52006PC0029

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 26.1.2006

KOM(2006)29 endelig

2006/0009(CNS)

Forslag til

RÅDETS BESLUTNING

om indførelse af Fællesskabets civilbeskyttelsesordning (omarbejdet) {SEK(2006)113}

.

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

BAGGRUNDEN FOR FORSLAGET |

110 | Begrundelse og formål Fællesskabets civilbeskyttelsesordning [i det følgende benævnt "ordningen"] blev indført i 2001 for at støtte og fremme mobiliseringen og koordineringen af civilbeskyttelsesbistand i tilfælde af katastrofer i eller uden for EU. Siden ordningen blev indført, har den vist sig at være et simpelt, men effektivt værktøj, som åbner mulighed for et tættere samarbejde om og bedre koordinering af indsatser på civilbeskyttelsesområdet. Nyere erfaringer har tydeliggjort behovet for at udvide ordningen i forhold til dens nuværende mandat. Hovedmålene med dette forslag er at styrke ordningen på grundlag af de erfaringer, som er gjort ved tidligere nødsituationer, og tilvejebringe et retsgrundlag for yderligere fællesskabsforanstaltninger, der er nødvendige for at imødegå de udfordringer, som nutidens civilbeskyttelsesindsatser står overfor. Forslaget bygger på de ideer, der er fremsat i Kommissionens meddelelse "Forbedring af Fællesskabets civilbeskyttelsesordning", som er vedtaget den 20. april 2005[1], og som tager hensyn til Rådets konklusioner af 18. juli 2005. Det bygger også på den fortrolige meddelelse "Øget solidaritet med gensidig bistand" af 8. november 2005[2]. I forslaget inddrages endvidere en række erklæringer fra Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet, hvori der fastsættes politiske retningslinjer for den videre udvikling af det europæiske samarbejde om civilbeskyttelse. I juni 2004 anmodede Det Europæiske Råd om, at "Det nuværende samarbejde om civilbeskyttelse bør øges, så det afspejler medlemsstaternes vilje til at handle solidarisk". I december 2004 bekræftede Det Europæiske Råd behovet "for yderligere vurdering og udvikling af civilbeskyttelseskapaciteten, bl.a. fælles øvelser og koordinering af information til offentligheden". Efter flodbølgen i Sydasien vedtog Rådet en handlingsplan, der omfatter EU's og medlemsstaternes allerede trufne eller planlagte initiativer, herunder eventuelle forbedringer af ordningen og udvikling af EU's muligheder for hurtig indgriben i tilfælde af katastrofer[3]. Europa-Parlamentet opfordrede samtidig til "at etablere en gruppe af specialiserede civile beredskabsenheder, som udstyres med det nødvendige materiel, træner i fællesskab og står til rådighed i tilfælde af [katastrofer] i Unionen og i resten af verden". Det Europæiske Råd anmodede i juni 2005 til at prioritere indsatsen vedrørende "udbygning af civilbeskyttelseskapaciteten [...] samt udvikling af en hurtig reaktionskapacitet baseret på medlemsstaternes civilbeskyttelsesmoduler". Sammen fastlægger disse erklæringer klare retningslinjer for det fremtidige samarbejde om civilbeskyttelse på europæisk niveau. |

120 | Generel baggrund Der er i de seneste år konstateret en betydelig stigning i naturkatastrofernes antal, omfang og intensitet, og dette har medført tab af menneskeliv, ødelæggelse af økonomisk og social infrastruktur og forringelse af allerede sårbare økosystemer. Nye teknologiske risici gør civilbeskyttelse mere kompleks. Terrorangreb i EU har understreget betydningen af effektiv konsekvensstyring. I de seneste tre år er der sket en betydelig vækst i antallet af lande, som gør brug af ordningen for øjeblikkelig civilbeskyttelsesbistand. I de første ti måneder af 2005 benyttede mere end ti lande ordningen til at anmode om bistand. Ordningen er anvendt af medlemsstater, kandidatlande, partnere i udviklingslande og nogle af verdens mest velstillede nationer for at hjælpe dem med at imødegå katastrofer, som oversteg deres nationale myndigheders kapacitet. |

130 | Eksisterende bestemmelser på det område, som forslaget omfatter På nuværende tidspunkt reguleres samarbejdet om civilbeskyttelse på fællesskabsniveau af to retsinstrumenter. i) Rådets beslutning 1999/847/EF af 9. december 1999 om indførelse af et EF-handlingsprogram for civilbeskyttelse[4], som udløb ved udgangen af 2004, men som blev forlænget til udgangen af 2006. Den ledsages af flerårige specifikke budgetter. ii) Rådets beslutning 2001/792/EF, Euratom af 23. oktober 2001 om fastlæggelse af en fællesskabsordning til fremme af styrket samarbejde om indsatser på civilbeskyttelsesområdet[5]. Dette instrument er ikke af finansiel art, men fokuserer på medlemsstaternes og Kommissionens operationelle forpligtelser. Dette forslag hænger sammen med Rådets beslutning 2001/792/EF, Euratom. Med forslaget ændres denne beslutning, så det er muligt at forbedre samarbejde og koordinering. |

140 | Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål Der er lagt særlig vægt på at undgå at overlappe tiltag, som udføres i henhold til andre fællesskabspolitikker og -instrumenter. |

HØRING AF DE BERØRTE PARTER OG KONSEKVENSANALYSE |

Høring af interesserede parter |

211 | Høringsmetoder, hovedmålgrupper og respondenternes overordnede profil Ved udarbejdelsen af dette forslag hørte Kommissionen medlemsstaterne, de fem andre lande, som deltager i ordningen[6], og andre interessenter i forbindelse med en offentlig høringsproces. Et diskussionsoplæg og et spørgeskema blev lagt ud på Internettet, og der blev indkaldt til et høringsmøde. |

212 | Kort gennemgang af input og af, hvordan disse er blevet indarbejdet Under høringsprocessen blev der konstateret udbredt støtte til de overordnede politiske mål om at styrke de eksisterende instrumenter på området civilbeskyttelse. Respondenterne udtrykte generel accept af målene i høringsoplægget og støttede Kommissionens bestræbelser på at bygge på det eksisterende instrument i stedet for at skabe nye redskaber. Andre udtrykte tvivl om, hvorvidt et direktiv er det rette instrument, understregede behovet for at holde sig inden for de overordnede finansielle rammer og basere den fremtidige udvikling på en nøje analyse af manglerne. Nogle respondenter kommenterede behovet for at gøre den europæiske civilbeskyttelsesbistand mere synlig. Andre lagde vægt på overholdelsen af subsidiaritetsprincippet og på at maksimere merværdien på EU-niveau. Nogle medlemsstater understregede også behovet for at sikre koordinering og komplementaritet mellem humanitær bistand og civilbeskyttelse i tredjelande. Flere interessenter understregede betydningen af tidlig varsling. Alle disse reaktioner blev taget i betragtning. |

213 | Der blev gennemført en åben høring over Internettet fra den 20.1.2005 til den 1.6.2005. Resultaterne findes på adressen: http://europa.eu.int/comm/environment/civil/consult_new_instrument.htm. |

Ekspertbistand |

229 | Der var ikke brug for ekstern bistand. Forslaget fik udbytte af de erfaringer, der er opnået ved indsatsen over for tidligere katastrofer inden for ordningens rammer. |

230 | Konsekvensanalyse Ved udarbejdelsen af dette forslag er tre alternativer taget i overvejelse. Det første alternativ består i at afstå fra lovgivningsinitiativer. Dette alternativ levner ikke Fællesskabet mulighed for at opfylde de politiske mål, der er fastlagt af Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet. Det mest ambitiøse alternativ, hvormed disse mål kan opfyldes, består i at oprette et permanent europæisk udrykningsberedskab. Skønt dette vil trække på ressourcerne fra medlemsstaternes civilbeskyttelseshold, vil beredskabet blive opretholdt på europæisk plan, så der hurtigt kan sættes ind over for nødsituationer. Selv om dette alternativ rummer flere fordele, navnlig hvad angår hurtighed, effektivitet, synlighed og koordinering, anses det imidlertid for at være urealistisk i ordningens nuværende udviklingsfase på grund af de finansielle konsekvenser og de administrative og forvaltningsmæssige udfordringer, der er forbundet hermed. Det tredje alternativ består i at indføre et begrænset antal forbedringer i den rådsbeslutning, der danner grundlag for ordningen. Derigennem kan Fællesskabet øge ambitionsniveauet inden for civilbeskyttelsessamarbejdet på en pragmatisk og omkostningseffektiv måde. Fællesskabet kan dermed fortsat bygge på medlemsstaternes civilbeskyttelsesressourcer som det væsentligste middel til at konkretisere EU's civilbeskyttelsesbistand og tilvejebringe yderligere støtte for at supplere medlemsstaternes ressourcer. Alt imens de finansielle omkostninger ved det andet alternativ undgås, garanterer forslaget en passende balance mellem underbyggende og supplerende tiltag, der sætter Fællesskabet som helhed i stand til at komme ofrene for katastrofer til undsætning. |

FORSLAGETS RETLIGE ELEMENTER |

305 | Resumé af forslaget Dette forslag er en omarbejdning af Rådets beslutning 2001/792/EF, Euratom i tråd med den interinstitutionelle aftale om omarbejdning af retsakter. Hermed indarbejdes de indholdsmæssige ændringer, der foretages i Rådets beslutning 2001/792/EF, Euratom, og de uændrede bestemmelser heri, i en og samme tekst. Forslaget vil erstatte og ophæve beslutningen. Dette vil bidrage til at gøre fællesskabslovgivningen lettere forståelig og gennemskuelig. |

310 | Retsgrundlag Ifølge artikel 3, stk. 1, litra u), i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab skal Fællesskabets aktiviteter omfatte foranstaltninger på civilbeskyttelsesområdet. Da civilbeskyttelsesbistand også kan være påkrævet i tilfælde af strålingsulykker, må traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab også danne grundlag for dette forslag. Da der ikke findes et specifikt retsgrundlag for civilbeskyttelse, baseres dette forslag på EF-traktatens artikel 308 og Euratom-traktatens artikel 203. I disse to retsgrundlag benyttes den samme beslutningstagningsprocedure, dvs. Rådet udfærdiger på forslag af Kommissionen og efter at have indhentet udtalelse fra Europa-Parlamentet med enstemmighed passende forskrifter. |

320 | Subsidiaritetsprincippet Subsidiaritetsprincippet finder anvendelse, for så vidt som forslaget ikke hører ind under Fællesskabets enekompetence. |

Målene kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne af følgende årsager. |

321 | Ordningen blev oprettet, fordi katastrofer kan overstige kapaciteten af de enkelte medlemsstaters indsatsberedskab. I dette tilfælde er gensidig civilbeskyttelsesbistand et nødvendigt supplement til den nationale indsatskapacitet. |

En indsats på fællesskabsplan vil af nedenstående grunde være et mere effektivt redskab til at nå målene med forslaget. |

324 | Det er en både politisk og praktisk nødvendighed at styrke Fællesskabets evne til at yde effektiv civilbeskyttelsesbistand ved katastrofer. Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet har anerkendt behovet for at styrke samarbejdet om civilbeskyttelse på EU-niveau. Med forslaget sættes medlemsstaterne i stand til mere effektivt at bidrage til Fællesskabets civilbeskyttelsesbistand og drage fordel af forbedret koordinering og samarbejde i en styrket retsramme. Det giver samtidig medlemsstaterne sikkerhed for effektiv og velkoordineret civilbeskyttelsesbistand fra andre medlemsstater, når der er behov for det. |

325 | Med forslaget sættes medlemsstaterne også i stand til at udnytte stordriftsfordele på visse områder, f.eks. logistik og transport, og sikre en bedre anvendelse af begrænsede ressourcer. |

327 | Kort fortalt tjener forslaget til at forbedre samarbejdet på fællesskabsniveau for at støtte og supplere medlemsstaternes indsats over for katastrofer, som overstiger kapaciteten af de enkelte medlemsstaters indsatsberedskab. |

Forslaget er derfor i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet. |

Proportionalitetsprincippet Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende årsager. |

331 | Forslaget går ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. Det er rettet mod mangler, der er konstateret i forbindelse med tidligere indsatser, og bygger på Det Europæiske Råds og Europa-Parlamentets successive mandater. |

332 | Den administrative byrde, som pålægges Fællesskabet og de nationale myndigheder, er begrænset og går ikke ud over, hvad der er nødvendigt, for at Fællesskabet kan varetage en effektiv civilbeskyttelsesindsats, når den anmodes om bistand. |

Reguleringsmiddel/-form |

341 | Foreslåede instrumenter: Rådets beslutning. |

342 | Andre midler ville ikke være hensigtsmæssige af følgende grunde: En omarbejdning af Rådets beslutning 2001/792/EF, Euratom kan kun opnås med en rådsbeslutning. |

BUDGETMÆSSIG VIRKNING |

409 | Forslaget har ingen virkninger for Fællesskabets budget. |

YDERLIGERE OPLYSNINGER |

510 | Forenkling |

511 | Forslaget indebærer en forenkling af lovgivningen. |

512 | Omarbejdningen giver Fællesskabet mulighed for at indarbejde både de indholdsmæssige ændringer, der foreslås til Rådets beslutning, og de uændrede bestemmelser heri, i én og samme tekst. Endvidere er beslutningens originale tekst forbedret og tydeliggjort af hensyn til bedre lovgivning. Dette er mundet ud i bortfald og ændringer af tekst, uden at dette ændrer ved beslutningens indholdsmæssige betydning. |

520 | Ophævelse af gældende retsforskrifter Hvis forslaget vedtages, medfører det ophævelse af gældende retsforskrifter |

Fornyet gennemgang/revision/udløbsklausul |

531 | Forslaget indeholder en bestemmelse om fornyet gennemgang. |

540 | Omarbejdelse Forslaget medfører en omarbejdelse. |

560 | Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde Den foreslåede retsakt er af relevans for EØS og bør derfor omfatte hele EØS-området. |

570 | Nærmere redegørelse for forslaget De vigtigste forslag resumeres i det følgende. 1. Transport a) Den nuværende situation På nuværende tidspunkt er hver medlemsstat ansvarlig for transporten af dets civilbeskyttelsesbistand. Manglen på transportmuligheder har været det væsentligste problem, og dette undergraver effektiviteten af den europæiske indsats på civilbeskyttelsesområdet. Ved alle nylige indsatser har flere medlemsstater meddelt, at de kunne stille den ønskede bistand til rådighed, men at de ikke kunne tilrettelægge transporten. Der er mange og forskelligartede årsager hertil. Ikke alle medlemsstaternes civilbeskyttelsesmyndigheder råder over lufttransportmuligheder i konstant beredskab. I nogle tilfælde findes der ingen procedurer for at benytte militært materiel til transporten af civilbeskyttelsesbistand. Det er ofte vanskeligt og tidskrævende at arrangere kommerciel lufttransport. Medlemsstaterne konkurrerer af og til om de samme transportmidler, og endvidere står transportomkostningerne ikke i forhold til bistandens finansielle værdi. Som anført i konsekvensanalysen medfører disse problemer ofte, at meget nødvendig bistand forsinkes eller ikke afsendes. Selv når medlemsstaterne beslutter at påtage sig de finansielle omkostninger ved transporten, har disse omkostninger tendens til at påvirke indsatsens omfang eller varighed negativt, og derved minimeres den positive virkning af Fællesskabets civilbeskyttelsesbistand. b) Forslag Fællesskabet bør tilstræbe et tættere samarbejde på dette område. Fællesskabsstøtte – såvel finansiel som praktisk – til transport af civilbeskyttelsesbistand vil føre til, at der stilles mere bistand til rådighed. Dette vil sætte skub i samarbejdet og øge synligheden af vores kollektive solidaritet med lande, der har behov for bistand. Det vil give hver medlemsstat tillid til, at den kan regne med Fællesskabets civilbeskyttelsesbistand, selv når de øvrige medlemsstaters transportmuligheder er fuldt udnyttede, utilstrækkelige eller ikke står til rådighed. Men forslaget vil først og fremmest sætte Fællesskabet i stand til at redde flere menneskeliv og sikre mærkbar og rettidig bistand til katastrofeofre. Rådets beslutning bør derfor omfatte en ny indfaldsvinkel til transport af civilbeskyttelsesbistand inden for ordningens rammer. Følgende principper er centrale: i) Transporten af national civilbeskyttelsesbistand påhviler fortsat i første omgang hvert land, som leverer bistand i kraft af ordningen. Forslaget understreger dette ansvar ved at anmode medlemsstaterne om at træffe foranstaltninger til at sikre den rettidige transport af civilbeskyttelsesbistand. ii) Når det er muligt, bør medlemsstaterne forsøge at dele deres transportressourcer i en kollektiv indsats for at maksimere bistanden og sikre en hurtig levering af denne. iii) Fællesskabsfinansiering[7] bør benyttes som et sikkerhedsnet, når nationale transportmuligheder ikke står til rådighed, er utilstrækkelige eller ikke er i stand til at levere på en effektiv måde. Dermed sættes Kommissionen i stand til at mobilisere de supplerende transportmidler, som er nødvendige for at hurtigt at gribe ind over for katastrofer, og som ikke på anden måde står til rådighed. Der vil blive fastlagt udførlige regler for mobiliseringen af supplerende transportmidler i overensstemmelse med procedurerne i artikel 13. 2. Udvikling af en europæisk kapacitet til hurtig indsats a) Den nuværende situation Fællesskabets indsatser på civilbeskyttelsesområdet gennemføres med hold, eksperter og udstyr, som medlemsstaterne stiller til rådighed på frivillig basis. I denne forbindelse pålægges medlemsstaterne ved beslutningens artikel 3 på forhånd at udpege hold, og eksperter, som kunne være til rådighed for indsatser inden for rammerne af fællesskabsordningen. Ved artikel 4, litra d), pålægges Kommissionen at gennemføre et uddannelsesprogram bestående af kurser, øvelser og udveksling af eksperter for at øge indsatspersonalets beredskab. Uanset, at disse elementer er meget værdifulde, er de utilstrækkelige til at udvikle en europæisk kapacitet til hurtig indsats, jf. Det Europæiske Råds ønsker. Dette bekræftes i den kapacitetsvurdering, der omhandlede den disponible civilbeskyttelsesbistand i tilfælde af større terrorangreb i EU. I vurderingen påvises der også kapacitetsmangler på flere områder, hvor fælles bistand må forventes at blive påkrævet[8]. Der må tages højde for dette for at sikre, at Fællesskabet kollektivt kan yde bistand ved behov. Tidligere erfaringer har desuden vist, at alle frivillige systemer til gensidig bistand rummer nogle begrænsninger, navnlig i tilfælde, hvor lignende risici påvirker forskellige lande på samme tid (f.eks. koordinerede terrorangreb i hele EU, skovbrande eller oversvømmelser). Kort sagt er medlemsstaternes bistand muligvis utilstrækkelig til at sikre en hurtig civilbeskyttelsesindsats ved alle nødsituationer. b) Forslag Med det nye forslag indføres fire nyskabelser for at konkretisere EU's ambition om at udvikle EU's kapacitet til hurtig indsats på grundlag af medlemsstaternes civilbeskyttelsesmoduler. Først og fremmest bekræftes det arrangement, som Rådet allerede den 18. maj 2004 nåede til enighed om i forbindelse med vedtagelsen af de nærmere regler for at gøre indholdet af militærdatabasen tilgængelig for ordningen. I overensstemmelse med disse regler opfordres medlemsstaterne i forslaget til at inddrage oplysninger om de disponible militære midler i deres besvarelse af anmodning om bistand. I overensstemmelse med Det Europæiske Råds ønsker opfordres medlemsstaterne for det andet til at arbejde for at udvikle civilbeskyttelsesmoduler. Disse moduler er specifikke på forhånd fastlagte allokeringer af medlemsstaternes civilbeskyttelsesressourcer, som er i stand til effektivt at opfylde anmodninger om assistance, der formidles gennem ordningen. De kan bestå af udstyr, personale eller en kombination heraf. De skal være fuldt samarbejdsdygtige, hurtigt kunne indsættes og være udstyret til enten at kunne udføre støttefunktioner eller at opfylde de mest påtrængende behov, der opstår som følge af nødsituationer. Under opstillingen af disse moduler bør det undersøges, om det er muligt at udnytte synergier med andre typer af ekspertise af relevans for indsatsen over for katastrofer. Vigtigst af alt er det, at moduler kan opstilles af en medlemsstat alene eller i et samarbejde mellem flere medlemsstater. Sidstnævnte tilfælde vil skabe yderligere samarbejdsmuligheder, især for mindre lande, og sætte alle medlemsstaterne i stand til individuelt eller kollektivt at bidrage til Fællesskabets civilbeskyttelsesindsatser. Når modulerne bliver et væsentligt element i databasen over disponibel assistance, vil MIC (monitorerings- og informationscentret) være i stand til ud fra en anmodning om assistance hurtigt at udpege de mest nødvendige moduler og søge at mobilisere disse omgående via den eller de kompetente medlemsstat(er). For det tredje dokumenterede kapacitetsvurderingen behovet for yderligere foranstaltninger på logistikområdet. Fællesskabet bør udnytte stordriftsfordele på dette område og sikre, at centrale støttefunktioner (bl.a. kommunikation, flåde af lette køretøjer på stedet, forsyninger og faciliteter til afholdelse af tekniske workshops) kan tilvejebringes af dedikerede enheder til støtte for indsatshold fra alle medlemsstater. Dette vil sætte sidstnævnte i stand til at koncentrere sig om deres hovedopgaver og dermed øge deres effektivitet og maksimere udbyttet af den europæiske civilbeskyttelsesbistand. Støttemodulerne vil bestå af medlemsstaternes ressourcer, som indsættes af de relevante medlemsstater i samråd med Kommissionen. Endelig fastlægges i dette forslag en ramme for en ny politik, der sætter Fællesskabet i stand til at supplere medlemsstaternes bistand med yderligere støtte og midler på en omkostningseffektiv måde, selv om Fællesskabets civilbeskyttelsesbistand fortsat overvejende bør bygge på frivillige bidrag fra medlemsstaterne. Sigtet med denne støtte skal være at yde bistand, som ikke kan opnås fra de lande, som deltager i ordningen. Den kunne bestå i leje på midlertidig basis af specifikt udstyr (medevac-fly, højkapacitetspumper til oversvømmelser, brandslukningsfly osv.). Sidstnævnte forslag forudsætter, at der opstilles strenge kriterier og grænser i overensstemmelse med proceduren i artikel 13. Det er ikke hensigten at erstatte nationale beredskabsforanstaltninger eller tilvejebringe fællesskabsfinansiering til indkøb af civilbeskyttelsesudstyr på medlemsstatsniveau. Hensigten er ganske enkelt at skabe et yderligere sikkerhedsnet, som kan træde til under særlige omstændigheder for at supplere den bistand, som medlemsstaterne stiller til rådighed. Når medlemsstaternes bistand er utilstrækkelig, ikke tilgængelig eller ineffektiv, sætter den Fællesskabet i stand til at opfylde specifikke humanitære behov eller undgå uoprettelige miljøskader. Da forslaget tilsigter at øge de europæiske borgeres kollektive sikkerhed med et yderligere sikkerhedsnet, opfylder det nødvendigheds- og subsidiaritetsprincippet. Det er en nødvendig forudsætning for, at Fællesskabet på ethvert tidspunkt kan reagere på en anmodning om bistand fra en af sine medlemsstater, selv når den ønskede bistand ikke findes i de øvrige medlemsstater, eller hvis den nationale bistand fra andre medlemsstater er utilstrækkelig eller ikke står til rådighed. Det yder supplerende beskyttelse og sikkerhed, som ikke kan garanteres af medlemsstaterne individuelt. 3. Tidlig varsling Fællesskabets evne til at reagere hurtigt over for naturkatastrofer afhænger af, at der findes varslingssystemer, som sætter medlemsstaterne og overvågnings- og informationscentrene i stand til at træffe de nødvendige foranstaltninger inden for det kortest mulige tidsrum. Disse systemer bør gøre brug af de eksisterende informationskilder, f.eks. det globale katastrofevarslings- og indsatssystem (GDACS) og UNDAC's varslingssystem. Ved at bidrage til udviklingen af disse systemer bør Fællesskabet bistå medlemsstaterne med at minimere tidsrummet, inden der reageres på naturkatastrofer og øge EU's kollektive evne til at reagere hurtigt. Rådet har udtrykt stor interesse for at arbejde videre med dette område. Der må oprettes et egnet retsgrundlag i rådsbeslutningen for at videreføre dette arbejde inden for ordningen. Hovedmålet med den foreslåede fællesskabsforanstaltning vedrørende tidlig varsling er at beskytte de europæiske borgere bedre mod konsekvenserne af naturkatastrofer. Af eksempler på relevante foranstaltninger kan nævnes: bedømmelse og om nødvendigt opgradering af bestående systemer til tidlig varsling, bedre forbindelser mellem detektorsystemer og alarmmekanismer, udpegelse af synergier mellem forskellige systemer og sammenkobling af disse for at lette adgangen for beslutningstagere. 4. Koordinering af indsatser i tredjelande a) Den nuværende situation Hjælpeaktioner uden for Fællesskabet kan enten gennemføres selvstændigt eller som et bidrag til en operation, der ledes af en international organisation. I nogle katastrofesituationer rykker civilbeskyttelsen ud for at imødekomme humanitære behov og bidrage til en mere overordnet humanitær indsats. Både civilbeskyttelsesbistand og humanitær bistand er rettet mod de umiddelbare behov, der opstår som følge af naturkatastrofer. Indsatser på civilbeskyttelsesområdet er typisk af kortere varighed, medens humanitær bistand sædvanligvis videreføres efter en nødsituations[9] akutte fase. Der er truffet foranstaltninger i Kommissionen for at sikre et nært samarbejde mellem ordningen og ECHO og for at kunne imødegå en katastrofe med en omfattende hjælpeaktion. Kommissionens operationelle procedurer vil fortsætte med at forbedre samvirket mellem Fællesskabets humanitære bistand og civilbeskyttelsen ved at bygge på deres specifikke roller og komparative fordele. Dette bør også åbne mulighed for en mere præcis rapportering af de humanitære bidrag, som Fællesskabet og medlemsstaterne yder. Der er også gjort en særlig indsats for at sikre en hensigtsmæssig koordinering med FN. Kommissionen og FN's Kontor for Koordination af Humanitære Anliggender OCHA undertegnede i oktober 2004 en aftale for at fastlægge grundprincipperne for udvidet samarbejde og koordinering og for at undgå unødvendigt dobbeltarbejde. Kommissionen vil fortsætte sin koordinering med FN og andre internationale aktører for at sikre en optimal anvendelse af de disponible ressourcer. b) Forslag En bedre koordinering på fællesskabsniveau er en forudsætning for at støtte den overordnede koordineringsindsats og sikre et fyldestgørende europæisk bidrag til de globale hjælpeaktioner. I rådsbeslutningens artikel 6 bør der derfor foretages en klar definition af roller og ansvarsområder – som de er udviklet i praksis – for den medlemsstat, der varetager formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union, for civilbeskyttelseskoordineringsholdet på stedet og for Kommissionen. Formandskabet koordinerer indsatsen på politisk plan i nært samråd med Kommissionen. Formandskabet danner først og fremmest forbindelsesled til det berørte land, navnlig i katastrofens tidlige faser for at lette en hurtig indsættelse af Fællesskabets hjælpeaktion. Med dette forslag skabes der også mulighed for, at det land, som varetager formandskabet, kan anmode en anden medlemsstat om at overtage ansvaret for den politiske koordinering helt eller delvist. Dette kan f.eks. være nyttigt, når en nødsituation opstår under ét lands formandskab og fortsætter i det efterfølgende lands formandsperiode, når flere nødsituationer opstår samtidigt, eller når formandskabet ikke har bilaterale forbindelser med det berørte land. Tilsvarende bør det være muligt for formandskabet at anmode om hjælp fra Kommissionen under disse omstændigheder. Gennem MIC koordinerer Kommissionen den europæiske civilbeskyttelsesindsats på operationelt niveau i nært samarbejde med de medlemsstater, der yder assistance, det berørte land og i givet fald med FN. Når der er anmodet om assistance gennem ordningen, bør alle medlemsstater, som yder civilbeskyttelsesbistand, tage kontakt med MIC for at sætte Kommissionen i stand til at sikre en fyldestgørende og sammenhængende europæisk civilbeskyttelsesbidrag til den globale hjælpeaktion. Når det er relevant, beslutter Kommissionen i samråd med formandskabet at mobilisere og udsende et vurderings- og/eller koordineringshold bestående af medlemsstaternes eksperter. Vurderings- og/eller koordineringsholdet bør gives et klart mandat og den formelle bemyndigelse til at koordinere de civilbeskyttelseshold, der opererer inden for rammerne af fællesskabsordningen. Holdet bør modtage basal logistisk støtte, især kommunikationsudstyr, så det er i stand til på en effektiv måde at koordinere den europæiske civilbeskyttelsesbistand. |

1. 2006/0009(CNS)

ê 2001/792 (tilpasset)

.

Ö Forslag tilÕ

RÅDETS BESLUTNING

af 23. oktober 2001

om indførelse af en fællesskabsordning til fremme af styrket samarbejde om indsatser på civilbeskyttelsesområdet Ö Fællesskabets civilbeskyttelsesordning Õ

(2001/792/EF, Euratom)

Ö (omarbejdet)

(EØS–relevant tekst) Õ

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 308,

Ö under henvisning til Õ traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 203,

under henvisning til forslag fra Kommissionen[10],

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet[11],

under henvisning til udtalelse fra Det Ö Europæiske Õ Økonomiske og Sociale Udvalg[12],

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget[13], og

ud fra følgende betragtninger:

ònyt

(1) Der skal foretages en række væsentlige ændringer i Rådets beslutning 2001/792/EF, Euratom af 23. oktober 2001 om indførelse af en fællesskabsordning til fremme af styrket samarbejde om indsatser på civilbeskyttelsesområdet[14] . Af klarhedshensyn bør der foretages en omarbejdning af beslutningen.

(2) Der er i de seneste år konstateret en betydelig stigning i naturkatastrofers og menneskeskabte katastrofers antal og omfang, og dette har medført tab af menneskeliv, ødelæggelse af økonomiske og sociale infrastrukturer og miljøskader.

ê 2001/792 betragtning 1 (tilpasset)

ð nyt

(3) Medens Fællesskabets indsats for at gennemføre Rådets resolutionen af 8. juli 1991 om forbedring af medlemsstaternes gensidige bistand i tilfælde af naturkatastrofer og teknologiske katastrofer[15], der er vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, har hjulpet med til at beskytte personer, miljøet og ejendom, er der nu behov for at sikre en endnu bedre indsats i tilfælde af naturkatastrofer, teknologiske ulykker, strålingsfare og miljøulykker, herunder utilsigtet havforurening, der forekommer både i og uden for Den Europæiske Union, og at styrke resolutionens bestemmelser. ðDe Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europas (UN/ECE's) konvention om grænseoverskridende virkninger af industriulykker, der er indgået af Fællesskabet ved Rådets afgørelse 98/685/EF[16], har bidraget til yderligere at forbedre forebyggelse og styring af industrikatastrofer. ï

ê 2001/792 betragtning 2 (tilpasset)

(2) De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europas konvention om grænseoverskridende virkninger af industriulykker, der indeholder bestemmelser om bl.a. forebyggelse, beredskab, oplysning og inddragelse af offentligheden, varslingssystemer for industriulykker, indsats og gensidig assistance, trådte i kraft den 19. april 2000. Konventionen blev godkendt af Fællesskabet ved afgørelse 98/685/EF[17].

ò nyt

(4) Ved Rådets beslutning 2001/792/EF, Euratom blev der indført en fællesskabsordning til fremme af styrket samarbejde om indsatser på civilbeskyttelsesområdet (herefter "ordningen"), hvormed der også tages hensyn til de særlige behov, der gør sig gældende i de isolerede og mest afsides liggende regioner eller øer i Fællesskabet. I de senere år er der sket en betydelig vækst i antallet af lande, som gør brug af ordningen for civilbeskyttelsesbistand . Ordningen bør styrkes for at sikre en tydeligere demonstration af europæisk solidaritet og gøre det muligt at udvikle en europæisk kapacitet til hurtig indsats, jf. opfordringen hertil i Det Europæiske Råds konklusioner af 16.-17. juni 2005 og i Europa-Parlamentets beslutning af 13. januar 2005 om flodbølgekatastrofen.

ê 2001/792 betragtning 3 (tilpasset)

(3) En ordning til fremme af et styrket samarbejde om indsatser på civilbeskyttelsesområdet kunne supplere Fællesskabets nuværende handlingsprogram inden for civilbeskyttelse[18] ved at stille assistance til rådighed i tilfælde af katastrofer eller større ulykker, der kan kræve øjeblikkelig indgriben. Den vil kunne fremme mobilisering af indsatshold, eksperter og andre nødvendige ressourcer gennem en udbygget fællesskabsberedskabsstruktur, der består af et monitorerings- og informationscenter samt et fælles varslings- og informationssystem. Den ville ligeledes give mulighed for at indsamle valideret nødsituationsinformation, for at formidle denne information til medlemsstaterne og for i fællesskab at tage ved lære af erfaringerne i forbindelse med indsatserne.

ê 2001/792 betragtning 4 (tilpasset)

(5) En sådan ordning Ö Ordningen Õ ville tage hensyn til relevant fællesskabslovgivning og internationale forpligtelser. Denne beslutning bør derfor ikke påvirke medlemsstaternes gensidige rettigheder og forpligtelser i henhold til bilaterale eller multilaterale traktater vedrørende spørgsmål, der er omfattet af beslutningen.

ò nyt

(6) Ordningen bør lette civilbeskyttelsesindsatsen over for alle typer af katastrofer, herunder naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, teknologiske ulykker, strålingsfarer eller miljøulykker, terrorhandlinger og utilsigtet havforurening, som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2850/2000/EF af 20. december 2000 om fastsættelse af EF-rammebestemmelser for samarbejde i tilfælde af utilsigtet eller forsætlig havforurening[19]. Der kan være behov for civilbeskyttelsesbistand i alle disse nødsituationer til at supplere det berørte lands eget beredskab.

ê 2001/792 betragtning 5

ð nyt

(7) Forebyggelse er af stor betydning i forbindelse med beskyttelse mod naturkatastrofer, teknologiske katastrofer og miljøkatastrofer, og kræver, at der overvejes en yderligere indsats. ð Ved at bidrage til yderligere at udvikle varslingssystemer bør Fællesskabet hjælpe medlemsstaterne med at minimere tidsrummet mellem katastrofens indtræden og iværksættelse af hjælpeaktionen. Disse systemer bør gøre brug af de eksisterende informationskilder.ï

ê 2001/792 betragtning 7

ð nyt

(8) Der skal træffes forberedende foranstaltninger på nationalt og fællesskabsplan for at gøre det muligt hurtigt at mobilisere og koordinere indsatshold med den nødvendige fleksibilitet, og det skal ved et uddannelsesprogram sikres, at vurderings- og/eller koordineringshold, beredskabshold og andre ressourcer i givet fald kan agere effektivt, og at de supplerer hinanden indbyrdes. Andre forberedende foranstaltninger skal omfatte fælles anvendelse af oplysninger vedrørende nødvendige medicinske ressourcer og fremme af anvendelsen af nye teknologier. ð Det bør overvejes at udvikle supplerende moduler til indsatser på civilbeskyttelsesområdet bestående af ressourcer fra en eller flere medlemsstater som led i udviklingen af en kapacitet til hurtig indsats på civilbeskyttelsesområdet. ï

ê 2001/792 betragtning 6

(9) I tilfælde af en katastrofe eller større ulykke i Fællesskabet, eller en overhængende fare herfor, der har eller kan få grænseoverskridende virkninger, eller som kan føre til en anmodning om assistance fra en eller flere medlemsstater, er der behov for en passende varsling eventuelt gennem et fastlagt pålideligt fælles varslings- og informationssystem.

ê 2001/792 betragtning 8 (tilpasset)

(8) I overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet vil en fællesskabsordning, der støtter og supplerer de nationale ordninger for gensidig assistance inden for civilbeskyttelse, gøre disse ordninger mere effektive. Hvis den anmodende medlemsstats beredskab er utilstrækkeligt til, at den kan reagere med passende midler på en katastrofe eller større ulykke, vil den kunne supplere sit beredskab med en sådan fællesskabsordning.

ê 2001/792 betragtning 9 (tilpasset)

ð nyt

(10) En ordning Ö Ordningen Õ skal gøre det muligt at mobilisere og lettere at koordinere indsatser for at bidrage til at sikre en bedre beskyttelse først og fremmest af personer, men også af miljø og ejendom, og derved reducere tab af menneskeliv, skader på personer og materiel, herunder kulturarven, såvel som økonomiske og miljømæssige skader samt bidrage til at give målsætningerne om social samhørighed og solidaritet et mere konkret indhold. ðDet styrkede samarbejde om indsatser på civilbeskyttelsesområdet bør bygge på en fællesskabscivilbeskyttelsesstruktur, der består af et monitorerings- og informationscenter samt et fælles varslings- og informationssystem, som forvaltes af Kommissionen, og som har operationelle kontaktpunkter i medlemsstaterne. Den bør ligeledes danne en ramme for at indsamle validerede oplysninger om nødsituationen, for at formidle disse oplysninger til medlemsstaterne og for at udveksle erfaringer i forbindelse med indsatserne. ï

ò nyt

(11) De operationelle kontaktpunkter i medlemsstaterne bør være i stand til at oplyse om disponibiliteten af den civilbeskyttelsesbistand, det berørte land anmoder om, herunder om der står militære ressourcer og kapaciteter til rådighed.

(12) Adgangen til egnede transportmidler må forbedres for at støtte udviklingen af en kapacitet til hurtig indsats på fællesskabsniveau. Fællesskabet bør støtte og supplere medlemsstaternes indsats ved at lette den fælles anvendelse af medlemsstaternes transportressourcer og om nødvendigt mobilisere yderligere transportmidler.

(13) Medlemsstaternes indsatshold, der opererer i katastrofeområdet, kan få opfyldt deres logistikbehov mere effektivt og omkostningseffektivt ved, at der mobiliseres støttemoduler på fællesskabsniveau. Fællesskabet bør sikre, at sådanne moduler kan indsættes hurtigt, således at indsatser inden for ordningens rammer gøres mere effektive.

(14) Som et sikkerhedsnet er der behov for at kunne mobilisere yderligere assistance på fællesskabsniveau som supplement til medlemsstaternes civilbeskyttelsesbistand, navnlig i de tilfælde, hvor lignende trusler berører flere medlemsstater.

ê 2001/792 betragtning 10 (tilpasset)

(10) I Fællesskabets isolerede og mest afsides liggende regioner, men også i visse andre af dets områder, gør særlige forhold og behov sig ofte gældende på grund af regionernes geografi, terræn og samfundsøkonomiske forhold. Dette skaber vanskeligheder, besværliggør anvendelsen af assistance og indsatsressourcer, så det bliver svært at yde hjælp og assistance, og i tilfælde af alvorlig fare for katastrofer eller større ulykker opstår der specielle behov for assistance. En sådan fællesskabsordning ville også gøre det lettere at afhjælpe disse situationer og behov.

ê 2001/792 betragtning 11 og 13 (tilpasset)

ð nyt

(15) Hvad angår indsatsen på civilbeskyttelsesområdet uden for Fællesskabet kunne der anvendes en ordning, som fremmer og støtter Ö , bør ordningen fremme og støtte Õ aktioner, der iværksættes af Fællesskabet og medlemsstaterne inden for deres respektive kompetence. Assistanceindsats Ö uden for Fællesskabet kan Õ vil kunne gennemføres enten selvstændigt eller som et bidrag til en operation, der ledes af en international organisation, og i så fald bør Fællesskabet udbygge sine forbindelser med de relevante globale og regionale internationale organisationer. ðNår De Forenede Nationer er til stede, varetager de den overordnede koordinerende rolle i forbindelse med hjælpeaktioner i tredjelande. Den civilbeskyttelsesbistand, der tilvejebringes i medfør af ordningen, bør koordineres med FN og andre relevante internationale aktører for at maksimere udnyttelsen af disponible ressourcer og undgå unødvendigt dobbeltarbejde. En forbedret koordinering af civilbeskyttelsesindsatser i medfør af ordningen er en forudsætning for at støtte den overordnede koordineringsindsats og sikre et fyldestgørende europæisk bidrag til den samlede hjælpeindsats. Ved katastrofer, hvor der ydes assistance under såvel ordningen som Rådets forordning (EF) nr. 1257/96 af 20. juni 1996 om humanitær bistand[20], bør Kommissionen sikre, at Fællesskabets samlede indsats er effektiv, sammenhængende og komplementær.ï

ê 2001/792 betragtning 12 (tilpasset)

ð nyt

(16) En sådan fællesskabsordning Ö Fællesskabsordningen Õ vil på vilkår, der fastlægges senere, også kunne fremme og støtte krisestyring Ö i overensstemmelse med Rådets og Kommissionens fælles erklæring af 29. september 2003 om anvendelse af Fællesskabets civilbeskyttelsesordning i krisestyring Õ som omhandlet i afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union ð samt lette og støtte konsulært samarbejde i forbindelse med katastrofer i tredjelande ï.

ê 2001/792 betragtning 14 (tilpasset)

ð nyt

(14) Ö Det bør være muligt at lade Õ kandidatlandeneAnsøgerlandene vil kunne deltage i en sådan ordning ð og samarbejde med andre tredjelande, idet ordningens gennemslagskraft og effektivitet derved vil blive styrket ï.

ê 2001/792 betragtning 15 (tilpasset)

(15) Det er nødvendigt at forbedre gennemsigtigheden samt at konsolidere og styrke de forskellige eksisterende civilbeskyttelsesindsatser i en fortsat bestræbelse på at opfylde traktatens målsætninger.

ê 2001/792 betragtning 16

(17) De foranstaltninger, der er nødvendige til at gennemføre denne beslutning, bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen[21].

ê 2001/792 betragtning 17

(17) Ved at anvende det samme udvalg til denne ordning som for det igangværende fællesskabshandlingsprogram inden for civilbeskyttelse sikres der overensstemmelse og komplementaritet med henblik på ordningens gennemførelse.

ò nyt

(18) Målene for ordningen, herunder de fordele som anvendelsen af ordningen vil medføre med hensyn til at begrænse tab af menneskeliv og skader, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af omfanget og virkningerne af de foreslåede handlinger bedre gennemføres på fællesskabsplan. Hvis en katastrofe overstiger kapaciteten af en berørt medlemsstats indsatsberedskab, bør denne stat kunne anmode fællesskabsordningen om at supplere dens egne civilbeskyttelsesressourcer. Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. EF-traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne beslutning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

ê 2001/792 betragtning 18

(19) Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab indeholder ikke de nødvendige beføjelser til at vedtage denne beslutning ud over henholdsvis artikel 308 og 203 —

ê 2001/792

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

ê 2001/792 (tilpasset)

ð nyt

Ö Kapitel IFormål og anvendelsesområde Õ

Artikel 1

1. Der indføres hermed en fællesskabsordning til fremme af styrket samarbejde mellem Fællesskabet og medlemsstaterne om indsatser på civilbeskyttelsesområdet i tilfælde af katastrofer eller større ulykker eller overhængende fare herfor, der måtte kræve øjeblikkelig indsats (i det følgende benævnt "ordningen").

2. Hensigten med ordningen er at bidrage til at sikre en bedre beskyttelse ÖOrdningen skal Õ først og fremmest af Ö beskytte Õ personer, men også af miljø og ejendom, herunder kulturarven, i tilfælde af katastrofer eller større ulykker, dvs. naturkatastrofer, Ö og menneskeskabte katastrofer, terrorhandlinger,Õ teknologiske ulykker, strålingsfarer eller miljøulykker, Ö herunder utilsigtet havforurening, (i det følgende benævnt "katastrofer"), Õ der forekommer både i og uden for Fællesskabet, Ö hvor der også tages hensyn til de særlige behov, der gør sig gældende i de isolerede og mest afsides liggende regioner eller øer i Fællesskabet. Õ der forekommer i eller uden for Fællesskabet, herunder utilsigtet havforurening, som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2850/2000/EF af 20. december 2000 om fastsættelse af EF-rammebestemmelser for samarbejde i tilfælde af utilsigtet eller forsætlig havforurening[22].

Ordningen påvirker ikke Ö må ikke påvirke Õ forpligtelser i medfør af eksisterende relevant lovgivning i Det Europæiske Fællesskab eller Det Europæiske Atomenergifællesskab eller gældende internationale aftaler.

Hovedformålet med ordningen er at yde assistance efter anmodning i sådanne nødsituationer og at forbedre koordineringen af den indsats, der ydes af medlemsstaterne og Fællesskabet, under hensyntagen til de særlige behov, der gør sig gældende i de isolerede og mest afsides liggende regioner eller øer i Fællesskabet.

Ö Artikel 2 Õ

3. Ordningen består Ö skal bestå Õ af forskellige Ö som minimum følgende Õ elementer og foranstaltninger, herunder:

ê 2001/792

ð nyt

(1) udpegning af de indsatshold og anden indsatsstøtte, der er til rådighed i medlemsstaterne for en indsats i nødsituationer ð herunder disponible militære ressourcer og kapaciteter til støtte for civilbeskyttelsen ï

ê 2001/792 (tilpasset)

(2) udarbejdelse og gennemførelse af et uddannelsesprogram for indsatshold og anden indsatsstøtte og for eksperter til Ö hold med ansvar for Õ vurdering s- og/eller koordineringshold

ê 2001/792

(3) workshops, seminarer og pilotprojekter om vigtige aspekter af indsatser

ê 2001/792 (tilpasset)

(4) etablering og om nødvendigt udsendelse af vurderings- og koordineringsholdÖ hold med ansvar for vurdering eller koordinering Õ

(5) oprettelse og forvaltning af et monitorerings- og informationscenter Ö (MIC) Õ , Ö der er tilgængeligt og i stand til at gribe ind øjeblikkeligt 24 timer i døgnet og betjene medlemsstaterne og Kommissionen som et led i ordningen Õ

(6) oprettelse og forvaltning af et fælles varslings- og informationssystem Ö (CECIS) til kommunikation og udveksling af information mellem MIC og medlemsstaternes kontaktpunkter Õ

ò nyt

(7) udvikling af varslingssystemer, under hensyntagen til de eksisterende informationskilder, for at sætte medlemsstaterne og MIC i stand til at reagere hurtigt

(8) etablering af transportforanstaltninger, logistik og anden støtte på fællesskabsplan

ê 2001/792 (tilpasset)

(9) andre former for støtte, såsom Ö understøttende og supplerende Õ foranstaltninger for at fremme transport af ressourcer med henblik på indsatser Ö , som er nødvendige inden for ordningens rammer Õ .

Artikel 2

1. I tilfælde af en katastrofe eller større ulykke i Fællesskabet eller overhængende fare herfor, der har eller kan få grænseoverskridende virkninger, eller som kan føre til en anmodning om assistance fra en eller flere medlemsstater, underretter den medlemsstat, hvor nødsituationen optræder, øjeblikkeligt:

a) de medlemsstater, der kan blive berørt af katastrofen eller ulykken, medmindre der allerede er taget hensyn til denne underretningspligt i henhold til anden relevant lovgivning i Det Europæiske Fællesskab eller Det Europæiske Atomenergifællesskab eller gældende internationale aftaler, og

b) Kommissionen, når der kan forventes en anmodning om assistance via monitorerings- og informationscentret, for at Kommissionen om nødvendigt kan informere de andre medlemsstater og mobilisere de ansvarlige tjenestegrene.

2. Denne underretning skal om nødvendigt ske via varslings- og informationssystemet.

Ö Kapitel II Beredskab Õ

Artikel 3

For at sikre, at medlemsstaterne kan yde en effektiv indsats i tilfælde af en større ulykke eller katastrofe, skal de:

(a)1. inden for deres ansvarlige tjenester, navnlig deres civilbeskyttelse eller andre beredskabstjenester, Ö Medlemsstaterne skal Õ på forhånd Ö inden for deres ansvarlige tjenester, navnlig deres civilbeskyttelse eller andre beredskabstjenester, Õ udpege indsatshold, der kan stå til rådighed for en sådan indsats, eller som kan sammensættes med henblik på indsættelse med meget kort varsel, således at de kan Ö og Õ udsendes, normalt inden for 12 timer efter en anmodning om assistance, idet der tages Ö . De tager Õ hensyn til, at indsatsholdets sammensætning skal afhænge af katastrofetypen og af de særlige behov i forbindelse med den pågældende katastrofe.

b)2. ÖMedlemsstaterne skal Õ udpege eksperter, som kan indkaldes til at indgå i vurderings- og koordineringshold Ö et hold med ansvar for vurdering eller koordinering Õ , der indsættes i et indsats- eller operationsområde.

ò nyt

3. Medlemsstaterne arbejder mod at udvikle udrykningsmoduler på civilbeskyttelsesområdet bestående af ressourcer fra en eller flere medlemsstater, der hurtigt kan indsættes for at udføre støttefunktioner eller opfylde de mest påtrængende behov.

ê 2001/792 (tilpasset)

ð nyt

Ö 4. Medlemsstaterne overvejer muligheden for, alt efter den foreliggende situation, at stille andre ressourcer til rådighed via de ansvarlige tjenester, såsom specialuddannet personel og specialmateriel til indsatser ved særlige ulykker eller katastrofer, og for at indsætte ressourcer fra ikke-statslige organisationer og andre relevante organer. Õ

c)5. Ö Medlemsstaterne skal Õ bidrage med relevante generelle oplysninger om disse hold, og eksperter, ð udrykningsmoduler og anden assistance, der er omtalt i stk. 1-4, ï og om medicinske ressourcer, jf. artikel 4, litra e), senest seks måneder fra denne beslutnings vedtagelse og herefter straks ajourføre disse oplysninger, når der er behov for det.

d) overveje muligheden for, alt efter den foreliggende situation, også at stille andre ressourcer til rådighed via de ansvarlige tjenester, såsom specialuddannet personel og specialmateriel til indsatser ved særlige ulykker eller katastrofer, og for at indsætte ressourcer fra ikke-statslige organisationer og andre relevante organer

ò nyt

6. Medlemsstaterne sørger for at sikre rettidig transport af civilbeskyttelsesbistand.

ê 2001/792 (tilpasset)

e)7. Ö Medlemsstaterne Õ med henblik på anvendelse af denne beslutning udnævne de kompetente myndigheder, udpeger Ö de operationelle Õ kontaktpunkterne og underretter Kommissionen herom.

Artikel 4

1. Med henblik på at nå de mål og gennemføre de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 1, skal Kommissionen Ö varetager følgende opgaver Õ:

a) oprette og administrere et monitorerings- og informationscenter, der er tilgængeligt og i stand til at gribe ind øjeblikkeligt 24 timer i døgnet og betjene medlemsstaterne og Kommissionen som et led i ordningen Ö opretter og forvalter MIC Õ

b) etablere og administrere et pålideligt fælles varslings- og informationssystem til kommunikation og udveksling af information mellem monitorerings- og informationscentret og de kontaktpunkter, som medlemsstaterne har udpeget til dette formål Ö opretter og forvalter CECIS Õ

ò nyt

c) bidrager til udviklingen af varslingssystemer til gavn for medlemsstaterne og MIC

ê 2001/792 (tilpasset)

ð nyt

c)d) tilvejebringe Ö tilvejebringer Õ kapacitet til at mobilisere og med kortest muligt varsel udsende mindre eksperthold med ansvar for:

i) at give medlemsstaterne, monitorerings- og informationscentret og den stat, som anmoder om hjælp, en vurdering af situationen Ö behovet for civilbeskyttelse i den stat, der anmoder om assistance, på baggrund af den bistand, medlemsstaterne og ordningen råder over Õ

ii) om nødvendigt, at fremme koordineringen af indsatser Ö civilbeskyttelsesindsatser Õ på stedet og, hvor det er nødvendigt og hensigtsmæssigt, at være forbindelsesled til de ansvarlige myndigheder i det land, der anmoder om assistance

d) udarbejde et uddannelsesprogram med henblik på at forbedre koordineringen af indsatser på civilbeskyttelsesområdet ved at sikre kompatibiliteten og komplementariteten mellem indsatsholdene, jf. artikel 3, litra a), og eventuelt anden indsatsstøtte, jf. artikel 3, litra b), og øge kompetencen hos vurderingseksperterne. Programmet bør omfatte fælles kurser og øvelser og en udvekslingsordning, hvorved enkeltpersoner kan udlånes til indsatshold i andre medlemsstater

e) indsamle Ö indsamler og sammenstiller Õ oplysninger om medlemsstaternes kapacitet med hensyn til at opretholde en produktion af serum, vaccine og andre nødvendige medicinske ressourcer og om de lagre Ö af disse ressourcer Õ , der i givet fald vil være til rådighed for en indsats i tilfælde af en katastrofe eller større ulykke, og lade oplysningerne indgå i informationssystemet

f) opstille Ö opstiller Õ et program på grundlag af de erfaringer, der er gjort ved gennemførelsen af indsatser under ordningen, og videregiver disse erfaringer gennem informationssystemet

g) fremme Ö fremmer Õ indførelsen og anvendelsen af nye teknologier til brug for ordningen, herunder varslingssystemer og systemer til udveksling af information, brug af satellitteknologi og støtte til beslutningstagning i forbindelse med forvaltning af katastrofer eller større ulykker

h) træffe Ö træffer Õ foranstaltninger til at fremme transport af ressourcer til assistanceindsatser og andre støtteaktioner. ð tilvejebringer kapacitet til at mobilisere de supplerende transportmidler, som er nødvendige for en hurtig hjælpeaktion i katastrofetilfælde ï

ò nyt

i) tilvejebringer kapacitet til at yde basal logistisk støtte til eksperter og lette mobiliseringen af logistiske moduler og andre moduler til støtte for medlemsstaternes hold, som deltager i Fællesskabets indsatser på civilbeskyttelsesområdet

j) iværksætter andre understøttende og supplerende foranstaltninger, som er nødvendige for ordningen.

ê 2001/792 (tilpasset)

Ö 2. Kommissionen udarbejder et uddannelsesprogram med henblik på at forbedre koordineringen af indsatser på civilbeskyttelsesområdet ved at sikre kompatibiliteten og komplementariteten mellem indsatsholdene, jf. artikel 3, stk. 1, indsatsmodulerne, jf. artikel 3, stk. 3, og i givet fald anden indsatsstøtte, jf. artikel 3, stk. 4, og ved at øge kompetencen hos eksperterne, jf. artikel 3, stk. 2. Programmet skal omfatte fælles kurser og øvelser og en udvekslingsordning, hvorved enkeltpersoner kan udlånes til andre medlemsstater. Õ

Ö Kapitel III IndsatsÕ

Ö Artikel 5 Õ

Ö 1. I tilfælde af en katastrofe i Fællesskabet eller overhængende fare herfor, der har eller kan få grænseoverskridende virkninger, underretter den medlemsstat, hvor nødsituationen optræder, øjeblikkeligt Kommissionen og de medlemsstater, som kunne berøres af nødsituationen. Õ

ÖFørste afsnit finder ikke anvendelse, når der allerede er taget hensyn til denne underretningspligt i henhold til anden relevant lovgivning i Det Europæiske Fællesskab, Det Europæiske Atomenergifællesskab eller gældende internationale aftaler.Õ

Ö 2. I tilfælde af en katastrofe i Fællesskabet eller overhængende fare herfor, som kan føre til en anmodning om assistance fra en eller flere medlemsstater, underretter den medlemsstat, hvor nødsituationen optræder, øjeblikkeligt Kommissionen, når der kan forventes en anmodning om assistance via MIC, for at Kommissionen om nødvendigt kan informere de andre medlemsstater og mobilisere de ansvarlige tjenestegrene. Õ

Ö 3. Underretning skal, hvis dette er relevant, ske via CECIS. Õ

Artikel 56

1. Når der indtræffer en ulykke eller katastrofe i Fællesskabet, kan en medlemsstat rette en anmodning Ö anmode om assistance via MIC eller direkte fra de øvrige medlemsstater. Õ , der bør Ö Anmodningen skal Õ være så specifik som muligt, om assistance.

Ö Artikel 7 Õ

a) fra de øvrige medlemsstater gennem monitorerings- og informationscentret, hvorefter Ö Indløber der en anmodning om assistance via MIC, skal Õ Kommissionen, når anmodningen er modtaget, straks skal Ö øjeblikkeligt, og hvis det er nødvendigt, Õ:

1. videresende anmodningen til de øvrige medlemsstaters Ö operationelle Õ kontaktpunkter

2. fremme mobiliseringen af indsatshold, eksperter Ö , moduler Õ og andre ressourcer

ê 2001/792

3. indsamle validerede oplysninger om nødsituationen og formidle dem til medlemsstaterne.

ê 2001/792 (tilpasset)

ð nyt

b) eller direkte fra de øvrige medlemsstater.

Ö Artikel 8 Õ

21. En medlemsstat, der modtager en anmodning om assistance, skal øjeblikkeligt tage stilling til, om den er i stand til at yde den anmodende medlemsstat den nødvendige assistance, og underrette denne herom, enten gennem monitorerings- og informationscentret Ö MIC Õ eller direkte, og derpå, afhængigt af omstændighederne, også centret med angivelse af omfanget af og betingelserne for den assistance, landet kan yde. ðEn medlemsstat, der informerer den anmodende medlemsstat direkte, informerer også MIC herom. ï

32. Den anmodende medlemsstat er ansvarlig for ledelsen af indsatserne. Myndighederne i den anmodende medlemsstat skal udstikke retningslinjer og om nødvendigt fastlægge grænserne for de opgaver, der overdrages til indsatsholdene., uden at give detaljer om deres udførelse, idet dette Ö Enkelthederne vedrørende udførelsen af disse opgaver Õ overlades til den ansvarlige person, der er udpeget af den medlemsstat, der yder assistance.

43. Den Ö Når den Õ anmodende medlemsstat kan anmoder holdene Ö indsatsholdene Õ om at lede indsatsen på dens vegne, og Ö skal Õ de hold, der stilles af medlemsstaterne og Fællesskabet, skal i så fald bestræbe sig på at koordinere deres indsats.

54. Vurderings- og/eller koordineringsholdet Ö Når der er udsendt hold med ansvar for vurdering eller koordinering, Õ skal Ö de Õ fremme koordineringen mellem indsatsholdene, og hvor det er nødvendigt og hensigtsmæssigt, være forbindelsesled til de ansvarlige myndigheder i den anmodende medlemsstat.

Artikel 96

1. Bestemmelserne i Ö I tilfælde af en katastrofe uden for Fællesskabet kan Õ artikel 5 Ö 6, 7 og 8 Õ kan efter anmodning også anvendes ved indsatser Ö på civilbeskyttelsesområdet Õ uden for Fællesskabet.

ê 2001/792

Sådanne indsatser kan ydes enten som en selvstændig assistanceindsats eller som bidrag til indsatser, der ledes af en international organisation.

Det er den medlemsstat, der varetager formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union, som koordinerer de assistanceindsatser i forbindelse med civilbeskyttelse, der gennemføres inden for rammerne af denne ordning uden for Fællesskabet.

ò nyt

Ved nødsituationer, hvor der ydes assistance under såvel ordningen som forordning (EF) nr. 1257/96 af 20. juni 1996 om humanitær bistand, sikrer Kommissionen, at Fællesskabets samlede indsats er effektiv, sammenhængende og komplementær.

2. Den medlemsstat, der varetager formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union (formandskabet), danner navnlig i de tidlige faser af en katastrofe forbindelsesled til det berørte tredjeland med henblik på en passende politisk koordinering af indsatser på civilbeskyttelsesområdet.

Formandskabet kan i givet fald anmode en anden medlemsstat om at overtage ansvaret for den politiske koordinering enten helt eller delvist eller anmode Kommissionen om hjælp.

3. Når den i stk. 1 omhandlede civilbeskyttelsesbistand ydes efter en anmodning formidlet af MIC, sikrer Kommissionen i samråd med formandskabet den operationelle koordinering af indsatsen på hovedkontoret: Kommissionen kan i samråd med formandskabet udnævne et koordineringshold for at sikre den operationelle koordinering af Fællesskabets civilbeskyttelsesbistand på stedet.

Den operationelle koordinering indebærer koordinering med det berørte land og De Forenede Nationer, hvis de er til stede.

4. Alle medlemsstater, der yder den i stk. 1 omhandlede civilbeskyttelsesbistand efter en anmodning formidlet af MIC, skal være i kontakt med MIC med henblik på den i stk. 3 omhandlede koordinering og for at sikre et fyldestgørende fællesskabsbidrag til den samlede hjælpeindsats.

Artikel 10

Kommissionen kan understøtte og supplere medlemsstaternes civilbeskyttelsesbistand på følgende måde:

1. ved at lette den fælles anvendelse af medlemsstaternes transportressourcer

2. ved at mobilisere de supplerende transportmidler, som er nødvendige for at sikre en hurtig indsats, og som ikke på anden måde står til rådighed for denne ordning

3. ved at mobilisere yderligere assistance, som ikke på anden måde står til rådighed for denne ordning, og som er nødvendig for at sikre effektiviteten af civilbeskyttelsesindsatsen i henhold til denne ordning.

4. ved at lette mobiliseringen af logistiske moduler og andre moduler til støtte for medlemsstaternes indsatshold på stedet.

ê 2001/792 (tilpasset)

Ö Kapitel IV Afsluttende bestemmelser Õ

Artikel 117

Følgende lande Ö Kandidatlandene Õ kan deltage i ordningen:.

kandidatlandene i Central- og Østeuropa i overensstemmelse med de betingelser, der er fastlagt i Europa-aftalerne, i deres tillægsprotokoller og i de afgørelser, der er truffet af de respektive associeringsråd

Cypern, Malta og Tyrkiet på grundlag af de bilaterale aftaler, der indgås med disse lande.

ò nyt

Andre tredjelande kan samarbejde om aktiviteter inden for ordningen, når aftaler giver mulighed herfor.

ê 2001/792 artikel 3 (tilpasset)

Ö Artikel 12 Õ

Ö Medlemsstaterne skal med henblik på anvendelsen af denne beslutning udnævne de kompetente myndigheder og informere Kommissionen herom. Õ

ê 2001/792 (tilpasset)

Artikel 138

1. Kommissionen gennemfører de foranstaltninger, der er tilknyttet ordningen i overensstemmelse med de i artikel 9, stk. 2, fastlagte procedurer.

2. Kommissionen opstiller også efter proceduren i artikel 914, stk. 32, fælles regler Ö gennemførelsesregler Õ , navnlig for følgende:

(a)1. de ressourcer, der er til rådighed for en assistanceindsats, jf. artikel 3

(b)2. monitorerings- og informationscentret Ö MIC Õ, jf. artikel 4, litra a)2, stk. 5

(c)3. det fælles varslings- og informationssystem Ö CECIS Õ , jf. artikel 4, litra b)2, stk. 6

(d)4. vurderings- og/eller koordineringsholdene Ö holdene med ansvar for vurdering eller koordinering Õ , jf. artikel 4, litra c)2, stk. 2, herunder kriterier for udvælgelse af eksperter

(e)5. uddannelsesprogrammet, jf. artikel 4, litra d)2, stk. 2

(f)6. oplysning om medicinske ressourcer, jf. artikel 4, litra e)stk. 1, Ö litra e) Õ

(g)7. indsatser inden for Fællesskabet på grundlag af resolutionen af 8. juli 1991 Ö , jf. artikel 6, 7 og 8, Õ og indsatserne uden for Fællesskabet, jf. artikel 69.

ò nyt

8. yderligere støtte på fællesskabsniveau, jf. artikel 10.

ê 2001/792 (tilpasset)

Artikel 149

1. Kommissionen bistås af det udvalg, der blev nedsat ved artikel 4, stk. 1, i afgørelse 1999/847/EF Ö artikel 13 i forslag til Rådets forordning om oprettelse af et instrument for beredskab og hurtig indsats i katastrofesituationer Õ.

ê 2001/792

2. 3. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF anvendelse.

Fristen i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

32. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF anvendelse.

Fristen i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

43. Udvalget fastsætter selv sin forretningsorden.

ê 2001/792 (tilpasset)

ð nyt

Artikel 1510

Kommissionen evaluerer beslutningens gennemførelse Ö anvendelse Õ hvert tredje år fra datoen for dens ikrafttræden ð for dens meddelelse ï og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet resultaterne af denne evaluering samt eventuelle forslag til ændringer af beslutningen.

ÖDisse resultater vil i givet fald blive ledsaget af forslag til ændringer af denne beslutning. Õ

Artikel 11

Denne beslutning træder i kraft den 1. januar 2002.

ê

Artikel 16

Beslutning 2001/792/EF, Euratom ophæves.

Henvisninger til den ophævede beslutning betragtes som henvisninger til nærværende beslutning.

ê 2001/792

Artikel 1712

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i

På Rådets vegne

Formand

ñ

BILAG

Sammenligningstabel

Rådets beslutning 2001/792/EF, Euratom | Denne beslutning |

Artikel 1, stk. 1 | Artikel 1, første afsnit |

Artikel 1, stk. 2, første punktum | Artikel 1, andet afsnit |

Artikel 1, stk. 2, andet punktum | Artikel 1, tredje afsnit |

Artikel 1, stk. 2, tredje punktum | - |

Artikel 1, stk. 3, første led | Artikel 2, stk. 1 |

Artikel 1, stk. 3, andet led | Artikel 2, stk. 2 |

Artikel 1, stk. 3, tredje led | Artikel 2, stk. 3 |

Artikel 1, stk. 3, fjerde led | Artikel 2, stk. 4 |

Artikel 1, stk. 3, femte led | Artikel 2, stk. 5 |

Artikel 1, stk. 3, sjette led | Artikel 2, stk. 6 |

- | Artikel 2, stk. 7 |

- | Artikel 2, stk. 8 |

Artikel 1, stk. 3, syvende led | Artikel 2, stk. 9 |

Artikel 2 | Artikel 5 |

Artikel 3, litra a) | Artikel 3, stk. 1 |

Artikel 3, litra b) | Artikel 3, stk. 2 |

- | Artikel 3, stk. 3 |

Artikel 3, litra c) | Artikel 3, stk. 5 |

Artikel 3, litra d) | Artikel 3, stk. 4 |

- | Artikel 3, stk. 6 |

Artikel 3, litra e) | Artikel 3, stk. 7, og artikel 12 |

Artikel 4, litra a) | Artikel 4, stk. 1, litra a) |

Artikel 4, litra b) | Artikel 4, stk. 1, litra b) |

- | Artikel 4, stk. 1, litra c) |

Artikel 4, litra c) | Artikel 4, stk. 1, litra d) |

Artikel 4, litra d) | Artikel 4, stk. 2 |

Artikel 4, litra e) | Artikel 4, stk. 1, litra e) |

Artikel 4, litra f) | Artikel 4, stk. 1, litra f) |

Artikel 4, litra g) | Artikel 4, stk. 1, litra g) |

Artikel 4, litra h) | Artikel 4, stk. 1, litra h) |

- | Artikel 4, stk. 1, litra i) |

- | Artikel 4, stk. 1, litra j) |

Artikel 5, stk. 1, de indledende ord | Artikel 6 |

Artikel 5, stk. 1, litra a) | Artikel 7 |

Artikel 5, stk. 1, litra b) | Artikel 6 |

Artikel 5, stk. 2 | Artikel 8, stk. 1 |

Artikel 5, stk. 3 | Artikel 8, stk. 2 |

Artikel 5, stk. 4 | Artikel 8, stk. 3 |

Artikel 5, stk. 5 | Artikel 8, stk. 4 |

Artikel 6, første afsnit | Artikel 9, stk. 1 |

Artikel 6, andet afsnit | Artikel 9, stk. 2-4 |

- | Artikel 10 |

Artikel 7 | Artikel 11, første afsnit |

- | Artikel 11, andet afsnit |

Artikel 8, stk. 1 | - |

Artikel 8, stk. 2, litra a) | Artikel 13, stk. 1 |

Artikel 8, stk. 2, litra b) | Artikel 13, stk. 2 |

Artikel 8, stk. 2, litra c) | Artikel 13, stk. 3 |

Artikel 8, stk. 2, litra d) | Artikel 13, stk. 4 |

Artikel 8, stk. 2, litra e) | Artikel 13, stk. 5 |

Artikel 8, stk. 2, litra f) | Artikel 13, stk. 6 |

Artikel 8, stk. 2, litra g) | Artikel 13, stk. 7 |

- | Artikel 13, stk. 8 |

Artikel 9, stk. 1 | Artikel 14, stk. 1 |

Artikel 9, stk. 2 | - |

Artikel 9, stk. 3 | Artikel 14, stk. 2 |

Artikel 9, stk. 4 | Artikel 14, stk. 3 |

Artikel 10 | Artikel 15 |

- | Artikel 16 |

Artikel 11 | - |

Artikel 12 | Artikel 17 |

[1] KOM(2005) 137 af 20.4.2005.

[2] SEK(2005) 1406 af 8.11.2005.

[3] Som opfølgning herpå vedtog Kommissionen den 20. april 2005 en meddelelse om "Styrkelse af EU's katastrofe- og krisestyring i tredjelande", KOM(2005)153 og en meddelelse om "Forbedring af Fællesskabets civilbeskyttelsesordning", KOM(2005) 137.

[4] EFT L 327 af 21.12.1999, s. 53.

[5] EFT L 297 af 15.11.2001, s. 7.

[6] Det drejer sig om Bulgarien, Island, Liechtenstein og Norge.

[7] Se også KOM(2005) 113 af 6.4.2005, KOM(2005) 137 af 20.4.2005 og KOM(2005) 153 af 20.4.2005.

[8] SEK(2005) 1406 endelig af 8.11.2005, afsnit 5.

[9] Der findes nærmere oplysninger om forskellene mellem Fællesskabets civilbeskyttelsesindsats og EF's humanitære bistand i Kommissionens meddelelse KOM(2005) 137 af 20.4.2005, afsnit 1.4.

[10] EUT C […] af […], s. […].

[11] EUT C […] af […], s. […].

[12] EUT C […] af […], s. […].

[13] EUT C […] af […], s. […].

[14] EFT L 297 af 15.11.2001, s. 7.

[15] EFT C 198 af 27.7.1991, s. 1.

[16] EFT L 326 af 3.12.1998, s. 1.

[17] EFT L 326 af 3.12.1998, s. 1.

[18] Rådets beslutning 1999/847/EF af 9. december 1999 om indførelse af et EF-handlingsprogram inden for civilbeskyttelse (EFT L 327 af 21.12.1999, s. 53).

[19] EFT L 332 af 28.12.2000, s. 1.

[20] EFT L 163 af 2.7.1996, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

[21] EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

[22] EFT L 332 af 28.12.2000, s. 1.