11.7.2014

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 203/1

---

RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 747/2014

af 10. juli 2014

om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Sudan og om ophævelse af forordning (EF) nr. 131/2004 og forordning (EF) nr. 1184/2005

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 215,

under henvisning til Rådets afgørelse 2014/450/FUSP af 10. juli 2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Sudan og om ophævelse af afgørelse 2011/423/FUSP (1),

under henvisning til det fælles forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Den 10. januar 2004 vedtog Rådet fælles holdning 2004/31/FUSP (2), som fastholder den våbenembargo over for Sudan, der blev indført ved Rådets afgørelse 94/165/FUSP (3). Den 26. januar 2004 vedtog Rådet forordning (EF) nr. 131/2004 (4), som giver fælles holdning 2004/31/FUSP virkning.

(2)

Den 30. juli 2004 vedtog FN's Sikkerhedsråd FN's Sikkerhedsråds resolution (UNSCR) 1556 (2004), hvorved der blev indført en våbenembargo over for Sudan. Den 29. marts 2005 vedtog FN's Sikkerhedsråd UNSCR 1591 (2005) om visse restriktioner over for dem, som vanskeliggør fredsprocessen, udgør en trussel for stabiliteten i Darfur-regionen, krænker den humanitære folkeret eller de internationale menneskerettigheder eller begår andre grusomheder, overtræder våbenembargoen eller er ansvarlige for visse offensive militærflyvninger i og over Darfur-regionen.

(3)	Den 30. maj 2005 vedtog Rådet fælles holdning 2005/411/FUSP (5), som samlede de foranstaltninger, der blev pålagt ved fælles holdning 2004/31/FUSP, og de foranstaltninger, der skulle gennemføres ifølge UNSCR 1591(2005) i én retsakt.

(4)	Den 18. juli 2005 vedtog Rådets forordning (EF) nr. 1184/2005 (6), hvorved fælles holdning 2005/411/FUSP får virkning, og der træffes specifikke restriktive foranstaltninger over for visse personer, der vanskeliggør fredsprocessen og overtræder folkeretten i konflikten i Darfur-regionen i Sudan.

(5)	Den 18. juli 2011 vedtog Rådet afgørelse 2011/423/FUSP (7), som udvidede anvendelsesområdet for våbenembargoen til Sydsudan.

(6)	Den 10. juli 2014 vedtog Rådet afgørelse 2014/450/FUSP, som isolerer foranstaltningerne vedrørende Sudan og indarbejder dem i én retsakt.

(7)

For klarhedens skyld bør de foranstaltninger, der vedrører Sudan, adskilles fra de foranstaltninger, der vedrører Sydsudan. Forordning (EF) nr. 131/2004 og forordning (EF) nr. 1184/2005 bør derfor ophæves og erstattes af denne forordning for så vidt angår Sudan. Forordning (EF) nr. 131/2004 bør også erstattes af Rådets forordning (EU) nr. 748/2014 (8) for så vidt angår Sydsudan.

(8)

I betragtning af den konkrete trussel mod den internationale fred og sikkerheden i regionen, som situationen i Sudan udgør, og for at sikre sammenhæng med proceduren for ændring og revurdering af bilaget til Rådets afgørelse 2014/450/FUSP, bør beføjelsen til at ændre listen i bilag I til denne forordning udøves af Rådet.

(9)

Med henblik på gennemførelsen af denne forordning og for at skabe størst mulig retssikkerhed i Unionen bør navne og andre relevante oplysninger om fysiske og juridiske personer, enheder og organer, hvis pengemidler og økonomiske ressourcer bør indefryses i overensstemmelse med denne forordning, offentliggøres. Enhver behandling af personoplysninger om fysiske personer i henhold til nærværende forordning bør ske under overholdelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (9) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (10).

(10)	For at sikre, at foranstaltningerne i denne forordning er effektive, bør den forordning træde i kraft øjeblikkeligt —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I denne forordning forstås ved:

a)

»mæglervirksomhed«: i) forhandling eller styring af transaktioner med henblik på køb, salg eller levering af varer og teknologi eller af finansielle og tekniske ydelser, herunder fra et tredjeland til et andet tredjeland, eller ii) salg eller køb af varer og teknologi eller af finansielle og tekniske ydelser, der befinder sig i tredjelande, med henblik på overførsel til et andet tredjeland

b)

»fordring«: enhver omtvistet eller uomtvistet fordring, som er gjort gældende før eller efter datoen for denne forordnings ikrafttræden i henhold til eller i forbindelse med en kontrakt eller en transaktion, herunder særligt: i) en fordring, som tager sigte på opfyldelse af enhver forpligtelse, som følger af eller har tilknytning til en kontrakt eller transaktion ii) en fordring, som tager sigte på forlængelse eller indfrielse af en finansiel garanti eller modgaranti uanset dens form iii) et erstatningskrav i forbindelse med en kontrakt eller transaktion iv) et modkrav v) en fordring, som tager sigte på, også ved eksigibilitet, at opnå anerkendelse eller fuldbyrdelse af en dom, en voldgiftskendelse eller en tilsvarende afgørelse, uanset hvor den er afsagt eller truffet

c)

»kontrakt eller transaktion«: enhver transaktion uanset form og uanset hvilken lov der finder anvendelse på den, bestående af en eller flere kontrakter eller lignende forpligtelser, der er indgået mellem samme eller forskellige parter; udtrykket »kontrakt« omfatter med henblik derpå alle garantier og modgarantier, navnlig finansielle garantier og modgarantier, og kreditter, uanset om de er juridisk uafhængige, samt enhver tilknyttet bestemmelse, som opstår som resultat af eller i forbindelse med en sådan transaktion

d)	»kompetente myndigheder«: medlemsstaternes kompetente myndigheder, jf. listen over websteder i bilag II

e)	»økonomiske ressourcer«: aktiver af enhver art, både materielle og immaterielle og såvel løsøre som fast ejendom, som ikke er pengemidler, men som kan bruges til at opnå pengemidler, varer eller tjenesteydelser

f)	»indefrysning af økonomiske ressourcer«: hindring af, at økonomiske ressourcer på nogen måde anvendes til at opnå pengemidler, varer eller tjenesteydelser, herunder bl.a. ved salg, leje eller pantsætning

g)

»indefrysning af pengemidler«: hindring af enhver form for flytning, overførsel, ændring, brug af, adgang til eller behandling af pengemidler, som ville resultere i en ændring af omfang, beløb, anbringelsessted, ejerforhold, besiddelse, art eller formål eller andre ændringer, som ville gøre det muligt at bruge de pågældende pengemidler, herunder porteføljeforvaltning

h)

»pengemidler«: finansielle aktiver og økonomiske fordele af enhver art, herunder, men ikke begrænset til: i) kontanter, checks, pengefordringer, veksler, anvisninger og andre betalingsinstrumenter ii) indeståender i penge- og finansieringsinstitutter eller andre enheder, saldi på konti, tilgodehavender og tilgodehavendebeviser iii) børsnoterede og unoterede værdipapirer og gældsinstrumenter, herunder aktier og andre ejerandele, værdipapircertifikater, obligationer, gældsbeviser, warrants, usikrede værdipapirer og derivatkontrakter iv) renter, udbytte eller andre indtægter eller værdier hidrørende fra aktiver v) kreditter, modregningsrettigheder, garantier, opfyldelsesgarantier eller andre finansielle forpligtelser vi) remburser, konnossementer, løsørepantebreve samt vii) dokumentation for en interesse i pengemidler eller økonomiske ressourcer

i)	»sanktionskomité«: FN's Sikkerhedsrådskomité, der er nedsat i henhold til punkt 3 i UNSCR 1591 (2005)

j)

»teknisk bistand«: enhver form for teknisk støtte i forbindelse med reparation, udvikling, fremstilling, samling, prøvning, vedligeholdelse eller enhver anden form for teknisk tjenesteydelse; støtten kan ydes i form af instruktion, rådgivning, oplæring, overførsel af driftskendskab og kompetencer eller konsulentydelse, teknisk bistand omfatter også mundtlig bistand

k)	»Unionens område«: de af medlemsstaternes områder, hvorpå traktaten finder anvendelse på de betingelser, der er fastsat i traktaten, herunder deres luftrum.

Artikel 2

Det er forbudt, at:

a)

yde teknisk bistand eller mæglervirksomhed med tilknytning til militære aktiviteter og i forbindelse med levering, fremstilling, vedligeholdelse og anvendelse af våben og alle typer beslægtet materiel, herunder våben og ammunition, militærkøretøjer og militærudstyr, paramilitært udstyr og reservedele hertil direkte eller indirekte til fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer i eller til anvendelse i Sudan

b)

levere finansieringsmidler eller finansiel bistand med tilknytning til militære aktiviteter, herunder navnlig gavebistand, lån og eksportkreditforsikring såvel som forsikring eller genforsikring, i forbindelse med salg, levering, overførsel eller eksport af våben og beslægtet materiel eller i forbindelse med ydelse, salg, levering eller overførsel af hertil knyttet teknisk bistand direkte eller indirekte til fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer i eller til anvendelse i Sudan.

Artikel 3

Uanset artikel 2 kan medlemsstaternes kompetente myndigheder tillade, at der leveres finansieringsmidler, finansiel bistand, teknisk bistand og mæglervirksomhed med tilknytning til:

a)	militærudstyr, der ikke er bestemt til at dræbe, men udelukkende er til humanitær brug, til brug for beskyttelse af menneskerettigheder eller beskyttelsesbrug eller til institutionsopbygningsprogrammer under FN, Den Afrikanske Union (AU) og Den Europæiske Union

b)	materiel, der er bestemt til Den Europæiske Unions, FN's og Den Afrikanske Unions krisestyringsoperationer

c)	minerydningsudstyr og materiel til brug ved minerydning.

Artikel 4

Artikel 2 gælder ikke beskyttelsesbeklædning, herunder skudsikre veste og militærhjelme, der midlertidigt eksporteres til Sudan udelukkende til personlig brug af personel fra FN, Den Europæiske Union eller dens medlemsstater, repræsentanter for medierne, humanitært hjælpepersonale, ulandsfrivillige og tilknyttet personale.

Artikel 5

1.   Alle pengemidler og økonomiske ressourcer, som tilhører, ejes eller kontrolleres direkte eller indirekte af de fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført på listen i bilag I, indefryses.

2.   Ingen pengemidler eller økonomiske ressourcer må hverken direkte eller indirekte stilles til rådighed for eller være til fordel for de fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført på listen i bilag I.

3.   Bilag I omfatter fysiske og juridiske personer, enheder og organer, som vanskeliggør fredsprocessen, udgør en trussel for stabiliteten i Darfur-regionen, krænker den humanitære folkeret eller de internationale menneskerettigheder eller begår andre grusomheder, overtræder våbenembargoen og/eller er ansvarlige for offensive militærflyvninger i og over Darfur-regionen, jf. sanktionskomitéens liste.

Artikel 6

1.   Uanset artikel 5 kan medlemsstaternes kompetente myndigheder tillade, at visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer frigives, eller at visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer stilles til rådighed, på vilkår, som de skønner hensigtsmæssige, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a)

den kompetente myndighed har konstateret, at pengemidlerne eller de økonomiske ressourcer er: i) nødvendige til dækning af basale behov hos de fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført i bilag I, og hos de familiemedlemmer, som disse fysiske personer har forsørgerpligt over for, herunder til betaling af fødevarer, husleje, renter og afdrag på hypotekslån, medicin, lægebehandling, skatter, forsikringspræmier og offentlige forbrugsafgifter ii) alene er bestemt til betaling af rimelige honorarer eller godtgørelse af udgifter i forbindelse med juridisk bistand eller iii) alene er bestemt til betaling af afgifter eller administrationsgebyrer for opbevaring eller vedligeholdelse af indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer samt

b)	den pågældende medlemsstat har underrettet sanktionskomitéen om konstateringen i litra a) og om, at den har til hensigt at give en tilladelse, og sanktionskomitéen ikke har gjort indsigelse mod beslutningen senest to arbejdsdage efter underretningen.

2.   Uanset artikel 5 kan medlemsstatens kompetente myndigheder tillade, at visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer frigives, eller at visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer stilles til rådighed, når den pågældende kompetente myndighed har konstateret, at pengemidlerne eller de økonomiske ressourcer er nødvendige til dækning af ekstraordinære udgifter, og forudsat at den pågældende medlemsstat har underrettet sanktionskomitéen om konstateringen, og at sanktionskomitéen har godkendt denne.

Artikel 7

Uanset artikel 5 kan medlemsstaternes kompetente myndigheder give tilladelse til, at visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer frigives, når følgende betingelser er opfyldt:

a)

pengemidlerne eller de økonomiske ressourcer er genstand for en retlig, administrativ eller voldgiftsmæssig afgørelse om tilbageholdsret, der er truffet inden den dato, hvor personen, enheden eller organet nævnt i artikel 5 blev opført i bilag I, eller for en dom, administrativ afgørelse eller voldgiftskendelse, der er afsagt før denne dato

b)

pengemidlerne eller de økonomiske ressourcer skal udelukkende anvendes til at indfri fordringer, der er sikret ved en sådan tilbageholdelsesret eller er anerkendt som gyldige ved en sådan dom, afgørelse eller kendelse, inden for de grænser, som er fastsat ved gældende lovgivning og administrative bestemmelser om rettigheder for personer, der har sådanne fordringer

c)	tilbageholdelsesretten, dommen, afgørelsen eller kendelsen kan ikke komme de personer, enheder eller organer, der er opført på listen i bilag I, til gode

d)	anerkendelse af tilbageholdelsesretten eller dommen, afgørelsen eller kendelsen må ikke ske i strid med den pågældende medlemsstats almindelige retsprincipper samt

e)	sanktionskomitéen er blevet underrettet af medlemsstaten om tilbageholdelsesretten eller dommen, afgørelsen eller kendelsen.

Artikel 8

1.   Artikel 5, stk. 2, er ikke til hinder for, at finansierings- eller kreditinstitutter, der modtager pengemidler overført af tredjeparter til en konto, tilhørende en person, en enhed eller et organ, der er opført på listen i bilag I, krediterer de indefrosne konti med disse beløb, forudsat at således tilførte beløb på disse konti også indefryses. Finansierings- eller kreditinstituttet skal straks underrette den relevante kompetente myndighed om sådanne transaktioner.

2.   Artikel 5, stk. 2, gælder ikke beløb, der tilføres indefrosne konti i form af:

a)	renter eller anden form for afkast fra disse konti

b)	beløb, der er forfaldne i henhold til kontrakter, aftaler eller forpligtelser, som er indgået eller opstået forud for den dato, hvor den fysiske eller juridiske person, enheden eller organet, jf. artikel 5, blev opført på listen i bilag I, eller

c)	beløb, der er forfaldne i henhold til en retlig, administrativ eller voldgiftsmæssig afgørelse om tilbageholdelsesret eller til en dom, administrativ afgørelse eller voldgiftskendelse, jf. artikel 7,

forudsat at sådanne renter, andre indtægter og beløb indefryses i henhold til artikel 5, stk. 1.

Artikel 9

1.   Med forbehold af gældende regler vedrørende indberetning, fortrolighed og tavshedspligt skal fysiske og juridiske personer, enheder og organer:

a)

øjeblikkeligt videregive samtlige sådanne oplysninger, der kan fremme overholdelsen af denne forordning, herunder oplysninger om konti og beløb, som er indefrosset i medfør af artikel 5, til den kompetente myndighed i de medlemsstater, hvor de pågældende er bosat eller befinder sig, og direkte eller via disse kompetente myndigheder sende samtlige sådanne oplysningerne til Kommissionen og

b)	samarbejde med de kompetente myndigheder, der er opført på listen i bilag II, om efterprøvning af disse oplysninger.

2.   Alle yderligere oplysninger, som Kommissionen modtager direkte, stilles til rådighed for medlemsstaterne.

3.   Alle oplysninger, der afgives eller modtages i medfør af denne artikel, må kun anvendes til de formål, til hvilke de blev afgivet eller modtaget.

Artikel 10

Det er forbudt bevidst eller forsætligt at deltage i aktiviteter, hvis formål eller virkning er at omgå de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 2 og 5.

Artikel 11

1.   Når indefrysning af pengemidler og økonomiske ressourcer eller afvisning af at stille pengemidler eller økonomiske ressourcer til rådighed er sket i god tro og i forvisning om, at det er i overensstemmelse med denne forordning, kan den fysiske eller juridiske person, den enhed eller det organ, som har foretaget indefrysningen eller afvisningen, herunder dens ledelse og personale, ikke på nogen måde drages til ansvar herfor, medmindre det godtgøres, at indefrysningen eller tilbageholdelsen skyldtes uagtsomhed.

2.   Handlinger foretaget af fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer medfører ikke ansvar af nogen form for de pågældende, hvis de ikke vidste og ikke havde rimelig grund til at formode, at deres handling ville være i strid med foranstaltningerne i denne forordning.

Artikel 12

1.   Fordringer, der er opstået i forbindelse med en kontrakt eller transaktion, hvis opfyldelse eller gennemførelse direkte eller indirekte er blevet berørt helt eller delvis af foranstaltninger i medfør af denne forordning, herunder krav om godtgørelse og andre tilsvarende fordringer, såsom erstatningskrav og krav som følge af en garantiforpligtelse, et særligt krav om forlængelse eller indfrielse af garantier eller godtgørelser, navnlig en finansiel garanti og økonomisk godtgørelse, må uanset fordringens form ikke indfries, hvis fordringen gøres gældende af:

a)	fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført i bilag I

b)	andre fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, som handler gennem eller på vegne af en af de i litra a) omhandlede personer, enheder eller organer.

2.   I forbindelse med enhver retslig procedure vedrørende inddrivelse af en fordring påhviler det den fysiske eller juridiske person, den enhed eller det organ, der søger fordringen inddrevet, at bevise, at indfrielsen af fordringen ikke er forbudt i henhold til stk. 1.

3.   Denne artikel berører ikke de rettigheder, som de i stk. 1 omhandlede fysiske og juridiske personer, enheder og organer har til ved en domstol at få prøvet lovligheden af den manglende opfyldelse af de kontraktlige forpligtelser i henhold til denne forordning.

Artikel 13

1.   Kommissionen og medlemsstaterne underretter hinanden om foranstaltninger, der træffes i medfør af denne forordning, og udveksler alle andre relevante oplysninger, som de råder over, i forbindelse med denne forordning, navnlig oplysninger angående:

a)	pengemidler, der er indefrosset henhold til artikel 5, og tilladelser, der er meddelt i henhold til artikel 6, 7 og 8

b)	overtrædelser, håndhævelsesproblemer og domme afsagt af nationale domstole.

2.   Medlemsstaterne underretter straks hinanden og Kommissionen om andre relevante oplysninger, som de råder over, og som kan påvirke den effektive gennemførelse af denne forordning.

Artikel 14

Kommissionen bemyndiges til at ændre bilag II på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne.

Artikel 15

1.   Hvis FN's Sikkerhedsråd eller sanktionskomitéen opfører en fysisk eller juridisk person, en enhed eller et organ på en liste, medtager Rådet den pågældende fysiske eller juridiske person, den pågældende enhed eller det pågældende organ på listen i bilag I. Rådet meddeler den pågældende fysiske eller juridiske person, den pågældende enhed eller det pågældende organ sin afgørelse og begrundelsen, enten direkte, hvis adressen er bekendt, eller ved offentliggørelse af en notits, og giver den fysiske eller juridiske person, enheden eller organet mulighed for at fremsætte bemærkninger.

2.   Hvis der fremsættes bemærkninger, eller hvis der forelægges væsentligt nyt bevismateriale, tager Rådet sin afgørelse op til fornyet overvejelse og underretter den fysiske eller juridiske person, enheden eller organet om resultatet heraf.

3.   Hvis De Forenede Nationer beslutter at fjerne en person eller enhed fra listen eller at ændre identifikationsoplysningerne vedrørende en person eller enhed, der er opført på listen, ændres bilag I i overensstemmelse hermed.

Artikel 16

Bilag I indeholder de oplysninger, som er tilgængelige, og som stilles til rådighed af FN's Sikkerhedsråd eller af sanktionskomitéen, og som er nødvendige for at identificere de pågældende fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer. For så vidt angår fysiske personer kan sådanne oplysninger omfatte navne med tilhørende aliasser, fødselsdato og fødested, nationalitet, pas- og identitetskortnumre, køn, adresse, hvis denne er bekendt, og funktion eller erhverv. For så vidt angår juridiske personer, enheder eller organer kan sådanne oplysninger omfatte navne, registreringssted og -dato, registreringsnummer og forretningssted. Bilag I skal også indeholde datoen for FN's Sikkerhedsråds eller sanktionskomitéens opførelse af personen, enheden eller organet på listen.

Artikel 17

1.   Medlemsstaterne fastsætter reglerne for, hvilke sanktioner der skal anvendes ved overtrædelse af denne forordning, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de iværksættes. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

2.   Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om disse regler straks efter denne forordnings ikrafttræden og underretter den om senere ændringer.

Artikel 18

1.   Medlemsstaterne udpeger de kompetente myndigheder, der henvises til i denne forordning, og angiver dem på de websteder, der er opført i bilag II. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen eventuelle ændringer af deres webadresse, som er opført i bilag II.

2.   Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om deres kompetente myndigheder, herunder disses kontaktoplysninger, straks efter denne forordnings ikrafttræden og underretter den om senere ændringer.

3.   Når der i denne forordning fastsættes krav om at meddele, oplyse eller på anden måde kommunikere med Kommissionen, benyttes de adresser og øvrige kontaktoplysninger, der er angivet i bilag II.

Artikel 19

Denne forordning finder anvendelse:

a)	inden for Unionens område, herunder dens luftrum

b)	om bord på fly og skibe, der hører under en medlemsstats jurisdiktion

c)	på alle personer inden for eller uden for Unionens område, som er statsborgere i en medlemsstat

d)	på alle juridiske personer, enheder eller organer inden for eller uden for Unionens område, der er oprettet eller stiftet i henhold til en medlemsstats lovgivning

e)	på alle juridiske personer, enheder eller organer i relation til virksomhed, der helt eller delvis udøves i Unionen.

Artikel 20

Forordning (EF) nr. 131/2004 og forordning (EF) nr. 1184/2005 ophæves. Henvisninger til den ophævede forordning betragtes som henvisninger til nærværende forordning og til forordning (EU) nr. 748/2014.

Artikel 21

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  Se side 106 i denne EUT.

(2)  Rådets fælles holdning 2004/31/FUSP af 9. januar 2004 vedrørende indførelse af en embargo over for Sudan med hensyn til våben, ammunition og militærudrustning (EUT L 6 af 10.1.2004, s. 55).

(3)  Rådets afgørelse 94/165/FUSP af 15. marts 1994 om den fælles holdning, der er fastlagt på grundlag af artikel J.2 i traktaten om Den Europæiske Union, vedrørende indførsel af en embargo over for Sudan med hensyn til våben, ammunition og militærudrustning (EFT L 75 af 17.3.1994, s. 1).

(4)  Rådets forordning (EF) nr. 131/2004 af 26. januar 2004 om visse restriktive foranstaltninger over for Sudan (EUT L 21 af 28.1.2004, s. 1).

(5)  Rådets fælles holdning 2005/411/FUSP af 30. maj 2005 om restriktive foranstaltninger over for Sudan og om ophævelse af fælles holdning 2004/31/FUSP (EUT L 139 af 2.6.2005, s. 25).

(6)  Rådets forordning (EF) nr. 1184/2005 af 18. juli 2005 af om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer, der vanskeliggør fredsprocessen og overtræder folkeretten i konflikten i Darfur-området i Sudan (EUT L 193 af 23.7.2005, s. 9).

(7)  Rådets afgørelse 2011/423/FUSP af 18. juli 2011 om restriktive foranstaltninger over for Sudan og Sydsudan og om ophævelse af fælles holdning 2005/411/FUSP (EUT L 188 af 19.7.2011, s. 20).

(8)  Rådets forordning (EU) nr. 748/2014 af 10. juli 2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Sydsudan (se side 13 i denne EUT).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).

(10)  Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).

---

---

---