1.   Medlemsstaterne gennemfører årlige undersøgelser af værtsplanterne for påvisning af skadegøreren på deres område.

2.   Disse undersøgelser gennemføres af de kompetente myndigheder eller under de kompetente myndigheders offentlige tilsyn.

3.   Disse undersøgelser foretages på grundlag af risikoniveauet. De finder sted i det fri, herunder marker med afgrøder, frugtplantager, vinmarker, samt planteskoler, havecentre og/eller handelscentre, naturområder og andre relevante steder.

4.   Disse undersøgelser består af indsamling af prøver og testning af planter til plantning. Under hensyntagen til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (autoriteten) retningslinjer for statistisk velfunderede og risikobaserede undersøgelser af Xylella fastidiosa skal det anvendte undersøgelsesdesign og den anvendte prøveudtagningsplan inden for den pågældende medlemsstat med mindst 80 % sikkerhed kunne påvise en forekomst af inficerede planter på 1 %.

5.   Disse undersøgelser gennemføres på passende tidspunkter af året under hensyntagen til muligheden for at spore skadegøreren, idet der tages hensyn til skadegørerens og dens vektorers biologi, værtsplanters forekomst og biologi, samt de videnskabelige og tekniske oplysninger, der er omhandlet i autoritetens skadegørerundersøgelseskort om Xylella fastidiosa.

6.   Forekomsten af skadegøreren overvåges ved hjælp af en af de molekylære test anført i bilag IV. Hvis der konstateres positive resultater i andre områder end de afgrænsede områder, bekræftes forekomst af skadegøreren med endnu en positiv molekylær test anført i nævnte bilag, som er rettet mod forskellige dele af genomet. Disse test skal udføres på den samme planteprøve eller, hvis det er relevant for den molekylære verifikationstest, på samme planteekstrakt.

7.   Påvisningen af underarterne af skadegøreren skal foretages på hver enkelt planteart, der er konstateret inficeret med skadegøreren i det berørte afgrænsede område. Denne påvisning foretages ved hjælp af de molekylære test, der er anført i bilag IV, del B.

8.   Medlemsstaterne indberetter resultaterne af de i stk. 1 nævnte undersøgelser i overensstemmelse med artikel 22, stk. 3, i forordning (EU) 2016/2031.

1.   Hver medlemsstat udarbejder en beredskabsplan. Denne beredskabsplan skal indeholde de foranstaltninger, der skal træffes på dens område, vedrørende:

Om nødvendigt ajourfører hver medlemsstat sin beredskabsplan senest den 31. december hvert år. Beredskabsplaner, der er fastlagt i henhold til gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/789, ajourføres senest den 31. december 2020.

2.   Ud over de elementer, der er omhandlet i artikel 25, stk. 2, i forordning (EU) 2016/2031, skal beredskabsplanen omfatte alle følgende elementer:

1.   Hvis forekomsten af skadegøreren er officielt bekræftet, etablerer den berørte medlemsstat straks et afgrænset område.

Den berørte medlemsstat kan i tilfælde, hvor det kun er forekomsten af én eller flere bestemte underarter af skadegøreren, der er bekræftet, afgrænse et område alene med hensyn til disse underarter.

Hvis det afventes, at forekomsten af en underart bekræftes, afgrænser den berørte medlemsstat det pågældende område med hensyn til skadegøreren og alle dens mulige underarter.

2.   Det afgrænsede område skal omfatte en inficeret zone og en stødpudezone.

Den inficerede zone skal have en radius på mindst 50 m omkring den plante, der er konstateret inficeret med skadegøreren.

Stødpudezonen skal have følgende udstrækning:

3.   Kommissionen ajourfører og offentliggør en liste over de afgrænsede områder, som medlemsstaterne har etableret, i henhold til artikel 18, stk. 6, i forordning (EU) 2016/2031.

1.   Uanset artikel 4 kan den stødpudezone, der omgiver den inficerede zone, som er etableret med henblik på udryddelse, reduceres til en udstrækning på mindst 1 km, hvis der er en høj grad af sikkerhed for, at den oprindelige forekomst af skadegøreren ikke førte til spredning, og hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

2.   Ved reduktion af stødpudezonens udstrækning, jf. stk. 1, underretter den berørte medlemsstat straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater om begrundelsen for reduktionen.

3.   Uanset artikel 4 kan den berørte medlemsstat beslutte ikke straks at etablere et afgrænset område, hvis følgende betingelser alle er opfyldt:

4.   I det i stk. 3 omhandlede tilfælde skal den berørte medlemsstat:

1.   Hvis skadegøreren ikke er blevet påvist i et afgrænset område på grundlag af de undersøgelser, der er omhandlet i artikel 10, i en periode på fire år, kan afgrænsningen ophæves. I sådanne tilfælde underretter den berørte medlemsstat Kommissionen og de øvrige medlemsstater.

2.   Uanset stk. 1 kan den berørte medlemsstat, hvis den i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, har reduceret stødpudezonen til en udstrækning på mindst 1 km, ophæve det afgrænsede område 12 måneder efter den oprindelige etablering heraf, hvis begge følgende betingelser er opfyldt:

3.   Hvis et afgrænset område ophæves i henhold til stk. 2, skal de planter, der befinder sig i det tidligere etablerede afgrænsede område, være genstand for intensive undersøgelser i de følgende to år. Med dette formål for øje og under hensyntagen til autoritetens retningslinjer for statistisk velfunderede og risikobaserede undersøgelser af Xylella fastidiosa skal undersøgelsesdesignet og prøveudtagningsplanen med mindst 80 % sikkerhed kunne påvise en forekomst af inficerede planter på 1 %.

4.   Ved ophævelse af det afgrænsede område 12 måneder efter at det oprindeligt blev etableret, underretter den berørte medlemsstat straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater om begrundelsen for ophævelsen.

1.   Den berørte medlemsstat skal straks fjerne følgende fra den inficerede zone:

2.   Ved fjernelse af de i stk. 1 omhandlede planter tager den berørte medlemsstat alle nødvendige forholdsregler i betragtning og tilrettelægger fjernelsen på grundlag af den risiko, som disse planter udgør.

3.   Uanset stk. 1, litra b), c) og d), kan medlemsstaterne beslutte, at enkelte planter, der er officielt udpeget som planter med historisk værdi, ikke behøver at blive fjernet, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:

1.   Den berørte medlemsstat skal anvende passende plantesundhedsmæssige behandlinger i den inficerede zone mod skadegørerens vektorpopulation i alle dens faser. Den anvender disse behandlinger forud for og under fjernelsen af de planter, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1. Disse behandlinger omfatter effektive kemiske, biologiske eller mekaniske behandlinger mod vektorerne under hensyntagen til de lokale forhold.

2.   Den berørte medlemsstat skal anvende landbrugsmetoder til bekæmpelse af skadegørerens vektorpopulation i alle dens faser i den inficerede zone og i stødpudezonen. Den anvender disse metoder på det mest hensigtsmæssige tidspunkt af året, uanset fjernelsen af de pågældende planter. Disse metoder omfatter effektive kemiske, biologiske eller mekaniske behandlinger mod vektorerne efter omstændighederne og under hensyntagen til de lokale forhold.

1.   Den berørte medlemsstat destruerer de planter og plantedele, der er nævnt i artikel 7, stk. 1, på en sådan måde, at det sikres, at skadegøreren ikke spredes, på stedet eller på et nærtliggende sted, der er udpeget til dette formål inden for den inficerede zone, eller, hvis disse planter eller plantedele er dækket af net mod vektorerne, på den korteste afstand fra dette sted.

2.   Den berørte medlemsstat kan på grundlag af risikoniveauet beslutte at begrænse destruktionen til grene og blade og lade det dertilhørende træ undergå plantesundhedsmæssig behandling som omhandlet i artikel 8, stk. 1. Planternes rodsystem skal enten fjernes eller nedvisnes med en passende plantesundhedsmæssig behandling for at undgå, at det sætter skud.

1.   Den berørte medlemsstat træffer enhver anden foranstaltning, der vil kunne bidrage til at udrydde skadegøreren, i overensstemmelse med den internationale standard for plantesundhedsforanstaltninger (»ISPM«) nr. 9 (9), og til at bidrage til anvendelse af en integreret metode efter principperne i ISPM nr. 14 (10).

2.   Den pågældende medlemsstat træffer foranstaltninger til at tage højde for særlige forhold eller komplikationer, som med rimelighed kan forventes at ville hindre, besværliggøre eller forsinke skadegørerens udryddelse, navnlig foranstaltninger vedrørende passende destruktion af alle planter, der er inficeret eller mistænkes for at være inficeret, eller vedrørende tilgængeligheden af det sted, hvor planterne befinder sig, om de er privat eller offentligt ejet, eller hvilken person eller enhed der har ansvaret for dem.

3.   Den berørte medlemsstat gennemfører passende undersøgelser for at identificere infektionskilden. Den sporer de værtsplanter, der sættes i forbindelse med det pågældende infektionstilfælde, herunder dem, der er blevet flyttet, før der blev etableret et afgrænset område. Resultaterne af disse undersøgelser meddeles til Kommissionen og de medlemsstater, hvor de pågældende planter har oprindelse, til de medlemsstater, som planterne er blevet flyttet igennem, og til de medlemsstater, som planterne er flyttet til.

1.   Den berørte medlemsstat fjerner alle planter, der er konstateret inficeret med skadegøreren på grundlag af den i artikel 15, stk. 2, omhandlede overvågning.

Denne fjernelse finder sted umiddelbart efter den officielle påvisning af forekomsten af skadegøreren, og hvis skadegøreren opdages uden for vektorens flyvningssæson, skal fjernelsen finde sted inden vektorens næste flyvningssæson. Der træffes alle nødvendige forholdsregler for at undgå spredning af skadegøreren og dens vektorer under og efter fjernelsen.

2.   Uanset stk. 1 kan den berørte medlemsstat til videnskabelige formål beslutte ikke at fjerne planter, der er konstateret inficeret med skadegøreren, i de områder med planter, der har en særlig kulturel og social værdi, jf. artikel 15, stk. 2, litra b).

1.   Den berørte medlemsstat anvender passende plantesundhedsmæssige behandlinger mod skadegørerens vektorpopulation i alle dens faser på de planter, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1, inden de fjernes, og omkring de planter, der er omhandlet i artikel 13, stk. 2. Disse behandlinger omfatter effektive kemiske, biologiske eller mekaniske behandlinger mod vektorerne under hensyntagen til de lokale forhold.

2.   På de områder, der er omhandlet i artikel 15, stk. 2, litra a) og b), anvender den berørte medlemsstat landbrugsmetoder til bekæmpelse af skadegørerens vektorpopulation i alle dens faser på det mest hensigtsmæssige tidspunkt af hvert år. Disse metoder omfatter effektive kemiske, biologiske eller mekaniske behandlinger mod vektorerne under hensyntagen til de lokale forhold.

1.   Den berørte medlemsstat skal, i det mindste i de dele af den inficerede zone, der er omhandlet i stk. 2, inden for en radius af 50 m omkring de planter, der er konstateret inficeret med skadegøreren, straks foretage prøveudtagning af og teste følgende planter:

2.   Den berørte medlemsstat skal på det mest hensigtsmæssige tidspunkt overvåge forekomsten af skadegøreren ved årlige undersøgelser under hensyntagen til de oplysninger, der henvises til i autoritetens skadegørerundersøgelseskort om Xylella fastidiosa. Overvågningen skal mindst finde sted i følgende dele af den inficerede zone, der er opført i bilag III:

I disse dele af den inficerede zone foretager den berørte medlemsstat prøveudtagning og testning af de arter af værtsplanter, der er konstateret inficeret i det afgrænsede område, jf. artikel 2, stk. 6. Med dette formål for øje og under hensyntagen til autoritetens retningslinjer for statistisk velfunderede og risikobaserede undersøgelser af Xylella fastidiosa skal undersøgelsesdesignet og prøveudtagningsplanen med mindst 90 % sikkerhed kunne påvise en forekomst af inficerede planter på 0,7 %. Den udtager også prøver fra og tester vektorpopulationen for forekomst af skadegøreren.

3.   Stk. 2, litra a), finder ikke anvendelse på øer, der i deres helhed er underlagt inddæmningsforanstaltninger, og som er beliggende over 5 km fra det nærmeste EU-landområde.

4.   I stødpudezoner udtager den berørte medlemsstat prøver fra og tester værtsplanterne samt andre planter med symptomer på mulig infektion med skadegøreren, eller hvor der er mistanke om, at planterne er inficeret med skadegøreren. Med henblik herpå og under hensyntagen til autoritetens retningslinjer for statistisk velfunderede og risikobaserede undersøgelser af Xylella fastidiosa skal undersøgelsesdesignet og prøveudtagningsplanen med mindst 90 % sikkerhed kunne påvise en forekomst af inficerede planter på 1 % under hensyntagen til, at der i de første 400 m, der støder op til de inficerede zoner, er en højere risiko.

5.   Medlemsstaten overvåger forekomsten af skadegøreren i vektorer i de dele af den inficerede zone, der er omhandlet i stk. 2, og i stødpudezonen for at fastslå den risiko for yderligere spredning, der udgøres af vektorer, og for at vurdere effektiviteten af de plantesundhedsmæssige bekæmpelsesforanstaltninger, der anvendes i overensstemmelse med artikel 14.

1.   Den berørte medlemsstat destruerer på stedet eller på en nærtliggende lokalitet, som er udpeget til dette formål i den inficerede zone, der er opført i bilag III, planter og plantedele, der er konstateret inficeret med skadegøreren, på en sådan måde, at skadegøreren ikke spredes.

2.   Den berørte medlemsstat kan beslutte at begrænse destruktionen til grene og blade og lade det dertilhørende træ undergå passende plantesundhedsmæssige behandlinger i overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, hvis den konkluderer, at disse planter ikke udgør nogen risiko for yderligere spredning af skadegøreren. Disse planters rodsystem skal enten fjernes eller nedvisnes med en passende plantesundhedsmæssig behandling for at undgå, at det sætter skud.

1.   Den kompetente myndighed kan kun godkende et produktionsanlæg med henblik på artikel 19 og 21, hvis det opfylder alle følgende betingelser:

2.   Hvis de kompetente myndigheder under de årlige inspektioner påviser forekomst af skadegøreren eller skader på den fysiske beskyttelse, der er omhandlet i stk. 1, litra b), skal de straks tilbagekalde anlæggets godkendelse og midlertidigt suspendere flytningen af planter ud af de pågældende afgrænsede områder og fra de respektive inficerede zoner til stødpudezonerne.

3.   Hver medlemsstat udarbejder og ajourfører en liste over alle anlæg, der er godkendt i overensstemmelse med stk. 1.

Den sender denne liste til Kommissionen og de øvrige medlemsstater straks efter at have udarbejdet eller ajourført denne liste.

1.   Planter, der aldrig er blevet dyrket i et afgrænset område, må kun flyttes inden for Unionen, hvis de er dyrket på et anlæg, der opfylder følgende betingelser:

2.   Uanset stk. 1 må planter til plantning, bortset fra frø, af Coffea, Lavandula dentata L., Nerium oleander L., Olea europaea L., Polygala myrtifolia L. og Prunus dulcis (Mill.) D.A. Webb kun flyttes for første gang inden for Unionen, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1.   Værtsplanter med oprindelse i et tredjeland, hvor skadegøreren vides at forekomme, kan kun indføres til Unionen, hvis følgende betingelser er opfyldt:

2.   Værtsplanter med oprindelse i et tredjeland, hvor skadegøreren vides at forekomme og er blevet dyrket gennem hele produktionscyklussen in vitro, kan kun indføres til Unionen, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1.   Medlemsstaterne foretager systematisk offentlig kontrol af planter, der flyttes ud af et afgrænset område eller fra en inficeret zone til en stødpudezone.

2.   Disse kontroller foretages som minimum på de steder, herunder veje, lufthavne og havne, hvor værtsplanterne flyttes fra inficerede zoner til stødpudezoner eller andre dele af Unionens område.

3.   Disse kontroller skal omfatte dokumentkontrol og identitetskontrol af planterne.

4.   Disse kontroller foretages uanset planternes angivne oprindelse, uanset ejerforhold, og uanset hvilken person eller enhed der har ansvaret for dem.

5.   Hvis disse kontroller viser, at betingelserne i artikel 19-23 ikke er opfyldt, destruerer den medlemsstat, der foretog dem, straks den plante, der ikke opfylder betingelserne, på stedet eller på en nærtliggende lokalitet. Denne foranstaltning gennemføres under iagttagelse af alle nødvendige forholdsregler for at undgå spredning af skadegøreren samt eventuelle vektorer, som den pågældende plante måtte være bærer af, under og efter fjernelsen.

1.   Alle sendinger af værtsplanter, der indføres til Unionen fra et tredjeland, skal kontrolleres officielt på EU-indgangsstedet eller på bestemmelsesstedet som fastlagt i henhold til Kommissionens direktiv 2004/103/EF (14).

2.   I tilfælde af værtsplanter med oprindelse i områder, hvor skadegøreren vides at forekomme, foretager den kompetente myndighed en inspektion, der består i prøveudtagning og testning af partiet af værtsplanterne med henblik på at bekræfte fraværet af skadegøreren ved hjælp af en prøveudtagningsplan, der med mindst 80 % sikkerhed kan påvise en forekomst af inficerede planter på 1 %, under hensyntagen til ISPM nr. 31.

3.   Stk. 2 finder ikke anvendelse på værtsplanter, der er dyrket in vitro i hele produktionscyklussen og transporteres i gennemsigtige beholdere under sterile forhold.

1.   Medlemsstaterne gør oplysninger om den trussel, som skadegøreren udgør for Unionens område, tilgængelige for den brede offentlighed, rejsende samt professionelle og internationale transportvirksomheder. De gør disse oplysninger offentligt tilgængelige i form af målrettede oplysningskampagner på den kompetente myndigheds respektive websteder eller på andre websteder udpeget af den kompetente myndighed.

2.   Den berørte medlemsstat øger inden for de afgrænsede områder offentlighedens kendskab til den trussel, som skadegøreren udgør, og til de foranstaltninger, der træffes for at forhindre indslæbning og spredning af den i Unionen. Den sikrer, at den brede offentlighed, rejsende og relevante operatører er bekendt med det afgrænsede områdes omfang, den inficerede zone og stødpudezonen. Den berørte medlemsstat underretter også relevante operatører om de foranstaltninger til bekæmpelse af vektoren, der er fastsat i artikel 8 og 14.

1.   Medlemsstaterne sender senest den 30. april hvert år Kommissionen og de øvrige medlemsstater en rapport om de foranstaltninger, der er truffet i løbet af det foregående år, jf. artikel 2, 4, 5, 7-18 og 32, alt efter hvad der er relevant, og om resultaterne af disse foranstaltninger.

Resultaterne af de undersøgelser, der foretages i henhold til artikel 10 og 15 i afgrænsede områder, sendes til Kommissionen ved hjælp af de i bilag V nævnte skemaer.

2.   Medlemsstaterne sender senest den 31. december hvert år Kommissionen og de øvrige medlemsstater en plan over de foranstaltninger, der det følgende år skal træffes i henhold til artikel 2, 4, 5, 7-18 og 32, alt efter hvad der er relevant. Denne plan skal angive tidsplanen for hver enkelt foranstaltning, fristerne for gennemførelse af foranstaltningerne og det budget, der er tildelt til alle foranstaltninger.

3.   Medlemsstaterne tilpasser de respektive foranstaltninger, i det omfang udviklingen i den respektive plantesundhedsmæssige risiko berettiger det, og ajourfører den i stk. 2 omhandlede plan i overensstemmelse hermed. De underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater om en sådan ajourføring.

4.   Den berørte medlemsstat underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater om enhver officiel påvisning af forekomst af skadegøreren på de i artikel 15, stk. 2, litra a), omhandlede steder.