542 final */
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL
EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET Hen imod en mere konkurrencedygtig og
effektiv forsvars- og sikkerhedssektor "Verden
har brug for et EU, som er i stand til at gennemføre militære missioner for at
bidrage til at stabilisere situationen i kriseramte områder ... . Vi bør
styrke vor fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og en fælles tilgang til
forsvarsspørgsmål, eftersom vi i fællesskab har styrken og størrelsen til at
skabe en mere retfærdig verden, der bygger på regler og overholdelse af
menneskerettigheder." Kommissionsformand Barroso tale om situationen i Unionen i september
2012 "Rådet
gentager sin opfordring til at bevare og videreudvikle de militære kapaciteter med
henblik på at støtte og udbygge FSFP. De styrker EU's evne til at være med til
at skabe sikkerhed i forbindelse med en mere generel overordnet strategi (og)
nødvendigheden af en stærk og mindre splittet europæisk forsvarsindustri, der
kan støtte og udbygge Europas militære kapaciteter og EU's kapacitet til at
optræde selvstændigt". Konklusioner fra Rådet (udenrigsanliggender) den 19.
november 2012 1. Europa-Kommissionens bidrag
til styrkelsen af Europas forsvars- og sikkerhedssektor Denne
meddelelse bygger på arbejdet i Kommissionens forsvarstaskforce, der blev
oprettet i 2011 med henblik på en styrkelse af forsvarssektoren ved at
mobilisere alle relevante EU-politikker. EU-Udenrigstjenesten og EDA er blevet
inddraget i fuldt omfang i taskforcens arbejde og udarbejdelsen af denne
meddelelse. 1.1. Indledning Den strategiske og geopolitiske situation er i
hurtig og konstant udvikling. Magtbalancen i verden ændrer sig, i takt med at
der opstår nye kraftcentre, og USA flytter sit strategiske fokus over mod Asien.
I denne situation skal Europa påtage sig et større ansvar for sin sikkerhed
både ude og hjemme. For at EU kan tale med større vægt, må det udvikle en
troværdig FSFP. Denne udvikling skal være fuldt forenelig med NATO og dets
principper. De
sikkerhedsmæssige udfordringer, som vi står over for i dag, er talrige,
komplekse, indbyrdes forbundne og vanskelige at forudsige: Der kan opstå
regionale kriser, som bliver voldelige, der kan opstå nye teknologier, som
medfører nye sårbarheder og trusler, og miljømæssige forandringer og knaphed på
naturressourcer kan fremkalde politiske og militære konflikter. Samtidig
spreder mange trusler og risici sig let på tværs af de nationale grænser og
udvisker den traditionelle skillelinje mellem intern og ekstern sikkerhed. Disse sikkerhedsmæssige udfordringer kan kun
tackles ved hjælp af en samlet strategi, der kombinerer forskellige politikker
og instrumenter samt kort- og langsigtede foranstaltninger. Denne strategi skal
understøttes af en bred vifte af civile og militære kapaciteter. Det er mere og
mere usandsynligt, at medlemsstaterne kan løfte denne byrde hver for sig. Dette er navnlig tilfældet på forsvarsområdet,
hvor nyt udstyr ofte er teknologisk komplekst og dyrt. I dag har
medlemsstaterne problemer med at udruste deres væbnede styrker på passende vis.
Operationerne i Libyen for nylig viste, at der er væsentlige mangler på
europæisk plan i de militære nøglekapaciteter. Krisen med hensyn til offentlige udgifter
medfører nedskæringer på forsvarsbudgetterne, hvilket forværrer situationen,
navnlig fordi de hverken koordineres eller gennemføres ud fra fælles
strategiske mål. Fra 2001 til 2010 faldt EU's forsvarsudgifter fra
251 mia. EUR til 194 mia. EUR. Disse budgetnedskæringer har også
alvorlige virkninger for de industrier, der udvikler udstyr til vores væbnede
styrker, med nedskæringer i eksisterende og planlagte programmer til følge. De
påvirker navnlig investeringerne i FoU på forsvarsområdet, der er afgørende for
udviklingen af fremtidens kapaciteter. Mellem 2005 og 2010 faldt de europæiske
FoU-budgetter til 9 mia. EUR, og USA alene bruger i dag syv gange mere på
FoU på forsvarsområdet end alle 27 EU-medlemsstater tilsammen. Forsvarsbudgetterne falder, og omkostningerne
i forbindelse med moderne kapaciteter stiger. Disse omkostningsstigninger
skyldes den langsigtede tendens til, at forsvarsmateriel bliver mere og mere
teknologisk komplekst, men også de faldende produktionsmængder, der skyldes
omorganiseringen og indskrænkningen af de europæiske væbnede styrker siden afslutningen
af den kolde krig. Disse faktorer vil fortsat danne ramme om de europæiske
forsvarsmarkeder uanset budgetternes størrelse. Denne situation har afledte virkninger for en
industri, der spiller en afgørende rolle i den europæiske økonomi som helhed.
Med en omsætning på 96 mia. EUR i 2012 alene er det en stor
industrisektor, der skaber innovation, og som er centreret om avanceret
ingeniørvidenskab og teknologi. Dens banebrydende forskning har genereret
vigtige indirekte virkninger i andre sektorer såsom elektronik, rumfart og
civil luftfart og skaber vækst og tusindvis af højtkvalificerede job.
Forsvarsindustrien i Europa beskæftiger direkte ca. 400 000 mennesker og
genererer op til yderligere 960 000 indirekte job. Det er derfor en sektor,
som er vigtig at bevare, hvis Europa skal forblive et verdensførende center for
fremstilling og innovation. Det er grunden til, at en indsats for at styrke
forsvarsindustriens konkurrenceevne er en central del af Europa 2020-strategien
for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Denne industris betydning kan dog ikke kun
måles i job og omsætning. Det europæiske forsvars teknologiske og industrielle
basis (EDTIB) udgør et centralt element i Europas evne til at garantere sine
borgeres sikkerhed og beskytte sine værdier og interesser. Europa skal kunne
påtage sig ansvaret for sin egen sikkerhed og for international fred og
stabilitet generelt. Dette kræver en vis grad af strategisk autonomi: For at
Europa kan være en troværdig og pålidelig partner, skal det kunne træffe
beslutninger og handle uden at være afhængig af tredjeparters kapaciteter.
Forsyningssikkerhed, adgang til kritiske teknologier og operationel suverænitet
er derfor af afgørende betydning. På nuværende tidspunkt overlever
forsvarsvirksomhederne i kraft af de fordele, som tidligere FoU-investeringer
giver, og har været i stand til med succes at erstatte faldende nationale
ordrer med eksport. Dette sker dog ofte på bekostning af teknologioverførsler,
intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR) og produktion uden for EU. Dette har
igen alvorlige konsekvenser for EDTIB's langsigtede konkurrenceevne. Problemet med skrumpende forsvarsbudgetter
forværres af den vedvarende fragmentering af de europæiske markeder, hvilket
fører til unødvendig overlapning af kapaciteter, organisationer og udgifter.
Samarbejde og konkurrence på EU-plan er fortsat undtagelsen, idet mere end
80 % af investeringerne i forsvarsmateriel fortages nationalt. Som følge
heraf risikerer Europa at miste kritisk ekspertise og autonomi inden for vigtige
kapacitetsområder. Denne situation kræver en omlægning af
prioriteterne. Hvis det er problematisk at bruge flere midler, er det
nødvendigt at bruge disse midler bedre. Der er gode muligheder for at gøre
dette. Til trods for nedskæringerne brugte EU-medlemsstaterne i 2011 fortsat
mere på forsvar end Kina, Rusland og Japan tilsammen[1]. Budgetmæssige begrænsninger
skal derfor opvejes af udvidet samarbejde og mere effektiv anvendelse af
ressourcerne. Dette kan gøres ved at støtte klynger, rollespecialisering,
fælles forskning og indkøb, en ny, mere dynamisk tilgang til civile-militære
synergier og mere markedsintegration. 1.2. Kommissionens strategi Forsvaret er fortsat kernen i den nationale
suverænitet, og beslutninger om militære kapaciteter træffes fortsat på
medlemsstatsplan. EU har dog fortsat en vigtig rolle at spille. Det har
politikker og instrumenter til at gennemføre strukturelle forandringer, og det
udgør den bedste ramme, hvor medlemsstaterne kollektivt kan opretholde en
strategisk autonomi på et passende niveau. Da medlemsstaterne har tilsammen ca.
1,6 mio. soldater og årlige forsvarsbudgetter på 194 mia. EUR, har EU
kapaciteten til at spille en strategisk rolle på den internationale scene i overensstemmelse
med sine værdier. Det Europæiske Råd opfordrede derfor i sine
konklusioner af 14. december 2012 "den højtstående repræsentant,
navnlig gennem Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og Det Europæiske
Forsvarsagentur, og Kommissionen (...) til at udvikle yderligere forslag og
tiltag for at styrke FSFP og forbedre de nødvendige civile og militære
kapaciteters tilgængelighed...". Det endelige mål er at styrke det europæiske
forsvar, så det kan imødegå det 21. århundredes udfordringer. Medlemsstaterne
vil føre an i mange af de nødvendige reformer. Det Europæiske Forsvarsagentur
(EDA) har til opgave at støtte dem i deres bestræbelser på at forbedre EU's
forsvarskapaciteter med sigte på FSFP. Kommissionen kan også yde et vigtigt
bidrag og er allerede begyndt at gøre det. Som formand Barroso har understreget:
"Kommissionen påtager sig sin del af ansvaret og arbejder fortsat for
et indre marked på forsvarsområdet, ligesom den udnytter de beføjelser, den er
tillagt i traktaten, til at udvikle en forsvarsrelateret industri." Med disse mål in mente har Kommissionen
fremlagt to forslag til direktiver om indkøb af forsvarsmateriel og følsomt
sikkerhedsudstyr (2009/81) og overførsel af forsvarsrelaterede produkter
(2009/43), der i dag udgør hovedhjørnestenen i det europæiske forsvarsmarked.
Den har endvidere udviklet industripolitikker og specifikke forsknings- og
innovationsprogrammer på sikkerheds- og rumfartsområdet. Kommissionen har også
udviklet politikker og instrumenter til støtte for såvel den interne som den
eksterne sikkerhed på områder som f.eks. beskyttelse af de ydre grænser,
havovervågning, civilbeskyttelse eller krisestyring, der har talrige
teknologiske, industrielle, begrebsmæssige og operationelle lighedspunkter og
forbindelser med forsvarsområdet. I denne meddelelse konsolideres og
videreudvikles dette regelsæt inden for rammerne af de beføjelser, der er
tillagt Kommissionen ved Lissabontraktaten. I meddelelsen søger man navnlig at
udnytte mulige synergier og gensidige fordele ved at udviske skillelinjen
mellem forsvars- og sikkerhedsområdet og mellem det civile og militære område. For at nå disse mål agter Kommissionen at
træffe foranstaltninger på følgende hovedområder: ·
Yderligere uddybning af det indre marked på
forsvars- og sikkerhedsområdet. Dette betyder først og fremmest, at der skal
sikres fuldstændig anvendelse af de to eksisterende direktiver. På grundlag af
dette regelsæt vil Kommissionen også tage fat på markedsfordrejninger og
bidrage til at forbedre forsyningssikkerheden mellem medlemsstaterne. ·
Styrkelse af EDTIB's konkurrenceevne. Med henblik
herpå vil Kommissionen udvikle en forsvarsindustripolitik baseret på to vigtige
hovedlinjer: –
Støtte af konkurrenceevnen – herunder udvikling af
"hybride standarder" til gavn for sikkerheds- og forsvarsmarkederne
og undersøgelse af, hvordan der kan udvikles en europæisk certificeringsordning
for militær luftdygtighed. –
Støtte til SMV'er – herunder udvikling af et
europæisk strategisk klyngepartnerskab med henblik på at tilvejebringe
forbindelser med andre klynger og støtte forsvarsrelaterede SMV'er i global
konkurrence. ·
Udnyttelse af civile-militære synergier i videst
muligt omfang for at sikre den mest effektive anvendelse af de europæiske
skatteyderes midler, navnlig ved: –
at koncentrere indsatsen om at udnytte de gensidige
fordele for civil og militær forskning og om rumfartens dobbelte
anvendelsesmuligheder –
at bistå de væbnede styrker med at reducere deres
energiforbrug og således bidrage til EU's 20-20-20-mål. ·
Endvidere foreslår Kommissionen foranstaltninger,
der sigter mod at udforske nye muligheder, fremme den strategiske debat i
Europa og bane vejen for et bredere og dybere europæisk samarbejde, navnlig
ved: ·
at vurdere muligheden for EU-ejede kapaciteter med
dobbelt anvendelse, der på visse sikkerhedsområder kan supplere de nationale
kapaciteter og blive effektive og omkostningseffektive styrkemultiplikatorer ·
at overveje at iværksætte forberedende
foranstaltninger til FSFP-relateret forskning med fokus på de områder, hvor der
er størst behov for EU-forsvarskapaciteter. Kommissionen opfordrer stats- og
regeringscheferne til at drøfte denne meddelelse på Det Europæiske Råds møde i
december 2013 sammen med den rapport, som den højtstående repræsentant for
udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik har udarbejdet. Handlingsplan[2] 2. Styrkelse af det indre
marked på forsvarsområdet 2.1. Sikring af markedets
effektivitet · Nu, hvor direktiv 2009/81 om indkøb af forsvars- og sikkerhedsudstyr er
fuldt gennemført i alle medlemsstater, er det lovgivningsmæssige grundlag for
et europæisk forsvarsmarked på plads. For første gang finder specifikke regler
om det indre marked anvendelse inden for denne sektor med henblik på at fremme
fair konkurrence på EU-plan. Forsvarsmarkedet er dog fortsat et specifikt
marked med en mangeårig tradition for fragmentering. Kommissionen vil derfor
træffe særlige foranstaltninger til at sikre, at direktivet anvendes korrekt og
opfylder sit mål. Tiltag: · Kommissionen vil overvåge åbenheden af medlemsstaternes
forsvarsmarkeder og gennem Tenders Electronic Daily (TED) og andre
specialiserede kilder regelmæssigt vurdere, hvordan de nye regler for indkøb
anvendes. Den vil koordinere sine markedsovervågningsaktiviteter med EDA's med
henblik på at undersøge mulige synergier og undgå unødvendigt dobbeltarbejde. I tider med budgetbegrænsninger er det særlig
vigtigt at anvende de finansielle ressourcer effektivt. Samling af
efterspørgslen er en effektiv måde til at nå dette mål. Direktivet indeholder
særlige bestemmelser om indkøbscentraler, der gør det muligt for
medlemsstaterne også at anvende de nye regler i forbindelse med fælles indkøb,
f.eks. via EDA. Medlemsstaterne bør anvende dette redskab så meget som muligt
for at maksimere stordriftsfordele og få det fulde udbytte af EU-samarbejdet. Visse kontrakter er undtaget fra direktivets
anvendelsesområde, da det ikke ville være hensigtsmæssigt at anvende dets
bestemmelser. Dette er navnlig tilfældet for samarbejdsprogrammer, der er et
effektivt middel til at fremme markedskonsolidering og konkurrenceevne. Andre specifikke undtagelser, nemlig salg mellem
regeringer og kontrakttildelinger efter internationale regler, kunne dog
fortolkes på en måde, der undergraver den korrekte anvendelse af direktivet.
Dette kunne bringe de ensartede vilkår i det indre marked i fare. Kommissionen
vil derfor sikre, at disse undtagelser fortolkes strengt, og at de ikke
misbruges til at omgå direktivet. Tiltag: · Kommissionen vil præcisere grænserne for visse undtagelser. Med henblik
herpå vil den i samråd med medlemsstaterne udstede specifikke retningslinjer,
navnlig vedrørende salg mellem regeringer og internationale aftaler. 2.2. Tackling af
markedsfordrejninger Med henblik på at videreudvikle det indre
marked på forsvarsområdet og arbejde hen imod lige vilkår for alle europæiske
leverandører vil Kommissionen tage fat på de vedvarende former for unfair og
forskelsbehandlende praksis og markedsfordrejninger. Den vil navnlig sætte ind
over for modydelser, dvs. økonomisk kompensation, der kræves for køb af
forsvarsmateriel fra ikkenationale leverandører. Krav om modydelser er forskelsbehandlende
foranstaltninger, der er i modstrid med såvel EU-traktatens principper som
effektive indkøbsmetoder. De kan derfor ikke være en del af det indre marked på
forsvarsområdet. Tiltag: · Kommissionen vil sikre hurtig udfasning af modydelser. Siden
vedtagelsen af direktivet om indkøb på forsvarsområdet har alle medlemsstater
trukket deres nationale lovgivning om modydelser tilbage eller ændret den.
Kommissionen vil kontrollere, at disse ændringer er i overensstemmelse med
EU-retten. Den vil også sikre, at disse ændringer i lovgivningen fører til en
effektiv ændring af medlemsstaternes indkøbspraksis. Kommissionen har i vidt omfang anvendt
reglerne om kontrol med fusioner på forsvarssektoren. Disse tilfælde gjorde det
muligt for Kommissionen at sikre effektiv konkurrencekontrol, hvilket bidrog
til et mere velfungerende forsvarsmarked. Med hensyn til statsstøtte og i
overensstemmelse med meddelelsen om modernisering af EU's statsstøttepolitik
bør de offentlige udgifter blive mere effektive og målrettede. I den henseende
kommer statsstøttekontrollen til at spille en afgørende rolle med hensyn til at
forsvare og styrke det indre marked, herunder også i forsvarssektoren. Medlemsstaterne har en traktatlig forpligtelse
til at anmelde alle statsstøtteforanstaltninger til Kommissionen, herunder også
støtte i den rent militære sektor. De kan kun fravige denne forpligtelse, hvis
de kan godtgøre, at det af hensyn til væsentlige sikkerhedsinteresser er
nødvendigt ikke at foretage anmeldelse, jf. artikel 346 i TEUF. Hvis en
medlemsstat agter at påberåbe sig artikel 346, skal den derfor kunne godtgøre,
at de konkrete foranstaltninger i den militære sektor er nødvendige og
hensigtsmæssige for beskyttelsen af deres væsentlige sikkerhedsinteresser, og
at de ikke går ud over, hvad der er strengt nødvendigt for dette formål.
Bevisbyrden for, at disse betingelser er opfyldt, påhviler medlemsstaterne. Tiltag: · Kommissionen vil sikre, at alle nødvendige betingelser er opfyldt, når
artikel 346 i TEUF påberåbes som begrundelse for statsstøtteforanstaltninger. 2.3. Forbedring af
forsyningssikkerheden Forsyningssikkerhed er afgørende for sikringen
af et velfungerende indre marked på forsvarsområdet og
"europæiseringen" af industrielle forsyningskæder. De fleste
problemer med forsyningssikkerhed henhører under medlemsstaternes
ansvarsområde. Kommissionen kan dog udvikle instrumenter, der sætter
medlemsstaterne i stand til at forbedre forsyningssikkerheden mellem dem.
Direktiv 2009/43 om overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for
Fællesskabet er et sådant instrument, eftersom der hermed indføres et nyt
licenssystem, der letter bevægeligheden for forsvarsmateriel i det indre
marked. Medlemsstaterne bør nu udnytte mulighederne i dette direktiv fuldt ud
for at forbedre forsyningssikkerheden i EU. Tiltag: · Kommissionen vil sammen med EDA iværksætte en høringsproces med henblik
på at få medlemsstaterne til at give politisk tilsagn om gensidigt at garantere
levering af forsvarsprodukter, forsvarsmateriel eller forsvarstjenesteydelser,
som der er indgået kontrakt om eller opnået enighed om. · Kommissionen vil optimere ordningen for overførsel af forsvarsprodukter
ved at: a) støtte de nationale myndigheder i deres bestræbelser på at øge
bevidstheden om den i industrien, b) oprette et centralt register over
generelle licenser og fremme deres anvendelse og c) fremme bedste praksis med
hensyn til forvaltning af overførsler inden for EU. Forsyningssikkerheden afhænger også af
kontrollen med og ejerskabet til kritiske industrielle og teknologiske aktiver.
Flere medlemsstater har en national lovgivning om kontrol med udenlandske
investeringer i forsvarsindustrien. Men jo mere internationale de industrielle
forsyningskæder bliver, desto større virkning kan en ændring af ejerskabet til
en virksomhed (også på lavere trin) få for forsyningssikkerheden for andre
medlemsstaters væbnede styrker og industrier. Det er også en problemstilling,
der påvirker omfanget af den autonomi, som Europa har og ønsker at bevare på
området for militære kapaciteter, samt det generelle spørgsmål om kontrol af
udenlandske investeringer i sektoren. En europæisk strategi kan være nødvendig
for at imødegå denne udfordring. Tiltag: · Kommissionen vil udsende en grønbog om kontrol med industrielle
kapaciteter på forsvarsområdet og området for følsom sikkerhed. Den vil høre
interessenterne om eventuelle mangler i det nuværende system, herunder om en
mulig kortlægning af europæiske kapaciteter, og undersøge mulighederne for at
etablere et overvågningssystem på EU-plan, herunder mekanismer for meddelelse
og høring mellem medlemsstaterne. 3. Fremme af en mere
konkurrencedygtig forsvarsindustri Skabelsen af et
ægte indre marked på forsvarsområdet kræver ikke kun en solid lovgivningsramme,
men også en skræddersyet europæisk industripolitik. EDTIB's fremtid ligger i
mere samarbejde og regional specialisering inden for ekspertisenetværk og
mellem disse indbyrdes. En yderligere styrkelse af deres civile-militære
dimension kan fremme mere konkurrence og bidrage til økonomisk vækst og regional
udvikling. På et forsvarsmarked, der bliver mere og mere globaliseret, er det
endvidere væsentligt, at der er et sundt erhvervsklima i Europa for europæiske
forsvarsvirksomheder, som kan forbedre deres konkurrenceevne på verdensplan. 3.1. Standardisering – udvikling
af grundlaget for samarbejde og konkurrenceevne på forsvarsområdet De fleste
standarder, der anvendes i EU, er civile. Såfremt der er behov for specifikke
forsvarsstandarder, udvikles de nationalt, hvilket hindrer samarbejdet og øger
omkostningerne for industrien. Derfor ville anvendelsen af fælles
forsvarsstandarder i vid udstrækning forbedre samarbejdet og
interoperabiliteten mellem europæiske hære og forbedre den europæiske industris
konkurrenceevne inden for nye teknologier. Dette understreger
behovet for at skabe incitamenter for medlemsstaterne til at udvikle europæiske
civile-militære standarder. Det er klart, at standarder fortsat skal være
frivillige, og at de ikke må overlappe det standardrelaterede arbejde i NATO og
andre relevante organer. Der kunne dog gøres meget mere for at udvikle
standarder, når der konstateres mangler og fælles behov. Dette vedrører især
standarder inden for nye teknologier såsom fjernstyrede flysystemer (RPAS) og
på etablerede områder som f.eks. inden for lejrbeskyttelse, hvor markederne er
underudviklede, og hvor der ikke er mulighed for at forbedre industriens
konkurrenceevne. Tiltag: · Kommissionen vil fremme udviklingen af "hybride standarder"
for produkter, der både kan have militære og civile anvendelser. Den har
allerede udsendt en standardiseringsanmodning vedrørende en sådan hybrid
standard i 2012 for softwaredefineret radio (SDR). De næste standarder, der
kunne komme på tale i forbindelse med standardiseringsanmodninger, kunne
vedrøre detektion og prøveudtagning af kemiske, biologiske, radiologiske og
nukleare stoffer og sprængstoffer (CBRNE), RPAS, luftdygtighedskrav, standarder
for datadeling, kryptering og andre kritiske informations- og
kommunikationsteknologier. · Kommissionen vil i samarbejde med EDA og de europæiske
standardiseringsorganisationer undersøge mulighederne for at etablere en
mekanisme for udarbejdelse af specifikke europæiske standarder for militære
produkter og anvendelser efter samtykke fra medlemsstaterne. Hovedformålet med
denne mekanisme vil være at udvikle standarder for at opfylde identificerede
behov, samtidig med at følsomme oplysninger håndteres på en passende måde. · Kommissionen vil i samarbejde med EDA undersøge nye måder til at fremme
eksisterende værktøjer for udvælgelse af standarder for bedste praksis inden
for indkøb af forsvarsprodukter. 3.2. Fremme af en fælles tilgang
til certificering – reduktion af omkostningerne og fremskyndelse af udviklingen Ligesom med
standarder er certificering en vigtig katalysator for industriens
konkurrenceevne og det europæiske forsvarssamarbejde. Manglen på et
paneuropæisk certificeringssystem for forsvarsprodukter virker som en vigtig
flaskehals, der forsinker markedsføringen af produkter og i væsentlig grad øger
omkostningerne i produktets levetid. Der er behov for bedre ordninger på
certificeringsområdet, således at bestemte opgaver, der på nuværende tidspunkt
udføres på nationalt plan, kan udføres i fællesskab. Navnlig inden for
militær luftdygtighed øger dette ifølge EDA udviklingstiden med 50 % og
udviklingsomkostningerne med 20 %. Endvidere reducerer et sæt fælles,
harmoniserede krav omkostningerne, i og med at de muliggør grænseoverskridende
vedligeholdelse af fly eller uddannelse af vedligeholdelsespersonale. Ammunition er et
andet eksempel. Den manglende fælles certificering af ammunition, der bliver
affyret fra jorden, skønnes at koste Europa 1,5 mia. EUR om året (ud
af de i alt 7,5 mia. EUR, der bliver brugt på ammunition hvert år). Tiltag: · På grundlag af EASA's civile erfaring, dets erfaring med certificering
af Airbus A-400M (i dets civile konfiguration) og EDA's arbejde på dette område
vil Kommissionen vurdere de forskellige muligheder for på medlemsstaternes
vegne at udføre de opgaver, der er knyttet til militære produkters oprindelige
luftdygtighed på de områder, der er udpeget af EDA. 3.3. Råstoffer – håndtering af
forsyningsrisici for Europas forsvarsindustri Forskellige
råstoffer såsom sjældne jordarter er uundværlige i mange forsvarsanvendelser
lige fra RPAS til præcisionsstyret ammunition og fra lasersigte til
satellitkommunikation. En række af disse materialer er forbundet med øgede
forsyningsrisici, der hindrer forsvarssektorens konkurrenceevne. Et
nøgleelement i EU's generelle råstofstrategi består i en liste over råstoffer,
der anses for at være af afgørende betydning for EU's økonomi. Den aktuelle
liste over kritiske råstoffer på EU-plan forventes at blive revideret inden
udgangen af 2013. Selv om der ofte er tale om de samme råstoffer, som er
vigtige for både civile og militære formål, ville der være en klar merværdi,
hvis der i dette arbejde blev taget hensyn til råstoffernes særlige betydning
for den europæiske forsvarssektor. Tiltag: · Kommissionen vil gennemgå de råstoffer, der er kritiske for
forsvarssektoren som led i EU's generelle råstofstrategi, og om nødvendigt
forberede målrettede politiske tiltag. 3.4. SMV'er – sikring af kernen i
Europas forsvarsinnovation Forsvarsdirektiverne
om indkøb og overførsel åbner nye muligheder for, at SMV'erne kan deltage i
etableringen af et europæisk forsvarsmarked. Dette er navnlig tilfældet for
bestemmelserne om underentrepriser i indkøbsdirektivet, der forbedrer
ikkenationale hovedentreprenørers adgang til forsyningskæder. Medlemsstaterne
bør derfor aktivt anvende disse bestemmelser for at fremme SMV'ernes
muligheder. Der er behov for
yderligere skridt, navnlig på klyngeområdet. Initiativet hertil tages ofte af
en hovedvirksomhed, der arbejder med mindre virksomheder i en forsyningskæde.
Endvidere indgår klynger ofte i ekspertisenetværk, som samler
hovedentreprenører, SMV'er, forskningsinstitutter og andre akademiske sektorer. Klynger er derfor
af særlig vigtighed for SMV'er, da de giver dem adgang til delte faciliteter,
nicher, hvor de kan specialisere sig, og muligheder for at samarbejde med andre
SMV'er. I sådanne klynger kan virksomheder kombinere styrker og ressourcer med
henblik på at ekspandere til og skabe nye markeder og vidensinstitutioner. De
kan også udvikle nye civile produkter og anvendelser baseret på teknologier og
materialer, der oprindeligt blev udviklet til forsvarsformål (f.eks.
internettet, GPS) eller omvendt, hvilket er en tendens, som får mere og mere
betydning. Tiltag: · Kommissionen vil sammen med industrien – på grundlag af en bottom
up-tilgang – undersøge, hvordan der kan etableres et europæisk strategisk
klyngepartnerskab med henblik på at støtte fremkomsten af nye værdikæder og
tackle de hindringer, som forsvarsrelaterede SMV'er står over for i den globale
konkurrence. Kommissionen vil i den forbindelse benytte værktøjer, der er
udformet med henblik på at støtte SMV'er, herunder Cosme, for at dække
forsvarsrelaterede SMV'ers behov. I dette øjemed kan det også overvejes at
anvende de europæiske struktur- og investeringsfonde. Dette arbejde vil omfatte
en præcisering af støttereglerne for projekter med dobbelt anvendelse. · Kommissionen vil også benytte Enterprise Europe Network (EEN) til at
lede forsvarsrelaterede SMV'er i retning af netværkssamarbejde og
partnerskaber, internationalisering af deres aktiviteter, teknologioverførsler
og finansiering af forretningsmuligheder. · Kommissionen vil fremme regionalt netværkssamarbejde med det formål at
integrere forsvarsindustrielle aktiver og forskningsaktiver i regionale
intelligente specialiseringsstrategier, navnlig gennem et europæisk netværk af
forsvarsrelaterede regioner. 3.5. Kvalifikationer –
forandringsledelse og fremtidssikring Forsvarsindustrien
undergår dybe forandringer, som medlemsstaterne og industrien skal indordne sig
under. Som Det Europæiske Råd udtalte i december 2008: "Det er en
strategisk og økonomisk nødvendighed at omstrukturere det europæiske forsvars
industrielle og teknologiske basis, især omkring europæiske ekspertisecentre –
idet dobbeltarbejde skal undgås – med henblik på at sikre, at den er solid og
konkurrencedygtig". Omstruktureringsprocessen
er hovedsagelig industriens ansvar, men Kommissionen, de nationale regeringer
og de lokale myndigheder spiller en komplementær rolle. Kommissionen og
medlemsstaterne råder over en række europæiske værktøjer til at fremme nye
kvalifikationer og tackle virkningerne af omstruktureringen. Disse bør anvendes
med en klar forståelse af de kapaciteter og teknologier, der er kritiske for
industrien. Kommissionen vil tilskynde medlemsstaterne til at gøre brug af fleksible
arbejdsmarkedsordninger for at støtte virksomheder, herunder leverandører, som
lider under en midlertidig nedgang i efterspørgslen efter deres produkter og for
at fremme en forudseende tilgang til omstrukturering. I den forbindelse kan
medlemsstaterne anvende støtte, som kan tilvejebringes fra Den Europæiske
Socialfond (ESF) og, i visse tilfælde af masseafskedigelser, fra Den Europæiske
Fond for Tilpasning til Globaliseringen. Et vigtigt grundlag for dette arbejde
vil være at kortlægge de eksisterende kvalifikationer og indkredse de
kvalifikationer, der er nødvendige i fremtiden, eventuelt gennem et europæisk
råd for kvalifikationer i forsvarssektoren under ledelse af repræsentanter for
sektoren. Tiltag: · Kommissionen vil fremme kvalifikationer, der er identificeret som
væsentlige for industriens fremtid, bl.a. gennem programmer for
"sektorkvalifikationsalliancer" og "vidensalliancer", der
for øjeblikket er ved at blive afprøvet. · Kommissionen vil tilskynde til, at man trækker på ESF med henblik på
videreuddannelse og omskoling af arbejdstagere, navnlig i forbindelse med
projekter vedrørende kvalifikationsbehov, matchning af kvalifikationer og
forudsigelse af forandring. · Kommissionen vil tage hensyn til muligheden for at opnå støtte fra Den
Europæiske Investeringsfond til regioner, der er ramt af omstruktureringen af
forsvarsindustrien, navnlig for at hjælpe arbejdstagere med at tilpasse sig til
den nye situation og for at fremme økonomisk omstilling. 4. Undersøgelse af mulighederne
for dobbelt anvendelse inden for forskning og styrkelse af innovation Eftersom en række teknologier i sagens natur kan have dobbelt
anvendelse, er der et stigende potentiale for synergier mellem civil og militær
forskning. I den forbindelse finder der en løbende koordination sted mellem
sikkerhedsafsnittet i det 7. rammeprogram for forskning og teknologisk
udvikling og de europæiske forskningsaktiviteter på forsvarsområdet. Arbejdet
har hidtil været koncentreret om CBRNE og har for nylig også omfattet
cyberforsvar inden for rammerne af FSFP og dets synergier med cybersikkerhed.
Der er i den henseende bebudet en række aktiviteter i EU's strategi for
cybersikkerhed, der skal gøre EU's onlinemiljø til det sikreste i verden.
Endvidere har SESAR-fællesforetagendet lanceret forskningsaktiviteter
vedrørende cybersikkerhed inden for lufttrafikstyring (ATM). Inden for horisont 2020-initiativet åbner
områderne "lederskab inden for støtte- og industriteknologier",
herunder "centrale støtteteknologier" og "sikre samfund"
(samfundsmæssige udfordringer), nogle muligheder for teknologiske fordele, der
kan føre til innovation ikke kun i forbindelse med civile anvendelser, men som
også rummer mulighed for dobbelt anvendelse. Selv om forsknings- og innovationsaktiviteter,
der gennemføres under Horisont 2020, udelukkende fokuserer på civile
anvendelser, vil Kommissionen evaluere, hvordan resultaterne på disse områder
også kan være til gavn for industrielle kapaciteter på forsvars- og
sikkerhedsområdet. Kommissionen agter også at undersøge synergier i udviklingen
af teknologier med dobbelt anvendelse, som har en klar sikkerhedsdimension,
eller andre teknologier med dobbelt anvendelse som f.eks. teknologier, der
støtter integration af civile fjernstyrede flysystemer (RPAS) i det europæiske
luftfartssystem, der skal gennemføres inden for rammerne af
SESAR-fællesforetagendet. Forskning på forsvarsområdet har genereret
vigtige indirekte virkninger i andre sektorer såsom elektronik, rumfart, civil
luftfart og udnyttelse af mineralforekomster på store havdybder. Det er vigtigt
at bevare sådanne afsmittende virkninger fra forsvarsområdet til det civile
område og at medvirke til, at forskning på forsvarsområdet fortsat kan bidrage
til civil innovation. Kommissionen ser også de fordele, som
yderligere muligheder for FSFP-relateret forskning uden for horisont
2020-initiativets anvendelsesområde kan give. Dette kunne tage form af en
forberedende foranstaltning vedrørende forsvarskapaciteter, som er kritiske for
FSFP-operationer, der søger synergier med nationale forskningsprogrammer.
Kommissionen vil fastlægge indholdet og de nærmere regler i samarbejde med
medlemsstaterne, EU-Udenrigstjenesten og EDA. Sideløbende hermed bør
medlemsstaterne opretholde et passende niveau for finansiering af
forsvarsforskning og i højere grad varetage forskningen i samarbejde med
hinanden. Tiltag: · Kommissionen agter at støtte en prækommerciel indkøbsordning med
henblik på anskaffelse af prototyper. De områder, der først kunne komme på tale
i den forbindelse, kunne være: CBRNE-detektion, RPAS og kommunikationsudstyr
baseret på softwaredefineret radioteknologi. · Kommissionen vil overveje muligheden for at støtte FSFP-relateret
forskning, f.eks. gennem en forberedende foranstaltning. Fokus vil ligge på de
områder, hvor der er størst behov for EU-forsvarskapaciteter, idet der om
muligt skal tilstræbes synergier med nationale forskningsprogrammer. 5. Udvikling af kapaciteter Kommissionen arbejder allerede på ikkemilitære kapacitetsbehov til
støtte for såvel interne som eksterne sikkerhedspolitikker såsom
civilbeskyttelse[3],
krisestyring, cybersikkerhed, beskyttelse af de ydre grænser og havovervågning.
Disse aktiviteter har hidtil kun omfattet medfinansiering og koordination af
medlemsstaternes kapaciteter. Kommissionen agter at gå et skridt videre for at
sikre, at Europa råder over hele den vifte af sikkerhedskapaciteter, som det
har behov for, at de forvaltes på den mest effektive måde, og at der sikres
interoperabilitet mellem ikkemilitære og militære kapaciteter på de relevante
områder. Tiltag: · Kommissionen vil fortsætte med at forbedre interoperabiliteten i
forbindelse med delingen af informationstjenester mellem civile og militære
brugere under den fælles ordning for informationsudveksling med henblik på
havovervågning. · På grundlag af de eksisterende EU-netværk vil Kommissionen sammen med
medlemsstaterne undersøge muligheden for at etablere en civil-militær
samarbejdsgruppe inden for a) detektionsteknologier og b) metoder til
håndtering af improviserede eksplosive anordninger (IED), mandbårne luftforsvarssystemer
(MANPAD) og andre relevante trusler såsom CBRNE-trusler. · Kommissionen vil samarbejde med EU-Udenrigstjenesten om en fælles
vurdering af behov for kapaciteter med dobbelt anvendelse med henblik på
sikkerheds- og forsvarspolitikker i EU-regi. Den vil på grundlag af denne
vurdering fremlægge et forslag til, hvilke kapacitetsbehov, om nogen, der bedst
kan dækkes med aktiver, som købes, ejes og drives direkte af EU. 6. Rumfart og forsvar De fleste rumfartsteknologier,
ruminfrastrukturer og rumtjenester kan tjene såvel civile som militære formål.
Men i modsætning til alle rumfartsnationer er der i EU ikke nogen strukturel
forbindelse mellem civile og militære rumfartsaktiviteter. Denne skillelinje
medfører økonomiske og politiske omkostninger, som Europa ikke længere kan
bære. Den forstærkes yderligere af den europæiske afhængighed af
tredjelandsleverandører af visse kritiske teknologier, der ofte er underlagt
eksportrestriktioner. Selv om nogle rumfartskapaciteter skal
forblive under rent national og/eller militær kontrol, er der en række områder,
hvor øget synergi mellem civile aktiviteter og forsvarsaktiviteter vil reducere
omkostningerne og forbedre effektiviteten. 6.1. Beskyttelse af
ruminfrastrukturer Galileo og Copernicus er store europæiske
ruminfrastrukturer. Galileo henhører under EU, og både Galileo og Copernicus
vil støtte centrale EU-politikker. Disse infrastrukturer er kritiske, da de
udgør rygraden i anvendelser og tjenester, som er væsentlige for vores økonomi
samt vores borgeres velbefindende og sikkerhed. Det er nødvendigt at beskytte
disse infrastrukturer. Rumskrot er blevet den alvorligste trussel mod
vores rumaktiviteters opretholdelse. For at afbøde risikoen for kollision er
det nødvendigt at identificere og overvåge satellitter og rumskrot. Denne
aktivitet, der er kendt under betegnelsen SST ("space surveillance and
tracking" – overvågning og sporing i rummet), bygger i dag hovedsagelig på
jordbaserede sensorer såsom teleskoper og radarer. Der findes på nuværende tidspunkt
ingen SST-kapacitet på europæisk plan. Satellit- og opsendelsesoperatører er
afhængige af amerikanske data med hensyn til advarsler mod kollision. EU er rede til at
støtte tilvejebringelsen af en europæisk SST-tjeneste baseret på et netværk af
eksisterende SST-aktiver, som ejes af medlemsstaterne, eventuelt i et
transatlantisk perspektiv. Disse tjenester bør være tilgængelige for
offentlige, kommercielle, civile og militære operatører og myndigheder. Dette
vil kræve, at de medlemsstater, der ejer de relevante aktiver, giver tilsagn om
at samarbejde og stille kollisionsforebyggende tjenester til rådighed på
europæisk plan. Målet er i sidste ende at sikre beskyttelsen af europæiske
ruminfrastrukturer med en europæisk kapacitet. Tiltag: · Kommissionen har fremsat et forslag til et STT-støtteprogram i EU-regi
i 2013. Kommissionen vil på grundlag af dette forslag vurdere, hvordan der på
lang sigt kan sikres en SST-tjeneste med høj effektivitet. 6.2. Satellitkommunikation Militære og civile sikkerhedsaktører afhænger i stigende grad af
satellitkommunikation (SATCOM). Det er en enestående kapacitet, som kan sikre
kommunikation og radio-/tv-spredning over lange afstande. Satellitkommunikation
letter brugen af mobile og deployerbare platforme som erstatning for
jordbaserede kommunikationsinfrastrukturer og gør det lettere at udveksle store
datamængder. Kommerciel SATCOM er den mest overkommelige og fleksible løsning, når
det drejer sig om at dække dette stigende behov. Da efterspørgslen efter SATCOM
på sikkerhedsområdet er for fragmenteret, kunne samling og deling af
erhvervelse af SATCOM generere betydelige omkostningsbesparelser som følge af
stordriftsfordele og forbedret fleksibilitet. Kommerciel SATCOM kan ikke fuldt ud erstatte vigtig statslig/militær
satellitkommunikation (MILSATCOM), der udvikles individuelt af visse
EU-medlemsstater. Disse former for kommunikation mangler dog kapacitet til at
dække mindre enheders behov, navnlig militærfly eller specialstyrker i indsats. Endvidere vil de nuværende medlemsstaters MILSATCOM være udtjent inden
udgangen af indeværende årti. Denne vigtige kapacitet skal bevares. Tiltag: · Kommissionen vil træffe foranstaltninger til at overvinde
fragmenteringen af efterspørgslen efter SATCOM på sikkerhedsområdet.
Kommissionen vil på grundlag af EDA's erfaring navnlig tilskynde til samling af
efterspørgslen efter europæisk kommerciel SATCOM på det militære område og
sikkerhedsområdet. · Kommissionen vil undersøge mulighederne for via eksisterende programmer
og faciliteter at fremme medlemsstaternes indsats for at indsætte statsejede
telekommunikationspayloads i satellitter (herunder kommercielle satellitter) og
udvikle næste generation af statsejet MILSATCOM-kapacitet på europæisk plan. 6.3. Opbygning af en
EU-satellitkapacitet med høj opløsning Satellitbilleder med høj opløsning bliver
stadig vigtigere med henblik på at støtte sikkerhedspolitikkerne, herunder FSFP
og FUSP. EU's adgang til disse kapaciteter er afgørende for gennemførelse af
tidlig varsling, rettidig beslutningstagning, avanceret planlægning og
forbedret afvikling af EU-krisereaktionsforanstaltninger både på det civile og
det militære område. Flere nationale forsvarsprogrammer er under
udvikling på dette område. Nogle medlemsstater har også udviklet
dobbeltsystemer med høj opløsning for at supplere rent forsvarsorienterede
nationale programmer. Gennem disse dobbelte systemer er der opstået nye former
for samarbejde mellem medlemsstaterne med henblik på udnyttelse af
satellitbilleder, idet erhvervelsen finder sted enten på markedet eller gennem
bilaterale aftaler. Denne vellykkede tilgang, der kombinerer civile og militære
brugere, bør fortsættes. I takt med at behovet for billeder med høj
opløsning vokser, skal der med henblik på at forberede den næste generation af højopløsningsbilledsatellitter,
som skal indsættes omkring 2025, undersøges og udvikles en række teknologier
såsom hyperspektrale satellitter med høj opløsning i geostationært kredsløb
eller avancerede satellitter med ultrahøj opløsning i kombination med nye
sensorplatforme såsom RPAS. Tiltag: · Europa-Kommissionen vil sammen med EU-Udenrigstjenesten og EDA
undersøge muligheden for gradvist at udvikle nye billedkapaciteter til støtte
for FUSP- og FSFP-missioner og operationer. Europa-Kommissionen vil endvidere
bidrage til udviklingen af de nødvendige teknologier for de kommende
generationer af højopløsningsbilledsatellitter. 7. Anvendelse af EU's
energipolitikker og støtteinstrumenter i forsvarssektoren De væbnede styrker er de største offentlige
energiforbrugere i EU. Ifølge EDA skønnes deres kombinerede årlige udgifter til
elektricitet alene at beløbe sig til over 1 mia. EUR i alt. Endvidere er
fossile brændstoffer fortsat den største kilde til dækning af disse
energibehov. Dette indebærer en følsom afhængighed og udsætter forsvarsbudgetterne
for risici for prisstigninger. For at forbedre forsyningssikkerheden og
reducere driftsudgifterne har de væbnede styrker derfor en væsentlig interesse
i at reducere deres energifodaftryk. Samtidig er de væbnede styrker også den
største offentlige ejer af åbent land og infrastrukturer med et anslået samlet
areal på 200 mio. m2 bygninger og 1 % af Europas samlede
jordareal. En udnyttelse af dette potentiale ville sætte de væbnede styrker i
stand til at reducere deres energibehov og dække en betydelig del af dette
behov med deres egne kulstoffattige og uafhængige kilder. Dette ville reducere
omkostningerne og uafhængigheden og samtidig bidrage til at nå EU's energimål. På forskningsområdet har Kommissionen udviklet
den strategiske energiteknologiplan (SET) for at fremme innovative og
kulstoffattige energiteknologier, der er mere effektive og mere bæredygtige end
de eksisterende energiteknologier. På grund af forsvarssektorens store
energibehov kunne den blive førende inden for anvendelsen af nye energiteknologier
i SET-planen. Tiltag: · Kommissionen vil oprette en særlig høringsmekanisme i samarbejde med
medlemsstaternes eksperter fra forsvarssektoren inden midten af 2014 på basis
af modellen for de eksisterende samordnede aktioner vedrørende vedvarende
energikilder og energieffektivitet. Denne mekanisme vil fokusere på a)
energieffektivitet, navnlig i byggesektoren, b) vedvarende energi og
alternative brændstoffer, c) energiinfrastruktur, herunder anvendelse af intelligente
netteknologier, og den vil: –
undersøge, om det er muligt at anvende de
eksisterende EU-energikoncepter samt eksisterende lovgivning og støtteværktøjer
på forsvarssektoren –
identificere mulige mål og målrettede
indsatsområder på EU-plan med henblik på et samlet energikoncept for de væbnede
styrker –
udarbejde anbefalinger til en vejledning om
vedvarende energikilder og energieffektivitet i forsvarssektoren med fokus på
gennemførelsen af eksisterende EU-lovgivning, anvendelse af innovative
teknologier og brug af innovative finansielle instrumenter –
regelmæssigt udveksle oplysninger med
styringsgruppen for SET-planen. · Kommissionen vil også overveje at udarbejde en vejledning i
gennemførelsen af direktiv 2012/27/EU i forsvarssektoren. · Kommissionen vil støtte de europæiske væbnede styrkers GO GREEN-demonstrationsprojekt
vedrørende solcelleenergi. Efter den vellykkede gennemførelse af
demonstrationsprojektet vil Kommissionen også bidrage til at videreudvikle GO
GREEN-projektet med inddragelse af flere medlemsstater, idet det eventuelt skal
udvides til at omfatte andre vedvarende energikilder såsom vindenergi, biomasse
og vandkraft. 8. Styrkelse af den
internationale dimension Med skrumpende forsvarsbudgetter i Europa er
eksporten til tredjelande blevet stadig vigtigere for de europæiske industrier
for at opveje den mindskede efterspørgsel på hjemmemarkederne. En sådan eksport
bør godkendes i overensstemmelse med de politiske principper i fælles holdning
2008/944/FUSP af 8. december 2008 og i overensstemmelse med den traktat om
våbenhandel, der blev vedtaget af De Forenede Nationers Generalforsamling den
2. april 2013. Samtidig har Europa en økonomisk og politisk interesse i at
støtte sine industrier på verdensmarkederne. Og så har Europa behov for at
sikre en sammenhængende tilgang til overvågningen af udenlandske investeringer
(jf. afsnit 2.3 om ejerskab og forsyningssikkerhed). 8.1. Konkurrenceevnen på
tredjelandsmarkeder Mens forsvarsudgifterne er faldet i Europa,
fortsætter de med at stige i mange dele af verden. Adgangen til disse markeder
er ofte vanskelig og afhænger af politiske betragtninger, hindringer for
markedsadgang osv. Verden største forsvarsmarked, USA, er reelt lukket for
import fra Europa. Andre tredjelande er mere åbne, men kræver ofte modydelser,
der lægger en tung byrde på EU's virksomheder. Endelig konkurrerer flere
europæiske leverandører med hinanden på mange tredjelandsmarkeder, hvilket gør
det vanskeligere at støtte en bestemt EU-leverandør set ud fra en europæisk
synsvinkel. Tiltag: · Kommissionen vil tilvejebringe en dialog med interessenterne om,
hvordan man kan støtte den europæiske forsvarsindustri på tredjelandsmarkeder.
Med hensyn til modydelser på tredjelandsmarkeder vil det som led i denne dialog
blive undersøgt, hvordan man kan afbøde de eventuelle negative virkninger af
sådanne modydelser for det indre marked og det europæiske forsvars industrielle
basis. Det vil også blive drøftet, hvordan EU-institutionerne kan fremme
europæiske leverandører i situationer, hvor kun én virksomhed fra Europa
konkurrerer med leverandører fra andre dele af verden. 8.2. Kontrol med udførsel af
produkter med dobbelt anvendelse Kontrollen med udførsel af produkter med
dobbelt anvendelse supplerer kontrollen med våbenhandel og er afgørende for
EU's sikkerhed og for mange virksomheders konkurrenceevne inden for luft- og
rumfartssektoren samt forsvars- og sikkerhedssektoren. Kommissionen har
påbegyndt en revision af EU's eksportkontrolpolitik og har gennemført en bred
offentlig høring, hvis konklusioner er indeholdt i et arbejdsdokument fra Kommissionens
tjenestegrene, som blev udsendt i januar 2013. Reformprocessen vil blive
fremskyndet yderligere med udarbejdelsen af en meddelelse, der tager fat på de
resterende handelshindringer, som forhindrer EU's virksomheder i at få de fulde
fordele af det indre marked. Tiltag: · Som led i den igangværende gennemgang af udførselskontrolpolitikken vil
Kommissionen fremlægge en konsekvensanalyse om gennemførelsen af forordning
(EF) nr. 428/2009, som den vil følge op på med en meddelelse, der skitserer den
langsigtede vision for EU's strategiske udførselskontrol og konkrete politiske
initiativer til at tilpasse udførselskontrollen til de hurtigt skiftende
teknologiske, økonomiske og politiske forhold. Den kan evt. indeholde forslag
til lovgivningsmæssige ændringer af EU's udførselskontrolsystem. 9. Konklusioner Det vil kun være muligt at opretholde og
udvikle forsvarskapaciteterne, så de kan leve op til de nuværende og fremtidige
udfordringer til trods for strenge budgetbegrænsninger, hvis der gennemføres
vidtrækkende politiske og strukturelle reformer. Tiden er inde til at træffe
ambitiøse foranstaltninger. 9.1. En ny ramme for udvikling af
det civile-militære samarbejde Civilt-militært samarbejde er en kompleks
udfordring med mange operationelle, politiske, teknologiske og industrielle
facetter. Dette er i særlig grad tilfældet i Europa, hvor kompetencefordelingen
og arbejdsdelingen øger kompleksiteten yderligere. Denne meddelelse indeholder
en pakke af foranstaltninger, der kan bidrage til at overvinde disse udfordringer
og tilskynde til samarbejde mellem medlemsstaterne. På den baggrund er vores
mål at udvikle en integreret strategi på tværs af den civile-militære
skillelinje med en glat overgang i alle faser af kapacitetens levetid, dvs. fra
fastlæggelsen af kapacitetsbehovene til deres faktiske anvendelse på stedet. Som et første skridt hen imod dette mål vil
Kommissionen tage sin egen interne måde, hvorpå den håndterer sikkerheds- og
forsvarsspørgsmål, op til revision. På grundlag af erfaringen med forsvarstaskforcen
vil den optimere sine mekanismer for samarbejde og koordination mellem sine
egne tjenestegrene og med interessenterne. 9.2. En opfordring til
medlemsstaterne Denne meddelelse indeholder en handlingsplan
for Kommissionens bidrag til styrkelse af FSFP. Kommissionen opfordrer Det
Europæiske Råd til at drøfte denne handlingsplan i december 2013 sammen med de
rapporter, som den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og
sikkerhedspolitik har udarbejdet, på grundlag af følgende overvejelser: –
Beslutninger om investeringer og kapaciteter på
sikkerheds- og forsvarsområdet bør bygge på en fælles forståelse af trusler og
interesser. Europa har derfor behov for med tiden at udvikle en strategisk tilgang,
der dækker alle aspekter af militær og ikkemilitær sikkerhed. I den forbindelse
bør der iværksættes en bredere politisk debat om gennemførelsen af de relevante
bestemmelser i Lissabontraktaten. –
Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik er en
nødvendighed. For at den kan blive effektiv, bør den understøttes af en fuldt
udbygget fælles europæisk kapacitets- og forsvarsmaterielpolitik som nævnt i
artikel 42 i TEU. –
For at sikre sammenhæng i bestræbelserne skal FSFP koordineres
tæt med andre relevante EU-politikker. Dette er særlig vigtigt for at
generere og udnytte synergier mellem udviklingen og brugen af militære og
civile sikkerhedskapaciteter. –
For at FSFP kan være troværdig, har Europa behov
for en stærk forsvarsindustriel og teknologisk basis. For at nå dette mål er
det af afgørende betydning, at der udvikles en europæisk forsvarsindustriel
strategi baseret på en fælles forståelse af den grad af autonomi, som
Europa ønsker at opretholde på kritiske teknologiske områder. –
For at opretholde en konkurrencedygtig
industrikapacitet, der kan producere de kapaciteter, som vi har brug for, til
overkommelige priser, er det vigtigt at styrke det indre marked for forsvar
og sikkerhed og skabe betingelser, som sætter de europæiske virksomheder i
stand til at operere frit i alle medlemsstater. –
I en situation med alvorlige budgetbegrænsninger er
det særlig vigtigt at tildele og anvende de finansielle ressourcer effektivt.
Dette indebærer bl.a. reduktion af driftsomkostningerne, samling af
efterspørgslen og harmonisering af de militære krav. –
For at vise EU-rammens reelle merværdi er der behov
for at pege på et fælles projekt vedrørende centrale forsvarskapaciteter, hvor
EU-politikkerne kan mobiliseres fuldt ud. 9.3. Næste skridt På grundlag af drøftelserne med stats- og
regeringscheferne vil Kommissionen for de områder, der er afgrænset i denne
meddelelse, udarbejde en detaljeret køreplan med konkrete foranstaltninger og
tidsfrister. Med henblik på udarbejdelsen og gennemførelse
af denne køreplan vil Kommissionen oprette en særlig høringsmekanisme i
samarbejde med de nationale myndigheder. Mekanismen kan antage forskellige
former afhængigt at det relevante politiske område. EDA og EU-Udenrigstjenesten
vil blive tilknyttet denne høringsmekanisme. [1] Data fra SIPRI. [2] Enhver påtænkt foranstaltning i denne handlingsplan er
sammenhængende og forenelig med de relevante finansielle instrumenter i den
flerårige finansielle ramme. [3] Med hensyn til civilbeskyttelse er udviklingen af
kapaciteter fastlagt i Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
afgørelse om en EU-civilbeskyttelsesordning (KOM(2011) 934 endelig).