This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52011PC0683
Proposal for a DIRECTIVE OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL amending Directive 2004/109/EC on the harmonisation of transparency requirements in relation to information about issuers whose securities are admitted to trading on a regulated market and Commission Directive 2007/14/EC
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og af Kommissionens direktiv 2007/14/EF
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og af Kommissionens direktiv 2007/14/EF
/* KOM/2011/0683 endelig - 2011/0307 (COD) */
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og af Kommissionens direktiv 2007/14/EF /* KOM/2011/0683 endelig - 2011/0307 (COD) */
BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
1.1.
Generel baggrund
Europa-Kommissionen skal i henhold til artikel
33 i gennemsigtighedsdirektivet (direktiv 2004/109/EF) aflægge beretning om
anvendelsen af direktivet[1].
Af den beretning, Kommissionen har offentliggjort i henhold til nævnte artikel,
fremgår det, at et flertal af de berørte parter anser gennemsigtighedskravene i
direktivet for at befordre et velfungerende og effektivt marked. Til trods for dette positive resultat har
undersøgelsen af gennemsigtighedsdirektivets anvendelse vist, at der er
områder, hvor den ordning, der er indført ved direktivet, kan forbedres. Det er
således ønskeligt at forenkle visse udstederforpligtelser for at gøre de
regulerede markeder mere attraktive for små og mellemstore udstedere, der
rejser kapital i Europa. Den eksisterende gennemsigtighedsordning skal desuden
gøres juridisk mere klar og effektiv, navnlig hvad angår offentliggørelse af
oplysninger om virksomheders ejerforhold. Dette forslag til ændring af
gennemsigtighedsdirektivet er i overensstemmelse med målsætningen om at
opretholde og om nødvendigt styrke investorbeskyttelsen i direktivet og sikre,
at de oplysninger, der offentliggøres, er tilstrækkelige og anvendelige i
forbindelse med investeringer til acceptable omkostninger.
1.2.
Gældende bestemmelser på området
Formålet med
gennemsigtighedsdirektivet er at sikre et højt niveau for investortillid gennem
ensartet gennemsigtighed for værdipapirudstedere og investorer i hele Den
Europæiske Union. For at nå dette mål skal udstedere af værdipapirer, der
handles på regulerede markeder, i henhold til direktivet offentliggøre
periodiske finansielle oplysninger om deres resultater i regnskabsåret og
løbende oplysninger om større besiddelser af stemmerettigheder. Med direktivet
er der også indført minimumsstandarder for adgang til og opbevaring af
regulerede oplysninger. Gennemsigtighedsdirektivet blev kompletteret ved
Kommissionens direktiv 2007/14/EF[2],
der indeholder gennemførelsesforanstaltninger, og ved Kommissionens henstilling
om opbevaring af regulerede oplysninger[3].
Direktivet er efterfølgende blevet ændret ved direktiv 2008/22/EF[4] og 2010/78/EU[5] for så vidt angår de
gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen, og de udkast til tekniske
standarder, der udarbejdes af Den Europæiske Værdipapir- og
Markedstilsynsmyndighed, og ved direktiv 2010/73/EU[6] med henblik på at bringe visse
bestemmelser i gennemsigtighedsdirektivet i overensstemmelse med det ændrede
prospektdirektiv[7]. Forpligtelserne i
gennemsigtighedsdirektivet er tæt knyttet til kravene i andre EU-retsakter på
området for corporate governance/selskabsret og finansielle
markeder/værdipapirer. Prospektdirektivet indeholder navnlig oplysningskrav,
der ligger meget tæt på de centrale forpligtelser i gennemsigtighedsdirektivet.
I henhold til prospektdirektivet skal selskaber, der udbyder aktier til offentligheden i Unionen, udsende et
prospekt, der overholder de detaljerede regler i direktivet. Desuden kan
selskaber ifølge direktivet udsende et prospekt i et enkelt EU-land, som vil
dække efterfølgende udbud af værdipapirer til offentligheden
eller optagelse til handel i hele Europa, og for hvilket der gælder minimale
oversættelseskrav. Herudover udgør
gennemsigtighedsdirektivet et reguleringsmiddel til gennemførelse af oplysningskravene
i andre direktiver, f.eks. markedsmisbrugsdirektivet[8], der forbyder misbrugsadfærd på
regulerede markeder (eksempelvis insiderhandel og kursmanipulation) og stiller
krav til udstedere om offentliggørelse af intern viden.
1.3.
Overensstemmelse med andre politikker
Forbedring af de lovgivningsmæssige rammer for små og mellemstore
udstedere og deres adgang til kapital er vigtige politiske prioriteringer for
Kommissionen. I den forbindelse fastslog Kommissionen i meddelelsen om akten
for det indre marked fra april 2011[9],
at gennemsigtighedsdirektivet skulle ændres "for at gøre kravene til
børsnoterede SMV'er mere rimelige, samtidig med at der opretholdes samme grad
af investorbeskyttelse". Formålet med nærværende forslag er at ændre
gennemsigtighedsdirektivet for at opfylde denne målsætning. Herudover har revisionen af
gennemsigtighedsdirektivet til formål at sikre gennemsigtighed i større
kapitalerhvervelser i selskaber, tillid blandt investorer og øget fokus på
langsigtede resultater og bidrager dermed til Kommissionens overordnede mål om
at styrke den finansielle stabilitet. Det er endvidere hensigten, at bedre
adgang til regulerede oplysninger på EU-plan skal øge den funktionelle
integration på de europæiske værdipapirmarkeder og gøre små og mellemstore
børsnoterede virksomheder mere synlige på tværs af grænserne. Hvad angår det generelle spørgsmål om
gennemførelsen sker revisionen af gennemsigtighedsdirektivet også for at følge
op på konklusionerne i Kommissionens meddelelse om udvidelse af sanktionsordningerne
i sektoren for finansielle tjenesteydelser[10].
I denne meddelelse har Kommissionen anført, at den overvejer
EU-lovgivningsinitiativer med henblik på at fastsætte fælles minimumsstandarder
for de centrale områder i sanktionsordningerne, der skal tilpasses de særlige
forhold, der kendetegner de forskellige sektorer. For at sikre, at sanktionerne
for overtrædelser af gennemsigtighedskravene er tilstrækkeligt effektive,
rimelige og afskrækkende, tilsigter forslaget en styrkelse og indbyrdes tilnærmelse
af medlemsstaternes lovgivningsmæssige grundlag
for administrative sanktioner og foranstaltninger ved at indføre
tilstrækkeligt afskrækkende administrative sanktioner for overtrædelser af
vigtige bestemmelser i gennemsigtighedsdirektivet, ved at give de
administrative sanktioner en passende personlig dimension og ved at
offentliggøre sanktioner. Strafferetlige sanktioner er ikke omfattet af dette
forslag.
2.
Resultater af konsekvensanalysen og høringer af interesserede parter
2.1.
Høringer af interesserede parter
Forslaget er udarbejdet i overensstemmelse med
Kommissionens tilgang til principper for bedre lovgivning. Initiativet og
konsekvensanalysen er resultatet af en omfattende dialog med og høring af alle
centrale aktører, herunder værdipapirtilsynsmyndigheder, markedsdeltagere
(udstedere, formidlere og investorer) og forbrugerne. Det er baseret på de
iagttagelser og den analyse, der findes i ovennævnte beretning fra Kommissionen
om anvendelsen af gennemsigtighedsdirektivet og det mere detaljerede arbejdsdokument
fra Kommissionens tjenestegrene, der er knyttet til beretningen. Denne bygger
på resultaterne af en ekstern undersøgelse[11], der blev
gennemført for Kommissionen i 2009, vedrørende anvendelsen af udvalgte
forpligtelser i direktivet, og som indeholder indlæg fra markedsdeltagere
indhentet via en rundspørge. Kommissionens beretning trækker også på rapporter
offentliggjort af Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg (CESR) (nu ESMA)[12]
og af Ekspertgruppen vedrørende de Europæiske Værdipapirmarkeder (ESME)[13]
på dette område. Rapporterne fra CESR (ESMA) og ESME har været særdeles nyttige
med hensyn til at afdække områder i gennemsigtighedsdirektivet, hvor
bestemmelserne er uklare og/eller kan forbedres. Der er også taget hensyn til bemærkninger fra
de interesserede parter, der deltog i den offentlige høring. Som led i høringen
afholdt Kommissionen den 11. juni 2010 en offentlig konference med deltagelse
af en række interesserede parter. Drøftelserne drejede sig især om de
regulerede markeders attraktivitet for små og mellemstore udstedere og om en
eventuel skærpelse af gennemsigtighedskravene vedrørende offentliggørelse af
virksomheders ejerforhold.
2.2.
Konsekvensanalyse
Kommissionen har i overensstemmelse med sin
politik for bedre lovgivning foretaget en konsekvensanalyse af forskellige
politikmodeller. Nedenfor gøres der rede for de bedste politikmodeller på
følgende områder: - større råderum med hensyn til hyppighed
og tidspunkter for offentliggørelse af periodiske finansielle oplysninger,
særlig for små og mellemstore udstedere: Kravet til alle
børsnoterede selskaber om at forelægge kvartalsrapporter afskaffes – Det blev ikke anset for ønskeligt at indføre differentierede
offentliggørelsesordninger for selskaber noteret på et reguleret marked på
grundlag af deres størrelse, da dette ville føre til dobbeltstandarder for
samme markedssegment og derfor være forvirrende for investorer. Den foretrukne
politikmodel reducerer efterlevelsesomkostningerne for alle selskaber, der er
noteret på regulerede markeder, men forventes især at komme de mindre selskaber
til gode ved at gøre den administrative byrde i forbindelse med udarbejdelse og
offentliggørelse af kvartalsoplysninger betydeligt mindre. Denne model giver
små og mellemstore udstedere mulighed for at omfordele deres ressourcer, så de
kan offentliggøre de oplysninger, deres investorer har mest brug for. Denne
model forventes at reducere det kortsigtede pres på udstedere og give
investorer incitament til at anlægge et mere langsigtet perspektiv. Den skulle
ikke få negative virkninger for investorbeskyttelsen, som allerede er tilstrækkelig
sikret ved den obligatoriske halv- og helårlige offentliggørelse af finansielle
resultater og ved de oplysninger, der skal offentliggøres i henhold til
markedsmisbrugs- og prospektdirektivet. Investorer skulle således blive korrekt
informeret om vigtige begivenheder og forhold, som kan have betydning for
prisen på de underliggende værdipapirer, uafhængigt af den offentliggørelse af
kvartalsoplysninger, der i øjeblikket er stillet krav om i gennemsigtighedsdirektivet.
- forenkling af de beskrivende dele af små
og mellemstore udstederes rapporter: ESMA pålægges at udarbejde ikke-bindende retningslinjer (modeller) for
det beskrivende indhold af alle børsnoterede selskabers rapporter – Denne politikmodel indebærer omkostningsbesparelser og gør
oplysningerne mere sammenlignelige for investorer. Den øger også små og
mellemstore udstederes synlighed på tværs af grænserne. - udbedring af mangler i kravene om
anmeldelse af større besiddelser af stemmerettigheder: Offentliggørelsesordningen udvides til at
omfatte alle instrumenter med ensartede økonomiske virkninger for besiddelsen
af aktier og retten til at erhverve aktier – Denne
politikmodel tager højde for kontantafregnede derivater[14] og eventuelle lignende
fremtidige finansielle instrumenter og udbedrer dermed en mangel i den
eksisterende offentliggørelsesordning. Den har stor positiv virkning på
investorbeskyttelsen og markedstilliden, da den modvirker hemmelig opbygning af
aktieposter i børsnoterede selskaber. - udligning af forskelle i kravene om
anmeldelse af større besiddelser: Ordningen for offentliggørelse af større
besiddelser af stemmerettigheder harmoniseres ved at kræve sammenlægning af
aktiebesiddelser og besiddelser af finansielle instrumenter, der giver adgang
til aktier (herunder kontantafregnede derivater) –
Denne politikmodel indfører en ensartet tilgang, mindsker retsusikkerheden,
øger gennemsigtigheden, forenkler grænseoverskridende investeringer og
reducerer omkostningerne hertil. Herudover har man overvejet tekniske
tilpasninger og præciseringer for at forbedre gennemførelsesforanstaltningerne
for direktivet. Konsekvensanalysens fulde
ordlyd findes på: […].
2.3.
Retsgrundlag
Unionen har ret til at handle på dette område
i henhold til artikel 50 og 114 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde. Den 23. september 2009 vedtog Kommissionen
forslag til forordninger om oprettelse af EBA, EIOPA og ESMA. I den forbindelse
ønsker Kommissionen at gøre opmærksom på de erklæringer, den fremsatte med
hensyn til artikel 290 og 291 i TEUF ved vedtagelsen af forordningerne om
oprettelse af de europæiske tilsynsmyndigheder, og som har følgende ordlyd: "For så vidt angår
proceduren for vedtagelse af reguleringsstandarder understreger Kommissionen
den unikke karakter af sektoren for finansielle tjenesteydelser som følge af
Lamfalussystrukturen, hvilket er udtrykkeligt anerkendt i erklæring 39 til
TEUF. Kommissionen er imidlertid i alvorlig tvivl om, hvorvidt begrænsningerne
i dens funktion i forbindelse med vedtagelsen af delegerede retsakter og
gennemførelsesretsakter er i overensstemmelse med artikel 290 og 291 i
TEUF".
2.4.
Nærhed og proportionalitet
De afdækkede problemer vedrørende små og
mellemstore udstedere udspringer af Unionens og medlemsstaternes lovgivning og
kan kun løses gennem ændringer i lovgivningen på EU-plan. Desuden vil kun
vedtagelsen af en bindende retsakt på EU-plan kunne sikre, at alle
medlemsstater anvender de samme regler baseret på de samme principper, og
dermed bringe den nuværende ukoordinerede lovgivningsmæssige tilgang til
anmeldelse af større besiddelser til ophør. Hvis sanktionerne er forskellige og for svage,
er der risiko for, at de ikke effektivt kan forhindre overtrædelser af
gennemsigtighedsdirektivet og sikre effektivt tilsyn og lige konkurrencevilkår. Handling på EU-plan kan
sætte sig ud over forskelle og svagheder i det lovgivningsmæssige grundlag for
de sanktions- og undersøgelsesbeføjelser, de nationale myndigheder har til
rådighed, og dermed bidrage til at afskaffe regelarbitrage.
2.5.
Reguleringsmiddel/reguleringsform
En ændring af det gældende
gennemsigtighedsdirektiv synes at være den mest farbare løsning. Et direktiv
kan åbne for maksimal harmonisering på nogle områder og samtidig give
medlemsstaterne det råderum, der er nødvendigt for, at de kan tage hensyn til
deres særlige situation på andre områder.
2.6.
Nærmere redegørelse for forslagets bestemmelser
- Valg af hjemland for udstedere fra
tredjelande I øjeblikket er det uklart i
gennemsigtighedsdirektivet, hvilket land der er hjemland for udstedere, der i
henhold til artikel 2, stk. 1, litra i), nr. ii), skal vælge hjemland, men ikke
har gjort det. Det er vigtigt, at gennemsigtighedsdirektivet ikke giver
mulighed for at gennemføre reglerne på en sådan måde, at et børsnoteret selskab
kan drive virksomhed uden at være underlagt tilsyn i nogen medlemsstat. Som
følge af bemærkningerne fra respondenterne under den offentlige høring fastsættes der derfor automatisk et hjemland for
udstedere fra tredjelande, som ikke har valgt hjemland i overensstemmelse med
artikel 2, stk. 1, litra i), inden for en frist på tre måneder. - Kravet om offentliggørelse af foreløbige
ledelseserklæringer og/eller kvartalsrapporter afskaffes For at reducere den administrative byrde i
forbindelse med noteringen på regulerede markeder og tilskynde til
langtidsinvesteringer afskaffes kravet om offentliggørelse af foreløbige
ledelseserklæringer for alle børsnoterede selskaber. Offentliggørelsen af disse
oplysninger anses for at være unødvendig for investorbeskyttelsen og bør derfor
overlades til markedet for således at fjerne en unødvendig administrativ byrde.
Udstedere kan fortsat offentliggøre sådanne oplysninger, hvis efterspørgslen
herefter er kraftig fra investorernes side. Af hensyn til effektiviteten og en
harmoniseret offentliggørelsesordning må medlemsstaterne ikke fortsat have et
sådant krav i deres nationale lovgivning. I øjeblikket har mange medlemsstater
strengere offentliggørelseskrav end det minimum, der er fastsat i direktivet.
For at sikre, at alle børsnoterede selskaber i Unionen behandles ens, og at den
administrative byrde reelt reduceres, bør medlemsstaterne forhindres i at
overregulere, således at de ikke kræver mere, end hvad der er nødvendigt for
investorbeskyttelsen. - Bred definition af finansielle
instrumenter, som skal anmeldes For at tage hensyn til finansiel innovation og
sikre, at udstedere og investorer har fuldt kendskab til virksomhedernes
ejerskabsstruktur, skal definitionen af finansielt instrument udvides til at
omfatte alle instrumenter med ensartede økonomiske virkninger for besiddelsen
af aktier og retten til at erhverve aktier, uanset om de giver ret til fysisk
overdragelse eller ej. I øjeblikket er visse former for finansielle
instrumenter, som ikke giver ret til at erhverve stemmerettigheder, men som kan
anvendes til at opbygge hemmelige aktieposter i børsnoterede selskaber uden at
underrette markedet, ikke omfattet af et krav om anmeldelse i
gennemsigtighedsdirektivet. - Øget harmonisering af anmeldelse af
større besiddelser - Sammenlægning af aktiebesiddelser med besiddelser af
finansielle instrumenter I gennemsigtighedsdirektivet stilles der ikke
krav om sammenlægning af besiddelser af stemmerettigheder og besiddelser af
finansielle instrumenter med henblik på at beregne tærsklerne for anmeldelse af
større besiddelser. Medlemsstaterne har valgt forskellige tilgange på dette
område. Det har resulteret i et opsplittet marked og ekstraomkostninger for
grænseoverskridende investorer. Det er meget vigtigt med en ensartet tilgang
til beregningen af tærskler for anmeldelse af større besiddelser for at
forbedre retssikkerheden, øge gennemsigtigheden, forenkle grænseoverskridende
investeringer og reducere de underliggende omkostninger. Derfor skal
aktiebesiddelser sammenlægges med besiddelser af finansielle instrumenter med
henblik på beregningen af anmeldelsestærskler. Netting af lange og korte
positioner bør ikke tillades. Anmeldelsen skal indeholde en opdeling efter
arten af de finansielle instrumenter, der besiddes, for at give markedet
detaljerede oplysninger om besiddelsernes karakter. Af hensyn til forskellene i
ejerskabskoncentration bør medlemsstaterne dog fortsat have mulighed for at
fastsætte lavere nationale tærskler for anmeldelse af større besiddelser end
dem, der er foreskrevet i gennemsigtighedsdirektivet, hvis dette er nødvendigt
for at sikre passende gennemsigtighed i besiddelserne. I nogle medlemsstater
ejes selskaber nemlig af et lille antal aktionærer, som hver især besidder en
stor procentdel af aktierne. I andre medlemsstater er ejerskabet derimod mere
spredt, og en aktionær, der har en relativt lille aktiepost, kan ikke desto
mindre udøve væsentlig indflydelse i et selskab. I sidstnævnte tilfælde kan det
være nødvendigt med en lavere tærskel for anmeldelse af besiddelser end den,
der er foreskrevet i gennemsigtighedsdirektivet, for at sikre tilstrækkelig
gennemsigtighed i større besiddelser. - Opbevaring af
regulerede oplysninger Det er i øjeblikket besværligt at få adgang
til finansielle oplysninger om børsnoterede selskaber på fælleseuropæisk plan.
Interesserede parter er nødt til at lede efter oplysningerne i 27 forskellige
nationale databaser. De 27 nationale opbevaringsmekanismer er ikke
tilstrækkeligt sammenkoblede. For at lette grænseoverskridende adgang til
regulerede oplysninger skal det eksisterende net af officielt udpegede
opbevaringsmekanismer derfor forstærkes. Det foreslås, at Europa-Kommissionen
tillægges yderligere delegerede beføjelser i den henseende, specielt vedrørende
adgang til regulerede oplysninger på EU-plan. ESMA bør bistå
Europa-Kommissionen ved at udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder vedrørende eksempelvis driften af en central adgangsportal til
søgning af regulerede oplysninger på EU-plan. Disse foranstaltninger skal også
anvendes til at forberede den eventuelle fremtidige oprettelse af en fælles
europæisk mekanisme til opbevaring af regulerede oplysninger på EU-plan. - Rapportering af betalinger til regeringer Kommissionen har offentligt givet til kende, at
den støtter gennemsigtighedsinitiativet for udvindingsindustrien (Extractive
Industry Transparency Initiative - EITI), og har overvejet, om der skal
forelægges forslag til lovgivning, som giver hjemmel for offentliggørelseskrav
til selskaber i udvindingsindustrien[15].
Et lignende tilsagn blev givet i sluterklæringen fra G8-topmødet i Deauville i
maj 2011[16],
hvor G8-landenes regeringer forpligtede sig til at indføre love og
administrative bestemmelser om
gennemsigtighed eller fremme frivillige standarder, i henhold til hvilke olie-, gas- og mineselskaber pålægges eller
tilskyndes til at offentliggøre de betalinger, de foretager til regeringer.
Herudover har Europa-Parlamentet fremlagt en beslutning[17], hvori det bekræfter sin
støtte til landebaseret rapportering, særlig i udvindingsindustrien. EU-lovgivningen stiller i øjeblikket ikke krav
om, at udstedere skal offentliggøre betalinger til regeringer i de lande, hvor
de opererer, opdelt efter land. De betalinger, der foretages til regeringer,
offentliggøres derfor normalt ikke, selv om sådanne betalinger fra
udvindingsindustrien (olie, gas og minedrift) eller virksomheder, der driver
træhugst[18]
i primærskove[19],
kan udgøre en betydelig del af et lands indtægter, især i tredjelande med mange naturressourcer. For
at stille regeringer til ansvar for anvendelsen af disse ressourcer og fremme
god regeringsførelse foreslås det, at der stilles krav til selskaber om at
offentliggøre betalinger til regeringer på enheds- eller koncernniveau. I
henhold til gennemsigtighedsdirektivet skal udstedere offentliggøre betalinger
til regeringer under henvisning til de relevante bestemmelser i Rådets direktiv 2011/../EU om årsregnskaber,
konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer,
hvori der er fastsat detaljerede krav i den henseende. Dette forslag kan sammenlignes med den
amerikanske Dodd-Frank-lov[20],
der blev vedtaget i juli 2010, og i henhold til hvilken selskaber i
udvindingsindustrien (olie-, gas- og mineselskaber), som er registreret hos
Securities and Exchange Commission (SEC), skal offentliggøre betalinger til
regeringer[21]
opdelt efter land og projekt. Gennemførelsesforanstaltningerne
fra SEC vil efter planen blive vedtaget inden slutningen af 2011. - Sanktioner og undersøgelse For at forbedre direktivets
gennemførelsesforanstaltninger styrkes de kompetente myndigheders
sanktionsbeføjelser. Det er navnlig vigtigt, at sanktioner offentliggøres, for
at forbedre gennemsigtigheden og opretholde tilliden til de finansielle
markeder. Sanktioner bør normalt offentliggøres, undtagen i visse velafgrænsede
tilfælde. De kompetente myndigheder i medlemsstaterne skal desuden have
beføjelse til at suspendere en udsteders udøvelse af stemmerettigheder, hvis
den pågældende har overtrådt reglerne om anmeldelse af større besiddelser, da
dette er den mest effektive sanktion, når det drejer sig om at forebygge
overtrædelse af disse regler. For at sikre ensartet anvendelse af sanktioner
bør der fastsættes ensartede kriterier for, hvordan man bestemmer, hvilken
sanktion der rent faktisk skal anvendes på en person eller et selskab. - Andre tekniske tilpasninger Der foreslås andre tekniske tilpasninger og
præciseringer som følge af den offentlige
høring. 2011/0307 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2004/109/EF om
harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om
udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og
af Kommissionens direktiv 2007/14/EF (EØS-relevant tekst) EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN
EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 50 og artikel 114, under henvisning til forslag fra
Europa-Kommissionen, efter fremsendelse af udkast til
lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter, under henvisning til udtalelse fra Den
Europæiske Centralbank[22], under henvisning til udtalelse fra Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[23], efter den almindelige lovgivningsprocedure, og ud fra følgende betragtninger: (1)
I henhold til artikel 33 i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af
gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis
værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og om ændring af
direktiv 2001/34/EF[24]
skulle Kommissionen aflægge beretning om anvendelsen af direktivet til
Europa-Parlamentet og Rådet, herunder om det hensigtsmæssige i at bringe
fritagelsen for eksisterende gældsbeviser til ophør efter den i artikel 30,
stk. 4, foreskrevne tiårsperiode og dettes mulige konsekvenser for Europas
finansielle markeder. (2)
Den 27. maj 2010 vedtog Kommissionen en beretning
om anvendelsen af direktiv 2004/109/EF[25],
hvori der blev påpeget områder, hvor den ordning, der er indført ved
direktivet, kan forbedres. Beretningen viser navnlig, at der er behov for at
forenkle visse udstederforpligtelser med henblik på at gøre de regulerede
markeder mere attraktive for små og mellemstore udstedere, der rejser kapital i
Unionen. Desuden bør effektiviteten af den eksisterende gennemsigtighedsordning
forbedres, navnlig hvad angår offentliggørelse af oplysninger om virksomheders
ejerforhold. (3)
I meddelelsen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget "Akten for det
indre marked - Tolv løftestænger til at skabe vækst og øget tillid - Sammen om
fornyet vækst"[26]
anfører Kommissionen, at det er nødvendigt at ændre direktiv 2004/109/EF for at
gøre kravene til børsnoterede små og mellemstore virksomheder mere rimelige,
samtidig med at der opretholdes samme grad af investorbeskyttelse. (4)
Ifølge Kommissionens beretning og Kommissionens
meddelelse bør den administrative byrde ved forpligtelserne i forbindelse med
optagelse til handel på regulerede markeder reduceres for små og mellemstore
udstedere for at forbedre deres adgang til kapital. Forpligtelserne til at
offentliggøre foreløbige ledelseserklæringer eller kvartalsrapporter udgør en
stor byrde for udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på regulerede
markeder, og de er ikke nødvendige for investorbeskyttelsen. De tilskynder
desuden til kortsigtede resultater og bremser op for langtidsinvesteringer. For
at fremme bæredygtig værdiskabelse og langsigtede investeringsstrategier er det
meget vigtigt at reducere det kortsigtede pres på udstedere og give investorer
et incitament til at anlægge et mere langsigtet perspektiv. Kravet om
offentliggørelse af foreløbige ledelseserklæringer bør derfor afskaffes. (5)
For at sikre, at den administrative byrde reelt
reduceres i hele Unionen, bør medlemsstaterne ikke fortsat kunne kræve
offentliggørelse af foreløbige ledelseserklæringer i deres nationale
lovgivning. (6)
For yderligere at reducere den administrative
byrde for små og mellemstore udstedere og sikre oplysningernes
sammenlignelighed bør Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, i det følgende benævnt
"ESMA"), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 1095/2010[27],
udarbejde retningslinjer, herunder standardformularer eller -modeller, for at
fastlægge, hvilke oplysninger der skal indgå i ledelsesberetningen. (7)
For at øge gennemsigtigheden i betalinger til
regeringer bør udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et
reguleret marked, og som har aktiviteter i udvindingsindustrien eller i den
primære skovbrugsindustri, offentliggøre de betalinger, der er foretaget til
regeringer i de lande, hvor de opererer, i en særskilt årsrapport. Denne
rapport bør indeholde betalinger af samme art som dem, der offentliggøres i
forbindelse med gennemsigtighedsinitiativet for udvindingsindustrien
(Extractive Industry Transparency Initiative - EITI), og stille oplysninger til
rådighed for civilsamfundet med henblik på at holde regeringer i lande med mange
naturressourcer ansvarlige for deres indtægter fra udnyttelsen af disse
ressourcer. Initiativet supplerer også EU's handlingsplan om retshåndhævelse,
god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT)[28] og træforordningen[29], der pålægger forhandlere af
træprodukter at udvise fornøden omhu for at forhindre, at ulovligt fældet træ
får adgang til EU-markedet. De detaljerede krav er fastlagt i kapital 9 i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/../EU[30]. (8)
Den finansielle innovation har ført til oprettelse
af nye typer finansielle instrumenter, der eksponerer investorer økonomisk i
selskaber, og som ikke er omfattet af bestemmelser om offentliggørelse i
direktiv 2004/109/EF. Disse instrumenter kan anvendes til at erhverve hemmelige
aktieposter i selskaber, hvilket kan føre til markedsmisbrug og give et falsk
billede af ejerforholdene i børsnoterede selskaber. For at sikre, at udstedere
og investorer har fuldt kendskab til virksomhedernes ejerskabsstruktur, bør
definitionen af finansielle instrumenter i nævnte direktiv omfatte alle
instrumenter med ensartede økonomiske virkninger for besiddelser af aktier og
besiddelser af rettigheder til at erhverve aktier. (9)
For at sikre tilstrækkelig gennemsigtighed i
større besiddelser bør der desuden, hvis en indehaver af finansielle
instrumenter udøver sin ret til at erhverve aktier og de samlede fysiske
aktiebesiddelser overstiger anmeldelsestærsklen, uden at det ændrer den samlede
procentdel af de tidligere anmeldte besiddelser, kræves en ny anmeldelse for at
offentliggøre ændringen i besiddelsernes karakter. (10)
En harmoniseret ordning for anmeldelse af større
besiddelser af stemmerettigheder, særlig med hensyn til sammenlægning af
aktiebesiddelser med besiddelser af finansielle instrumenter, forventes at
forbedre retssikkerheden, øge gennemsigtigheden og reducere den administrative
byrde for grænseoverskridende investorer. Medlemsstaterne bør derfor ikke kunne
indføre strengere eller anderledes regler på dette område end dem, der er
fastsat i direktiv 2004/109/EF. Af hensyn til de forskelle, der findes i
ejerskabskoncentrationen i Unionen, bør medlemsstaterne dog fortsat have
mulighed for at fastsætte lavere tærskler for anmeldelse af besiddelser af
stemmerettigheder. (11)
Tekniske standarder bør sikre ensartet harmonisering
af ordningen for anmeldelse af større besiddelser og en passende grad af
gennemsigtighed. Det vil være effektivt og hensigtsmæssigt at lade ESMA få til
opgave at udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ikke
indebærer politikbeslutninger, til forelæggelse for Kommissionen. Kommissionen
bør vedtage de udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ESMA
udarbejder med henblik på at præcisere betingelserne for anvendelse af de
eksisterende undtagelser fra anmeldelseskravene for større besiddelser af
stemmerettigheder. ESMA bør navnlig, ved hjælp af sin ekspertise, indkredse
undtagelsestilfælde og i den forbindelse tage hensyn til, at de muligvis kan
misbruges til at omgå anmeldelseskravene. (12)
Af hensyn til den tekniske udvikling bør
beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i
overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde med henblik på at ændre metoden til beregning af antal
stemmerettigheder i forbindelse med finansielle instrumenter, præcisere, hvilke
finansielle instrumenter der er omfattet af anmeldelseskravene, og fastlægge
det nærmere indhold af anmeldelser af større besiddelser af finansielle
instrumenter. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante
høringer under sit forberedende arbejde, herunder også på ekspertniveau.
Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede
retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af
relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet. (13)
For at fremme grænseoverskridende investeringer
bør investorer have ubesværet adgang til regulerede oplysninger om alle
børsnoterede selskaber i Unionen. Det eksisterende net af nationale, officielt
udpegede mekanismer til opbevaring af regulerede oplysninger gør det imidlertid
ikke nemt at finde frem til sådanne oplysninger i hele Unionen. For at sikre
grænseoverskridende adgang til oplysningerne og for at tage hensyn til den
tekniske udvikling på de finansielle markeder og det kommunikationsteknologiske
område bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i
overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde med henblik på fastlæggelse af minimumsstandarder for udbredelse
af regulerede oplysninger, adgang til regulerede oplysninger på EU-plan og den
centrale mekanisme til opbevaring af regulerede oplysninger. Kommissionen bør
også gives beføjelse til med bistand fra ESMA at træffe foranstaltninger med
henblik på at forbedre den måde, hvorpå nettet af nationale, officielt udpegede
opbevaringsmekanismer fungerer, og udarbejde tekniske kriterier for adgang til
regulerede oplysninger på EU-plan, specielt vedrørende driften af en central
adgangsportal til søgning af regulerede oplysninger på EU-plan. (14)
For at forbedre efterlevelsen af kravene i
direktiv 2004/109/EF og for at følge op på Kommissionens meddelelse af 9.
december 2010, "Udvidelse af sanktionsordningerne i sektoren for
finansielle tjenesteydelser"[31],
bør de kompetente myndigheders sanktionsbeføjelser styrkes, og de bør opfylde
visse væsentlige krav. De kompetente myndigheder bør navnlig kunne suspendere
udøvelsen af stemmerettigheder for indehavere af aktier og finansielle
instrumenter, som ikke overholder anmeldelseskravene, og pålægge bøder, som er
tilstrækkeligt store til at have afskrækkende virkning. For at sikre, at
sanktionerne virker afskrækkende på offentligheden som helhed, bør sanktioner
altid offentliggøres, undtagen i visse velafgrænsede tilfælde. (15)
For at afklare behandlingen af ikke-børsnoterede
værdipapirer repræsenteret ved aktiecertifikater, som er optaget til handel på
et reguleret marked, og for at undgå mangler i gennemsigtigheden bør
definitionen af "udsteder" specificeres yderligere, så den også omfatter
udstedere af ikke-børsnoterede værdipapirer repræsenteret ved
aktiecertifikater, som er optaget til handel på et reguleret marked.
Definitionen af "udsteder" bør desuden ændres for at tage hensyn til,
at udstederne i nogle medlemsstater kan være fysiske personer, hvis
værdipapirer er optaget til handel på regulerede markeder. (16)
Alle udstedere, hvis værdipapirer er optaget til
handel på et reguleret marked i Unionen, bør være underlagt tilsyn fra en
kompetent myndighed i en medlemsstat for at sikre, at de overholder deres
forpligtelser. Udstedere, som i henhold til direktiv 2004/109/EF skal vælge
hjemland, men ikke har gjort det, kan undgå tilsyn fra en kompetent myndighed i
Unionen. Direktiv 2004/109/EF bør derfor ændres, så der automatisk kan fastsættes
et hjemland for udstedere, som ikke har meddelt de kompetente myndigheder noget
valg af hjemland inden for en frist på tre måneder. (17)
I henhold til direktiv 2004/109/EF gælder valget
af hjemland i tre år. Når en tredjelandsudsteder ikke længere er noteret på det
regulerede marked i sit hjemland og kun forbliver noteret i et enkelt
værtsland, er der imidlertid ikke nogen forbindelse mellem den pågældende
udsteder og dennes oprindeligt valgte hjemland. En sådan udsteder bør have
mulighed for at vælge sit værtsland som sit nye hjemland inden udløbet af
fristen på tre år. (18)
Kommissionens direktiv 2007/14/EF af 8. marts
2007 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i direktiv
2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger
om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked[32], indeholder bl.a. regler om
anmeldelse af udstederens valg af hjemland. For at undgå, at de kompetente
myndigheder i den medlemsstat, hvor udstederen har sit vedtægtsmæssige
hjemsted, ikke underrettes om udstederens valg af hjemland, bør alle udstedere
pålægges at meddele deres valg af hjemland til den kompetente myndighed i den
medlemsstat, hvor de har deres vedtægtsmæssige hjemsted, hvis denne er en anden
end deres hjemland. Direktiv 2007/14/EF bør ændres i overensstemmelse hermed. (19)
Kravet i direktiv 2004/109/EF om offentliggørelse
af nye lån har ført til mange praktiske gennemførelsesproblemer og anses for at
være for kompliceret at anvende. Desuden overlapper dette krav delvist kravene
i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det
prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden
eller optages til handel, og om ændring af direktiv 2001/34/EF[33] og Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2003/6/EF af 28. januar 2003 om insiderhandel og
kursmanipulation (markedsmisbrug)[34]
og tilfører ikke markedet mange yderligere oplysninger. For at fjerne den
unødvendige administrative byrde for udstederne bør dette krav derfor afskaffes.
(20)
Kravet om meddelelse af ændringer af en udsteders
stiftelsesoverenskomst eller vedtægter til de kompetente myndigheder i
hjemlandet overlapper det lignende krav i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2007/36/EF af 11. juli 2007 om udøvelse af visse aktionærrettigheder i
børsnoterede selskaber[35]
og kan skabe forvirring om den kompetente myndigheds rolle. For at fjerne den
unødvendige administrative byrde for udstederne bør dette krav derfor
afskaffes. (21)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF
af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger[36] og Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i
fællesskabsinstitutionerne og ‑organerne og om fri udveksling af sådanne
oplysninger[37]
finder i alle enkeltheder anvendelse på behandlingen af personoplysninger i
forbindelse med dette direktiv. (22)
Direktiv 2004/109/EF og 2007/14/EF bør derfor
ændres i overensstemmelse hermed - VEDTAGET DETTE DIREKTIV: Artikel 1 Ændringer af direktiv 2004/109/EF I direktiv 2004/109/EF foretages følgende
ændringer: 1) I artikel 2, stk. 1, foretages
følgende ændringer: a) litra d) affattes således: "d) "udsteder" en fysisk person
eller en offentlig- eller privatretlig juridisk enhed, herunder en stat, hvis
værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked. Udstederen af aktiecertifikater, der er optaget
til handel på et reguleret marked, er den, der har udstedt de repræsenterede
værdipapirer, uanset om disse værdipapirer er optaget til handel på et
reguleret marked eller ej" b) i litra i) foretages følgende ændringer: i) i nr. ii) tilføjes følgende afsnit: "Har udstederen ikke foretaget noget valg
inden for en frist på tre måneder, finder nr. i) automatisk anvendelse på den
pågældende udsteder" ii) som nr. iii) indsættes: "iii) uanset nr. i) og ii) kan en
udsteder, der er registreret i et tredjeland, og hvis værdipapirer ikke længere
er optaget til handel på et reguleret marked i udstederens hjemland, men i
stedet er optaget til handel i en eller flere andre medlemsstater, vælge
hjemland blandt de medlemsstater, hvor den pågældende udsteders værdipapirer er
optaget til handel på et reguleret marked" c) som litra q) indsættes: "q) "formel aftale" en aftale, som
er bindende i henhold til de gældende retsregler.". 2) Artikel 3, stk. 1, affattes således:
"1. Hjemlandet kan stille strengere krav
til en udsteder end de i dette direktiv fastsatte krav, undtagen krav om, at
udstedere skal offentliggøre andre periodiske oplysninger end de i artikel 4
omhandlede årsrapporter og de i artikel 5 omhandlede halvårsrapporter. Hjemlandet må ikke stille strengere krav til de i
artikel 10 eller 13 omhandlede aktionærer, fysiske personer eller juridiske
enheder end dem, der er fastsat i dette direktiv, undtagen ved at fastsætte
lavere anmeldelsestærskler end dem, der er fastsat i artikel 9, stk. 1.". 3) I artikel 4 indsættes som stk. 7: "7. Den Europæiske Værdipapir-
og Markedstilsynsmyndighed (i det følgende benævnt "ESMA"), der
er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010(*),
udarbejder retningslinjer, herunder standardformularer eller ‑modeller,
med henblik på at præcisere, hvilke oplysninger der skal indgå i
ledelsesberetningen. __________ (*) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84." 4) I artikel 5 indsættes som stk. 7: "7. ESMA udarbejder retningslinjer,
herunder standardformularer eller -modeller, med henblik på at præcisere,
hvilke oplysninger der skal indgå i den foreløbige ledelsesrapport.". 5) Artikel 6 affattes således: "Artikel 6 Rapport om betalinger til regeringer Medlemsstaterne kræver, at udstedere, der er
aktive i udvindingsindustrien eller i den primære skovbrugsindustri, jf. […],
udarbejder en årsrapport om betalinger til regeringer i overensstemmelse med
kapitel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/../EU(*). Rapporten
offentliggøres senest seks måneder efter udgangen af hvert regnskabsår og
forbliver offentligt tilgængelig i mindst fem år. Betalinger til regeringer
rapporteres på koncernniveau. ________ (*) EUT L […]". 6) I artikel 8 foretages følgende
ændringer: a) Stk. 1 affattes således: "1. Artikel 4, 5 og 6 finder ikke
anvendelse på udstedere, der er stater eller en stats regionale eller lokale
myndigheder, offentligretlige internationale organer, som mindst én medlemsstat
er medlem af, ECB og medlemsstaternes nationale centralbanker, uanset om disse
udsteder aktier eller andre værdipapirer." b) Som stk. 1a indsættes: "1a. Artikel 4 og 5 finder ikke
anvendelse på udstedere, der kun udsteder gældsbeviser optaget til handel på et
reguleret marked, hvor den pålydende værdi pr. enhed er mindst 100 000 EUR,
eller, hvis der er tale om gældsbeviser i anden valuta end euro, hvor værdien
af pålydendet pr. enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst 100 000
EUR." c) Stk. 4 affattes således: "4. Uanset stk. 1a finder artikel 4 og
5, i hele gældsbevisernes løbetid, ikke anvendelse på udstedere, der kun
udsteder gældsbeviser, hvis pålydende værdi pr. enhed er mindst 50
000 EUR, eller, hvor der er tale om gældsbeviser i anden valuta end euro,
hvis værdien af pålydendet pr. enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst 50
000 EUR, hvis disse allerede er optaget til handel på et reguleret marked
i Unionen inden den 31. december 2010.". 7) I artikel 9 foretages følgende
ændringer: a) I stk. 4 indsættes følgende afsnit: "ESMA udarbejder udkast til
reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, i hvilke
tilfælde den i første afsnit omhandlede undtagelse finder anvendelse på aktier
erhvervet for en kort periode ved en aftale om tegningsgaranti. ESMA forelægger disse udkast til
reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december
2013. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage
de i andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter
proceduren i artikel 10-14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 1095/2010." b) Stk. 6 affattes således: "6. Denne artikel finder ikke
anvendelse på stemmerettigheder i et kreditinstituts eller investeringsselskabs
handelsbeholdning, jf. artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/49/EF(*), forudsat at: a) stemmerettighederne i
handelsbeholdningen ikke overstiger 5 %, og b) stemmerettigheder, der er knyttet til
aktier i handelsbeholdningen, ikke udøves eller på anden måde anvendes til at
gribe ind i udstederens ledelse. Den i første afsnit, litra a), nævnte tærskel på 5
% beregnes på grundlag af det samlede antal besiddelser i henhold til artikel
9, 10 og 13. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige
tekniske standarder med henblik på at præcisere den metode, der under
hensyntagen til artikel 12, stk. 4 og 5, skal anvendes til at beregne 5
%-tærsklen i første afsnit, litra a), når der er tale om en koncern. ESMA forelægger disse udkast til
reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december
2013. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage
de i tredje afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter
proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010. _______ (*) EUT L 177 af 30.6.2006, s. 201.". 8) I artikel 13 foretages følgende
ændringer: a) Stk. 1 affattes således: "1. Anmeldelseskravene i artikel 9
finder også anvendelse på fysiske personer eller juridiske enheder, som direkte
eller indirekte besidder: a) finansielle instrumenter, der ved
forfald og i henhold til en formel aftale giver indehaveren ubetinget ret til
at erhverve eller valgfrihed med hensyn til retten til at erhverve allerede
udstedte aktier med stemmerettigheder fra en udsteder, hvis aktier er optaget
til handel på et reguleret marked b) finansielle instrumenter, hvis
økonomiske virkninger ligner de i litra a) omhandlede, uanset om de giver ret
til fysisk overdragelse eller ej. Anmeldelsen skal indeholde en opdeling efter arten
af de finansielle instrumenter, der besiddes, i instrumenter, der falder ind
under henholdsvis litra a) og b) i første afsnit." b) Som stk. 1a og 1b indsættes: "1a. Antallet af stemmerettigheder
beregnes på grundlag af det fulde nominelle antal aktier, der ligger til grund
for det finansielle instrument. Med henblik herpå sammenlægger og anmelder
indehaveren alle finansielle instrumenter, der har samme underliggende
udsteder. Kun lange positioner tages i betragtning ved beregningen af
stemmerettigheder. Lange positioner må ikke nettes med korte positioner, der
har samme underliggende udsteder. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige
tekniske standarder med henblik på at præcisere den metode, der skal anvendes
til at beregne det i første afsnit omhandlede antal stemmerettigheder, når der
er tale om finansielle instrumenter, som er baseret på en kurv af aktier eller
et indeks. ESMA forelægger disse udkast til
reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december
2013. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage
de i andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren
i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010. 1b. I forbindelse med stk. 1 anses
værdipapirer og optioner, futures, swaps, fremtidige renteaftaler,
differencekontrakter og alle andre derivataftaler, som kan afvikles fysisk
eller afregnes kontant, for at være finansielle instrumenter, forudsat at de
opfylder betingelserne i stk. 1, litra a) og b). ESMA opretter og ajourfører periodisk en
vejledende liste over finansielle instrumenter, som er underlagt
anmeldelseskrav i henhold til stk. 1, idet der tages hensyn til den tekniske
udvikling på de finansielle markeder." c) Stk. 2 affattes således: "2. Kommissionen tillægges beføjelse
til ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 27,
stk. 2a, 2b og 2c, og med forbehold af betingelserne i
artikel 27a og 27b at vedtage foranstaltninger med henblik på at: a) ændre metoden til beregning af det i
stk. 1a omhandlede antal stemmerettigheder i forbindelse med finansielle
instrumenter b) præcisere, hvilke instrumenter der skal
anses for at være finansielle instrumenter som omhandlet i stk. 1b c) fastlægge indholdet af den anmeldelse,
der skal foretages, anmeldelsesperioden, og hvem der skal modtage anmeldelsen,
jf. stk. 1." d) Følgende indsættes som stk. 4: "4. Undtagelserne i artikel 9, stk. 5
og 6, og i artikel 12, stk. 3, 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse på
anmeldelseskravene i denne artikel. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige
tekniske standarder med henblik på at præcisere, i hvilke tilfælde de i første
afsnit omhandlede undtagelser finder anvendelse på finansielle instrumenter,
som besiddes af en fysisk person eller en juridisk enhed, som udfører
kundeordrer eller imødekommer kundeanmodninger om at udføre handler på et andet
grundlag end ejerskab, eller afdækker positioner, der er resultatet af disse
handler. ESMA forelægger disse udkast til
reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december
2013. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage
de i andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter
proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.". 9) Følgende artikel 13a indsættes: "Artikel 13a Sammenlægning 1. Anmeldelseskravene i artikel 9, 10 og 13
finder også anvendelse på en fysisk person eller en juridisk enhed, hvis det
antal stemmerettigheder, der direkte eller indirekte besiddes af en sådan
person eller enhed i henhold til artikel 9 og 10, sammenlagt med det antal
stemmerettigheder, der er knyttet til finansielle instrumenter, som besiddes
direkte eller indirekte i henhold til artikel 13, når op på, overstiger eller
falder under tærsklerne i artikel 9, stk. 1. Den i første afsnit krævede anmeldelse skal
indeholde en opdeling i antal stemmerettigheder, der er knyttet til aktier, som
besiddes i overensstemmelse med artikel 9 og 10, og stemmerettigheder, som er
knyttet til finansielle instrumenter som omhandlet i artikel 13. 2. Stemmerettigheder i forbindelse med
finansielle instrumenter, som allerede er anmeldt i overensstemmelse med
artikel 13, skal anmeldes på ny, hvis den fysiske person eller juridiske enhed
har erhvervet de underliggende aktier og erhvervelsen betyder, at det samlede
antal stemmerettigheder knyttet til aktier, som er udstedt af samme udsteder,
når op på eller overstiger tærsklerne i artikel 9, stk. 1.". 10) Artikel 16, stk. 3, udgår. 11) Artikel 19, stk. 1, andet afsnit,
udgår. 12) Artikel 21, stk. 4, affattes således:
"4. Kommissionen tillægges beføjelse til
ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 27,
stk. 2a, 2b og 2c, og med forbehold af betingelserne i
artikel 27a og 27b at vedtage foranstaltninger med henblik på at
fastsætte følgende minimumsstandarder og regler: a) minimumsstandarder for udbredelse af
regulerede oplysninger, jf. stk. 1 b) minimumsstandarder for den centrale
opbevaringsmekanisme, jf. stk. 2. c) regler for interoperabilitet mellem de
informations- og kommunikationsteknologier, som de nationale, officielt
udpegede mekanismer anvender, og for adgang til regulerede oplysninger på
EU-plan, jf. stk. 2. Kommissionen kan ligeledes opstille og ajourføre
en liste over medier til udbredelse af oplysninger til offentligheden.". 13) Artikel 22 affattes således: "Artikel 22 Adgang til regulerede oplysninger på EU-plan 1. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige
tekniske standarder med henblik på at udforme og præcisere følgende tekniske
krav vedrørende adgangen til regulerede oplysninger på EU-plan: a) de tekniske krav vedrørende
interoperabiliteten af de informations- og kommunikationsteknologier, som de
nationale, officielt udpegede mekanismer anvender b) de tekniske krav til driften af en
central adgangsportal til søgning af regulerede oplysninger på EU-plan c) de tekniske krav vedrørende de
nationale, officielt udpegede mekanismers anvendelse af en entydig
identifikator for hver udsteder d) det fælles format for de nationale,
officielt udpegede mekanismers opbevaring af regulerede oplysninger e) den fælles klassificering af
regulerede oplysninger hos de nationale, officielt udpegede mekanismer og den
fælles liste over forskellige former for regulerede oplysninger. 2. Ved udarbejdelsen af udkast til
reguleringsmæssige tekniske standarder sikrer ESMA, at de i artikel 22, stk. 1,
anførte tekniske krav er forenelige med de tekniske krav til det elektroniske
net af nationale selskabsregistre, der oprettes ved Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2011/../EU(*). ESMA forelægger disse udkast til
reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december
2014. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage
de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter
proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010. ________ (*) EUT L […]". 14) Efter artikel 27b indsættes følgende
titel: "KAPITEL VIa SANKTIONER" 15) Artikel 28 affattes således: "Artikel 28 Sanktioner 1. Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser
om, at deres respektive kompetente myndigheder kan pålægge passende
administrative sanktioner og foranstaltninger, hvis de nationale bestemmelser
til gennemførelse af dette direktiv ikke er overholdt, og sikrer, at de finder
anvendelse. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til
overtrædelsen og have afskrækkende virkning. 2. Medlemsstaterne sikrer, at der i tilfælde
af overtrædelse af bestemmelser vedrørende juridiske personer kan indføres
sanktioner over for medlemmerne af den juridiske persons administrations-,
ledelses- eller tilsynsorganer eller over for enhver anden person, som i
henhold til national ret er ansvarlig for overtrædelsen. 3. De kompetente myndigheder tillægges alle
de undersøgelsesbeføjelser, der er nødvendige for, at de kan varetage deres
funktioner. De kompetente myndigheder iværksætter et tæt samarbejde ved
udøvelsen af deres sanktions- og undersøgelsesbeføjelser for at sikre, at
sanktionerne eller foranstaltningerne får de ønskede virkninger, ligesom de
koordinerer deres indsats i forbindelse med sager på tværs af grænserne.". 16) Som artikel 28a, 28b og 28c
indsættes: "Artikel 28a Særlige bestemmelser 1. Denne artikel finder anvendelse på
følgende tilfælde: a) udstederen har ikke offentliggjort de
i artikel 4, 5, 6 og 16 krævede oplysninger inden for den fastsatte tidsfrist b) den fysiske eller juridiske person har
ikke anmeldt erhvervelsen eller afhændelsen af større besiddelser i
overensstemmelse med artikel 9, 10, 13 og 13a inden for den fastsatte
tidsfrist. 2. Uden at dette berører de kompetente
myndigheders tilsynsbeføjelser, jf. artikel 24, sikrer medlemsstaterne, at
de administrative sanktioner og foranstaltninger, som kan anvendes i de i stk.
1 nævnte tilfælde, mindst omfatter følgende: a) en offentlig meddelelse, hvori nævnes
den fysiske eller juridiske person og overtrædelsens art b) en retsafgørelse, hvorefter det
pålægges den fysiske eller juridiske person at bringe den udviste handlemåde
til ophør og at afholde sig fra at gentage en sådan handlemåde c) beføjelse til at suspendere udøvelsen
af stemmerettigheder knyttet til aktier, som er optaget til handel på et
reguleret marked, hvis den kompetente myndighed konstaterer, at en indehaver af
aktier eller andre finansielle instrumenter eller en person eller enhed som
omhandlet i artikel 10 eller 13 har overtrådt dette direktivs bestemmelser om
anmeldelse af større besiddelser d) for juridiske personer, administrative
bøder på op til 10 % af den juridiske persons samlede årsomsætning i det
foregående forretningsår e) for fysiske personer, administrative
bøder på op til 5 000 000 EUR f) administrative bøder på op til det
dobbelte af den fortjeneste, der er opnået, eller af det tab, der er undgået,
som følge af overtrædelsen, såfremt fortjenesten eller tabet kan beregnes. Med henblik på anvendelsen af litra d) i første
afsnit i tilfælde, hvor den juridiske person er et datterselskab af et
moderselskab, er den relevante samlede årsomsætning den samlede årsomsætning,
som fremgår af det øverste moderselskabs konsoliderede regnskab for det
foregående forretningsår. Med henblik på anvendelsen af litra e) i første
afsnit i medlemsstater, hvor euroen ikke er den officielle valuta, beregnes den
værdi, der i national valuta svarer til 5 000 000 EUR, på grundlag af
den officielle valutakurs den [datoen for dette direktivs ikrafttrædelse –
dato indsættes]. Artikel 28b Offentliggørelse af sanktioner Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente
myndigheder hurtigst muligt offentliggør sanktioner eller foranstaltninger, som
pålægges for overtrædelse af de nationale bestemmelser til gennemførelse af
dette direktiv, herunder også oplysninger om overtrædelsens art og identiteten
på de personer, som er ansvarlige for overtrædelsen, medmindre
offentliggørelsen vil være en alvorlig trussel mod de finansielle markeders
stabilitet. Såfremt offentliggørelse ville forvolde de involverede parter
uforholdsmæssig stor skade, offentliggør de kompetente myndigheder sanktionerne
anonymt. Artikel 28c De kompetente myndigheders effektive
anvendelse af sanktioner og udøvelse af sanktionsbeføjelser 1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente
myndigheder ved valget af arten af administrative sanktioner eller
foranstaltninger og fastsættelsen af størrelsen af de administrative bøder
tager højde for alle relevante omstændigheder: a) overtrædelsens grovhed og varighed b) den ansvarlige fysiske eller juridiske
persons grad af ansvar c) den ansvarlige fysiske eller juridiske
persons finansielle styrke med udgangspunkt i den ansvarlige juridiske persons
samlede omsætning eller den ansvarlige fysiske persons årsindkomst d) den ansvarlige fysiske eller juridiske
persons fortjeneste eller undgåede tab, såfremt disse beløb kan beregnes e) tabene for tredjeparter, som kan
tilskrives overtrædelsen, såfremt de kan beregnes f) den ansvarlige fysiske eller juridiske
persons vilje til at samarbejde med den kompetente myndighed g) overtrædelser, som den ansvarlige
fysiske eller juridiske person tidligere har begået. 2. ESMA udsteder i overensstemmelse med
artikel 16 i forordning (EU) nr. 1095/2010 retningslinjer til de kompetente
myndigheder om arten af administrative sanktioner og foranstaltninger og
størrelsen af de administrative bøder.". 17) Artikel 29 affattes således: "Artikel 29 Klageadgang Medlemsstaterne sikrer, at afgørelser og
foranstaltninger, som er truffet i medfør af love og administrative
bestemmelser, der er vedtaget i overensstemmelse med dette direktiv, kan påklages."
18) Artikel 31, stk. 2, affattes således: "2. Når medlemsstaterne vedtager
foranstaltninger i henhold til artikel 3, stk. 1, artikel 8, stk. 2 og 3, eller
artikel 30, underretter de straks Kommissionen og de andre medlemsstater om
disse foranstaltninger.". Artikel 2
Ændringer af direktiv 2007/14/EF I direktiv 2007/14/EF foretages følgende
ændringer: 1) I artikel 2 indsættes følgende
stykke: "Herudover skal en udsteder, der er
registreret i Unionen, meddele sit valg af hjemland til de kompetente
myndigheder i den medlemsstat, hvor den pågældende udsteder er registreret,
hvis denne er forskellig fra hjemlandet.". 2) Artikel 11, stk. 1 og 2, udgår. 3) Artikel 16 udgår. Artikel 3
Gennemførelse 1.
Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og
administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den
[…]. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser med en
sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende love og
bestemmelser og dette direktiv. Lovene og bestemmelserne
skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved
offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for
henvisningen fastsættes af medlemsstaterne. 2.
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til
de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er
omfattet af dette direktiv. Artikel 4 Ikrafttrædelse Dette direktiv træder i kraft på
[tyvende]dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Artikel 5 Adressater Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den […]. På Europa-Parlamentets vegne På
Rådets vegne
Formand Formand [1] KOM(2010) 243 endelig af 27.5.2010. Beretningen er
ledsaget af et mere udførligt arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene
(SEK(2010) 61). [2] Kommissionens direktiv af 8. marts 2007 om
gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i direktiv 2004/109/EF om
harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere,
hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked (EUT L 69
af 9.3.2007, s. 27). [3] Kommissionens henstilling af 11. oktober 2007 om det
elektroniske net af officielt udpegede mekanismer til central opbevaring af
regulerede oplysninger, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF
(EUT L 267 af 12.10.2007, s. 16). [4] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/22/EF af 11.
marts 2008 om ændring af direktiv 2004/109/EF om harmonisering af
gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis
værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, for så vidt angår de
gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (EUT L 76 af 19.3.2008, s.
50). [5] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/78/EU af
24. november 2010 om ændring af direktiv 98/26/EF, 2002/87/EF, 2003/6/EF,
2003/41/EF, 2003/71/EF, 2004/39/EF, 2004/109/EF, 2005/60/EF, 2006/48/EF,
2006/49/EF og 2009/65/EF for så vidt angår de beføjelser, der er tillagt
Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), Den
Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings-
og Arbejdsmarkedspensionsordninger) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed
(Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (EUT L 331 af
15.12.2010, s. 120). [6] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/73/EU af
24. november 2010 om ændring af direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der
skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages
til handel, og af direktiv 2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav
i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til
handel på et reguleret marked (EUT L 327 af 11.12.2010, s. 1). [7] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4.
november 2003 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer
udbydes til offentligheden eller optages til handel, og om ændring af direktiv
2001/34/EF (EUT L 345 af 31.12.2003, s. 64). [8] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF af 28.
januar 2003 om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug) (EUT L 96 af
12.4.2003, s. 16). [9] Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet,
Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget,
"Akten for det indre marked - Tolv løftestænger til at skabe vækst og øget
tillid - Sammen om fornyet vækst" (KOM(2011) 206 endelig). [10] Meddelelse af 9. december 2010, "Udvidelse af
sanktionsordningerne i sektoren for finansielle tjenesteydelser"
(KOM(2010) 716 endelig). [11] Mazars (2009), "Transparency Directive Assessment Report",
ekstern undersøgelse gennemført for Europa-Kommissionen. [12] CESR var en uvildig gruppe, der rådgav
Europa-Kommissionen, og som var sammensat af nationale myndigheder, der førte
tilsyn med værdipapirmarkederne i EU, jf. Kommissionens afgørelse 2009/77/EF af
23. januar 2009 om oprettelse af Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg (EUT L
25 af 23.10.2009, s. 18). CESR havde til opgave at forbedre koordinationen
mellem tilsynsmyndigheder på værdipapirmarkedet, at rådgive Kommissionen og at
sikre en mere sammenhængende, rettidig og daglig gennemførelse af
fællesskabslovgivningen i medlemsstaterne. Gruppen er pr. 1. januar 2011 afløst
af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), jf.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november
2010 (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84). [13] ESME var et organ, som rådgav Kommissionen, og som var
sammensat af aktører fra og eksperter i værdipapirmarkederne. Det blev nedsat
af Kommissionen i april 2006 ved Kommissionens afgørelse 2006/288/EF af 30.
marts 2006 om nedsættelse af en ekspertgruppe vedrørende de europæiske
værdipapirmarkeder, som kan give juridisk og økonomisk rådgivning om
anvendelsen af EU’s værdipapirdirektiver (EUT L 106 af 19.4.2006, s. 14). [14] Kontantafregnede aktiederivater er transaktioner, som er
knyttet til aktier, og som udelukkende afregnes kontant uden fysisk
overdragelse af de underliggende aktier. [15] http://www.liberation.fr/monde/01012339133-lutter-contre-l-opacite-des-industries-extractives. [16] http://ec.europa.eu/commission_2010-2014/president/news/speeches-statements/pdf/deauville-g8-declaration_en.pdf.
[17] Jf. beslutning INI/2010/2102. [18] Renafdrift, selektiv hugst eller tynding i områder, der er
klassificeret som primærskov, eller andre forstyrrelser af sådanne skovområder
forårsaget af minedrift, efterforskning efter eller udvinding af mineraler,
vand, olie eller gas eller andre skadevoldende aktiviteter. [19] Defineret i direktiv 2009/28/EF som naturligt regenererede
bevoksninger med "hjemmehørende arter, hvor der ikke er noget klart
synligt tegn på menneskelig aktivitet, og hvor de økologiske processer ikke er forstyrret
i væsentlig grad". [20] Jf. http://www.sec.gov/about/laws/wallstreetreform-cpa.pdf. [21] Skatter, royalties, gebyrer (herunder licensafgifter),
produktionsrettigheder, bonusser og andre væsentlige betalinger. [22] EUT C […] af […], s. […]. [23] EUT C […] af […], s. […]. [24] EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38. [25] KOM(2010) 243 endelig. [26] KOM(2011) 206 endelig af 13.4.2010. [27] EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84. [28] http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2005:347:0001:0006:DA:PDF. [29] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
995/2010 af 20. oktober 2010. Selskaber, der importerer træprodukter i henhold
til frivillige aftaler indgået af EU, er ikke omfattet af dette krav. [30] EUT L [...] af [...], s. [...]. [31] KOM(2010) 716 endelig. [32] EUT L 69 af 9.3.2007, s. 27. [33] EUT L 345 af 31.12.2003, s. 64. [34] EUT L 96 af 12.4.2003, s. 16. [35] EUT L 184 af 14.7.2007, s. 17. [36] EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31. [37] EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.