This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52011DC0685
COMMUNICATION FROM THE COMMISSION TO THE EUROPEAN PARLIAMENT, THE COUNCIL, THE EUROPEAN CENTRAL BANK, THE ECONOMIC AND SOCIAL COMMITTEE, THE COMMITTEE OF THE REGIONS AND THE EUROPEAN DATA PROTECTION SUPERVISOR "Responsible Businesses" package
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN Pakken for "ansvarlige virksomheder"
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN Pakken for "ansvarlige virksomheder"
/* KOM/2011/0685 endelig */
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN Pakken for "ansvarlige virksomheder" /* KOM/2011/0685 endelig */
Lissabontraktaten fastsætter, at EU og det
indre marked hviler på en ”social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne ”.
For at bevare og udvikle denne model i et vanskeligt økonomisk klima har EU
vedtaget Europa 2020-strategien for at skabe betingelserne for mere
intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. En række ambitiøse politiske
initiativer har til formål at forankre disse målsætninger i virkeligheden: –
For at stimulere det indre marked har man i april
2011 ved hjælp af ”akten for det indre marked”[1] tilstræbt at
påvise vigtigheden af mennesket og tilliden som drivkraft i økonomisk henseende
og hvad angår europæisk integration ved at styrke de sociale forhold i
udformningen af politikker til fremme for virksomhederne. Dette indebærer
at styrke ansvarligheden hos virksomhederne over for deres sociale miljø og
fremhæver den særlige plads, som ansvarlige og sociale virksomheder kan
udfylde. –
Samtidig fremmer flagskibsinitiativet ”Innovation i
EU” konceptet om social innovation, der for sammenslutninger og socialt
bevidste iværksættere handler om at stille deres kreativitet til rådighed for
svage grupper og presserende sociale behov, som ikke dækkes af markedet eller
statens tilstedeværelse. –
Ved udgangen af 2010 foreslog ”Den Europæiske
Platform mod Fattigdom og Social Udstødelse” en samlet strategi til
koordinering af nationale og europæiske politikker for at gøre Europa mere
inklusiv og for at ”udnytte den sociale økonomi fuldt ud” i kampen mod
fattigdom og social udstødelse. –
I sin meddelelse ”En Industripolitik for en
Globaliseret Verden” bemærker Kommissionen, at der er behov for en ny tilgang
for at skabe balance mellem kortsigtet profitmaksimering og bæredygtig
værdiskabelse på længere sigt[2]. Udfordringen ligger i
vækst og konkurrenceevne, som kun er mulige, hvis borgernes tillid til unionen
vender tilbage. Vi skal udnytte Europas kapacitet inden for innovation og
kreativitet, mens vi forbliver tro mod vores værdier: Ansvarlighed og åbenhed,
men i lige så høj grad retfærdighed, social åbenhed og solidaritet. Denne nye
inklusive og bæredygtige vækst, som er rettet mod beskæftigelse for alle, går
dog forud for alt andet ved at lægge større vægt på en realøkonomi baseret på
værdiskabende virksomheder, der ledes på åben og ansvarlig vis. I forbindelse med det foregående foreslår
pakken "Ansvarlige virksomheder" et sæt foranstaltninger og
initiativer til konsolidering og udvikling af den økonomiske og sociale model,
som udgør hjørnestenen for 500 millioner europæeres liv i fællesskab. Gennem
dette initiativ ønsker Kommissionen at tilskynde og hjælpe virksomhederne med at
deltage i den fælles indsats til genetablering af ansvarlighed, tillid og
social inklusion som en del af kernen i en mere bæredygtig økonomiske model på
det europæiske kontinent, for man kan ikke have bæredygtige økonomiske
resultater uden social samhørighed. I denne kontekst giver Kommissionen
sin fulde støtte til initiativer inden for iværksættervirksomhed og innovation,
som gør det muligt at øge beskæftigelsen og den sociale inklusion, samtidig med
at den europæiske økonomis globale konkurrenceevne forbedres. Herigennem har Kommissionen siden 2010 ved
høringer og offentlige debatter afholdt i unionens regi hørt aktørernes
meninger og fastholdt den stærke interesse, som disse spørgsmål skaber. Pakken ”Ansvarlige virksomheder” ser ud som
følger: – Denne
overordnede meddelelse –
Tilbud om revision af regnskabsdirektiverne[3]
–
Tilbud om revision af gennemsigtighedsdirektivet[4]
–
Kommunikation om virksomhedernes sociale
ansvarlighed CSR[5] –
Kommunikation om ”initiativet vedrørende
virksomhedernes sociale ansvar” [6] Denne «pakke» indeholder 2 mål: ·
At skabe et mere gunstigt økonomisk miljø for
kreativitet og innovation samt styrke virksomhedernes tillid ved at forenkle de
barrierer og afgifter, der vejer tungt på de små og mellemstore virksomheder
for at gøre det muligt for dem at frigøre og realisere deres vækstpotentiale.
Det handler i særdeleshed om bedre kalibrering af regler og gennemsigtighed i
virksomhedernes regnskaber og aktiviteter. Dette kunne afføde en reduktion af
de administrative omkostninger i omegnen af 2,3 milliarder euro. ·
Kommunikere Kommissionens mission og projekter til
samfundets ansvarlige og socialt bevidste iværksættere. Det handler i særlig
høj grad om at genoverveje virksomhedernes plads i samfundet og omgivelserne,
der fostrer iværksættere, der frembringer projekter, der er innovative,
økonomisk levedygtige og med en høj social effekt. 1.
Skabe et økonomisk klima, der er mere bæredygtigt, særligt for små og
mellemstore virksomheder Pakkens to retlige initiativer sigter mod at
styrke tilliden i de europæiske virksomheder. Regnskabsdirektiverne behandler europæiske
kapitalselskabers årsregnskaber og konsoliderede regnskaber. De reducerer den administrative
byrde, der hviler på de små og mellemstore virksomheder ved at skabe simple
ordninger for de små selskaber. De bibringer mere klarhed samt et
sammenligningsgrundlag for de store transnationale firmaers årsregnskaber, idet
det berører et øget antal tredjeparter. Endelig beskytter de forbrugerne ved
at bevare information, som er vigtig for dem. Kommissionen
ønsker med moderniseringen af gennemsigtighedsdirektivet at tilgodese adgangen
til de markeder, der reguleres af små og mellemstore børsnoterede selskaber.
Ophævelsen af pligten til kvartalsvis udgivelse af information burde således
ikke blot reducere noteringsomkostningerne for små og mellemstore børsnoterede
virksomheder, men også tilskynde til investeringer på lang og mellemlang sigt
og således fremme socialt ansvarlige investeringer. Disse
initiativer vedrørende regnskabsnormer og gennemsigtighed sigter ligeledes imod
at forbedre ressourcerige landes gennemsigtighed, herunder EU-medlemsstater,
ved at ansvarliggøre virksomheder inden for minedrift og skovbrug. Både de
minedrifts- og skovbrugsselskaber, der er noteret på de europæiske markeder og
de store selskaber, der ikke er børsnoterede, udgiver en rapport over deres
betalinger til regeringer med detaljeret angivelse af lande, eller projekter,
hvis betalingen er direkte knyttet til et specifikt projekt, med en
væsentlighedsgrænse. Sådanne rapporter vil forsyne civilsamfundet i de
ressourcerige lande med langt mere information om de europæiske selskabers
specifikke betalinger til regeringer i de lande, der udveksler rettigheder til
udvinding af naturressourcer. Det
bør bemærkes, at disse forslag i 2012 vil blive fulgt op af et retligt forslag
vedrørende meddelelse af ikke-finansiel information. 2.
Genoverveje det ansvarlige og socialt bevidste iværksætteris plads i
samfundet Hvad
angår de to meddelelser, supplerer de hinanden og resulterer i et forenet
tiltag i Kommissionen, samt et vigtigt stykke konsultationsarbejde og
forberedende debatter. Meddelelsen
om virksomhedernes sociale ansvarlighed (csr) præsenterer en strategi, der gør
det muligt for samtlige virksomheder at bidrage bedre til realiseringen af
målene i Europa 2020-strategien ved at øge deres potentiale til at skabe
aktionærværdi og social værdi. Meddelelsen foreslår en moderniseret
definition af CSR, som er i overensstemmelse med internationalt anerkendte
principper og retningslinjer. Teksten udforsker nye metoder til at skabe mere
viden om samt belønning af virksomhedernes ansvarlige praksis i offentlige politikker
(investeringer, offentlige markeder og gennemsigtighed i ikke-finansiel
information), og blandt private aktører, (forbrugere og investorer). Den sikrer
opfølgning på anvendelse af de internationalt anerkendte principper og
retningslinjer og identificerer måder til iværksættelse af FN’s
grundprincipper, der har med virksomheder og menneskerettigheder at gøre. Den
mobiliserer medlemsstaterne til at udvikle reelle csr-strategier, lancerer en
debat om samfundets udfordringer (demografiske ændringer, sundhed, velfærd på
arbejdspladsen og lokal udvikling), og minder om vigtigheden af CSR inden for
uddannelse. Hvad angår initiativet om virksomhedernes
sociale ansvar, beskæftiger det sig mere specifikt med en type virksomheder,
der ser som deres primære mission at tjene generelle interesser på det sociale,
samfundsmæssige og miljømæssige plan ved at udøve økonomisk aktivitet med det
formål at generere profit. Disse virksomheder, der repræsenterer en væsentlig
og stigende del af den europæiske økonomi og som ligeledes bidrager til
styrkelsen af den sociale økonomi som sådan, findes allerede i samtlige
medlemsstater. Da de ofte er pionerer inden for social innovation og
forandring, anvender de divergerende organisationsmodeller, snart som
kapitalselskaber, snart som andelsselskaber, gensidige forsikringsselskaber,
sammenslutninger eller fonde, og de har det til fælles, at de geninvesterer det
opnåede overskud, eller i hvert fald en stor del af det, i realiseringen af
deres sociale mål. Selvom de er engagerede i unions- og
borgerinitiativer, igennem hvilke de genererer nye grænseflader og bindeled
mellem aktørerne, mangler de dog synlighed og anerkendelse i den brede
befolkning, den politiske verden og blandt investorerne. Denne meddelelse
har dog til formål at udvikle et gunstigt klima for socialt bevidste
virksomheder for at tilskynde til udvikling af innovative, økonomisk
levedygtige initiativer med en høj social effekt inden for det indre marked.
Meddelelsen undersøger, hvorvidt der på de områder, hvor der er udviklet eller
videreudviklet europæiske politikker, er taget passende højde for denne type
virksomheders funktionsmåde, særegenheder og mål. Meddelelsen tager ligeledes
højde for forudsætninger, der skal lette socialt bevidste virksomheders adgang
til offentlige og private finansieringsmuligheder for at forbedre synligheden
og anerkendelsen af dem, samt skabe lovgivning, der er mere gunstig for
selskaberne og deres rettigheder samt for de offentlige markeder eller
statsstøtteordninger. [1] ”Akten
for det indre marked, 12 løftestænger med det formål at stimulere væksten og
styrke tilliden” COM(2011) 206 endelig du [2] I
sin meddelelse ”En Industripolitik for en Globaliseret Verden” bemærker
Kommissionen at der er behov for en ny tilgang for at skabe balance mellem
kortsigtet profitmaksimering og bæredygtig værdiskabelse på længere sigt.[2] [3] /*
KOM/2011/684 endelig udg. */ [4] /*
KOM/2011/683 endelig udg. */ [5] /*
KOM/2011/681 endelig udg. */ [6] /*
KOM/2011/682 endelig udg. */