1.   I denne forordning fastsættes betingelserne og procedurerne for indlæsning og behandling af indberetninger i SIS vedrørende tredjelandsstatsborgere og for udvekslingen af supplerende og uddybende oplysninger med henblik på nægtelse af indrejse og ophold på medlemsstaternes område.

2.   I denne forordning fastsættes også bestemmelser vedrørende SIS' tekniske arkitektur, det ansvar, der påhviler medlemsstaterne og Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA), databehandling, de berørte personers rettigheder og erstatningsansvar.

1.   SIS består af:

Et N.SIS som omhandlet i litra b) kan indeholde en datafil (en »national kopi«), som indeholder en fuldstændig eller delvis kopi af SIS-databasen. To eller flere medlemsstater kan i et af deres N.SIS'er oprette en delt kopi, der kan benyttes i fællesskab af disse medlemsstater. En sådan delt kopi betragtes som hver af disse medlemsstaters nationale kopi.

En delt N.SIS-backup som omhandlet i litra b) kan benyttes i fællesskab af to eller flere medlemsstater. I sådanne tilfælde betragtes den delte N.SIS-backup som hver af disse medlemsstaters N.SIS-backup. N.SIS og backuppen heraf kan anvendes samtidigt for at sikre, at systemet altid er tilgængeligt for slutbrugerne.

Medlemsstater, der har til hensigt at oprette en delt kopi eller delt N.SIS-backup, som skal benyttes i fællesskab, fastlægger deres respektive ansvarsområder skriftligt. De meddeler deres ordning til Kommissionen.

Kommunikationsinfrastrukturen støtter og bidrager til at sikre SIS' uafbrudte tilgængelighed. Den omfatter redundante og adskilte stier for forbindelserne mellem CS-SIS og CS-SIS-backuppen og omfatter også redundante og adskilte stier for forbindelser mellem hvert nationale SIS-netadgangspunkt og CS-SIS og CS-SIS-backuppen.

2.   Medlemsstaterne indlæser, ajourfører, sletter og søger SIS-oplysninger via deres eget N.SIS. De medlemsstater, der anvender en delvis eller fuldstændig national kopi eller en delvis eller fuldstændig delt kopi, stiller denne kopi til rådighed med henblik på elektroniske søgninger på hver af disse medlemsstaters område. Den delvise nationale eller delte kopi indeholder som minimum de oplysninger, der er omhandlet i artikel 20, stk. 2, litra a)-v). Det må ikke være muligt at søge i andre medlemsstaters N.SIS-datafiler, undtagen i tilfælde af delte kopier.

3.   CS-SIS udfører tekniske tilsyns- og forvaltningsfunktioner og har en CS-SIS-backup, der kan sikre alle funktionaliteterne i CS-SIS, hvis dette system skulle svigte. CS-SIS og CS-SIS-backuppen placeres i eu-LISA's to tekniske anlæg.

4.   eu-LISA gennemfører tekniske løsninger for at styrke den uafbrudte tilgængelighed af SIS enten gennem samtidig drift af CS-SIS og CS-SIS-backuppen, forudsat at CS-SIS-backuppen forbliver i stand til at sikre driften af SIS, hvis CS-SIS skulle svigte, eller gennem duplikering af systemet eller dets dele. Uanset de proceduremæssige krav i artikel 10 i forordning (EU) 2018/1726 foretager eu-LISA senest den 28. december 2019 en undersøgelse om mulighederne for tekniske løsninger, indeholdende en uafhængig konsekvensvurdering og cost-benefit-analyse.

5.   Om nødvendigt kan eu-LISA i exceptionelle tilfælde midlertidigt udvikle en yderligere kopi af SIS-databasen.

6.   CS-SIS stiller de tjenester til rådighed, som er nødvendige for indlæsningen og behandlingen af SIS-oplysninger, herunder søgning i SIS-databasen. For de medlemsstater, der anvender en national eller en delt kopi, skal CS-SIS:

7.   CS-SIS sørger for uafbrudt tilgængelighed.

1.   Udgifterne til drift, vedligeholdelse og videreudvikling af det centrale SIS og kommunikationsinfrastrukturen afholdes over Unionens almindelige budget. Disse udgifter omfatter arbejde med CS-SIS for at sikre, at de tjenester, der er omhandlet i artikel 4, stk. 6, stilles til rådighed.

2.   Der afsættes midler fra finansieringsrammen på 791 mio. EUR, jf. artikel 5, stk. 5, litra b), i forordning (EU) nr. 515/2014 til at dække omkostningerne ved gennemførelsen af nærværende forordning.

3.   Fra finansieringsrammen omhandlet i stk. 2 og med forbehold af yderligere midler til dette formål fra andre kilder i Unionens almindelige budget afsættes et beløb på 31 098 000 EUR til eu-LISA. En sådan finansiering gennemføres ved indirekte forvaltning og bidrager til at gennemføre den tekniske udvikling, der kræves i henhold til denne forordning vedrørende det centrale SIS og kommunikationsinfrastrukturen samt dermed forbundne uddannelsesaktiviteter.

4.   Fra finansieringsrammen omhandlet i stk. 2 modtager de medlemsstater, der deltager i forordning (EU) nr. 515/2014, en ekstra samlet bevilling på 36 810 000 EUR, der fordeles i lige dele som et fast beløb til deres basistildeling. Denne finansiering gennemføres ved delt forvaltning og anvendes fuldt ud til hurtig og effektiv opgradering af det berørte nationale system i overensstemmelse med kravene i nærværende forordning.

5.   Udgifterne til oprettelse, drift, vedligeholdelse og videreudvikling af hvert N.SIS dækkes af den pågældende medlemsstat.

1.   Hver medlemsstat udpeger en myndighed (N.SIS-kontoret), der har det overordnede ansvar for dets N.SIS.

Denne myndighed er ansvarlig for, at N.SIS fungerer sikkert og gnidningsløst, sikrer, at de kompetente myndigheder har adgang til SIS, og træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre overholdelse af denne forordning. Den har ansvaret for at sikre, at alle funktionaliteter i SIS på hensigtsmæssig vis stilles til rådighed for slutbrugerne.

2.   Hver medlemsstat udpeger en national myndighed, der skal være operationel døgnet rundt alle ugens dage, og som sikrer udvekslingen og tilgængeligheden af alle supplerende oplysninger (SIRENE-kontoret), i overensstemmelse med SIRENE-håndbogen. Hvert SIRENE-kontor skal være et fælles kontaktpunkt for dets medlemsstat med henblik på at udveksle supplerende oplysninger i forbindelse med indberetninger og gøre det lettere at foretage de påkrævede handlinger, når der er indlæst indberetninger om personer i SIS, og disse personer lokaliseres efter et hit.

Hvert SIRENE-kontor skal i overensstemmelse med national ret have let direkte eller indirekte adgang til alle relevante nationale oplysninger, herunder nationale databaser og alle oplysninger vedrørende dets medlemsstats egne indberetninger, og til ekspertrådgivning, for at kunne reagere på anmodninger om supplerende oplysninger hurtigt og inden for fristerne i artikel 8.

SIRENE-kontorerne samordner kontrollen af kvaliteten af de oplysninger, der indlæses i SIS. Med henblik herpå har de adgang til de oplysninger, der behandles i SIS.

3.   Medlemsstaterne giver eu-LISA de nærmere oplysninger om deres N.SIS -kontor og deres SIRENE-kontor. eu-LISA offentliggør listen over N.SIS-kontorerne og SIRENE-kontorerne sammen med den liste, der er omhandlet i artikel 41, stk. 8.

1.   Supplerende oplysninger udveksles i overensstemmelse med bestemmelserne i SIRENE-håndbogen og ved hjælp af kommunikationsinfrastrukturen. Medlemsstaterne sikrer de nødvendige tekniske og menneskelige ressourcer til at sikre konstant tilgængelighed og rettidig og effektiv udveksling af supplerende oplysninger. Hvis kommunikationsinfrastrukturen ikke er tilgængelig, anvender medlemsstaterne andre tilstrækkeligt sikrede tekniske midler til at udveksle supplerende oplysninger. En liste over tilstrækkeligt sikrede tekniske midler fastsættes i SIRENE-håndbogen.

2.   Supplerende oplysninger må kun anvendes til det formål, hvortil de blev videregivet, jf. artikel 49, medmindre der er indhentet forudgående samtykke til anden anvendelse fra den indberettende medlemsstat.

3.   SIRENE-kontorerne varetager deres opgaver hurtigt og effektivt, navnlig ved give svar på en anmodning om supplerende oplysninger hurtigst muligt og senest 12 timer efter modtagelsen af anmodningen.

Anmodninger om supplerende oplysninger med den højeste prioritet forsynes med påskriften »URGENT« i SIRENE-formularerne ledsaget af begrundelsen for sagens hastende karakter.

4.   Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte detaljerede regler om SIRENE-kontorernes opgaver i medfør af denne forordning og udveksling af supplerende oplysninger i form af en håndbog med titlen »SIRENE-håndbogen«. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 62, stk. 2.

1.   Hver medlemsstat overholder ved oprettelsen af sit N.SIS de fælles standarder, protokoller og tekniske procedurer, der er fastsat for at sikre, at dets N.SIS er kompatibelt med det centrale SIS med henblik på en hurtig og effektiv overførsel af oplysninger.

2.   Hvis en medlemsstat anvender en national kopi, skal den ved hjælp af de tjenester, som CS-SIS stiller til rådighed, og via de automatiske opdateringer, der er omhandlet i artikel 4, stk. 6, sikre, at de oplysninger, der er lagret i den nationale kopi, er identiske og i overensstemmelse med SIS-databasen, og at en søgning i dens nationale kopi giver et søgeresultat, der svarer til resultatet af en søgning i SIS-databasen.

3.   Slutbrugerne modtager de oplysninger, der er nødvendige for, at de kan varetage deres opgaver, navnlig, og for så vidt det er nødvendigt, alle de tilgængelige oplysninger, der gør det muligt at identificere de registrerede og at foretage den påkrævede handling.

4.   Medlemsstaterne og eu-LISA foretager regelmæssigt tests for at verificere den tekniske overensstemmelse af de nationale kopier, jf. stk. 2. Der skal tages hensyn til disse tests som led i den mekanisme, der blev oprettet ved Rådets forordning (EU) nr. 1053/2013 (34).

5.   Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på fastsættelse og udarbejdelse af de i denne artikels stk. 1 omhandlede fælles standarder, protokoller og tekniske procedurer. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 62, stk. 2.

1.   Hver medlemsstat vedtager i relation til sit N.SIS de nødvendige foranstaltninger, herunder en sikkerhedsplan, en driftskontinuitetsplan og en katastrofeberedskabsplan, med henblik på:

2.   Medlemsstaterne træffer foranstaltninger svarende til dem, der er omhandlet i stk. 1, for så vidt angår sikkerhed i forbindelse med behandling og udveksling af supplerende oplysninger, herunder sikring af SIRENE-kontorernes lokaler.

3.   Medlemsstaterne træffer foranstaltninger svarende til dem, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, for så vidt angår sikkerhed i forbindelse med de i artikel 34 omhandlede myndigheders behandling af SIS-oplysninger.

4.   De i stk. 1, 2 og 3 beskrevne foranstaltninger kan være led i en generisk sikkerhedsstrategi og -plan på nationalt plan, som omfatter adskillige IT-systemer. I så fald skal de krav, der er fastsat i denne artikel, og deres anvendelse på SIS klart kunne identificeres i og sikres med den pågældende plan.

1.   Hver medlemsstat anvender i overensstemmelse med national ret sine egne regler for tavshedspligt eller tilsvarende fortrolighedskrav i forbindelse med alle personer og organer, der skal arbejde med SIS-oplysninger og supplerende oplysninger. Denne pligt fortsætter med at bestå, efter at de pågældende personer er fratrådt deres stilling, eller det pågældende organs virksomhed er ophørt.

2.   Hvis en medlemsstat samarbejder med eksterne kontrahenter i forbindelse med SIS-relaterede opgaver, skal den nøje overvåge kontrahentens aktiviteter for at sikre overholdelsen af alle bestemmelser i denne forordning, navnlig med hensyn til sikkerhed, fortrolighed og databeskyttelse.

3.   Den operationelle forvaltning af N.SIS eller af tekniske kopier må ikke overdrages til private virksomheder eller private organisationer.

1.   Medlemsstaterne påser, at hver adgang til og alle udvekslinger af personoplysninger inden for CS-SIS registreres i N.SIS med henblik på at kontrollere, hvorvidt søgningen var lovlig, overvåge databehandlingens lovlighed, udøve egenkontrol, sikre N.SIS' korrekte funktion samt for dataintegritet og datasikkerhed. Dette krav gælder ikke for de automatiske processer, der er omhandlet i artikel 4, stk. 6, litra a), b) og c).

2.   Logfilerne skal navnlig vise indberetningens hidtidige forløb, dato og tidspunkt for databehandlingen, de oplysninger, der er anvendt til en søgning, en henvisning til de oplysninger, der er behandlet, samt de individuelle og entydige brugeridentifikatorer for både den kompetente myndighed og den person, der behandler oplysningerne.

3.   Hvis en søgning foretages med fingeraftryksoplysninger eller ansigtsbilleder, jf. artikel 33, skal logfilerne som en undtagelse fra nærværende artikels stk. 2 vise den type oplysninger, der er anvendt til søgningen, frem for de faktiske oplysninger.

4.   Logfilerne må kun anvendes til det i stk. 1 omhandlede formål og slettes tre år efter deres oprettelse. De logfiler, der indeholder indberetningernes hidtidige forløb, slettes tre år efter, at indberetningerne er slettet.

5.   Logfilerne kan opbevares længere end den periode, der er omhandlet i stk. 4, hvis der er brug for dem i forbindelse med kontrolprocedurer, som allerede er indledt.

6.   De nationale kompetente myndigheder, der er ansvarlige for at kontrollere, hvorvidt søgninger er lovlige, overvåge databehandlingens lovlighed, udøve egenkontrol og sikre N.SIS' korrekte funktion og dataintegritet og -sikkerhed, skal inden for rammerne af deres beføjelser og efter at have anmodet herom have adgang til logfilerne med henblik på at kunne udføre deres opgaver.

1.   Inden personale hos myndigheder med adgangsret til SIS får tilladelse til at behandle oplysninger, der er lagret i SIS, og periodisk efter at der er givet adgang til SIS-oplysninger, skal det modtage relevant uddannelse vedrørende datasikkerhed, grundlæggende rettigheder, herunder databeskyttelsesregler, og reglerne og procedurerne for databehandling som fastsat i SIRENE-håndbogen. Personalet oplyses om relevante bestemmelser om strafbare handlinger og strafferetlige sanktioner, herunder dem, der er fastsat i artikel 59.

2.   Medlemsstaterne skal have et nationalt SIS-uddannelsesprogram, som skal omfatte uddannelse for såvel slutbrugere som SIRENE-kontorernes personale.

Dette uddannelsesprogram kan være en del af et generelt uddannelsesprogram på nationalt plan, der omfatter uddannelse på andre relevante områder.

3.   Fælles uddannelseskurser skal tilrettelægges på EU-plan mindst én gang om året for at styrke samarbejdet mellem SIRENE-kontorerne.

1.   eu-LISA er ansvarligt for den operationelle forvaltning af det centrale SIS. eu-LISA sikrer i samarbejde med medlemsstaterne og med forbehold af en cost-benefit-analyse, at den bedst tilgængelige teknologi til enhver tid anvendes til det centrale SIS.

2.   eu-LISA er også ansvarligt for følgende opgaver i forbindelse med kommunikationsinfrastrukturen:

3.   eu-LISA er også ansvarligt for følgende opgaver vedrørende SIRENE-kontorerne og kommunikationen mellem SIRENE-kontorerne:

4.   eu-LISA udvikler og opretholder en mekanisme og en række procedurer til udførelse af kvalitetskontrol af oplysningerne i CS-SIS. Det forelægger regelmæssigt medlemsstaterne rapporter i denne henseende.

eu-LISA forelægger regelmæssigt Kommissionen en rapport vedrørende de konstaterede problemer og de berørte medlemsstater.

Kommissionen forelægger regelmæssigt Europa-Parlamentet og Rådet en rapport vedrørende datakvalitetsproblemer, der konstateres.

5.   eu-LISA varetager også opgaver vedrørende uddannelse i den tekniske anvendelse af SIS og vedrørende foranstaltninger til forbedring af SIS-oplysningernes kvalitet.

6.   Den operationelle forvaltning af det centrale SIS omfatter alle de opgaver, der er nødvendige for, at det centrale SIS kan fungere døgnet rundt alle ugens dage i overensstemmelse med denne forordning, navnlig den vedligeholdelse og den tekniske udvikling, der er nødvendig for, at systemet kan fungere gnidningsløst. Disse opgaver omfatter også koordinering og styring af samt støtte til testaktiviteter for det centrale SIS og N.SIS, der sikrer, at det centrale SIS og N.SIS fungerer i overensstemmelse med kravene til teknisk og funktionel overensstemmelse fastsat i artikel 9.

7.   Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på fastsættelse af de tekniske krav til kommunikationsinfrastrukturen. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 62, stk. 2.

1.   eu-LISA træffer de nødvendige foranstaltninger, herunder en sikkerhedsplan, en driftskontinuitetsplan og en katastrofeberedskabsplan, for det centrale SIS og kommunikationsinfrastrukturen, med henblik på:

2.   eu-LISA træffer foranstaltninger svarende til dem, der er omhandlet i stk. 1, for så vidt angår sikkerhed i forbindelse med behandling og udveksling af supplerende oplysninger gennem kommunikationsinfrastrukturen.

1.   eu-LISA anvender passende regler for tavshedspligt eller andre tilsvarende fortrolighedskrav af en standard svarende til dem, der er fastsat i denne forordnings artikel 11, i forhold til alt personale, der skal arbejde med SIS-oplysninger, jf. dog personalevedtægtens artikel 17. Denne pligt fortsætter med at bestå, efter at de pågældende personer er fratrådt deres stilling, eller deres virksomhed er ophørt.

2.   eu-LISA træffer foranstaltninger svarende til dem, der er omhandlet i stk. 1, for så vidt angår fortrolighed i forbindelse med udveksling af supplerende oplysninger gennem kommunikationsinfrastrukturen.

3.   Hvis eu-LISA samarbejder med eksterne kontrahenter i forbindelse med SIS-relaterede opgaver, skal eu-LISA nøje overvåge kontrahentens aktiviteter for at sikre overholdelsen af alle denne forordnings bestemmelser, navnlig med hensyn til sikkerhed, fortrolighed og databeskyttelse.

4.   Den operationelle forvaltning af CS-SIS må ikke overdrages til private virksomheder eller private organisationer.

1.   eu-LISA påser, at enhver adgang til og alle udvekslinger af personoplysninger inden for CS-SIS registreres til formålene i artikel 12, stk. 1.

2.   Logfilerne skal navnlig vise indberetningens hidtidige forløb, dato og tidspunkt for databehandlingen, de oplysninger, der er anvendt til en søgning, en henvisning til de oplysninger, der er behandlet, samt de individuelle og entydige brugeridentifikatorer for den kompetente myndighed, der behandler oplysningerne.

3.   Hvis en søgning foretages med fingeraftryksoplysninger eller ansigtsbilleder, jf. artikel 33, skal logfilerne som en undtagelse fra nærværende artikels stk. 2 vise den type oplysninger, der er anvendt til søgningen, frem for de faktiske oplysninger.

4.   Logfilerne må kun anvendes til de i stk. 1 omhandlede formål og slettes tre år efter deres oprettelse. De logfiler, der indeholder indberetningernes hidtidige forløb, slettes tre år efter, at indberetningerne er slettet.

5.   Logfilerne kan opbevares længere end de perioder, der er omhandlet i stk. 4, hvis der er brug for dem i forbindelse med kontrolprocedurer, som allerede er indledt.

6.   Med henblik på at udøve egenkontrol og sikre CS-SIS' korrekte funktion og dataintegritet og -sikkerhed har eu-LISA adgang til logfilerne inden for rammerne af sine beføjelser.

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse har på anmodning adgang til disse logfiler inden for rammerne af sine beføjelser og med henblik på at udføre sine opgaver.

1.   SIS skal udelukkende indeholde de kategorier af oplysninger, der meddeles af hver medlemsstat, og som er nødvendige til de formål, der er fastsat i artikel 24 og 25, jf. dog artikel 8, stk. 1, eller denne forordnings bestemmelser vedrørende lagring af supplerende oplysninger.

2.   Enhver indberetning i SIS, der indeholder oplysninger om personer, må kun omfatte følgende:

3.   Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på fastsættelse og udarbejdelse af de tekniske regler, der er nødvendige for at indlæse, ajourføre, slette og søge i de i denne artikels stk. 2 omhandlede oplysninger, samt de fælles standarder, der er omhandlet i denne artikels stk. 4. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 62, stk. 2.

4.   De tekniske regler skal være tilsvarende for søgninger i CS-SIS, i nationale eller delte kopier og i tekniske kopier udarbejdet i medfør af artikel 41, stk. 2. De skal være baseret på fælles standarder.

1.   Forud for indlæsning af en indberetning og ved forlængelse af en indberetnings gyldighedsperiode undersøger medlemsstaten, om sagen er egnet, relevant og vigtig nok til at retfærdiggøre en indberetning i SIS.

2.   Hvis afgørelsen om nægtelse af indrejse og ophold som omhandlet i artikel 24, stk. 1, litra a), er knyttet til en terrorhandling, anses sagen for at være egnet, relevant og vigtig nok til at retfærdiggøre en indberetning i SIS. Af hensyn til den offentlige eller nationale sikkerhed kan medlemsstaterne undtagelsesvis undlade at indlæse en indberetning, når det er sandsynligt, at den vil hindre officielle eller retlige undersøgelser, efterforskninger eller procedurer.

1.   De minimumsoplysninger, der er nødvendige for at indlæse en indberetning i SIS, er de oplysninger, der er omhandlet i artikel 20, stk. 2, litra a), g), k), m), n) og q). De øvrige oplysninger omhandlet i nævnte stykke indlæses også i SIS, hvis de foreligger.

2.   De oplysninger, der er omhandlet i denne forordnings artikel 20, stk. 2, litra e), indlæses kun, når dette er strengt nødvendigt for identifikation af den pågældende tredjelandsstatsborger. Når sådanne oplysninger indlæses, sikrer medlemsstaterne, at artikel 9 i forordning (EU) 2016/679 overholdes.

1.   Forud for indlæsning af en indberetning undersøger medlemsstaten, om der allerede findes en indberetning i SIS om den pågældende person. Med henblik herpå foretages der også en sammenligning med fingeraftryksoplysninger, hvis sådanne oplysninger er til rådighed.

2.   Der må kun indlæses én indberetning i SIS pr. person pr. medlemsstat. Hvis det er nødvendigt, kan nye indberetninger om samme person indlæses af andre medlemsstater i overensstemmelse med stk. 3.

3.   Når der allerede findes en indberetning i SIS om en given person, kontrollerer den medlemsstat, der ønsker at indlæse en ny indberetning, at indberetningerne er kompatible. Hvis de er kompatible, kan medlemsstaten indlæse den nye indberetning. Hvis indberetningerne ikke er kompatible, konsulterer de berørte medlemsstaters SIRENE-kontorer hinanden via udveksling af supplerende oplysninger med henblik på nå frem til en aftale. Reglerne om indberetningers kompatibilitet fastsættes i SIRENE-håndbogen. Reglerne om kompatibilitet kan fraviges efter konsultationer mellem medlemsstaterne, hvis vigtige nationale interesser kræver det.

4.   I tilfælde af hit på flere indberetninger om samme person, overholder den fuldbyrdende medlemsstat de regler om indberetningers prioritet, der er fastsat i SIRENE-håndbogen.

Hvis en person er omfattet af flere indberetninger indlæst af forskellige medlemsstater, fuldbyrdes indberetninger om anholdelse, der er indlæst i overensstemmelse med artikel 26 i forordning (EU) 2018/1862, som en prioritet, jf. nævnte forordnings artikel 25.

1.   Medlemsstaterne indlæser en indberetning om nægtelse af indrejse og ophold, når en af følgende betingelser er opfyldt:

2.   De situationer, der er omfattet af stk. 1, litra a), opstår, når

3.   Den indberettende medlemsstat sikrer, at indberetningen får virkning i SIS, så snart den pågældende tredjelandsstatsborger har forladt medlemsstaternes område, eller så snart som muligt, hvis den indberettende medlemsstat har fået tydelige tegn på, at tredjelandsstatsborgeren har forladt medlemsstaternes område, med henblik på at forhindre, at denne tredjelandsstatsborger rejser ind igen.

4.   Personer, over for hvem der er truffet en afgørelse om nægtelse af indrejse og ophold, jf. stk. 1, har ret til at påklage afgørelsen. Sådanne klagesager behandles i overensstemmelse med EU-retten og national ret og skal omfatte et effektivt retsmiddel ved en domstol.

1.   Indberetninger vedrørende tredjelandsstatsborgere, som er omfattet af restriktive foranstaltninger, der skal forhindre indrejse i eller transit gennem medlemsstaternes område, og som er truffet i overensstemmelse med retsakter, der er vedtaget af Rådet, herunder foranstaltninger til gennemførelse af et rejseforbud udstedt af De Forenede Nationers Sikkerhedsråd, indlæses i det omfang, at datakvalitetskravene er opfyldt, i SIS med henblik på nægtelse af indrejse og ophold.

2.   Indberetningerne indlæses, ajourføres og slettes af den kompetente myndighed i den medlemsstat, der har formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union på tidspunktet for foranstaltningens vedtagelse. Hvis denne medlemsstat ikke har adgang til SIS eller til indberetninger indlæst i overensstemmelse med denne forordning, påhviler ansvaret den medlemsstat, der har det efterfølgende formandskab, og som har adgang til SIS, herunder indberetninger indlæst i overensstemmelse med denne forordning.

Medlemsstaterne indfører de procedurer, der er nødvendige for at indlæse, ajourføre og slette sådanne indberetninger.

1.   En indberetning vedrørende en tredjelandsstatsborger, som er berettiget til fri bevægelighed inden for Unionen i overensstemmelse med direktiv 2004/38/EF eller med til en aftale mellem Unionen eller Unionen og dens medlemsstater på den ene side og et tredjeland på den anden side skal være i overensstemmelse med de regler, der er vedtaget til gennemførelse af nævnte direktiv eller aftale.

2.   I tilfælde af et hit på en indberetning indlæst i overensstemmelse med artikel 24 vedrørende en tredjelandsstatsborger, som er berettiget til fri bevægelighed inden for Unionen, konsulterer den fuldbyrdende medlemsstat omgående den indberettende medlemsstat via udveksling af supplerende oplysninger, for at der straks kan træffes afgørelse om, hvilke handlinger der skal foretages.

1.   Kun de i artikel 20, stk. 2, litra w) og x), omhandlede fotografier, ansigtsbilleder og fingeraftryksoplysninger, der opfylder minimumsstandarder for datakvalitet og tekniske specifikationer, må indlæses i SIS. Før disse oplysninger indlæses, skal der udføres en kvalitetskontrol for at fastslå, om minimumsstandarderne for datakvalitet og de tekniske specifikationer er opfyldt.

2.   Fingeraftryksoplysninger, der indlæses i SIS, kan bestå af et til ti flade fingeraftryk og et til ti rullede fingeraftryk. De kan også omfatte op til to håndfladeaftryk.

3.   Minimumsstandarder for datakvalitet og tekniske specifikationer for lagring af de biometriske data, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, fastsættes i overensstemmelse med denne artikels stk. 4. Disse minimumsstandarder for datakvalitet og tekniske specifikationer fastsætter det kvalitetsniveau, der kræves for at anvende oplysningerne til at kontrollere identiteten af en person i henhold til artikel 33, stk. 1, og for at anvende oplysningerne til at identificere en person i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2-4.

4.   Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på fastsættelse af de minimumsstandarder for datakvalitet og tekniske specifikationer, der er omhandlet i denne artikels stk. 1 og 3. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 62, stk. 2.

1.   Når en indberetning i SIS indeholder fotografier, ansigtsbilleder og fingeraftryksoplysninger, anvendes sådanne fotografier, ansigtsbilleder og fingeraftryksoplysninger til at bekræfte identiteten på en person, der er lokaliseret som følge af en alfanumerisk søgning i SIS.

2.   Der kan i alle tilfælde søges på fingeraftryksoplysninger for at identificere en person. Der skal dog søges på fingeraftryksoplysninger for at identificere en person, hvor en persons identitet ikke kan fastslås på anden måde Med henblik herpå skal det centrale SIS omfatte et automatisk fingeraftryksidentifikationssystem (AFIS).

3.   Der kan også søges på fingeraftryksoplysninger i SIS i forbindelse med indberetninger, der er indlæst i overensstemmelse med artikel 24 og 25, ved anvendelse af fuldstændige eller ufuldstændige sæt af fingeraftryk eller håndfladeaftryk, der er fundet på et gerningssted under efterforskning af grov kriminalitet eller terrorhandlinger, hvor det med en høj grad af sandsynlighed kan fastslås, at disse sæt af aftryk tilhører en gerningsmand, og såfremt søgningen foretages samtidigt i medlemsstatens relevante nationale fingeraftryksdatabaser.

4.   Så snart det bliver teknisk muligt, og idet der samtidig skal sikres en meget pålidelig identifikation, kan fotografier og ansigtsbilleder anvendes til at identificere en person i forbindelse med almindelige grænseovergangssteder.

Inden funktionen implementeres i SIS, fremlægger Kommissionen en rapport om den nødvendige teknologis tilgængelighed, umiddelbare anvendelighed og pålidelighed. Europa-Parlamentet høres om rapporten.

Efter at funktionen er taget i brug ved almindelige grænseovergangssteder, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 61 for at supplere denne forordning vedrørende fastlæggelsen af, under hvilke andre omstændigheder fotografier og ansigtsbilleder kan anvendes til at identificere personer.

1.   Nationale kompetente myndigheder med ansvar for identifikation af tredjelandsstatsborgere har adgang til oplysninger, der er indlæst i SIS, og ret til at søge direkte i disse oplysninger eller i en kopi af SIS-databasen med henblik på:

2.   Adgangsret til oplysninger i SIS og ret til at søge direkte i disse oplysninger kan udøves af nationale kompetente myndigheder med ansvar for naturalisation med henblik på behandling af en ansøgning om naturalisation som fastsat i national ret.

3.   Med henblik på artikel 24 og 25 kan adgangsret til oplysninger i SIS og ret til at søge direkte i disse oplysninger også udøves af nationale judicielle myndigheder, herunder myndigheder med ansvar for indledning af offentlig retsforfølgning i straffesager og retlig efterforskning inden tiltale af en person, i forbindelse med varetagelsen af deres opgaver som fastsat i national ret og af deres koordinerende myndigheder.

4.   Adgangsret til oplysninger om dokumenter vedrørende personer, der er indlæst i overensstemmelse med artikel 38, stk. 2, litra k) og l), i forordning (EU) 2018/1862, og ret til at søge i disse oplysninger kan også udøves af de i denne artikels stk. 1, litra f), omhandlede myndigheder.

5.   De kompetente myndigheder, der er omhandlet i denne artikel, medtages på den liste, der er omhandlet i artikel 41, stk. 8.

1.   Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol), der er oprettet ved forordning (EU) 2016/794, har, hvor det er nødvendigt for at opfylde dets mandat, ret til at tilgå og søge i oplysninger i SIS. Europol kan også udveksle og anmode om yderligere supplerende oplysninger i overensstemmelse med bestemmelserne i SIRENE-håndbogen.

2.   Hvis en søgning foretaget af Europol viser, at der findes en indberetning i SIS, underretter Europol den indberettende medlemsstat via udveksling af supplerende oplysninger ved hjælp af kommunikationsinfrastrukturen og i overensstemmelse med SIRENE-håndbogens bestemmelser. Indtil Europol bliver i stand til at anvende de funktioner, der er beregnet til udveksling af supplerende oplysninger, underretter Europol den indberettende medlemsstat ad de kanaler, der er fastlagt i forordning (EU) 2016/794.

3.   Europol må behandle de supplerende oplysninger, der er blevet fremsendt til det af medlemsstaterne, med henblik på at sammenligne dem med sine databaser og operationelle analyseprojekter for at finde sammenhænge eller andre relevante forbindelser og til strategiske, tematiske eller operationelle analyser som omhandlet i artikel 18, stk. 2, litra a), b) og c), i forordning (EU) 2016/794. Enhver behandling af supplerende oplysninger foretaget af Europol med henblik på nærværende artikel skal udføres i overensstemmelse med nævnte forordning.

4.   Europols brug af oplysninger, der er tilvejebragt gennem søgning i SIS eller gennem behandling af supplerende oplysninger, kan kun finde sted med den indberettende medlemsstats samtykke. Hvis medlemsstaten giver tilladelse til at benytte sådanne oplysninger, skal Europols behandling heraf finde sted i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/794. Europol må kun meddele tredjelande og eksterne organisationer sådanne oplysninger med den indberettende medlemsstats samtykke og under fuld overholdelse af EU-retten om databeskyttelse.

5.   Europol:

6.   Europol må kun kopiere oplysninger fra SIS til tekniske formål, hvor dette er nødvendigt for, at behørigt bemyndiget Europolpersonale kan foretage en direkte søgning. Denne forordning finder anvendelse på sådanne kopier. Den tekniske kopi må kun anvendes til at lagre SIS-oplysninger, mens der søges i disse oplysninger. Når der er søgt i oplysningerne, skal de slettes. En sådan anvendelse betragtes ikke som ulovlig download eller kopiering af SIS-oplysninger. Europol må ikke kopiere indberetningsoplysninger eller uddybende oplysninger fra medlemsstaterne eller CS-SIS til andre Europolsystemer.

7.   Med henblik på at kontrollere lovligheden af databehandling, udøve egenkontrol og sikre ordentlig datasikkerhed og -integritet gemmer Europol logfiler for hver adgang til og søgning i SIS i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 12. Disse logfiler og denne dokumentation betragtes ikke som ulovlig download eller kopiering af en del af SIS.

8.   Medlemsstaterne underretter ved udveksling af supplerende oplysninger Europol om eventuelle hit på indberetninger i forbindelse med terrorhandlinger. Medlemsstaterne kan undtagelsesvis undlade at underrette Europol, hvis dette ville bringe igangværende efterforskninger eller en fysisk persons sikkerhed i fare eller være i strid med væsentlige sikkerhedsinteresser i den indberettende medlemsstat.

9.   Stk. 8 finder anvendelse fra den dato, hvor Europol er i stand til at modtage supplerende oplysninger i overensstemmelse med stk. 1.

1.   I overensstemmelse med artikel 40, stk. 8, i forordning (EU) 2016/1624 har holdmedlemmerne som omhandlet i artikel 2, nr. 8) og 9), i nævnte forordning inden for deres mandat, og forudsat at de har tilladelse til at foretage kontrol i henhold til nærværende forordnings artikel 34, stk. 1, og har fået den nødvendige uddannelse i henhold til nærværende forordnings artikel 14, stk. 1, ret til at tilgå og søge i oplysninger i SIS, for så vidt det er nødvendigt for udførelsen af deres opgave, og som krævet i den operative plan for en specifik operation. Adgang til oplysninger i SIS må ikke udvides til også at omfatte andre holdmedlemmer.

2.   De i stk. 1 omhandlede holdmedlemmer udøver retten til at tilgå og søge i oplysningerne i SIS, jf. stk. 1, via en teknisk grænseflade. Den tekniske grænseflade oprettes og vedligeholdes af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og sikrer en direkte forbindelse til det centrale SIS.

3.   Hvis en søgning foretaget af et af de i denne artikels stk. 1 omhandlede holdmedlemmer viser, at der findes en indberetning i SIS, underrettes den indberettende medlemsstat herom. I overensstemmelse med artikel 40 i forordning (EU) 2016/1624 må holdmedlemmerne kun reagere på en indberetning i SIS i henhold til instrukserne fra, og som hovedregel under tilstedeværelse af, grænsevagter eller medarbejdere, der er involveret i tilbagesendelsesrelaterede opgaver, fra den værtsmedlemsstat, som de opererer i. Værtsmedlemsstaten kan bemyndige holdmedlemmerne til at handle på sine vegne.

4.   Med henblik på at kontrollere lovligheden af databehandling, udøve egenkontrol og sikre ordentlig datasikkerhed og -integritet gemmer Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning logfiler for hver adgang til og søgning i SIS i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 12.

5.   Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning vedtager og anvender foranstaltninger for at garantere sikkerhed, fortrolighed og egenkontrol i overensstemmelse med artikel 10, 11 og 13 og sikrer, at de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede hold anvender disse foranstaltninger.

6.   Intet i denne artikel må fortolkes som en indskrænkning af bestemmelserne i forordning (EU) 2016/1624 om databeskyttelse eller Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtnings ansvar for dets uautoriserede eller forkerte behandling af oplysninger.

7.   Med forbehold af stk. 2 må ingen dele af SIS tilsluttes et system til dataindsamling og databehandling, der forvaltes af de i stk. 1 omhandlede hold eller af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, og ingen oplysninger i SIS, som disse hold har adgang til, må overføres til et sådant system. Ingen del af SIS må downloades eller kopieres. Logning af adgang og søgninger betragtes ikke som ulovlig download eller kopiering af SIS-oplysninger.

8.   Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning tillader Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse at overvåge og undersøge de aktiviteter, der foretages af de i denne artikel omhandlede hold, når de udøver deres ret til at tilgå og søge i oplysninger i SIS. Dette berører ikke de yderligere bestemmelser i forordning (EU) 2018/1725.

1.   Kommissionen foretager mindst hvert femte år en evaluering af driften og anvendelsen af SIS af Europol og de i artikel 36, stk. 1, omhandlede hold.

2.   Europol og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning sikrer en passende opfølgning på de resultater og henstillinger, som evalueringen afføder.

3.   En rapport om resultaterne af evalueringen og opfølgningen herpå sendes til Europa-Parlamentet og Rådet.

1.   Indberetninger opbevares kun så længe, det er nødvendigt af hensyn til de formål, der ligger til grund for indlæsningen.

2.   En indberettende medlemsstat undersøger inden tre år efter, at den har indlæst indberetningen i SIS, behovet for fortsat at opbevare den. Hvis den nationale afgørelse, som indberetningen er baseret på, fastsætter en længere gyldighedsperiode end tre år, undersøges indberetningen dog inden for fem år.

3.   Når det er passende, fastsætter hver enkelt medlemsstat kortere undersøgelsesfrister i overensstemmelse med national ret.

4.   Inden udløbet af undersøgelsesfristen kan den indberettende medlemsstat efter en samlet individuel vurdering, der skal registreres, beslutte fortsat at opbevare indberetningen udover udløbet af undersøgelsesfristen, hvis det viser sig at være nødvendigt og forholdsmæssigt afpasset af hensyn til det formål, der ligger til grund for indlæsning af indberetningen. I så fald finder stk. 2 også anvendelse på forlængelsen af opbevaringsfristen. En sådan forlængelse meddeles CS-SIS.

5.   Indberetninger slettes automatisk, når den i stk. 2 nævnte undersøgelsesfrist er udløbet, undtagen hvis den indberettende medlemsstat har meddelt CS-SIS en forlængelse, jf. stk. 4. CS-SIS underretter automatisk med fire måneders varsel den indberettende medlemsstat om en planlagt sletning af oplysninger.

6.   Medlemsstaterne fører statistik over antallet af indberetninger, hvis opbevaringsfrist er blevet forlænget i overensstemmelse med denne artikels stk. 4, og fremsender dem på anmodning til de tilsynsmyndigheder, der er omhandlet i artikel 55.

7.   Så snart det står klart for et SIRENE-kontor, at en indberetning om en person har opfyldt sit formål og derfor bør slettes, underretter det omgående den myndighed, som oprettede indberetningen. Myndigheden har 15 kalenderdage fra modtagelsen af denne underretning til at svare, at indberetningen er blevet eller vil blive slettet eller angive begrundelsen for, at indberetningen fortsat opbevares. Hvis der ikke modtages et svar inden for 15-dages-fristen, sikrer SIRENE-kontoret, at indberetningen slettes. Hvis det er tilladt i henhold til national ret, sletter SIRENE-kontoret indberetningen. SIRENE-kontorerne indberetter eventuelle gentagne problemer, som de støder på under udøvelse af dette stykke, til deres tilsynsmyndighed.

1.   Indberetninger om nægtelse af indrejse og ophold i medfør af artikel 24 slettes:

2.   Indberetninger om tredjelandsstatsborgere, som er omfattet af en restriktiv foranstaltning, der har til formål at forhindre indrejse i eller transit gennem medlemsstaternes område, slettes, når den restriktive foranstaltning er blevet ophævet, suspenderet eller annulleret.

3.   Indberetninger om en person, som har opnået statsborgerskab i en medlemsstat eller en stat, hvis statsborgere er berettiget til fri bevægelighed i henhold til EU-retten, slettes, så snart den indberettende medlemsstat bliver klar over eller i medfør af artikel 44 er blevet underrettet om, at vedkommende har opnået et sådant statsborgerskab.

4.   Indberetninger slettes ved indberetningens udløb i overensstemmelse med artikel 39.

1.   Medlemsstaterne må kun behandle de oplysninger, der er omhandlet i artikel 20, med henblik på nægtelse af indrejse og ophold på deres områder.

2.   Oplysningerne må kun kopieres til tekniske formål, hvor dette er nødvendigt for, at de kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 34, kan foretage en direkte søgning. Denne forordning finder anvendelse på sådanne kopier. En medlemsstat må ikke kopiere indberetningsoplysninger eller uddybende oplysninger, som en anden medlemsstat har indlæst, fra sit N.SIS eller fra CS-SIS til andre nationale datafiler.

3.   De i stk. 2 omhandlede tekniske kopier, som fører til offlinedatabaser, må højst eksistere i 48 timer.

Uanset første afsnit er tekniske kopier, der fører til offlinedatabaser til brug for visumudstedende myndigheder, ikke tilladt, bortset fra kopier, som udelukkende oprettes til brug i en nødsituation, efter at netværket ikke har været tilgængeligt i mere end 24 timer.

Medlemsstaterne opbevarer en ajourført oversigt over disse kopier, stiller denne oversigt til rådighed for deres tilsynsmyndigheder, og sikrer, at denne forordning, navnlig artikel 10, anvendes på disse kopier.

4.   Der må kun gives nationale kompetente myndigheder som omhandlet i artikel 34 adgang til oplysninger i SIS inden for rammerne af deres beføjelser og kun til behørigt autoriseret personale.

5.   Medlemsstaterne må kun behandle SIS-oplysninger til andre formål end dem, hvortil de er indlæst i SIS, hvis der er en sammenhæng med en specifik sag, og hvis det er nødvendigt for at forebygge en overhængende og alvorlig trussel mod den offentlige orden og den offentlige sikkerhed, af tungtvejende hensyn til statens sikkerhed eller til forebyggelse af grov kriminalitet. I så fald skal der forinden indhentes tilladelse fra den indberettende medlemsstat med henblik herpå.

6.   Oplysninger om dokumenter vedrørende personer, der er indlæst i SIS i medfør af artikel 38, stk. 2, litra k) og l), i forordning (EU) 2018/1862, kan anvendes af de i artikel 34, stk. 1, litra f), omhandlede kompetente myndigheder i overensstemmelse med lovgivningen i den enkelte medlemsstat.

7.   Enhver anvendelse af SIS-oplysninger i strid med denne artikels stk. 1-6 betragtes som misbrug i henhold til den enkelte medlemsstats nationale ret og er underlagt sanktioner i henhold til artikel 59.

8.   Hver medlemsstat sender eu-LISA en liste over de af dets kompetente myndigheder, der har tilladelse til at søge i oplysningerne i SIS direkte i henhold til denne forordning, samt alle ændringer af denne liste. For hver myndighed på denne liste skal det angives, hvilke oplysninger den må søge i og til hvilke formål. eu-LISA sørger for, at listen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende hvert år. eu-LISA fører på sit websted en liste, der løbende ajourføres, med de ændringer, som medlemsstaterne har indsendt imellem de årlige offentliggørelser.

9.   For så vidt EU-retten ikke fastsætter særlige bestemmelser, finder den enkelte medlemsstats ret anvendelse på oplysningerne i dets N.SIS.

1.   Artikel 41, stk. 2, berører ikke en medlemsstats ret til i sine nationale filer at opbevare SIS-oplysninger, i forbindelse med hvilke der er foretaget handlinger på dens område. Sådanne oplysninger opbevares i nationale filer i højst tre år, medmindre der i national ret findes særlige bestemmelser om en længere opbevaringsfrist.

2.   Artikel 41, stk. 2, berører ikke en medlemsstats ret til i nationale filer at opbevare oplysninger indeholdt i en bestemt indberetning, som den pågældende medlemsstat har indlæst i SIS.

1.   Den indberettende medlemsstat har ansvaret for at sikre, at oplysningerne er korrekte, ajourførte og lovligt indlæst og lagret i SIS.

2.   Når en indberettende medlemsstat modtager relevante supplerende eller ændrede oplysninger som anført i artikel 20, stk. 2, færdiggør eller ændrer den straks den pågældende indberetning.

3.   Kun den indberettende medlemsstat må ændre, supplere, rette, ajourføre eller slette de oplysninger, den har indlæst i SIS.

4.   Hvis en anden medlemsstat end den indberettende medlemsstat har relevante supplerende eller ændrede oplysninger, jf. artikel 20, stk. 2, videregiver den dem straks ved udveksling af supplerende oplysninger til den indberettende medlemsstat, så denne kan færdiggøre eller ændre indberetningen. Oplysningerne videregives kun, hvis tredjelandsstatsborgerens identitet kan fastslås.

5.   Hvis en anden medlemsstat end den indberettende medlemsstat er i besiddelse af dokumentation, der lader formode, at en oplysning er faktuelt ukorrekt eller er blevet lagret ulovligt, meddeler den ved udveksling af supplerende oplysninger den indberettende medlemsstat dette hurtigst muligt og senest to hverdage efter, at den fik kendskab til denne dokumentation. Den indberettende medlemsstat kontrollerer oplysningen og retter eller sletter om nødvendigt straks oplysningen.

6.   Hvis medlemsstaterne ikke kan nå til enighed inden for to måneder efter, at dokumentationen blev kendt, jf. denne artikels stk. 5, forelægger den medlemsstat, der ikke har indlæst indberetningen, sagen for de berørte tilsynsmyndigheder og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse med henblik på at få truffet en afgørelse ved hjælp af samarbejde i overensstemmelse med artikel 57.

7.   Medlemsstaterne udveksler supplerende oplysninger, hvis en person klager over ikke at være den tiltænkte genstand for en indberetning. Hvis resultatet af undersøgelsen viser, at den tiltænkte genstand for en indberetning ikke er klageren, skal klageren underrettes om de i artikel 47 fastsatte foranstaltninger og om retten til retsmidler i medfør af artikel 54, stk. 1.

1.   Enhver hændelse, der har eller kan have indvirkning på sikkerheden i SIS eller kan forårsage beskadigelse eller tab af SIS-oplysninger eller af supplerende oplysninger, skal anses for at være en sikkerhedsrelateret hændelse, navnlig når ulovlig adgang til oplysninger kan have forekommet, eller hvor oplysningernes tilgængelighed, integritet og fortrolighed er eller kan være blevet kompromitteret.

2.   Sikkerhedsrelaterede hændelser skal håndteres på en måde, der sikrer en hurtig, effektiv og passende reaktion.

3.   Uden at det berører anmeldelsen af og underretningen om et brud på persondatasikkerheden, jf. artikel 33 i forordning (EU) 2016/679 eller artikel 30 i direktiv (EU) 2016/680, underretter medlemsstaterne, Europol og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning straks Kommissionen, eu-LISA, den kompetente tilsynsmyndighed og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse om sikkerhedsrelaterede hændelser. eu-LISA underretter straks Kommissionen og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse om enhver sikkerhedsrelateret hændelse vedrørende det centrale SIS.

4.   Oplysninger om en sikkerhedsrelateret hændelse, som har eller kan få indvirkning på driften af SIS i en medlemsstat eller i eu-LISA eller på tilgængeligheden, integriteten og fortroligheden af de oplysninger, der indlæses eller sendes af andre medlemsstater, eller de supplerende oplysninger, der udveksles, skal straks forelægges alle medlemsstaterne og indberettes i overensstemmelse med eu-LISA's hændelsesstyringsplan.

5.   Medlemsstaterne og eu-LISA samarbejder i tilfælde af en sikkerhedsrelateret hændelse.

6.   Kommissionen rapporterer omgående alvorlige hændelser til Europa-Parlamentet og Rådet. Disse rapporter klassificeres som RESTREINT UE/EU RESTRICTED i overensstemmelse med de gældende sikkerhedsregler.

7.   Når en sikkerhedsrelateret hændelse er forårsaget af misbrug af oplysninger, sikrer medlemsstaterne, Europol og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, at der pålægges sanktioner i overensstemmelse med artikel 59.

1.   Når det i forbindelse med indlæsning af en ny indberetning viser sig, at der allerede findes en indberetning i SIS om en person med samme identitetsbeskrivelse, tager SIRENE-kontoret inden for 12 timer kontakt til den indberettende medlemsstat ved udveksling af supplerende oplysninger for at undersøge, om genstandene for indberetningerne er samme person.

2.   Hvis undersøgelsen viser, at genstanden for den nye indberetning og genstanden for den indberetning, der allerede er indlæst i SIS, faktisk er samme person, iværksætter SIRENE-kontoret den i artikel 23 omhandlede procedure for indlæsning af flere indberetninger.

3.   Hvis undersøgelsen viser, at det faktisk drejer sig om to forskellige personer, godkender SIRENE-kontoret anmodningen om indlæsning af den anden indberetning ved at tilføje de nødvendige oplysninger for at forhindre fejlidentifikationer.

1.   Når der kan opstå forveksling mellem den person, der er den tiltænkte genstand for en indberetning, og en person, hvis identitet er blevet misbrugt, tilføjer den indberettende medlemsstat med udtrykkeligt samtykke fra den person, hvis identitet er blevet misbrugt, oplysninger vedrørende sidstnævnte i indberetningen for at undgå de negative følger af fejlidentifikation. Enhver person, hvis identitet er blevet misbrugt, har ret til at trække sit samtykke til behandling af de tilføjede personoplysninger tilbage.

2.   Oplysninger vedrørende en person, hvis identitet er blevet misbrugt, må kun anvendes til følgende formål:

3.   Med henblik på denne artikel og med forbehold af et udtrykkeligt samtykke fra den person, hvis identitet er blevet misbrugt for hver enkelt datakategori, må kun følgende personoplysninger om en person, hvis identitet er blevet misbrugt, indlæses og viderebehandles i SIS:

4.   Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på fastsættelse og udarbejdelse af de tekniske regler, der er nødvendige for indlæsning og viderebehandling af de oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 3. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 62, stk. 2.

5.   De oplysninger, der er omhandlet i stk. 3, slettes samtidig med den tilsvarende indberetning eller tidligere, hvis den pågældende person anmoder herom.

6.   Kun de myndigheder, der har adgangsret til den tilsvarende indberetning, må tilgå de oplysninger, der er omhandlet i stk. 3. De må udelukkende tilgå dem med henblik på at undgå fejlidentifikation.

1.   En medlemsstat kan sammenkoble indberetninger, den indlæser i SIS. Formålet hermed er at skabe en forbindelse mellem to eller flere indberetninger.

2.   Sammenkoblingen påvirker ikke den særlige handling, der skal foretages på grundlag af hver enkelt sammenkoblet indberetning, eller undersøgelsesfristen for hver af de sammenkoblede indberetninger.

3.   Sammenkoblingen påvirker ikke de adgangsrettigheder, som er fastsat i denne forordning. De myndigheder, der ikke har adgangsret til bestemte kategorier af indberetninger, må ikke kunne se sammenkoblingen til en indberetning, som de ikke har adgang til.

4.   En medlemsstat sammenkobler indberetninger, når der er et operationelt behov herfor.

5.   Når en medlemsstat finder, at det er i strid med dens nationale ret eller dens internationale forpligtelser, at en anden medlemsstat sammenkobler indberetninger, kan den træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der ikke er adgang til de sammenkoblede indberetninger fra dens nationale område eller for de af dens myndigheder, der er etableret uden for dens område.

6.   Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på fastsættelse og udarbejdelse af tekniske regler for sammenkobling af indberetninger. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 62, stk. 2.

1.   Medlemsstaterne opbevarer en henvisning til de afgørelser, der giver anledning til en indberetning, på SIRENE-kontoret for at støtte udvekslingen af supplerende oplysninger.

2.   Personoplysninger, som SIRENE-kontoret opbevarer i filer som følge af en udveksling af oplysninger, opbevares kun, så længe det er nødvendigt af hensyn til det formål, hvortil de blev givet. De skal under alle omstændigheder slettes senest et år efter, at den pågældende indberetning er blevet slettet i SIS.

3.   Stk. 2 berører ikke en medlemsstats ret til i nationale filer at opbevare oplysninger om en bestemt indberetning, som den pågældende medlemsstat har indlæst, eller om en indberetning, i forbindelse med hvilken der er foretaget handlinger på dens område. Fristen for, hvor længe sådanne oplysninger må opbevares i disse filer, er undergivet national ret.

1.   Forordning (EU) 2018/1725 finder anvendelse på eu-LISA's og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtnings behandling af personoplysninger i henhold til nærværende forordning. Forordning (EU) 2016/794 finder anvendelse på Europols behandling af personoplysninger i henhold til nærværende forordning.

2.   Forordning (EU) 2016/679 finder anvendelse på de i nærværende forordnings artikel 34 omhandlede kompetente myndigheders behandling af personoplysninger i henhold til nærværende forordning med undtagelse af behandling med henblik på at forebygge, afsløre, efterforske eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner, herunder beskytte mod og forebygge trusler mod den offentlige sikkerhed, hvor direktiv (EU) 2016/680 finder anvendelse.

1.   Tredjelandsstatsborgere, som er genstand for en indberetning i SIS, oplyses herom i henhold til artikel 13 og 14 i forordning (EU) 2016/679 eller artikel 12 og 13 i direktiv (EU) 2016/680. Disse oplysninger gives skriftligt sammen med en kopi af eller en henvisning til den nationale afgørelse, der ligger til grund for indberetningen, som omhandlet i nærværende forordnings artikel 24, stk. 1.

2.   Der oplyses dog ikke herom, hvis national ret tillader en begrænsning i retten til oplysninger, navnlig for at beskytte den nationale sikkerhed, forsvaret eller den offentlige sikkerhed og forebyggelse, afsløring, efterforskning og retsforfølgning af strafbare handlinger.

1.   Registrerede skal have mulighed for at udøve deres rettigheder som anført i artikel 15, 16 og 17 i forordning (EU) 2016/679 samt artikel 14 og artikel 16, stk. 1 og 2, i direktiv (EU) 2016/680.

2.   En anden medlemsstat end den indberettende medlemsstat må kun give den registrerede oplysninger om alle de af den registreredes personoplysninger, der behandles, hvis den forinden har givet den indberettende medlemsstat lejlighed til at udtale sig herom. Kommunikationen mellem disse medlemsstater sker via udveksling af supplerende oplysninger.

3.   En medlemsstat træffer i overensstemmelse med national ret beslutning om helt eller delvist at undlade at give oplysninger til den registrerede, i det omfang og så længe denne undladelse er en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund under behørig hensyntagen til den pågældende registreredes grundlæggende rettigheder og legitime interesser, for at:

I de i første afsnit omhandlede tilfælde oplyser medlemsstaten skriftligt og uden unødig forsinkelse den registrerede om enhver nægtelse eller begrænsning af adgang og om begrundelserne for nægtelsen eller begrænsningen. Disse oplysninger kan udelades, hvis udleveringen heraf vil være til skade for et af formålene i første afsnits litra a)-e). Medlemsstaten oplyser den registrerede om muligheden for at indgive klage til en tilsynsmyndighed eller at anvende retsmidler.

Medlemsstaten dokumenterer de faktiske eller retlige begrundelser for afgørelsen om ikke at udlevere oplysninger til den registrerede. Disse oplysninger stilles til rådighed for tilsynsmyndighederne.

I sådanne tilfælde kan den registrerede også udøve sine rettigheder gennem de kompetente tilsynsmyndigheder.

4.   Efter en ansøgning om adgang, berigtigelse eller sletning oplyser medlemsstaten den registrerede hurtigst muligt og under alle omstændigheder inden for de frister, der er omhandlet i artikel 12, stk. 3, i forordning (EU) 2016/679, om opfølgningen på udøvelsen af rettighederne i medfør af nærværende artikel, uanset om den registrerede befinder sig i et tredjeland eller ej.

1.   Med forbehold af bestemmelserne om retsmidler i forordning (EU) 2016/679 og direktiv (EU) 2016/680 kan enhver person indbringe et spørgsmål for enhver kompetent myndighed, herunder en domstol, i henhold til retten i enhver medlemsstat med påstand om adgang til, berigtigelse eller sletning af oplysninger, aktindsigt eller skadeserstatning i forbindelse med en indberetning vedrørende den pågældende.

2.   Medlemsstaterne forpligter sig gensidigt til at fuldbyrde endelige afgørelser, der er truffet af de domstole eller myndigheder, som er omhandlet i denne artikels stk. 1, jf. dog artikel 58.

3.   Medlemsstaterne rapporterer hvert år til Det Europæiske Databeskyttelsesråd om:

Kommissionen udarbejder en model for rapportering i henhold til dette stykke.

4.   Rapporterne fra medlemsstaterne indarbejdes i den i artikel 57, stk. 4, omhandlede fælles rapport.

1.   Medlemsstaterne sikrer, at de uafhængige tilsynsmyndigheder, der er udpeget i hver medlemsstat og har de beføjelser, der er omhandlet i kapitel VI i forordning (EU) 2016/679 eller kapitel VI i direktiv (EU) 2016/680, overvåger lovligheden af behandlingen af personoplysninger i SIS på deres område, videregivelsen heraf fra deres område og udvekslingen og viderebehandlingen af supplerende oplysninger på deres område.

2.   Tilsynsmyndighederne sikrer, at der foretages en audit af databehandlingsaktiviteterne i N.SIS i overensstemmelse med internationale standarder for audit mindst hvert fjerde år. Denne audit foretages af tilsynsmyndighederne, eller tilsynsmyndighederne bestiller den direkte hos en uafhængig auditor med ekspertise inden for databeskyttelse. Tilsynsmyndighederne bevarer til enhver tid kontrollen over og påtager sig ansvaret for den uafhængige auditor.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at deres tilsynsmyndigheder har tilstrækkelige ressourcer til at udføre de opgaver, som er tillagt dem i henhold til denne forordning, og at de har adgang til rådgivning fra personer med tilstrækkeligt kendskab til biometriske data.

1.   Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er ansvarlig for overvågning af eu-LISA's behandling af personoplysninger og for at sikre, at behandlingen sker i overensstemmelse med denne forordning. De opgaver og beføjelser, der er omhandlet i artikel 57 og 58 i forordning (EU) 2018/1725, finder tilsvarende anvendelse.

2.   Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse foretager mindst hvert fjerde år en audit af eu-LISA's behandling af personoplysninger i henhold til internationale standarder for audit. Der sendes en rapport om denne audit til Europa-Parlamentet, Rådet, eu-LISA, Kommissionen og tilsynsmyndighederne. eu-LISA skal have mulighed for at fremsætte bemærkninger, inden rapporten vedtages.

1.   Tilsynsmyndighederne og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, der hver især handler inden for deres respektive beføjelser, samarbejder aktivt inden for rammerne af deres ansvarsområder og sikrer samordnet tilsyn med SIS.

2.   Tilsynsmyndighederne og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse udveksler inden for deres respektive beføjelser relevante oplysninger, bistår hinanden med at gennemføre audit og inspektioner, undersøger vanskeligheder med fortolkningen eller anvendelsen af denne forordning og andre gældende EU-retsakter, undersøger problemer, som afdækkes i forbindelse med udøvelsen af uafhængigt tilsyn eller udøvelsen af den registreredes rettigheder, udarbejder harmoniserede forslag til fælles løsninger på problemer og fremmer kendskabet til databeskyttelsesrettigheder, når det er nødvendigt.

3.   Til de i stk. 2 fastsatte formål mødes tilsynsmyndighederne og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse mindst to gange om året inden for rammerne af Det Europæiske Databeskyttelsesråd. Det Europæiske Databeskyttelsesråd dækker udgifterne til disse møder og varetager støttefunktionerne. Forretningsordenen vedtages på det første møde. Øvrige arbejdsmetoder udvikles i fællesskab efter behov.

4.   Det Europæiske Databeskyttelsesråd sender hvert år Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en fælles aktivitetsrapport om det koordinerede tilsyn.

1.   Med forbehold af retten til erstatning og ethvert erstatningsansvar i henhold til forordning (EU) 2016/679, direktiv (EU) 2016/680 og forordning (EU) 2018/1725:

En medlemsstat eller eu-LISA fritages helt eller delvis for deres erstatningsansvar i medfør af første afsnit, hvis de beviser, at de ikke er skyld i den begivenhed, der forårsagede skaden.

2.   Hvis en medlemsstats manglende overholdelse af sine forpligtelser i henhold til denne forordning volder skade på SIS, holdes den pågældende medlemsstat ansvarlig for skaden, medmindre og i det omfang eu-LISA eller en anden medlemsstat, der deltager i SIS, undlod at træffe rimelige foranstaltninger for at forhindre skaden i at ske eller for at begrænse dens omfang.

3.   Krav om erstatning mod en medlemsstat for den i stk. 1 og 2 omhandlede skade er underlagt den nævnte medlemsstats nationale ret. Krav om erstatning mod eu-LISA for den i stk. 1 og 2 omhandlede skade er omfattet af de betingelser, der er fastsat i traktaterne.

1.   eu-LISA sørger for, at der indføres procedurer til kontrol af, hvordan SIS fungerer set i forhold til de mål, der er fastlagt for resultater, omkostningseffektivitet, sikkerhed og tjenestens kvalitet.

2.   Med henblik på den tekniske vedligeholdelse, rapportering, datakvalitetsrapportering og statistik har eu-LISA adgang til de nødvendige oplysninger vedrørende behandlingsaktiviteterne i det centrale SIS.

3.   eu-LISA udarbejder daglige, månedlige og årlige statistikker over antallet af registreringer pr. indberetningskategori både for hver medlemsstat og i alt. eu-LISA forelægger også årlige rapporter over antal hit pr. indberetningskategori, antal søgninger i SIS og antal gange, hvor SIS blev brugt til at indlæse, ajourføre eller slette en indberetning, både for hver medlemsstat og i alt. Sådanne statistikker indeholder statistikker om udveksling af oplysninger i medfør af artikel 27-31. Disse statistikker må ikke indeholde personoplysninger. Den årlige statistiske rapport offentliggøres.

4.   Medlemsstaterne, Europol og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning forelægger eu-LISA og Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for at udarbejde de i stk. 3, 5, 7 og 8 omhandlede rapporter.

5.   eu-LISA forelægger Europa-Parlamentet, Rådet, medlemsstaterne, Kommissionen, Europol, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse de statistiske rapporter, som det udarbejder.

For at kunne overvåge gennemførelsen af EU-retsakter, herunder med henblik på forordning (EU) nr. 1053/2013, kan Kommissionen anmode eu-LISA om enten regelmæssigt eller på ad hoc-basis at forelægge yderligere specifikke statistiske rapporter om effektiviteten af SIS, brugen af SIS og udvekslingen af supplerende oplysninger.

Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning kan anmode eu-LISA om at forelægge yderligere specifikke statistiske rapporter med henblik på at foretage risikoanalyser og sårbarhedsvurderinger som omhandlet i artikel 11 og 13 i forordning (EU) 2016/1624, enten regelmæssigt eller på ad hoc-basis.

6.   Med henblik på artikel 15, stk. 4, og nærværende artikels stk. 3, 4 og 5, opretter, gennemfører og hoster eu-LISA et centralt register i dets tekniske anlæg, som skal indeholde de oplysninger, der er omhandlet i artikel 15, stk. 4, og nærværende artikels stk. 3, og som ikke må muliggøre identifikation af enkeltpersoner, og som skal gøre det muligt for Kommissionen og de i nærværende artikels stk. 5 omhandlede agenturer at få skræddersyede rapporter og statistikker. eu-LISA giver på anmodning og i det omfang, det er nødvendigt for varetagelsen af deres opgaver, medlemsstaterne, Kommissionen, Europol og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning sikret adgang til det centrale register via kommunikationsinfrastrukturen. eu-LISA implementerer adgangskontrol og særlige brugerprofiler for at sikre, at det centrale register udelukkende tilgås med henblik på rapportering og statistikker.

7.   To år efter denne forordnings anvendelsesdato i henhold til artikel 66, stk. 5, første afsnit, og derefter hvert andet år forelægger eu-LISA Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om det centrale SIS' og kommunikationsinfrastrukturens tekniske funktion, herunder deres sikkerhed, om AFIS og om den bilaterale og multilaterale udveksling af supplerende oplysninger mellem medlemsstaterne. Denne rapport skal desuden, når teknologien er i brug, indeholde en evaluering af anvendelsen af ansigtsbilleder til at identificere personer.

8.   Tre år efter denne forordnings anvendelsesdato i henhold til artikel 66, stk. 5, første afsnit, og derefter hvert fjerde år, foretager Kommissionen en samlet evaluering af det centrale SIS og den bilaterale og multilaterale udveksling af supplerende oplysninger mellem medlemsstaterne. Denne samlede evaluering skal omfatte en vurdering af de opnåede resultater set i forhold til målene og en vurdering af, om de tilgrundliggende principper fortsat er gyldige, anvendelsen af denne forordning for så vidt angår det centrale SIS, sikkerheden i det centrale SIS og eventuelle konsekvenser for fremtidige aktiviteter. Evalueringsrapporten skal også omfatte en vurdering af AFIS og af de SIS-oplysningskampagner, som Kommissionen foretager i henhold til artikel 19.

Evalueringsrapporten skal desuden indeholde statistikker over antallet af indberetninger indlæst i henhold til artikel 24, stk. 1, litra a), og statistikker over antallet af indberetninger indlæst i henhold til nævnte stykkes litra b). Med hensyn til indberetninger, der er omfattet af artikel 24, stk. 1, litra a), skal det præciseres, hvor mange indberetninger der blev indlæst efter de situationer, som er omhandlet i artikel 24, stk. 2, litra a), b) eller c). Evalueringsrapporten skal endvidere indeholde en vurdering af medlemsstaternes anvendelse af artikel 24.

Kommissionen sender evalueringsrapporten til Europa-Parlamentet og Rådet.

9.   Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på fastsættelse og udarbejdelse af detaljerede regler for driften af det centrale register, der er omhandlet i denne artikels stk. 6, og de databeskyttelses- og sikkerhedsregler, der gælder for dette register. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 62, stk. 2.

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 33, stk. 4, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den 27. december 2018.

3.   Den i artikel 33, stk. 4, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 33, stk. 4, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

1.   Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

1.   Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2.   Senest den 28. december 2021 vedtager Kommissionen en afgørelse om fastsættelse af datoen for, hvornår SIS idriftsættes i henhold til denne forordning, efter kontrol af, at følgende betingelser er opfyldt:

3.   Kommissionen overvåger nøje processen med gradvis opfyldelse af de betingelser, der er fastsat i stk. 2, og underretter Europa-Parlamentet og Rådet om resultatet af den i nævnte stykke omhandlede kontrol.

4.   Senest den 28. december 2019 og derefter hvert år, indtil Kommissionen har truffet den afgørelse, som er omhandlet i stk. 2, forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om status med hensyn til forberedelsen af den fuldstændige gennemførelse af denne forordning. Denne rapport skal også indeholde detaljerede oplysninger om de afholdte udgifter og oplysninger om eventuelle risici, der kan have indvirkning på de samlede omkostninger.

5.   Denne forordning finder anvendelse fra den dato, der fastsættes i overensstemmelse med stk. 2.

Uanset første afsnit:

6.   Kommissionens afgørelse, jf. stk. 2, offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.