1.   En ansøger indgiver sin ansøgning om godkendelse af en innovativ teknologi som en miljøinnovation (»ansøgning vedrørende en miljøinnovation«) til Kommissionen via e-mail. Hvis de supplerende data ikke kan sendes pr. e-mail, sendes de på en elektronisk databærer eller uploades til en server, som Kommissionen har adgang til.

2.   En ansøgning vedrørende en miljøinnovation skal indeholde følgende:

3.   Uanset stk. 2, litra c), kan ansøgeren i sin ansøgning også medtage en forenklet metode, der er knyttet til metoden i stk. 2, litra c), eller foruddefinerede værdier for CO2-besparelser.

4.   Hvis ansøgeren er en gruppe af fabrikanter eller leverandører, og hvis det af fortroligheds- eller konkurrencemæssige årsager er påkrævet, kan medlemmerne af ansøgergruppen forelægge flere verifikationsrapporter for forskellige datasæt til støtte for den samme ansøgning.

1.   Den i artikel 3, stk. 2, litra c), omhandlede metode og, hvis det er relevant, den tilknyttede forenklede metode i artikel 3, stk. 3, skal give resultater i form af CO2-besparelser, der kan verificeres, gentages og reproduceres.

2.   I den i denne forordnings artikel 3, stk. 2, litra c), omhandlede metode skal der:

3.   Den forenklede metode i artikel 3, stk. 3, skal give resultater i form af CO2-besparelser, der er lavere end eller lig med dem, der er bestemt ved hjælp af den tilknyttede metode i artikel 3, stk. 2, litra c), herunder ved en eventuel interaktion med andre godkendte miljøinnovationer.

4.   Hvis der er foreslået foruddefinerede værdier for CO2-besparelser i overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, skal disse værdier være lavere end eller lig med de CO2-besparelser, der er bestemt ved hjælp af metoden i artikel 3, stk. 2, litra c).

1.   I den i denne forordnings artikel 3, stk. 2, litra d), omhandlede verifikationsrapport skal det uafhængige og godkendte organ:

2.   Hvis ansøgningen vedrører en innovativ teknologi, der allerede er omfattet af en eksisterende afgørelse om godkendelse, kan stk. 1, litra b)-f), erstattes af henvisninger til denne afgørelse om godkendelse.

1.   Senest ti arbejdsdage efter modtagelsen af en ansøgning vedrørende en miljøinnovation meddeler Kommissionen ansøgeren, om ansøgningen anses for at være fuldstændig. Kommissionen kan opfordre ansøgeren til at forelægge yderligere oplysninger for at fuldstændiggøre ansøgningen og meddeler senest ti arbejdsdage efter modtagelsen af disse yderligere oplysninger ansøgeren, om ansøgningen anses for at være fuldstændig eller ej.

2.   Hvis ansøgeren ikke forelægger de manglende oplysninger inden den af Kommissionen fastsatte frist, anses ansøgningen for at være trukket tilbage.

3.   Når Kommissionen finder, at en ansøgning er fuldstændig, foretager den sin vurdering. Hvis Kommissionen finder, at metoderne i artikel 3 ikke opfylder kravene i artikel 4, kan den tilpasse metoderne eller foreslå andre metoder end dem, som ansøgeren har foreslået. I så fald høres ansøgeren.

4.   Senest ni måneder efter modtagelsen af en fuldstændig ansøgning vedrørende en miljøinnovation udsteder Kommissionen en afgørelse om godkendelse, hvis den konkluderer, at verifikationsrapporten i artikel 3, stk. 2, litra d), opfylder kravene i artikel 5. Hvis Kommissionen ikke konkluderer dette, underretter den ansøgeren om afslaget på ansøgningen og giver en begrundelse herfor.

5.   Den i stk. 4 omhandlede periode på ni måneder kan forlænges med op til fem måneder, hvis Kommissionen finder, at ansøgningen vedrørende miljøinnovationen på grund af den innovative teknologis eller den ledsagende metodes kompleksitet ikke kan vurderes behørigt inden for ni måneder.

I så fald underretter Kommissionen ansøgeren om den forlængede frist senest 30 arbejdsdage efter modtagelsen af den fuldstændige ansøgning vedrørende miljøinnovationen.

6.   I afgørelsen om godkendelse anføres de oplysninger, der kræves for at bestemme CO2-besparelserne i overensstemmelse med artikel 7.

7.   Kommissionen kan til enhver tid på eget initiativ ændre en afgørelse om godkendelse, navnlig for at tage hensyn til tekniske fremskridt.

1.   En fabrikant, der ønsker at drage fordel af en reduktion af sine gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner ved hjælp af CO2-besparelser som følge af en miljøinnovation, skal handle i overensstemmelse med bilag XII til forordning (EU) 2017/1151 og henvise til afgørelsen om godkendelse.

2.   Den godkendende myndighed som omhandlet i bilag XII til forordning (EU) 2017/1151 bestemmer CO2-besparelserne ved miljøinnovationen i overensstemmelse med artikel 30 i forordning (EU) 2018/858 ved hjælp af en metode, der er fastsat i afgørelsen om godkendelse.

3.   Hvis CO2-besparelserne for et individuelt køretøj er mindre end 0,5 g/km, tages der ikke hensyn til CO2-besparelserne i forbindelse med typegodkendelse, og værdien anføres ikke i typeattesten.

4.   Hvis køretøjer er udstyret med flere miljøinnovationer, angiver fabrikanten i ansøgningen om EU-typegodkendelse i henhold til bilag XII til forordning (EU) 2017/1151, om interaktionen mellem miljøinnovationerne kan have indvirkning på de samlede CO2-besparelser.

Hvis der ikke er en sådan interaktion mellem miljøinnovationerne, påvises CO2-besparelserne separat for hver miljøinnovation, og de samlede CO2-besparelser med henblik på certificeringen af køretøjerne er summen af CO2-besparelserne ved de enkelte miljøinnovationer.

Hvis der er en sådan interaktion mellem miljøinnovationerne, forelægger fabrikanten en rapport fra et uafhængigt og godkendt organ om interaktionens indvirkning på de samlede besparelser ved miljøinnovationerne i køretøjerne, medmindre denne indvirkning er kvantificeret i afgørelsen om godkendelse.

Hvis de samlede CO2-besparelser som følge af en sådan interaktion er mindre end 0,5 g CO2/km ganget med antallet af miljøinnovationer monteret i køretøjet, tages der ikke hensyn til CO2-besparelserne i forbindelse med typegodkendelse, og værdien anføres ikke i typeattesten.

5.   For færdiggjorte komplette køretøjer knyttet til ukomplette basiskøretøjer som defineret i artikel 3 i forordning (EU) 2018/858 tages der kun hensyn til miljøinnovationer, der er monteret i basiskøretøjet, i forbindelse med certificering af CO2-besparelser fra en miljøinnovation.

1.   Kommissionen kan kontrollere de CO2-besparelser, der er tildelt individuelle køretøjer, ved hjælp af en metode, der er fastsat i de gældende afgørelser om godkendelse.

2.   Hvis Kommissionen finder, at der er en forskel mellem de certificerede CO2-besparelser og de CO2-besparelser, som den har verificeret, underretter den fabrikanten herom.

Kommissionen kan også, hvis den konstaterer eller underrettes om afvigelser eller uoverensstemmelser i metoden eller i den innovative teknologi i forhold til de oplysninger, som den har modtaget som led i ansøgningen, underrette fabrikanten herom.

Fabrikanten forelægger Kommissionen dokumentation, som beviser nøjagtigheden af de certificerede CO2-besparelser, senest 40 arbejdsdage efter modtagelsen af underretningen.

3.   Hvis dokumentationen i stk. 2 ikke forelægges inden for den i stk. 2, tredje afsnit, anførte frist, eller hvis Kommissionen finder, at dokumentationen ikke er fyldestgørende, kan Kommissionen træffe afgørelse om ikke at tage hensyn til de certificerede CO2-besparelser i beregningen af den pågældende fabrikants gennemsnitlige specifikke emissioner for alle kalenderår, i hvilke de pågældende CO2-besparelser blev registreret.