EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52011PC0855

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1217/2009 om oprettelse af et informationsnet for landøkonomisk bogføring til belysning af indkomstforhold og driftsøkonomiske forhold i landbruget i Det Europæiske Fællesskab

/* KOM/2011/0855 endelig - 2011/0416 (COD) */

52011PC0855

/* KOM/2011/0855 endelig - 2011/0416 (COD) */ Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1217/2009 om oprettelse af et informationsnet for landøkonomisk bogføring til belysning af indkomstforhold og driftsøkonomiske forhold i landbruget i Det Europæiske Fællesskab


BEGRUNDELSE

1. B AGGRUND FOR FORSLAGET

- Forslagets begrundelse og formål

Formålet er at rette Kommissionens gennemførelsesbeføjelser i Rådets forordning (EF) nr. 1217/2009[1] ind efter den sondring mellem Kommissionens delegerede beføjelser og gennemførelsesbeføjelser, som blev indført med artikel 290 og 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

- Generel baggrund

I artikel 290 og 291 i TEUF skelnes der mellem to forskellige typer kommissionsretsakter:

- Ifølge artikel 290 i TEUF kan lovgiver delegere beføjelse til Kommissionen til at vedtage almengyldige ikke-lovgivningsmæssige retsakter, der udbygger eller ændrer visse ikke-væsentlige bestemmelser i den lovgivningsmæssige retsakt. I de retsakter, som Kommissionen vedtager på denne måde, henvises der til "delegerede retsakter" i den af traktaten anvendte terminologi (artikel 290, stk. 3, i TEUF).

- Ifølge artikel 291 i TEUF træffer medlemsstaterne alle de nationale foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre Unionens juridisk bindende retsakter. Sådanne retsakter kan tildele Kommissionen gennemførelsesbeføjelser, når ensartede betingelser for gennemførelse af disse er nødvendige. I de retsakter, som Kommissionen vedtager på denne måde, henvises der til "gennemførelsesretsakter" i den af traktaten anvendte terminologi (artikel 291, stk. 4, i TEUF).

- Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører

Artikel 290 og 291 i TEUF.

- Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål

Ikke relevant

2. Høring af interesserede parter og konsekvensanalyse

- Høring af interesserede parter

- Ekspertbistand

- Konsekvensanalyse

Det har ikke været nødvendigt at høre interesserede parter, indhente ekspertbistand eller gennemføre konsekvensanalyse, fordi forslaget om at rette Rådets forordning (EF) nr. 1217/2009 ind efter Lissabontraktaten er et interinstitutionelt anliggende, der berører alle rådsforordninger. Endvidere er de ændringer, der vedrører forenkling og tilpasning af Rådets forordning (EF) nr. 1217/2009 på grundlag af erfaringen med anvendelsen, af begrænset omfang.

3. F ORSLAGETS JURIDISKE INDHOLD

- Resumé af forslaget

Kommissionens delegerede beføjelser og gennemførelsesbeføjelser i Rådets forordning (EF) nr. 1217/2009 identificeres, og proceduren for vedtagelse af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter fastsættes.

Af forenklingshensyn og på grundlag af erfaringen med anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1217/2009 foreslås det desuden, at nogle af bestemmelserne i forordningen ændres eller udgår.

- Retsgrundlag

Artikel 43 i TEUF.

- Nærhedsprincippet

Landbrugspolitikken er et område, hvor der er delt kompetence mellem EU og medlemsstaterne. Det vil sige, at så længe EU lovgiver på området, bevarer medlemsstaterne deres kompetence. Informationsnettet for Landøkonomisk Bogføring har eksisteret siden 1965 og det er berettiget at forenkle de nugældende regler og tilpasse dem på grundlag af erfaringen med anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1217/2009.

- Proportionalitetsprincippet

Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

- Reguleringsmiddel/reguleringsform

Foreslået instrument: Europa-Parlamentets og Rådets forordning.

Andre midler ville ikke være hensigtsmæssige af følgende grund: en forordning skal ændres ved en forordning.

4. V IRKNINGER FOR BUDGETTET

FORANSTALTNINGEN MEDFØRER IKKE YDERLIGERE UDGIFTER FOR EU.

5. Andre oplysninger

- Forenkling og tilpasning på grundlag af erfaringen med anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1217/2009

Som anført nedenfor indeholder forordningen bestemmelser, der stammer fra den tid, hvor Rådets forordning nr. 79/65/EØF af 15. juni 1965 om oprettelse af et informationsnet for landøkonomisk bogføring til belysning af indkomstforhold og driftsøkonomiske forhold i landbruget i Det Europæiske Fællesskab[2] blev oprettet, og som ikke længere stemmer overens med Informationsnettet for Landøkonomisk Bogførings aktuelle rammebetingelser og struktur.

De beretninger, som baseres på Informationsnettet for Landøkonomisk Bogføring, forelægges ikke længere Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på den årlige fastsættelse af priserne på landbrugsvarer. Den nuværende bestemmelse om at beretningerne årligt skal forelægges Europa-Parlamentet og Rådet er derfor forældet. For alligevel at give andre institutioner og offentligheden let adgang til data og beretninger baseret på Informationsnettet for Landøkonomisk Bogføring bør oplysningerne offentliggøres på et offentligt websted.

Kommissionen forlanger heller ikke, at medlemsstaterne skal videregive en liste over regnskabskontorer at vælge imellem til de regnskabsførende bedrifter, eftersom de fleste bedrifter har egen revisor/eget regnskabskontor, der forsyner Informationsnettet for Landøkonomisk Bogføring med oplysninger, eller oplysningerne indsamles direkte af forbindelseskontoret eller dets kontrahenter. Endvidere skal budgetkontrollen af afholdelse af udgifter for indgivelse af bedriftsskemaer kontrolleres gennem en separat budgetprocedure og bør derfor ikke længere indgå i denne forordning.

Eftersom der for begge undersøgelser, der nævnes i forordningen, dvs. for fastsættelse af landbrugsbedrifters indkomstforhold og undersøgelse af landbrugsbedrifters driftsøkonomiske forhold, grundlæggende gælder samme regler, bør de bestemmelser, der gælder for de to typer undersøgelser, sammenfattes.

Bilag I til forordningen indeholder en liste over medlemsstaternes områder. Listen skal ændres af Kommissionen på anmodning fra en medlemsstat. En sådan liste over områder, herunder antallet af bedrifter, der skal vælges for hvert område, er også fastlagt i bilaget til Kommissionens forordning (EU) 1291/2009 af 18. december 2009 om udvælgelse af regnskabsførende bedrifter med henblik på at konstatere landbrugsbedrifters indkomstforhold[3]. I betragtning af at bilag I til denne forordning er af teknisk art, og at der kræves fleksibilitet for en ændring af en sådan liste over områder, foreslås det, at bilag I til forordningen udgår og at Kommissionens fremover tillægges beføjelse til at fastsætte listen over områder ved delegerede retsakter.

2011/0416 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1217/2009 om oprettelse af et informationsnet for landøkonomisk bogføring til belysning af indkomstforhold og driftsøkonomiske forhold i landbruget i Det Europæiske Fællesskab

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen[4],

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[5],

efter den almindelige lovgivningsprocedure[6], og

ud fra følgende betragtninger:

1. Rådets forordning (EF) nr. 1217/2009[7] tillægger Kommissionen beføjelser til at gennemføre nogle af nævnte forordnings bestemmelser.

2. Som følge af at Lissabontraktaten er trådt i kraft, bør de beføjelser, Kommissionen har fået tillagt i henhold til forordning (EF) nr. 1217/2009, bringes i overensstemmelse med artikel 290 og 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (traktaten).

3. For at udbygge eller ændre visse ikke-væsentlige bestemmelser i forordning (EF) nr. 1217/2009 bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten, for så vidt angår fastsættelse af listen over medlemsstaternes områder, fastsættelse af grænsen for den økonomiske størrelse og antallet af regnskabsførende bedrifter pr. område, fastsættelse af yderligere regler for hvordan bedrifter kommer i betragtning som regnskabsførende bedrifter, fastlæggelse af det yderligere indhold i fortegnelsen over de regnskabsførende bedrifter, vedtagelse af yderligere regler vedrørende medlemsstaternes nationale udvalg vedrørende informationsnettet, vedtagelse af yderligere regler vedrørende hvilke opgaver medlemsstaternes forbindelseskontorer skal varetage samt vedtagelse af regler vedrørende de regnskabsmæssige data, der skal medtages i bedriftsskemaet. Det er særlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer som led i det forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for, at der samtidig og rettidigt sendes relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

4. Med henblik på at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1217/2009 og undgå forskelsbehandling af landbrugere bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser, hvad angår vedtagelse af regler vedrørende den faste godtgørelse i Informationsnettet for Landøkonomisk Bogføring. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser[8].

5. Af forenklingshensyn og på grundlag af erfaringen med anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1217/2009 bør nogle af bestemmelserne i forordningen ændres eller udgå.

6. Ifølge artikel 1, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1217/2009 skal de beretninger, som baseres på oplysninger fra Informationsnettet for Landøkonomisk Bogføring, årligt forelægges Europa-Parlamentet og Rådet, navnlig med henblik på den årlige fastsættelse af priserne på landbrugsvarer. Disse beretninger fremsendes i praksis ikke længere til nævnte institutioner med henblik på at fastsætte priserne på landbrugsvarer. For at garantere andre institutioner og offentligheden enkel og uhindret adgang til de årlige analytiske beretninger, som baseres på oplysninger fra Informationsnettet for Landøkonomisk Bogføring, bør der fastsættes bestemmelse om, at beretninger, som dækker udvalgte områder, offentliggøres på et særligt websted.

7. De regnskabsførende bedrifter inden for rammerne af Informationsnettet for Landøkonomisk Bogføring udvælges på baggrund af en fortegnelse over de enkelte medlemsstaters områder. Denne liste er for øjeblikket fastlagt i bilag I til forordning (EF) nr. 1217/2009. En sådan liste er også fastlagt i bilaget til Kommissionens forordning (EU) 1291/2009 af 18. december 2009 om udvælgelse af regnskabsførende bedrifter med henblik på at konstatere landbrugsbedrifters indkomstforhold[9]. Af forenklingshensyn bør det undgås, at sådanne lister opstilles to gange. I betragtning af områdelistens art og behovet for en effektiv gennemførelse af enhver ændring bør bilag I til forordning (EF) nr. 1217/2009 udgå, og Kommissionen bør tillægges bemyndigelse til ved delegerede retsakter at fastsætte listen. Indtil denne liste er opstillet af Kommissionen, anvendes den liste, der er fastsat i bilaget til forordning (EU) nr. 1291/2009, til de formål, der er omhandlet i forordning (EF) 1217/2009.

8. I artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1217/2009 er fastsat det højeste antal regnskabsførende bedrifter. Formålet med denne bestemmelse er at fastsætte en budgetbegrænsning for indsamling af oplysninger gennem Informationsnettet for Landøkonomisk Bogføring. Eftersom dette formål garanteres gennem den årlige fremgangsmåde for udarbejdelse og godkendelse af Unionens budget, er den tidsfrist, som er fastsat i artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1217/2009 ikke længere nødvendig.

9. Kapitel II i forordning (EF) nr. 1217/2009 indeholder regler for fastsættelse af landbrugsbedrifters indkomstforhold, mens reglerne for driftsøkonomiske forhold i landbrugsbedrifter er fastlagt i kapitel III i samme forordning. Eftersom disse to undersøgelsestyper grundlæggende er omfattet af samme regler, er det med henblik på en forenkling af reglerne hensigtsmæssigt at slå de bestemmelser, som er gældende for begge undersøgelsestyper, sammen.

10. Forordning (EF) nr. 1217/2009 indeholder yderligere bestemmelser, som ikke længere afspejler praksis inden for rammerne af denne forordning. Således forlanger Kommissionen heller ikke, at medlemsstaterne skal videregive en liste over regnskabskontorer at vælge imellem til de regnskabsførende bedrifter, eftersom de fleste bedrifter har egen revisor eller eget regnskabskontor, der forsyner Informationsnettet for Landøkonomisk Bogføring med oplysninger, eller oplysningerne indsamles direkte af forbindelseskontoret eller dets kontrahenter. Endvidere kræver Kommissionen heller ikke længere beretninger om gennemførelsen af en plan for udvælgelse af regnskabsførende landbrugsbedrifter, som er godkendt af de nationale udvalg.

11. Forordning (EF) nr. 1217/2009 bør derfor ændres i overensstemmelse —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 1217/2009 foretages følgende ændringer:

1) Artikel 1, stk. 3, affattes således:

"3. De i henhold til denne forordning indhentede oplysninger tjener især som grundlag for beretninger, som Kommissionen udarbejder om situationen inden for landbruget og på landbrugsmarkederne samt om landbrugsindtægterne i Unionen. Disse rapporter skal gøres offentligt tilgængelige."

2) Artikel 2 ændres således:

a) I litra a) erstattes "driftsleder" med "landbruger"

b) Litra b) affattes således:

"b) bedriftsgruppe: et samlet antal landbrugsbedrifter, der tilhører samme klasse med hensyn til teknisk-økonomisk driftsform og økonomisk bedriftsstørrelse som fastsat i Unionens klassifikationen af landbrugsbedrifter"

c) Litra d) affattes således:

"d) område: en medlemsstats område eller en del af et sådant område, som er afgrænset med udvælgelse af regnskabsførende bedrifter for øje".

3) Artikel 3 affattes således:

"Artikel 3

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 19a med henblik på fastsættelse af listen over medlemsstaternes områder.

Indtil Kommissionen har fastsat listen over områder, er områderne de områder, som er fastsat i bilaget til Kommissionens forordning (EU) nr. 1291/2009*.

* EUT L 347 af 24.12.2009, s. 14."

4) Titlen på kapitel II affattes således:

"OPLYSNINGER FOR FASTSÆTTELSE AF INDKOMSTFORHOLD OG DRIFTSØKONOMISKE FORHOLD I LANDBRUGSBEDRIFTER"

5) Artikel 4 affattes således:

"Artikel 4

Dette kapitel finder anvendelse på indsamling af regnskabsmæssige data med det formål at konstatere landbrugsbedrifternes årsindkomst og driftsøkonomiske forhold.

Disse oplysninger indsamles gennem regelmæssige og særlige undersøgelser."

6) Artikel 5 ændres således:

a) Stk. 1 affattes således:

"1. Det i artikel 1, stk. 2, nævnte undersøgelsesområde omfatter landbrugsbedrifter, hvis økonomiske størrelse er over eller lig med en grænse udtrykt i euro, svarende til en af undergrænserne for de økonomiske størrelsesklasser som fastlagt i Unionens klassifikationen over landbrugsbedrifter."

b) Stk. 3 udgår.

c) Stk. 4 affattes således:

"4. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 19a med henblik på fastsættelse af den økonomiske driftsstørrelse og antallet af regnskabsførende bedrifter pr. område og med henblik på at vedtage yderligere regler for, hvordan bedrifter kommer i betragtning som regnskabsførende bedrifter."

7) Som artikel 5a indsættes:

"Artikel 5a

1. Hver medlemsstat udarbejder en plan for udvælgelsen af regnskabsførende bedrifter. Planen sikrer, at et repræsentativt udvalg af undersøgelsesområdet tilvejebringes.

Planen for udvælgelse af de regnskabsførende bedrifter skal nærmere angive opdelingen af de regnskabsførende bedrifter på bedriftsgrupper og detaljerede regler for udvælgelsen af de pågældende bedrifter

Den skal fastlægges på grundlag af de seneste statistiske oplysninger og udformes i henhold til Unionens klassifikationen over landbrugsbedrifter.

2. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 19a med henblik at fastsætte det yderligere indhold i planen for udvælgelsen af regnskabsførende landbrugsbedrifter".

8) Artikel 6 ændres således:

a) Stk. 2 affattes således:

"2. Det nationale udvalg har ansvaret for udvælgelsen af regnskabsførende bedrifter. Dets opgaver omfatter med henblik herpå navnlig godkendelse af planen for udvælgelse af regnskabsførende bedrifter."

b) Stk. 5 affattes således:

"5. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 19a med henblik at vedtage yderligere regler vedrørende de nationale udvalgs aktiviteter".

9) Artikel 7 affattes således:

"Artikel 7

1. Medlemsstaterne udpeger et forbindelsesorgan, der har til opgave at:

a) informere det nationale udvalg, de regionale udvalg og regnskabskontorerne om de lovgivningsmæssige rammer, der gælder for dem, og sikre korrekt gennemførelse heraf

b) udarbejde og forelægge planen for udvælgelse af regnskabsførende bedrifter for det nationale udvalg til godkendelse og dernæst fremsende den til Kommissionen:

c) udarbejde:

i) en liste over regnskabsførende bedrifter

ii) hvis det er relevant, en liste over de regnskabskontorer, der har påtaget sig at udfylde bedriftsskemaerne efter bestemmelserne i de kontrakter, der omhandles i artikel 10, og som er i stand til at gøre dette

d) samle de bedriftsskemaer, som regnskabskontorerne indsender

e) kontrollere at bedriftsskemaerne er korrekt udfyldt

f) videresende de behørigt udfyldte bedriftsskemaer til Kommissionen i det ønskede format og inden for den fastsatte frist

g) sende det nationale udvalg, de regionale udvalg og regnskabskontorerne de anmodninger om oplysninger, der omhandles i artikel 17, og at sende Kommissionen svarene herpå.

2. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 19a med henblik at vedtage yderligere regler vedrørende forbindelseskontorernes opgaver".

10) Artikel 8, stk. 2 og 3, affattes således:

"2. Det behørigt udfyldte bedriftsskema indeholder de regnskabsmæssige data, som gør det muligt at:

- karakterisere den regnskabsførende bedrift ved hjælp af dens vigtigste produktionsfaktorer

- vurdere den regnskabsførende bedrifts indkomst ud fra dens forskellige synsvinkler

- kontrollere indholdets rigtighed ved hjælp af stikprøver.

3. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 19a vedrørende regler for, hvilken type regnskabsmæssige data der skal angives i et bedriftsskema, om den form i hvilken oplysningerne skal fremlægges og om definitioner og instruktioner i forbindelse hermed."

11) Artikel 9 affattes således:

"Artikel 9

Den landbruger, hvis bedrift er udvalgt som regnskabsførende bedrift, indgiver de regnskabsmæssige data til et regnskabskontor, som er villig til at udfylde bedriftsskemaet for hans bedrift i henhold til bestemmelserne i den i artikel 10 foreskrevne kontrakt."

12) Artikel 10 ændres således:

a) Stk. 1 affattes således:

"1. Der afsluttes under medlemsstatens ansvar en kontrakt mellem den af medlemsstaten udpegede kompetente instans og hvert enkelt regnskabskontor. Inden for rammerne af kontrakten skal regnskabskontoret påtage sig at oprette bedriftsskemaer på den måde, der er angivet i artikel 8."

b) Stk. 2 udgår.

13) Kapitel III udgår.

14) Artikel 18 udgår.

15) Artikel 19 ændres således:

a) Stk. 1, litra a), affattes således:

"a) en fast godtgørelse, som skal betales til medlemsstaterne for levering af behørigt oprettede bedriftsskemaer inden for den fastsatte frist".

b) Følgende indsættes som stk. 3:

"3. "Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter regler vedrørende den faste godtgørelse, der er omhandlet i stk. 1, litra a). Disse gennemførelsesretsakter vedtages i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 19, stk. 2."

16) Som artikel 19a og 19b indsættes:

"Artikel 19a

"1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter på de i denne artikel anførte betingelser.

2. De delegerede beføjelser i artikel 3, artikel 5, stk. 4, artikel 5a, stk. 2, artikel 6, stk. 5, artikel 7, stk. 2, og artikel 8, stk. 3, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode.

3. Den i artikel 3, artikel 5, stk. 4, artikel 5a, stk. 2, artikel 6, stk. 5, artikel 7, stk. 2, og artikel 8, stk. 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer de i den pågældende afgørelse anførte delegerede beføjelser til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på en senere heri fastsat dato. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, artikel 5, stk. 4, artikel 5a, stk. 2, artikel 6, stk. 5, artikel 7, stk. 2, og artikel 8, stk. 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med 2 måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 19b

1. Kommissionen bistås af et udvalg med betegnelsen "Fællesskabskomitéen for Informationsnettet for Landøkonomisk Bogføring". Dette udvalg er et udvalg i henhold til forordning (EU) nr. 182/2011*.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

* EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13."

17) Bilag I udgår.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende .

Den anvendes fra [den 1. januar 2013.]

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i […]

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

FINANSIERINGSOVERSIGT | FinancSt/1193974 EM/nh/ 4.1.2011 |

DATO: 14.10.2011 |

1. | BUDGETPOST: Afsnit 05: Landbrug og udvikling af landdistrikter | BEVILLINGER: FB: 57 292,3 mio. EUR BB 55 269,1 mio. EUR |

2. | TITEL: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1217/2009 om oprettelse af et informationsnet for landøkonomisk bogføring til belysning af indkomstforhold og driftsøkonomiske forhold i landbruget i Det Europæiske Fællesskab |

3. | RETSGRUNDLAG: Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, artikel 43, stk. 2. |

4. | FORMÅL: At identificere Kommissionens delegerede beføjelser og gennemførelsesbeføjelser i Rådets forordning (EF) nr. 1217/2009 og fastsætte proceduren for vedtagelse af disse retsakter (tilpasning af Rådets forordning til Lissabontraktaten) |

5. | FINANSIELLE VIRKNINGER | 12-MÅNEDERS PERIODE (mio. EUR) | AKTUELT REGNSKABSÅR [2011] (mio. EUR) | EFTERFØLGENDE REGNSKABSÅR [2012] (mio. EUR) |

5.0 | UDGIFTER - OVER EU-BUDGETTET (REFUSIONER/INTERVENTIONER) - NATIONALE MYNDIGHEDER - ANDET | - | - | - |

5.1 | INDTÆGT - EU's EGNE INDTÆGTER (AFGIFTER/TOLD) - NATIONAL | - | - | - |

[2013] | [2014] | [2015] | [2016] |

5.0.1 | UDGIFTSOVERSLAG | - | - | - | - |

5.1.1 | INDTÆGTSOVERSLAG | - | - | - |

5.2 | BEREGNINGSMÅDE: |

6.0 | ER FINANSIERING MULIG MED DE BEVILLINGER, DER PÅ DET LØBENDE BUDGET ER OPFØRT UNDER DET RELEVANTE KAPITEL? | JA NEJ |

6.1 | ER FINANSIERING MULIG VED OVERFØRSEL MELLEM KAPITLER PÅ LØBENDE BUDGET? | JA NEJ |

6.2 | ER ET TILLÆGSBUDGET NØDVENDIGT? | JA NEJ |

6.3 | SKAL BEVILLINGER INDFØRES I KOMMENDE BUDGETTER? | JA NEJ |

BEMÆRKNINGER: Da det drejer sig om at tilpasse Rådets forordning til Lissabontraktaten, har dette forslag ingen konsekvenser for budgetudgifterne. |

[1] EUT L 328 af 15.12.2009, s. 27.

[2] EFT 109 af 23.6.1965, s. 1859.

[3] EUT L 347 af 24.12.2009, s. 14.

[4] EUT C […] af […], s. […].

[5] EUT C […] af […], s. […].

[6] EUT C […] af […], s. […].

[7] EUT L 328 af 15.12.2009, s. 27.

[8] EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.

[9] EUT L 347 af 24.12.2009, s. 14.

Top