26.6.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 187/1

(1)

Statslig finansiering, som opfylder kriterierne i traktatens artikel 107, stk. 1, udgør statsstøtte og skal anmeldes til Kommissionen i henhold til traktatens artikel 108, stk. 3. I medfør af traktatens artikel 109 kan Rådet imidlertid bestemme, at visse kategorier af statsstøtte skal være fritaget for denne anmeldelsespligt. I henhold til artikel 108, stk. 4, i traktaten kan Kommissionen vedtage forordninger vedrørende disse former for statsstøtte. I forordning (EF) nr. 994/98 gives Kommissionen bemyndigelse til i medfør af traktatens artikel 109 at erklære, at følgende kategorier af statsstøtte på visse betingelser kan fritages fra anmeldelsespligten: støtte til små og mellemstore virksomheder (SMV'er), støtte til forskning og udvikling, støtte til miljøbeskyttelse, beskæftigelses- og uddannelsesstøtte samt støtte, der er i overensstemmelse med det kort, som Kommissionen har godkendt for tildeling af regionalstøtte i de enkelte medlemsstater. Kommissionen vedtog på dette grundlag Kommissionens forordning (EF) nr. 800/2008 (2). Forordning (EF) nr. 800/2008 fandt oprindeligt anvendelse indtil den 31. december 2013, men blev efterfølgende forlænget ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1224/2013 af 29. november 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 800/2008, for så vidt angår anvendelsesperioden (3) og udløber nu den 30. juni 2014. Den 22. juli 2013 vedtog Rådet forordning (EU) nr. 733/2013 af 7. juli 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 994/98 om anvendelse af artikel 92 og 93 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab på visse former for horisontal statsstøtte (4) for at bemyndige Kommissionen til at udvide gruppefritagelsen med nye kategorier af støtte, for hvilke der kan fastlægges klare forenelighedskriterier. Disse nye kategorier af gruppefritaget støtte omfatter støtte, hvis formål er at råde bod på skader, der er forårsaget af visse naturkatastrofer, social støtte til beboere i afsidesliggende områder til transportformål, støtte til bredbåndsinfrastruktur, støtte til innovation, støtte til kultur og bevarelse af kulturarv samt støtte til sportsinfrastruktur og multifunktionel infrastruktur til rekreative aktiviteter. Under forudsætning af at der indhøstes tilstrækkelig yderligere erfaring, som gør det muligt at opstille anvendelige kriterier for fritagelse, der på forhånd sikrer foreneligheden af andre kategorier af støtte, har Kommissionen til hensigt at tage denne forordnings anvendelsesområde op til fornyet overvejelse med henblik på at medtage visse former for støtte inden for de relevante områder. Kommissionen påtænker navnlig at opstille kriterier for havne- og lufthavnsinfrastruktur inden december 2015.

(2)

Med meddelelsen om modernisering af EU's statsstøttepolitik (5) indledte Kommissionen en generel revision af statsstøttereglerne. Hovedformålene med denne revision er i) at fremme bæredygtig, intelligent og inklusiv vækst på et konkurrencepræget indre marked og samtidig bidrage til medlemsstaternes indsats for at opnå en mere effektiv udnyttelse af de offentlige finanser, ii) at koncentrere Kommissionens forudgående undersøgelser af støtteforanstaltninger om de sager, som har størst indvirkning på det indre marked, og samtidig styrke medlemsstaternes samarbejde om håndhævelse af statsstøttereglerne og iii) at gøre reglerne ensartede og fremme en hurtigere og mere robust beslutningstagning på et mere oplyst grundlag, baseret på en klar økonomisk begrundelse, en fælles tilgang og entydige forpligtelser. Revisionen af forordning (EF) nr. 800/2008 udgør et centralt element i moderniseringen af statsstøttepolitikken.

(3)

Denne forordning bør gøre det muligt bedre at prioritere regelhåndhævelsesindsatsen på statsstøtteområdet, forenkle reglerne, øge gennemsigtigheden og styrke effektiv evaluering og kontrol med statsstøttereglernes overholdelse på nationalt plan og på EU-plan og samtidig bevare Kommissionens og medlemsstaternes institutionelle kompetencer. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for nå disse mål.

(4)

De erfaringer, som Kommissionen har indhøstet med anvendelse af forordning (EF) nr. 800/2008, har gjort det muligt bedre at definere, på hvilke betingelser visse kategorier af støtte kan anses for at være forenelige med det indre marked og at udvide gruppefritagelsernes anvendelsesområde. De har også gjort det klart, at det er nødvendigt at øge gennemsigtigheden, styrke kontrollen med og sikre en tilstrækkelig evaluering af meget omfattende ordninger med hensyn til deres følger for konkurrencen på det indre marked.

(5)

De generelle betingelser for anvendelse af denne forordning bør fastsættes på grundlag af en række fælles principper, som sikrer, at støtten tjener et formål af fælles interesse, har en klar tilskyndelsesvirkning, er hensigtsmæssig og står i et rimeligt forhold til målet, ydes under fuld gennemsigtighed og er genstand for kontrol og regelmæssig vurdering og ikke påvirker samhandelsvilkårene på en måde, der skader den fælles interesse.

(6)

Støtte, der opfylder alle betingelserne i denne forordning, såvel de generelle betingelser som de betingelser, der er specifikke for de relevante støttekategorier, bør være fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3.

(7)

Statsstøtte som omhandlet i traktatens artikel 107, stk. 1, der ikke er omfattet af denne forordning, er fortsat anmeldelsespligtig efter traktatens artikel 108, stk. 3. Denne forordning påvirker ikke medlemsstaternes mulighed for at anmelde støtte til formål, der svarer til dem, som denne forordning omfatter.

(8)

På grund af omfattende ordningers potentielt større virkninger for handel og konkurrence bør støtteordninger, for hvilke det gennemsnitlige årlige statsstøttebudget overstiger en tærskel, der fastsættes med udgangspunkt i en absolut værdi, principielt gøres til genstand for en evaluering. Evalueringen bør tage sigte på at kontrollere, om de antagelser og betingelser, der lå til grund for ordningens forenelighed, er opfyldt, og om ordningen fungerer effektivt, hvad angår dens generelle og specifikke mål, og belyse ordningens virkninger for konkurrence og samhandel. For at sikre lige behandling bør denne evaluering gennemføres på grundlag af en af Kommissionen godkendt evalueringsplan. En sådan plan bør normalt udfærdiges, når ordningen udformes, og godkendes, før ordningen træder i kraft, men det er ikke muligt i alle tilfælde. For ikke at forsinke deres ikrafttræden bør denne forordning finde anvendelse på sådanne ordninger i en periode på højst seks måneder. Kommissionen kan efter at have godkendt evalueringsplanen beslutte at forlænge denne periode. Med henblik herpå bør evalueringsplanen anmeldes til Kommissionen senest 20 arbejdsdage efter ordningens ikrafttræden. Kommissionen kan også undtagelsesvist beslutte, at en evaluering på grund af sagens særlige forhold ikke er nødvendig. Kommissionen bør modtage de oplysninger fra medlemsstaten, som er nødvendige for vurderingen af evalueringsplanen og sætter den i stand til uden unødig forsinkelse at anmode om yderligere oplysninger, så medlemsstaten kan indsende manglende oplysninger, som Kommissionen måtte have brug for til at træffe en afgørelse. Da denne procedure er ny, vil Kommissionen i et særskilt dokument give detaljeret vejledning om den procedure, der finder anvendelse i seksmånedersperioden, hvor evalueringsplanen er under godkendelse, og om de skemaer, der skal benyttes i forbindelse med indsendelse af evalueringsplanen. Ændringer af ordninger, der er underlagt krav om evaluering, med undtagelse af ændringer, som ikke kan påvirke støtteordningens forenelighed efter denne forordning eller ikke i væsentlig grad kan påvirke indholdet af den godkendte evalueringsplan, bør vurderes under hensyntagen til udfaldet af en sådan evaluering og bør udelukkes fra denne forordnings anvendelsesområde. Ændringer af rent formel eller administrativ karakter og ændringer, der gennemføres inden for rammerne af samfinansierede EU-foranstaltninger, bør i princippet ikke betragtes som værende af væsentlig betydning for indholdet af den godkendte evalueringsplan.

(9)

Denne forordning bør ikke finde anvendelse på støtte, der er betinget af, at der anvendes indenlandske produkter frem for importerede, eller på støtte til eksportrelaterede aktiviteter. Den bør navnlig ikke gælde for støtte til finansiering af etablering og drift af distributionsnet i andre lande. Støtte til omkostninger ved deltagelse i messer eller udgifter til undersøgelser eller konsulentydelser, der er nødvendige for at lancere et nyt eller eksisterende produkt på et nyt marked i en anden medlemsstat eller et tredjeland, betragtes normalt ikke som støtte til eksportrelaterede aktiviteter.

(10)

Denne forordning bør i princippet finde anvendelse på de fleste erhvervssektorer. Inden for nogle sektorer, såsom fiskeri og akvakultur og primærproduktion af landbrugsprodukter, bør anvendelsesområdet imidlertid begrænses i betragtning af de særlige regler, der finder anvendelse der.

(11)

Denne forordning bør finde anvendelse på forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter, forudsat at visse betingelser er opfyldt. For så vidt angår denne forordning, bør hverken aktiviteter på landbrugsbedriften, der er nødvendige for at forberede et produkt til det første salg, eller en primærproducents første salg til forhandlere eller forarbejdningsvirksomheder eller en hvilken som helst aktivitet, hvorved et produkt forberedes til det første salg, betragtes som forarbejdning eller afsætning.

(12)

Denne forordning bør ikke finde anvendelse på støtte til fremme af lukning af ikke-konkurrencedygtige kulminer, som er omfattet af Rådets afgørelse 2010/787/EU af 10. december 2010 om statsstøtte til fremme af lukning af miner, der ikke er konkurrencedygtige (6). Denne forordning bør finde anvendelse på andre former for støtte i kulsektoren med undtagelse af regionalstøtte.

(13)

Kommissionen bør sikre, at godkendt støtte ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse. Derfor bør denne forordning ikke omfatte støtte til en støttemodtager, der ikke har efterkommet et krav om tilbagebetaling af støtte, som Kommissionen ved en tidligere afgørelse eller beslutning har erklæret ulovlig og uforenelig med det indre marked, med undtagelse af støtteordninger til at råde bod på skader, der er forårsaget af visse naturkatastrofer.

(14)

Støtte til kriseramte virksomheder bør ikke være omfattet af denne forordning, idet en sådan støtte bør vurderes i henhold til rammebestemmelserne for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder af 1. oktober 2004 (7), hvis anvendelsesperiode blev forlænget ved Kommissionens meddelelse om forlængelse af Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder af 1. oktober 2004 (8), eller efterfølgende rammebestemmelser for at undgå, at disse bestemmelser omgås, med undtagelse af støtteordninger til at råde bod på skader, der er forårsaget af visse naturkatastrofer. Af hensyn til retssikkerheden bør der opstilles klare kriterier, som ikke forudsætter en vurdering af alle enkelthederne ved en virksomheds situation for at afgøre, om den i relation til denne forordning skal anses for at være kriseramt.

(15)

Håndhævelsen af statsstøttereglerne afhænger i høj grad af medlemsstaternes samarbejde. Derfor bør medlemsstaterne træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at denne forordning overholdes, herunder også med hensyn til individuel støtte, der ydes inden for rammerne af gruppefritagede ordninger.

(16)

Hvad enten de tildeles individuelt eller kumulativt, bør store støttebeløb anmeldes til og vurderes af Kommissionen, da de medfører stor risiko for påvirkning af samhandelen. For hver kategori af støtte, der er omfattet af denne forordning, bør der derfor fastsættes tærskler på et niveau, som tager hensyn til den pågældende kategori af støtte og dens sandsynlige virkninger for samhandelsvilkårene. Enhver støtte, der ydes over disse tærskler, bør fortsat være anmeldelsespligtig efter traktatens artikel 108, stk. 3. Tærsklerne i denne forordning bør ikke kunne omgås ved kunstigt at opsplitte støtteordninger eller -projekter i flere støtteordninger eller -projekter med tilsvarende karakteristika, mål eller støttemodtagere.

(17)

Af hensyn til gennemsigtigheden og for at sikre ligebehandling og effektiv kontrol, bør denne forordning kun finde anvendelse på støtte, hvis bruttosubventionsækvivalent kan forudberegnes præcist, uden at det er nødvendigt at foretage en risikovurdering (»gennemsigtig støtte«). I denne forordning bør det fastlægges, på hvilke betingelser visse specifikke støtteinstrumenter såsom lån, garantier, skattemæssige foranstaltninger, risikofinansieringsforanstaltninger og især tilbagebetalingspligtige forskud kan betragtes som gennemsigtige. Kapitaltilførsler bør ikke betragtes som gennemsigtig støtte, med mindre de opfylder specifikke betingelser vedrørende risikofinansiering og statsstøtte til nyetablerede virksomheder. Støtte indeholdt i garantier bør anses for at være gennemsigtig, når bruttosubventionsækvivalenten er blevet beregnet på basis af de minimumspræmier, der gælder for den pågældende virksomhedstype. For SMV'ers vedkommende er det i Kommissionens meddelelse om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte i form af garantier (9) fastsat, hvor stor den årlige garantipræmie skal være, for at garantien kan anses for ikke at udgøre statsstøtte.

(18)

For at sikre, at støtten er nødvendig og fungerer som tilskyndelse til at videreudvikle aktiviteter eller projekter, bør denne forordning ikke finde anvendelse på støtte til aktiviteter, som støttemodtageren også ville iværksætte uden støtten. Støtte bør kun fritages for anmeldelsespligten i henhold til denne forordning, hvis arbejdet med det projekt eller den aktivitet, hvortil der ydes støtte, først påbegyndes, efter at modtageren har indgivet en skriftlig ansøgning om støtten.

(19)

I forbindelse med enhver ad hoc-støtte, der er omfattet af denne forordning, og som ydes til en stor virksomhed, bør medlemsstaten ud over at overholde betingelserne vedrørende tilskyndelsesvirkning, der gælder for SMV'er, også sikre sig, at støttemodtageren i et internt dokument har analyseret det pågældende projekts eller den pågældende aktivitets levedygtighed med og uden støtte. Medlemsstaten bør kontrollere, at dette interne dokument viser, at støtten medfører en væsentlig forøgelse af projektets/aktivitetens omfang, en væsentlig forøgelse af det samlede beløb, støttemodtageren afsætter til det støttede projekt eller den støttede aktivitet, eller en væsentligt hurtigere gennemførelse af det pågældende projekt eller den pågældende aktivitet. Regionalstøtte bør betragtes som havende tilskyndelsesvirkning, hvis investeringsprojektet uden støtten ikke ville være blevet gennemført i det område, hvor der ydes støtte.

(20)

Automatiske støtteordninger i form af skattefordele bør fortsat være underlagt en særlig betingelse med hensyn til tilskyndelsesvirkningen, da denne form for støtte ydes efter procedurer, der er forskellige fra dem, der gælder for andre kategorier af støtte. Sådanne ordninger bør allerede være vedtaget, før arbejdet med det støttede projekt eller den støttede aktivitet er påbegyndt. Denne betingelse finder imidlertid ikke anvendelse på efterfølgerordninger på skatteområdet, såfremt den relevante aktivitet allerede var omfattet af de foregående ordninger med skattefordele. Ved vurderingen af sådanne ordningers tilskyndelsesvirkning er det det tidspunkt, hvor den skattemæssige foranstaltning første gang blev indført i den oprindelige ordning, som derefter blev erstattet af efterfølgerordningen, der er afgørende.

(21)

Hvad angår regional driftsstøtte, regional byudviklingsstøtte, støtte til SMV'ers adgang til finansiering, støtte til ansættelse af dårligt stillede arbejdstagere, støtte til beskæftigelse af handicappede arbejdstagere og støtte som kompensation for meromkostningerne ved beskæftigelse af handicappede arbejdstagere, støtte i form af nedsættelse af miljøskatter og -afgifter, støtte, hvis formål er at råde bod på skader, der er forårsaget af visse naturkatastrofer, social støtte til bosiddende i afsidesliggende områder til transportformål og støtte til kultur og bevarelse af kulturarv, finder betingelsen vedrørende tilskyndelsesvirkning ikke anvendelse eller bør formodes at være opfyldt, hvis de særlige betingelser, der er fastsat for disse kategorier af støtte i denne forordning, er opfyldt.

(22)

For at sikre, at støtten står i rimeligt forhold til målet og er begrænset til det nødvendige beløb, bør de maksimale støttebeløb så vidt muligt være udtrykt i støtteintensitet i forhold til en række støtteberettigede omkostninger. Hvor de maksimale støtteintensiteter ikke kan bestemmes, fordi de støtteberettigede omkostninger ikke kan fastslås, eller for at forenkle reglerne i forbindelse med små beløb, bør de maksimale støttebeløb være udtrykt nominelt for at sikre, at støtteforanstaltningerne står i et rimeligt forhold til målet. Støtteintensiteten og de maksimale støttebeløb bør på baggrund af Kommissionens erfaringer fastsættes på et niveau, der minimerer konkurrencefordrejningerne inden for den sektor, hvor støtten ydes, og samtidig på passende vis imødegår markedssvigtet eller samhørighedsproblemet. For regional investeringsstøtte bør støtteintensiteten fastsættes på et niveau, der stemmer overens med den tilladte støtteintensitet i henhold til regionalstøttekortene.

(23)

Ved beregningen af støtteintensiteten bør der alene medtages støtteberettigede omkostninger. Denne forordning bør ikke kunne føre til fritagelse af støtte, der overstiger den relevante støtteintensitet, fordi der er medtaget omkostninger, der ikke er støtteberettigede. Fastlæggelsen af de støtteberettigede omkostninger skal understøttes af klar, detaljeret og ajourført dokumentation. Alle de anvendte tal bør være tallene før eventuelle fradrag af skatter eller andre udgifter. Støtte, der udbetales i flere rater, bør tilbagediskonteres til sin værdi på det tidspunkt, hvor den blev ydet. De støtteberettigede omkostninger bør ligeledes tilbagediskonteres til deres værdi på det tidspunkt, hvor støtten blev tildelt. Den rentesats, der skal anvendes til tilbagediskonteringsformål og til beregning af støttebeløbet i forbindelse med støtte, der ikke ydes som tilskud, bør være henholdsvis den kalkulationsrentesats og den referencesats, som var gældende på tildelingstidspunktet, som fastsat i Kommissionens meddelelse om revision af metoden for fastsættelse af referencesatsen og kalkulationsrenten (10). I sager, hvor støtten ydes i form af skattefordele, skal tilbagediskonteringen af støttetrancher tage udgangspunkt i kalkulationsrenten på de forskellige tidspunkter, hvor skattefordelene får virkning. Ydelse af støtte i form af tilbagebetalingspligtige forskud bør fremmes, idet disse risikodelingsinstrumenter er indrettet således, at de er befordrende for støttens tilskyndelsesvirkning. Derfor er det rimeligt at fastsætte, at når der tildeles støtte i form af tilbagebetalingspligtige forskud, kan de relevante støtteintensiteter, der er fastsat i denne forordning, forhøjes, dog med undtagelse af regionalstøtte, som alene kan fritages, hvis den er i overensstemmelse med de godkendte støttekort.

(24)

For fremtidige skattefordele kendes den relevante kalkulationsrente og støttetranchernes præcise størrelse ikke nødvendigvis i forvejen. I sådanne tilfælde bør medlemsstaten på forhånd fastsætte et loft over støttens tilbagediskonterede værdi under overholdelse af den gældende støtteintensitet. Når støttetranchens størrelse på et givet tidspunkt kendes, kan tilbagediskonteringen så finde sted med udgangspunkt i den på det pågældende tidspunkt gældende kalkulationsrente. Den tilbagediskonterede værdi af hver støttetranche bør trækkes fra det samlede beløbsloft.

(25)

Når det fastslås, om de anmeldelsestærskler og de maksimale støtteintensiteter, der er fastsat i denne forordning, er overholdt, er det den samlede statsstøtte til den støttede aktivitet eller det støttede projekt, der bør lægges til grund. Desuden bør det i denne forordning præciseres, under hvilke omstændigheder forskellige kategorier af støtte kan kumuleres. Støtte, der er fritaget ved denne forordning, og enhver anden forenelig støtte, der er fritaget ved en anden forordning eller godkendt af Kommissionen, kan kumuleres, så længe foranstaltningerne vedrører forskellige identificerbare støtteberettigede omkostninger. Når der fra forskellige kilder ydes støtte til de samme — helt eller delvist overlappende — identificerbare støtteberettigede omkostninger, bør kumulering tillades op til den højeste støtteintensitet eller det højeste støttebeløb, der i henhold til denne forordning kan finde anvendelse på den relevante støtte. Denne forordning bør også indeholde særlige bestemmelser om kumulering af støtteforanstaltninger med og uden identificerbare støtteberettigede omkostninger, om kumulering med de minimis-støtte og om kumulering med støtte til handicappede arbejdstagere. For de minimis-støtte gælder, at denne støtte ofte ikke kan henføres til specifikke støtteberettigede omkostninger. I sådanne tilfælde bør det være muligt frit at kumulere de minimis-støtte og statsstøtte, der er fritaget efter denne forordning. Når der tildeles de minimis-støtte til de samme identificerbare støtteberettigede omkostninger som statsstøtte, der er fritaget efter denne forordning, bør kumulering imidlertid alene tillades op til den højeste støtteintensitet, som er fastsat i denne forordnings kapitel III.

(26)

EU-finansiering, som forvaltes centralt af EU-institutioner, EU-agenturer, EU-kontorer, EU-fællesforetagender eller andre EU-organer, og som ikke direkte eller indirekte er underlagt medlemsstatens kontrol, udgør ikke statsstøtte. Hvis en sådan EU-finansiering kombineres med statsstøtte, bør kun sidstnævnte tages i betragtning ved vurderingen af, hvorvidt anmeldelsestærskler og maksimale støtteintensiteter er overholdt, forudsat at den samlede offentlige finansiering af de samme støtteberettigede omkostninger ikke overstiger de mest gunstige finansieringssatser, der er fastsat i de relevante bestemmelser i EU-lovgivningen.

(27)

Da statsstøtte efter traktatens artikel 107, stk. 1, i princippet er forbudt, er det vigtigt, at enhver har mulighed for at kontrollere, om støtten ydes i overensstemmelse med de gældende bestemmelser. Det har afgørende betydning for den korrekte anvendelse af traktatens bestemmelser, at statsstøtten er gennemsigtig, og gennemsigtighed fører desuden til bedre overholdelse af reglerne og større ansvarlighed, muliggør peer review og medfører i sidste ende en mere effektiv anvendelse af offentlige midler. For at sikre gennemsigtighed bør der stilles krav til medlemsstaterne om at etablere centrale statsstøttewebsteder på regionalt eller nationalt plan med kortfattede oplysninger om hver enkelt støtteforanstaltning, der er fritaget efter denne forordning. Denne forpligtelse bør være en betingelse for den enkelte støtteforanstaltnings forenelighed med det indre marked. I overensstemmelse med den standardpraksis for offentliggørelse af information, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/37/EU af 26. juni 2013 om ændring af direktiv 2003/98/EF om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (11), bør der anvendes et standardformat, som muliggør søgning, download og let offentliggørelse af informationerne på internettet. Der bør offentliggøres links til alle medlemsstaternes statsstøttewebsteder på Kommissionens websted. I henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 994/98, som ændret ved forordning (EU) nr. 733/2013, skal der på Kommissionens websted offentliggøres kortfattede oplysninger om hver enkelt støtteforanstaltning, der er fritaget i henhold til denne forordning.

(28)

Med henblik på at sikre en effektiv kontrol med støtteforanstaltninger i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 994/98, som ændret ved forordning (EU) nr. 733/2013, er det hensigtsmæssigt at fastsætte krav om medlemsstaternes indberetning af støtteforanstaltninger, der er fritaget i henhold til denne forordning, samt om anvendelsen af denne forordning. Desuden bør der fastlægges regler for medlemsstaternes fortegnelser over støtte, der er fritaget efter denne forordning, under hensyntagen til forældelsesfristen i artikel 15 i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (12).

(29)

Med henblik på at styrke effektiviteten af de forenelighedsbetingelser, der fastsættes i denne forordning, bør Kommissionen kunne inddrage gruppefritagelsen for fremtidige støtteforanstaltninger, hvis disse krav ikke overholdes. Kommissionen bør kunne begrænse inddragelsen af gruppefritagelsen, så den kun inddrages for visse støttetyper, bestemte støttemodtagere eller foranstaltninger vedtaget af bestemte myndigheder, når det kun er for en begrænset gruppe af foranstaltningers eller for bestemte myndigheders vedkommende, at denne forordning ikke er overholdt. En sådan målrettet inddragelse af gruppefritagelsen bør være en rimelig og direkte følge af den konstaterede manglende overholdelse af denne forordning. Hvis forenelighedsbetingelserne i kapitel I og III ikke er overholdt, er den ydede støtte ikke omfattet af denne forordning og udgør derfor ulovlig støtte, som Kommissionen vil undersøge efter den relevante procedure i henhold til forordning (EF) nr. 659/1999. At gruppefritagelsen inddrages med hensyn til fremtidige støtteforanstaltninger, fordi kravene i kapitel II ikke er opfyldt, ændrer intet ved, at hidtidige foranstaltninger, som stemte overens med denne forordning, var gruppefritagede.

(30)

For at undgå forskelle, der kunne medføre konkurrencefordrejninger, og lette samordningen mellem EU-initiativer og medlemsstaternes initiativer vedrørende SMV'er, samt for at skabe administrativ klarhed og retssikkerhed, bør den definition af SMV'er, der anvendes i denne forordning, være baseret på definitionen i Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (13).

(31)

Ved at afhjælpe de begrænsninger, der præger ugunstigt stillede regioner, fremmer regionalstøtte den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i medlemsstaterne og i EU som helhed. Regionalstøtte tager sigte på at understøtte udviklingen i de dårligst stillede områder ved at fremme investeringer og jobskabelse på et bæredygtigt grundlag. I områder, der opfylder betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 3, litra a), kan der ydes regionalstøtte til etablering af nye virksomhedsenheder, udvidelse af en eksisterende virksomhedsenheds kapacitet, virksomhedsenheders diversificering til nye produkter eller fundamentale omlægninger i en eksisterende virksomhedsenheds overordnede produktionsproces. I betragtning af at store virksomheder påvirkes mindre af regionale begrænsninger end SMV'er i forbindelse med en investering i en region, der opfylder betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), bør regionalstøtte til store virksomheder kun fritages for anmeldelsespligten, for så vidt angår initialinvesteringer i nye aktiviteter i de pågældende regioner.

(32)

Når en regionalstøtteordning tager sigte på et begrænset antal erhvervssektorer, er dens formål og sandsynlige virkninger formodentlig snarere sektorbestemte end horisontale. Derfor kan sektorordninger ikke fritages for anmeldelsespligten. Efter en anmeldelse vil Kommissionen imidlertid kunne vurdere de mulige positive virkninger i henhold til de gældende retningslinjer eller rammebestemmelser eller afgørelser. Dette er navnlig tilfældet for støtteordninger, der omfatter økonomiske aktiviteter i kul-, skibsbygnings- og transportsektoren. På grund af de særlige forhold, der kendetegner stålsektoren og kunstfibersektoren, kan regionalstøttes negative virkninger inden for disse sektorer endvidere ikke antages at kunne opvejes af de positive virkninger for samhørigheden; derfor kan der ikke ydes regionalstøtte til disse sektorer. Endelig spiller turisme og bredbåndssektoren en vigtig rolle i de nationale økonomier og har generelt en særlig positiv indvirkning på regional udvikling. Regionalstøtteordninger, der tager sigte på turistsektoren og bredbånd, bør derfor være fritaget for anmeldelseskravet. Forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter er også tæt forbundet med lokale og regionale økonomier og bør være omfattet af gruppefritagelsen.

(33)

Energiproduktion, -distribution og -infrastruktur er genstand for sektorspecifik lovgivning om det indre marked, hvilket afspejles de kriterier, der skal sikre støttens forenelighed med det indre marked på disse områder og overensstemmelse med EU's miljø- og energipolitik. Regionalstøtte, der ydes efter denne forordnings afdeling 1, har økonomisk udvikling og samhørighed som mål og er derfor underlagt helt andre forenelighedsbetingelser. Derfor bør denne forordnings bestemmelser om regionalstøtte ikke finde anvendelse på foranstaltninger vedrørende energiproduktion, -distribution og -infrastruktur.

(34)

Investeringer, der sætter virksomheder i stand til at gå videre end EU-standarderne eller øge miljøbeskyttelsesniveauet, hvor der ikke er vedtaget EU-standarder, investeringer i tidlig tilpasning til fremtidige EU-standarder, investeringer i energieffektivitetsforanstaltninger, herunder projekter vedrørende bygningers energieffektivitet, investeringer i rensning af forurenede grunde og i miljøundersøgelser påvirker ikke direkte energimarkedernes funktion. Men sådanne investeringer kan bidrage til både regionale politiske mål og til EU's energi- og miljømål. I sådanne tilfælde kan denne forordnings bestemmelser om både regionalstøtte og miljøstøtte finde anvendelse, afhængigt af den relevante foranstaltnings hovedmål.

(35)

For at undgå at begunstige investeringer i kapital i forhold til investeringer i arbejdskraft bør det være muligt at måle regional investeringsstøtte på grundlag af enten investeringsomkostningerne eller lønomkostningerne ved den beskæftigelse, der skabes direkte af et investeringsprojekt.

(36)

Regional investeringsstøtte bør ikke fritages for anmeldelsespligten, når den ydes til en støttemodtager, der inden for en toårig periode forud for sin ansøgning om regional investeringsstøtte har nedlagt den samme eller en tilsvarende aktivitet i EØS, eller som på tidspunktet for ansøgningen har konkrete planer om at nedlægge en sådan aktivitet inden for to år, efter at initialinvesteringen, som der anmodes om støtte til, er afsluttet i det berørte område.

(37)

Kommissionen har indhøstet tilstrækkelig erfaring med anvendelse af traktatens artikel 107, stk. 3, litra a) og c), for så vidt angår regional driftsstøtte til kompensation for de meromkostninger ved transport af varer, der produceres i regionerne i den yderste periferi og i tyndt befolkede områder, og varer, der videreforarbejdes i disse områder, samt de meromkostninger ved produktion og drift (foruden meromkostninger ved transport), som støttemodtagere i regionerne i den yderste periferi må afholde. Da der er risiko for overkompensation for transportomkostninger, når der ydes yderligere støtte inden for rammerne af POSEI-programmerne i landbrugssektoren, og da det ikke kan udelukkes, at nogle landbrugsprodukter ikke produceres et alternativt sted, bør landbrugssektoren udelukkes fra at få tildelt regional driftsstøtte efter denne forordning til kompensation for meromkostninger ved transport af produkter, der er fremstillet i regionerne i den yderste periferi eller tyndt befolkede regioner. Regional driftsstøtte til at kompensere for meromkostningerne i regionerne i den yderste periferi med undtagelse af meromkostningerne ved transport bør kun anses for forenelig med det indre marked og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, når den er begrænset til enten 15 % af den årlige bruttoværditilvækst, som støttemodtageren skaber i den pågældende region i den yderste periferi, eller 25 % af de årlige arbejdskraftomkostninger, som støttemodtageren i den relevante region i den yderste periferi må afholde, eller 10 % af støttemodtagerens årsomsætning i den relevante region i den yderste periferi. Når støtten ikke overstiger det beløb, der fremkommer ved beregning af de yderligere driftsomkostninger (bortset fra transportomkostninger), efter en af disse forskellige metoder, kan den anses for velbegrundet, i kraft af dens bidrag til den regionale udvikling, og for at stå i et rimeligt forhold til de ulemper, som virksomheder i regioner i den yderste periferi står over for.

(38)

Byudviklingsstøtte, som er rettet mod den store koncentration af økonomiske, miljømæssige og sociale problemer i byområder i støtteberettigede områder, der er opført på et regionalstøttekort, bidrager til den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i medlemsstaterne og i EU som helhed. De markedssvigt, som byudviklingsstøtte tager sigte på at afhjælpe, kan omfatte finansieringsvilkårene for byudvikling, mangel på en integreret tilgang til byudvikling, finansieringsunderskud, der nødvendiggør en større mobilisering af begrænsede offentlige ressourcer, og behov for en mere forretningsbaseret tilgang til byfornyelse. Byudviklingsstøtte til deltagelsesbaserede, integrerede og bæredygtige strategier til håndtering af de yderligere problemer, der er identificeret i de støtteberettigede områder, bør derfor være omfattet af gruppefritagelsen.

(39)

Investeringer i prioriterede Europa-2020-mål (14) inden for grøn teknologi og omstilling til lavemissionsøkonomi i støtteberettigede områder, som er opført på et regionalstøttekort, bør være berettigede til højere støttebeløb via en regional bonus.

(40)

SMV'er spiller en afgørende rolle for jobskabelsen og medvirker mere generelt til at skabe social stabilitet og økonomisk udvikling. Markedssvigt kan imidlertid hæmme deres udvikling og påføre dem følgende typiske begrænsninger. SMV'er har ofte vanskeligt ved at skaffe kapital eller lån på grund af visse finansmarkeders uvilje mod at løbe risici og den begrænsede sikkerhed, virksomhederne er i stand til at stille. Deres begrænsede ressourcer kan også indskrænke deres adgang til information, især vedrørende ny teknologi og potentielle markeder. For at lette udviklingen af SMV'ers økonomiske aktiviteter bør denne forordning derfor fritage bestemte kategorier af støtte, når de ydes til SMV'er. Disse kategorier bør navnlig omfatte investeringsstøtte til SMV'er og SMV'ers deltagelse i messer.

(41)

SMV'er, der deltager i projekter, som hører under det europæiske territoriale samarbejde (ETC), og er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 af 17. december 2013 om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde (15), har ofte vanskeligt ved at finansiere meromkostninger, der følger af samarbejdet mellem parter i forskellige regioner og i forskellige medlemsstater eller tredjelande. Som følge af den betydning ETC har for samhørighedspolitikken ved at skabe en ramme for gennemførelse af fælles aktioner og udveksling af politiske løsningsmodeller mellem nationale, regionale og lokale aktører fra forskellige medlemsstater eller tredjelande, bør der i denne forordning tages hensyn til visse vanskeligheder, som projekter under ETC står over for, med henblik på at fremme projekternes forenelighed med statsstøttereglerne. De forhold, der specifikt angår ETC, og som bør tilgodeses i denne forordning, har at gøre med de regionalstøtteintensiteter, der finder anvendelse på ETC-projekter, omkostninger ved SMV'ers samarbejde om ETC-projekter, offentliggørelses- og oplysningspligt, indberetning og registrering til kontrolformål.

(42)

I betragtning af de specifikke begrænsninger for og forskellene mellem SMV'er bør der kunne anvendes forskellige basisstøtteintensiteter og forskellige bonusser.

(43)

Erfaringerne med anvendelsen af EU-retningslinjerne for statsstøtte til fremme af risikokapitalinvesteringer i SMV'er (16) viser, at der findes en række specifikke markedssvigt på EU's risikokapitalmarkeder, når det gælder visse typer investeringer i forskellige faser af en virksomheds udvikling. Disse markedssvigt skyldes et misforhold mellem udbud af og efterspørgsel efter risikokapital. Det betyder, at den risikokapital, der udbydes på markedet, kan være for begrænset, og at virksomhederne ikke kan skaffe finansiering til trods for, at de har en god forretningsmodel og gode vækstudsigter. Hovedårsagen til markedssvigt i forbindelse med risikokapitalmarkederne, som især påvirker SMV'ers adgang til kapital, og som kan begrunde offentlig intervention, skal findes i ufuldstændig eller asymmetrisk information. Den påvirker ikke blot tilvejebringelse af risikokapital, men hæmmer også visse SMV'ers adgang til lånefinansiering. Derfor bør risikofinansieringsforanstaltninger, som har til formål at tiltrække privat kapital til unoterede SMV'er med et udækket finansieringsbehov, og som sikrer profitdrevne og en kommercielt orienteret drift af de finansielle formidlere, på visse betingelser fritages for anmeldelsespligten.

(44)

På visse betingelser bør etableringsstøtte til små virksomheder, støtte til alternative handelsplatforme med speciale i SMV'er og støtte til omkostninger ved SMV'ers forudgående undersøgelser af et marked også være fritaget for anmeldelsespligten.

(45)

Støtte til forskning, udvikling og innovation (FUI) kan bidrage til at skabe bæredygtig økonomisk vækst, styrke konkurrenceevnen og fremme beskæftigelsen. Erfaringerne med anvendelsen af forordning (EF) nr. 800/2008 og EU's rammebestemmelser for statsstøtte til forskning og udvikling og innovation (17) viser, at markedssvigt kan hindre markedet i at opnå et optimalt udbytte og medføre ineffektivitet, for så vidt angår eksternaliteter, afsmitningseffekter af offentlige goder/vidensoverførsel, ufuldstændig og asymmetrisk information samt koordinerings- og netværkssvigt.

(46)

SMV'er kan have vanskeligt ved at få adgang til ny teknologisk udvikling, teknologioverførsel og højt kvalificeret personale. Støtte til forsknings- og udviklingsprojekter, støtte til gennemførlighedsundersøgelser og innovationsstøtte til SMV'er, herunder støtte til dækning af omkostninger ved industrielle ejendomsrettigheder, kan afhjælpe disse problemer og bør derfor på visse betingelser være fritaget for anmeldelsespligten.

(47)

Hvad angår støtte til forsknings- og udviklingsprojekter, bør den del af forskningsprojektet, hvortil der ydes støtte, falde fuldstændigt ind under kategorierne grundforskning, industriel forskning eller eksperimentel udvikling. Når et forskningsprojekt omfatter forskellige opgaver, bør det for hver enkelt opgave angives, om den falder ind under en af disse kategorier, eller om den ikke falder ind under nogen af disse kategorier. Dette behøver ikke nødvendigvis at ske efter en kronologisk fremgangsmåde, hvor man bevæger sig fortløbende fra grundforskning til aktiviteter, der er tættere på markedet. En opgave, der udføres i en sen fase af projektet, vil således kunne karakteriseres som industriel forskning. Tilsvarende vil en aktivitet, der gennemføres i en tidligere fase, kunne betragtes som eksperimentel udvikling. Den del af projektet, hvortil der ydes støtte, kan også omfatte gennemførlighedsundersøgelser som forberedelse til forskningsaktiviteter.

(48)

Det er i stigende grad en forudsætning for at skabe banebrydende forskningsresultater og innovation at disponere over førsteklasses forskningsinfrastruktur, fordi den tiltrækker den globale talentmasse og er af afgørende vigtighed for fremme af ny IKT og centrale støtteteknologier. Offentlig forskningsinfrastruktur bør fortsat indgå i partnerskaber med den industrielle forskning. Der bør gives adgang til offentligt finansieret forskningsinfrastruktur på gennemsigtige og ikkediskriminerende betingelser og på markedsvilkår. Hvis disse vilkår og betingelser ikke overholdes, bør støtteforanstaltningen ikke fritages for anmeldelsespligten. Flere parter kan eje, drive og anvende en given forskningsinfrastruktur, og offentlige enheder og virksomheder kan anvende infrastrukturen i fællesskab.

(49)

Der kan både udøves økonomiske og ikke-økonomiske aktiviteter ved brug af forskningsinfrastruktur. For at undgå at der gennem offentlig støtte til ikke-økonomiske aktiviteter ydes statsstøtte til økonomiske aktiviteter, bør omkostningerne ved og finansieringen af økonomiske og ikke-økonomiske aktiviteter holdes klart adskilt. Når en infrastruktur anvendes til både økonomiske og ikke-økonomiske aktiviteter, udgør finansiering ved hjælp af statsmidler af omkostningerne ved infrastrukturens ikke-økonomiske aktiviteter ikke statsstøtte. Offentlig finansiering falder alene ind under statsstøttereglerne, for så vidt som den omfatter omkostninger ved de økonomiske aktiviteter. Kun sidstnævnte bør tages i betragtning med henblik på at sikre overholdelse af anmeldelsestærsklerne og de maksimale støtteintensiteter. Hvis infrastrukturen næsten udelukkende anvendes til en ikke-økonomisk aktivitet, kan dens finansiering som helhed falde uden for statsstøttereglerne, hvis anvendelsen i økonomisk øjemed er rent accessorisk, hvilket vil sige, at der er tale om en aktivitet, som er direkte knyttet til og nødvendig for infrastrukturens drift eller uadskilleligt forbundet med dens væsentligste ikke-økonomiske anvendelse og af begrænset omfang. Dette bør anses for at være tilfældet, når der anvendes de samme input (såsom materialer, udstyr, arbejdskraft og fast kapital) til den økonomiske aktivitet som til de ikke-økonomiske aktiviteter, og den økonomiske aktivitet årligt tegner sig for højst 20 % af forskningsinfrastrukturens samlede årlige kapacitet.

(50)

Støtte til innovationsklynger er rettet mod markedssvigt, som beror på koordinationsproblemer, der hæmmer udviklingen af klynger eller begrænser samspillet og videnstrømmen i klyngerne. Statsstøtte kan enten ydes som støtte til investeringer i åbne og fælles infrastrukturer for innovationsklynger eller som støtte til driften af klyngerne, hvorved samarbejde, netværksdannelse og læring styrkes. Driftsstøtte til innovationsklynger bør imidlertid alene ydes midlertidigt og i en begrænset periode på højst 10 år. Det samlede støttebeløbs andel af de samlede støtteberettigede omkostninger bør ikke overstige 50 % i den periode, hvor støtten ydes.

(51)

Proces- og organisationsinnovation kan lide under markedssvigt i form af mangel på oplysninger og positive eksterne virkninger, der bør håndteres gennem specifikke foranstaltninger. Støtte til denne form for innovation er især relevant for SMV'er, som er konfronteret med begrænsninger, der kan hæmme deres evne til at forbedre deres produktions- eller leveringsmetoder eller til i væsentlig grad at forbedre deres forretningspraksis, tilrettelæggelse af arbejdspladsen eller eksterne forbindelser. For at tilskynde store virksomheder til at samarbejde med SMV'er om proces- og organisationsinnovation bør støtte til dækning af store virksomheders omkostninger ved sådanne aktiviteter på visse betingelser også være omfattet af gruppefritagelsen.

(52)

Det er en central målsætning for EU's og medlemsstaternes økonomiske og sociale politik at fremme uddannelse og ansættelse/beskæftigelse af dårligt stillede og handicappede arbejdstagere.

(53)

Uddannelse har i almindelighed positive eksterne virkninger for samfundet som helhed, da uddannelse øger udbuddet af faglærte arbejdstagere, som andre virksomheder kan trække på, forbedrer konkurrenceevnen for industrien i EU og spiller en væsentlig rolle i EU's beskæftigelsesstrategi. Støtte til fremme af uddannelse bør derfor på visse betingelser være fritaget for anmeldelsespligten. I betragtning af SMV'ers særlige begrænsninger og de højere relative omkostninger, de skal afholde, når de investerer i uddannelse, bør de maksimale støtteintensiteter for støtte, der er fritaget ved denne forordning, forhøjes for SMV'er. De ved denne forordning fritagne støtteintensiteter bør desuden forhøjes, når der er tale om uddannelse af dårligt stillede eller handicappede arbejdstagere. De særlige forhold, der gør sig gældende for uddannelse i søtransportsektoren, gør det berettiget at følge en særlig fremgangsmåde for denne sektor.

(54)

Det er stadig vanskeligt for visse kategorier af dårligt stillede og handicappede arbejdstagere at komme ind på og blive på arbejdsmarkedet. Derfor kan offentlige myndigheder gennemføre foranstaltninger, der tilskynder virksomheder til at øge beskæftigelsen af disse arbejdstagere, navnlig af unge. Da arbejdskraftomkostninger udgør en stor del af de normale driftsomkostninger for enhver virksomhed, bør støtte til beskæftigelse af dårligt stillede og handicappede arbejdstagere have en positiv virkning på deres beskæftigelsesniveau og ikke blot give virksomhederne mulighed for at mindske omkostninger, som de ellers selv skulle afholde. En sådan støtte bør derfor fritages for anmeldelsespligten, når den sandsynligvis vil hjælpe arbejdstagere fra disse kategorier til at træde ind på eller vende tilbage til og blive på arbejdsmarkedet. Som fastsat i Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Den europæiske handicapstrategi 2010-2020: Et nyt tilsagn om et Europa uden barrierer (18) er de centrale elementer i EU's handicapstrategi en kombination af bekæmpelse af forskelsbehandling, foranstaltninger til fremme af lige muligheder og aktiv integration, hvilket afspejler de Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder, som EU og de fleste medlemsstater er part i. I denne forordning bør støtte til handicappede arbejdstagere forstås i den betydning, der fastlægges i konventionens artikel 1.

(55)

Som det fremgår af Meddelelse fra Kommissionen — Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (19) er bæredygtig vækst, der kan fremme af en ressourceeffektiv, grønnere og mere konkurrencedygtig økonomi, en af grundpillerne i Europa 2020-strategiens mål om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Bæredygtig udvikling bygger blandt andet på et højt beskyttelsesniveau og en forbedring af miljøkvaliteten. På miljøbeskyttelsesområdet forekommer der markedssvigt, som bevirker, at virksomheder under normale markedsforhold ikke nødvendigvis er tilskyndet til at mindske deres forurening, da enhver sådan formindskelse kan medføre en forøgelse af deres omkostninger, uden at det giver virksomhederne tilsvarende fordele. Når virksomhederne ikke er forpligtede til at internalisere forureningsomkostningerne, er det samfundet som helhed, der kommer til at bære disse omkostninger.

(56)

Dette markedssvigt kan afhjælpes ved at indføre bindende miljøstandarder. Der kan opnås et højere miljøbeskyttelsesniveau gennem investeringer, der går ud over de bindende EU-standarder. For at tilskynde virksomheder til at forbedre miljøbeskyttelsesniveauet ud over de bindende EU-standarder bør statsstøtte på dette område være omfattet af gruppefritagelsen. For ikke at afskrække medlemsstaterne fra at fastsætte bindende nationale standarder, der er strengere end de tilsvarende EU-standarder, bør en sådan statsstøtte være fritaget, uanset om der findes obligatoriske nationale standarder, som er strengere end EU-standarderne.

(57)

I princippet bør der ikke ydes støtte, hvis investeringerne tager sigte på at sikre virksomheders opfyldelse af EU-standarder, der allerede er vedtaget, men endnu ikke er trådt i kraft. Statsstøtte kan imidlertid medføre, at virksomheder forbedrer deres miljømæssige adfærd, hvis den tilskynder virksomhederne til tidligt at tilpasse sig fremtidige EU-standarder, før sådanne standarder træder i kraft, og så længe sådanne standarder ikke finder anvendelse med tilbagevirkende kraft. Støtte til virksomheders tilpasning til fremtidige EU-standarder kan bevirke, at der hurtigere opnås et højt miljøbeskyttelsesniveau, og en sådan støtte bør derfor fritages.

(58)

Som en del af EU 2020-strategien har EU fastsat det mål at opnå en 20 % stigning i energieffektiviteten inden udgangen af 2020 og har navnlig vedtaget Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (20), hvori der opstilles fælles rammer for fremme af energieffektiviteten inden for EU med det mål at opnå samlede besparelser på EU's primære energiforbrug på mindst 20 %. For at lette virkeliggørelsen af disse mål bør foranstaltninger til fremme af energieffektivitet, højeffektiv kraftvarmeproduktion samt energieffektiv fjernvarme og fjernkøling være omfattet af gruppefritagelsen.

(59)

Foranstaltninger, der øger bygningers energieffektivitet, er i overensstemmelse med Europa 2020-prioriteterne om overgang til en lavemissionsøkonomi. På grund af fraværet af en integreret tilgang til bygningers energieffektivitet kan der i forbindelse med sådanne investeringer ofte opstå finansieringsunderskud, der nødvendiggør mere omfattende brug af begrænsede offentlige ressourcer. Medlemsstaterne bør derfor have mulighed for at støtte investeringer i bygningers energieffektivitet via direkte tilskud til bygningernes ejere eller lejere i overensstemmelse med de generelle bestemmelser om energieffektivitetsforanstaltninger, men også i form af lån og garantier via finansielle formidlere, der vælges gennem en gennemsigtig udvælgelsesmekanisme efter de særlige bestemmelser om energieffektivitetsprojekter vedrørende bygninger.

(60)

Støtte til investeringer til fremme af energi fra vedvarende energikilder bør være omfattet af gruppefritagelsen med henblik på at nå EU's mål for vedvarende energi i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF (21) og i det omfang, der er behov for yderligere støtte ud over lovgivningsmæssige rammer såsom EU's emissionshandelssystem i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (22).

(61)

I betragtning af den begrænsede risiko for fordrejning af konkurrencen og samhandelen bør gruppefritagelsen på nøje fastlagte betingelser også omfatte driftsstøtte til små anlæg, der benyttes til fremstilling af vedvarende energi. Driftsstøtte til større anlæg bør være omfattet af gruppefritagelsen, når konkurrencefordrejningerne er af begrænset omfang. Derfor kan en sådan driftsstøtte være omfattet af gruppefritagelsen, når den ydes til nye og innovative teknologier, hvis den ydes på grundlag af en konkurrencepræget udbudsprocedure, der er åben for mindst én sådan teknologi, og ved brug af en mekanisme, som sikrer, at producenter af vedvarende energi udsættes for konkurrence på grundlag af markedspriser. Den samlede støtte, der ydes på dette grundlag, kan højst andrage 5 % af den planlagte nye elkapacitet fra vedvarende energikilder. Støtte, der ydes gennem udbudsprocedurer, som er åbne for alle teknologier til produktion af energi fra vedvarende energikilder, bør være fuldt omfattet af gruppefritagelsen. For at begrænse de samlede fordrejende virkninger bør andre EØS-lande og kontraherende parter i Energifællesskabet i princippet gives adgang til driftsstøtteordningerne. Medlemsstaterne opfordres til at overveje at etablere en samarbejdsmekanisme, før de giver tilladelse til støtte på tværs af grænserne. I fraværet af en sådan samarbejdsmekanisme vil produktionen fra anlæg i andre lande ikke tælle med i opgørelsen af den støttegivende stats opfyldelse af sit mål for vedvarende energi. I betragtning af disse forhold bør medlemsstaterne gives en tilstrækkeligt lang frist til at udforme passende støtteordninger, der er åbne for andre lande. Derfor bør en sådan åbning ikke være en betingelse for fritagelse fra anmeldelsespligten i det omfang, der ikke stilles krav herom i traktaten.

(62)

Støtte til produktion af vandkraft kan have to virkninger. På den ene side har den en positiv virkning i form af lave drivhusgasemissioner, og på den anden side kan den også have en negativ virkning på vandsystemerne og biodiversiteten. Når medlemsstaterne yder støtte til vandkraft, bør de derfor overholde Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (23), særlig artikel 4, stk. 7, hvori der fastlægges kriterier for nye ændringer i vandforekomster og vandområder.

(63)

Der bør alene ydes støtte til bæredygtige former for vedvarende energi. Støtte til biobrændstoffer bør kun være omfattet af denne forordning, for så vidt som den ydes til bæredygtige biobrændstoffer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF. Støtte til fødevarebaserede biobrændstoffer bør imidlertid udelukkes fra støtte efter denne forordning for at fremme overgangen til produktion af mere avancerede former for biobrændstoffer. Støtte til biobrændstoffer, som er omfattet af en forsynings- eller iblandingspligt, bør ikke være omfattet af gruppefritagelsen, idet ovennævnte retlige forpligtelse kan udgøre tilstrækkelig tilskyndelse til at investere i disse former for energi fra vedvarende energikilder.

(64)

Støtte i form af skatte- og afgiftslempelser i henhold til Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (24) til fremme af miljøbeskyttende foranstaltninger, der er omfattet af denne forordning, kan indirekte gavne miljøet. Miljøskatter og -afgifter bør afspejle de sociale omkostninger ved emissioner, men nedsatte skatter og afgifter kan have en negativ virkning på dette mål. Varigheden af sådanne lempelser bør derfor begrænses til denne forordnings anvendelsesperiode. Herefter bør medlemsstaterne tage de pågældende skatte- og afgiftslettelser op til fornyet overvejelse. For at minimere konkurrencefordrejningen bør støtten ydes på samme måde til alle konkurrenter, der vurderes at være i en sammenlignelig faktuel situation. For bedre at bevare det prissignal til virksomhederne, som er et formål med miljøafgiften, bør medlemsstaterne have mulighed for at udforme skatte- og afgiftslempelsesordningen på en sådan måde, at der udbetales et fast årligt godtgørelsesbeløb (skatte- og afgiftsrefusion).

(65)

I lyset af princippet om at forureneren skal betale, bør omkostningerne ved forureningsbekæmpelse dækkes af dem, der forårsager forureningen. Støtte til rensning af forurenede grunde er berettiget i tilfælde, hvor den person, som efter gældende ret er ansvarlig for forureningen, ikke kan identificeres. Imidlertid bør betingelserne vedrørende miljøansvar med hensyn til forebyggelse og afhjælpning af miljøskader, som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (25), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/21/EF af 15. marts 2006 om håndtering af affald fra udvindingsindustrien og om ændring af direktiv 2004/35/EF (26) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006 (27) finde anvendelse. Derfor bør denne type støtte på visse betingelser være omfattet af gruppefritagelsen efter denne forordning for at lette afhjælpningen af eksisterende miljøskader.

(66)

I det 7. miljøhandlingsprogram identificeres genbrug af affald og genanvendelse i tråd med affaldshierarkiet i EU's affaldsrammedirektiv som nøgleprioriteter i EU's miljøpolitik. Støtte til disse aktiviteter kan bidrage til miljøbeskyttelsen, forudsat at artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (affaldsrammedirektivet) (28) overholdes. Desuden bør en sådan støtte ikke indirekte lette forurenerne for en byrde, som de bør bære i henhold til EU-lovgivningen, eller for en byrde, der bør betragtes som en normal virksomhedsomkostning. Derfor bør støtte til sådanne aktiviteter være omfattet af gruppefritagelsen, også når den vedrører andre virksomheders affald, og når de behandlede materialer ellers ville blive bortskaffet eller behandlet på en mindre miljøvenlig måde.

(67)

En moderne energiinfrastruktur er afgørende både for et integreret energimarked og for at gøre det muligt for EU at nå sine klima- og energimål. Navnlig bidrager etablering og modernisering af infrastruktur i støtteberettigede områder til den økonomiske, sociale og geografiske samhørighed i medlemsstaterne og i EU som helhed ved at støtte investeringer, jobskabelse og energimarkedernes funktion i de mest ugunstigt stillede områder. For at begrænse enhver unødig konkurrencefordrejende virkning af en sådan støtte bør kun støtte til infrastrukturer, der er underlagt og i overensstemmelse med lovgivningen for det indre energimarked, gruppefritages.

(68)

Miljøundersøgelser kan bidrage til at identificere de investeringer, der er nødvendige for at opnå et højere miljøbeskyttelsesniveau. Statsstøtte til fremme af gennemførelsen af miljøundersøgelser, der har til formål at støtte investeringer i miljøbeskyttelse, som er omfattet af denne forordning, bør derfor være omfattet af gruppefritagelsen. Da energisyn er obligatoriske for store virksomheder, bør der ikke ydes statsstøtte dertil.

(69)

Støtte, hvis formål er at råde bod på skader, der er forårsaget af naturkatastrofer, er i henhold til traktatens artikel 107, stk. 2, litra b), forenelig med det indre marked. Af hensyn til retssikkerheden er det nødvendigt at definere, hvilke typer hændelser der kan udgøre en naturkatastrofe i relation til fritagelse efter denne forordning. I denne forordning bør jordskælv, jordskred, oversvømmelser, især oversvømmelser som følge af, at floder eller søer går over sine bredder, laviner, tornadoer, orkaner, vulkanudbrud og naturligt opståede naturbrande betragtes som hændelser, der udgør en naturkatastrofe. Skader, der skyldes ugunstige vejrforhold såsom frost, hagl, is, regn eller tørke, der opstår regelmæssigt, bør ikke betragtes som naturkatastrofer i henhold til traktatens artikel 107, stk. 2, litra b). For at sikre, at støtte, hvis formål er at råde bod på skader, der er forårsaget af naturkatastrofer, faktisk er omfattet af fritagelsen, bør der i nærværende forordning fastsættes betingelser i overensstemmelse med etableret praksis, hvis opfyldelse sikrer, at støtteordninger, hvis formål er at råde bod på skader, der er forårsaget af naturkatastrofer, kan falde ind under gruppefritagelsen. Disse betingelser bør navnlig være knyttet til krav om, at de kompetente myndigheder i medlemsstaterne officielt har anerkendt begivenheden som en naturkatastrofe, og at der består en direkte årsagssammenhæng mellem naturkatastrofen og de skader, som den støttemodtagende virksomhed, herunder kriseramte virksomheder, har lidt, og bør sikre, at overkompensation undgås. Kompensationen bør ikke overstige, hvad der er nødvendigt for at sætte støttemodtageren i samme situation, som før katastrofen.

(70)

Støtte til befordring af passagerer ad luft- og søvejen har en social karakter, når den afhjælper problemer med vedvarende forbindelser for personer bosat i afsidesliggende områder ved at mindske visse af deres billetudgifter. Dette kan være tilfældet, når det drejer sig om regioner i den yderste periferi, Malta, Cypern, Ceuta og Melilla og andre øer, som er en del af en medlemsstats område, samt tyndt befolkede områder. Hvis en afsidesliggende region er forbundet til Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde via forskellige transportruter, herunder indirekte ruter, bør det være muligt at yde støtte til alle disse ruter og til transport med alle de befordringsvirksomheder, som er aktive på disse ruter. Støtten bør ydes uden forskelsbehandling, for så vidt angår befordringsvirksomhedens identitet eller tjenesteydelsens art, som kan omfatte rute-, charter- og lavprisbefordring.

(71)

Bredbåndsforbindelser er af strategisk betydning for opfyldelsen af Europa 2020-strategiens målsætning om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og innovation og for den sociale og territoriale samhørighed (29). Investeringsstøtte til bredbåndsinfrastruktur har til formål at fremme udbredelsen af sådan infrastruktur og dertil knyttet bygge- og anlægsarbejde i områder, hvor der ikke findes nogen sammenlignelig infrastruktur, og hvor en sådan sandsynligvis ikke vil blive etableret af markedsoperatører inden for den nærmeste fremtid. Det er Kommissionen erfaring, at en sådan investeringsstøtte ikke giver anledning til urimelig fordrejning af konkurrencen eller påvirkning af samhandelen, forudsat at visse betingelserne er opfyldt. Disse betingelser bør navnlig sigte på at begrænse konkurrencefordrejninger ved brug af teknologineutral, udbudsbaseret udvælgelse og ved at sikre engrosadgang til de støttede net under hensyntagen til den støtte, som netoperatøren har modtaget. Selv om virtuel unbundling på visse betingelser kan anses for at være ækvivalent med fysisk unbundling, er det, indtil der indhøstes flere erfaringer, nødvendigt at vurdere den enkelte sag for at fastslå, om et bestemt ikke-fysisk eller virtuelt engrosadgangsprodukt bør betragtes som ækvivalent med ubundtet adgang til accesnettet i et kobber- eller fibernet. Af denne årsag, og indtil der ved en fremtidig revision kan tages hensyn til den erfaring, der indhøstes i individuelle statsstøttesager eller under arbejdet med forhåndsregulering, bør fysisk unbundling være et krav for gruppefritagelse efter nærværende forordning. Når der hersker usikkerhed om udviklingen i fremtidige omkostninger og indtægter og udpræget informationsasymmetri, bør medlemsstaterne også vedtage finansieringsmodeller, der omfatter kontrol- og tilbagebetalingsklausuler med henblik på at muliggøre en passende fordeling af uventede gevinster. For at undgå at pålægge små, lokale projekter en uforholdsmæssigt stor byrde, bør sådanne modeller kun indføres for projekter, der overskrider en minimumstærskel.

(72)

Inden for kultur og bevarelse af kulturarv udgør en række foranstaltninger, som medlemsstaterne iværksætter, muligvis ikke støtte, fordi de ikke opfylder alle betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 1, f.eks. fordi aktiviteten ikke er af økonomisk art, eller fordi samhandelen mellem medlemsstaterne ikke påvirkes. I det omfang sådanne foranstaltninger er omfattet af traktatens artikel 107, stk. 1, giver kulturinstitutioner og -projekter typisk ikke anledning til nogen betydelig konkurrencefordrejning, og praksis har vist, at en sådan støtte har begrænsede virkninger for samhandelen. I traktatens artikel 167 anerkendes betydningen af kulturfremmende foranstaltninger i EU og i medlemsstaterne, og det fastsættes, at EU bør tage hensyn til kulturelle aspekter i sin indsats i henhold til andre bestemmelser i traktaten, navnlig med henblik på at respektere og fremme den kulturelle mangfoldighed. Da naturarven ofte er af afgørende betydning for udformningen af kunst- og kulturarven, bør kulturarvsbevarelse i denne forordning forstås således, at termen også omfatter naturarven, for så vidt som denne er knyttet til kulturarven eller formelt er anerkendt af en medlemsstats kompetente myndigheder. På grund af kulturens dobbelte natur — på den ene side et økonomisk gode, der giver betydelige muligheder for at skabe velstand og beskæftigelse, og på den anden side en bærer af identiteter, værdier og betydning, der på én gang spejler og former vore samfund — bør det i statsstøttereglerne anerkendes, at kultur og de økonomiske aktiviteter, der er knyttet hertil, er af en særlig karakter. Der bør opstilles en liste over støtteberettigede kulturelle formål og aktiviteter, og de støtteberettigede omkostninger bør specificeres. Gruppefritagelsen bør omfatte både investerings- og driftsstøtte under fastlagte tærskelværdier, forudsat at der ikke overkompenseres. Generelt bør aktiviteter, der, selv om de måske nok har et kulturelt aspekt, har en overvejende kommerciel karakter, herunder (trykte eller elektroniske) aviser og magasiner, ikke være omfattet på grund af den potentielt højere risiko for konkurrencefordrejninger. Desuden bør listen over støtteberettigede kulturelle formål og aktiviteter ikke omfatte kommercielle aktiviteter såsom mode, design og computerspil.

(73)

Audiovisuelle værker spiller en vigtig rolle for skabelsen af europæiske identiteter og afspejler medlemsstaterne og regionernes forskellige traditioner. Mens der er skarp konkurrence mellem film, der er produceret uden for EU, distribueres europæiske film kun i begrænset udstrækning uden for deres oprindelsesland på grund af opsplitningen i nationale eller regionale markeder. Sektoren er præget af høje investeringsomkostninger, en udbredt antagelse om lav rentabilitet på grund af begrænsede målgrupper og vanskeligheder med at generere yderligere privat finansiering. Som følge af disse særlige forhold har Kommissionen opstillet særlige kriterier til vurdering af, om støtte til manuskriptskrivning, udvikling, produktion, distribution og markedsføring af audiovisuelle værker er nødvendig, forholdsmæssig og hensigtsmæssig. I Meddelelse fra Kommissionen om statsstøtte til film og audiovisuelle værker (30) blev der fastlagt nye kriterier, som bør afspejles i reglerne om gruppefritagelse for støtteordninger for audiovisuelle værker. Det er berettiget at anvende højere støtteintensiteter, når det drejer sig om grænseoverskridende produktioner og samproduktioner, som med større sandsynlighed vil blive distribueret i flere medlemsstater.

(74)

Investeringsstøtteforanstaltninger til sportsinfrastruktur bør være omfattet af gruppefritagelsen, hvis de opfylder betingelserne i denne forordning, i det omfang de udgør statsstøtte. Inden for sportssektoren udgør en række af de foranstaltninger, der træffes af medlemsstaterne, muligvis ikke statsstøtte, fordi støttemodtageren ikke udøver en økonomisk aktivitet, eller fordi samhandelen mellem medlemsstaterne ikke påvirkes. Dette kan under visse omstændigheder være tilfældet for støtteforanstaltninger, som har en rent lokal karakter, eller som gennemføres inden for amatørsport. I traktatens artikel 165 anerkendes vigtigheden af at fremme sport i EU under hensyntagen til sportens specifikke forhold, dens strukturer, der bygger på frivillighed, og dens sociale og uddannende funktion. Støtte til infrastruktur, der tjener mere end ét rekreativt formål og dermed er multifunktionel, bør også være omfattet af gruppefritagelsen. Støtte til multifunktionel turismeinfrastruktur såsom rekreative forlystelsesparker og hotelfaciliteter bør dog kun være fritaget, hvis den indgår i en regionalstøtteordning rettet mod turisme i en støtteberettiget region, der har en særlig positiv indvirkning på den regionale udvikling. Ved støtte til sport eller multifunktionel infrastruktur bør betingelserne for forenelighed navnlig sikre åben og ikkediskriminerende adgang til infrastrukturen og en fair procedure for tildeling af koncessioner til tredjepart til opførelse, opgradering og/eller drift af infrastrukturen i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i EU-retten og EU's eksisterende retspraksis. Når sportsinfrastruktur anvendes af professionelle sportsklubber, bør betingelserne for fastsættelse af prisen for disse klubbers anvendelse af infrastruktur gøres offentligt tilgængelige for at sikre gennemsigtighed og ligebehandling af brugerne. Det bør sikres, at der ikke overkompenseres.

(75)

Som det understreges i Det Europæiske Råds konklusioner af 17. juni 2010, hvori Europa 2020-strategien godkendes (31), bør der sættes ind over for de væsentligste flaskehalse, der på EU-niveau hæmmer væksten, herunder dem der er knyttet til det indre markeds funktion og infrastruktur. Det er en vigtig forudsætning for udvikling af erhvervs- og forbrugermiljøet og for modernisering og udvikling af industrigrundlaget, at der er lokal infrastruktur til rådighed, så det sikres, at det indre marked er fuldt funktionsdygtigt, som omhandlet i Rådets henstilling 2010/410/EU af 13. juni 2010 om overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (32), der indgår i de integrerede retningslinjer for Europa 2020. Når en sådan infrastruktur stilles til rådighed for interesserede parter på et åbent, gennemsigtigt og ikkediskriminerende grundlag, gør den det muligt at skabe et miljø, der fremmer private investeringer og vækst, og bidrager således positivt til mål af fælles interesse og navnlig til Europa 2020-prioriteterne og -målene (33), mens risikoen for konkurrencefordrejninger er begrænset. En række af de foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet vedrørende lokale infrastrukturer, udgør ikke støtte, fordi de ikke opfylder alle kriterierne i traktatens artikel 107, stk. 1, f.eks. fordi støttemodtageren ikke udøver en økonomisk aktivitet, eller fordi samhandelen mellem medlemsstaterne ikke påvirkes, eller fordi foranstaltningen består af kompensation for en tjeneste af almindelig økonomisk interesse, der opfylder alle kriterierne i Altmarkdommen (34). Når finansieringen af sådanne lokale infrastrukturer ikke udgør statsstøtte efter traktatens artikel 107, stk. 1, og når der blot ydes små støttebeløb, bør denne støtte imidlertid være fritaget for anmeldelsespligten.

(76)

Eftersom støtte til andre typer infrastruktur kan være genstand for specifikke og veludformede kriterier, der sikrer støttens forenelighed med det indre marked, bør bestemmelserne i denne forordning vedrørende støtte til lokal infrastruktur ikke finde anvendelse på støtte til følgende typer infrastruktur: forskningsinfrastruktur, innovationsklynger, energieffektiv fjernvarme og -køling, energiinfrastruktur, genbrug og genanvendelse af affald, bredbåndsinfrastruktur, bevarelse af kultur og kulturarv, infrastruktur til sport og multifunktionel infrastruktur til rekreative formål, lufthavne og havne.

(77)

Kommissionens erfaringer på dette område viser, at det er nødvendigt regelmæssigt at revidere statsstøttepolitikken. Derfor bør denne forordnings anvendelsesperiode begrænses. Der bør således fastsættes overgangsbestemmelser, herunder regler, der skal finde anvendelse på fritagne støtteordninger ved udløbet af denne forordnings anvendelsesperiode. Disse regler bør give medlemsstaterne tid til at tilpasse sig eventuelle fremtidige regelsæt. Tilpasningsperioden bør dog ikke finde anvendelse på regionalstøtteordninger, herunder regionalstøtteordninger vedrørende byudvikling, hvor fritagelsen skal udløbe på den dato, hvor de godkendte regionalstøttekort udløber, ligesom tilpasningsperioden ikke bør finde anvendelse på visse støtteordninger vedrørende risikofinansiering —

KAPITEL I:

KAPITEL II:

KAPITEL III:

Afdeling 1 —

Afdeling 2 —

Afdeling 3 —

Afdeling 4 —

Afdeling 5 —

Afdeling 6 —

Afdeling 7 —

Afdeling 8 —

Afdeling 9 —

Afdeling 10 —

Afdeling 11 —

Afdeling 12 —

Afdeling 13 —

KAPITEL IV:

a)

regionalstøtte

b)

drifts- og investeringsstøtte til SMV'er og støtte til SMV'ers adgang til finansiering

c)

støtte til miljøbeskyttelse

d)

støtte til forskning, udvikling og innovation

e)

uddannelsesstøtte

f)

ansættelses- og beskæftigelsesstøtte til dårligt stillede og handicappede arbejdstagere

g)

støtte, hvis formål er at råde bod på skader, der er forårsaget af visse naturkatastrofer

h)

social støtte til beboere i afsidesliggende områder til transportformål

i)

støtte til bredbåndsinfrastruktur

j)

støtte til kultur og bevarelse af kulturarv

k)

støtte til sportsinfrastruktur og multifunktionel infrastruktur til rekreative aktiviteter samt

l)

støtte til lokal infrastruktur.

a)

ordninger, der er omfattet af bestemmelserne i afdeling 1 (med undtagelse af artikel 15), 2, 3, 4, 7 (med undtagelse af artikel 44) og 10 i kapitel III i denne forordning, for hvilke det gennemsnitlige årlige statsstøttebudget overstiger 150 mio. EUR, fra seks måneder efter de er trådt i kraft. Kommissionen kan senest 20 arbejdsdage fra ordningens ikrafttræden beslutte, at denne forordning skal finde anvendelse på en af disse støtteordninger i en længere periode, efter vurdering af den relevante evalueringsplan, som medlemsstaten har anmeldt til Kommissionen

b)

ændringer af ordninger, som er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra a), med undtagelse af ændringer, som ikke kan påvirke støtteordningens forenelighed efter denne forordning eller ikke i væsentlig grad kan påvirke indholdet af den godkendte evalueringsplan

c)

støtte til aktiviteter, der er knyttet til eksport til tredjelande eller medlemsstaterne, dvs. støtte, der er direkte knyttet til de eksporterede mængder, etablering og drift af distributionsnet eller andre løbende udgifter i forbindelse med eksportvirksomheden

d)

støtte, som er betinget af, at der anvendes indenlandske varer frem for importerede.

a)

støtte til fiskeri- og akvakultursektoren, som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 af 11. december 2013 om den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1184/2006 og (EF) nr. 1224/2009 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 (35), med undtagelse af uddannelsesstøtte, støtte til SMV'ers adgang til finansiering, støtte til forskning og udvikling, innovationsstøtte til SMV'er og støtte til dårligt stillede og handicappede arbejdstagere

b)

støtte, der ydes inden for sektoren for primærproduktion af landbrugsprodukter med undtagelse af kompensation for andre meromkostninger end transportomkostninger i regioner i den yderste periferi, som omhandlet i artikel 15, stk. 2, litra b), støtte til konsulentbistand til SMV'er, risikofinansieringsstøtte, støtte til forskning og udvikling, innovationsstøtte til SMV'er, miljøstøtte, uddannelsesstøtte og støtte til dårligt stillede og handicappede arbejdstagere

c)

støtte ydet inden for forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter, når:

d)

støtte til fremme af lukning af miner, der ikke er konkurrencedygtige, som omhandlet i afgørelse 2010/787/EU

e)

de i artikel 13 udelukkede kategorier af regionalstøtte.

a)

støtteordninger, som ikke udtrykkeligt udelukker individuel støtte til en virksomhed, der ikke har efterkommet et krav om tilbagebetaling af støtte, som Kommissionen ved en tidligere afgørelse har erklæret ulovlig og uforenelig med det indre marked, med undtagelse af støtteordninger, hvis formål er at råde bod på skader, der er forårsaget af visse naturkatastrofer

b)

ad hoc-støtte til en i litra a) omhandlet virksomhed

c)

støtte til kriseramte virksomheder, med undtagelse af støtteordninger, hvis formål er at råde bod på skader, der er forårsaget af visse naturkatastrofer.

a)

støtteforanstaltninger, hvor støtten betinges af, at modtageren har sit hovedkontor eller hovedsagelig er etableret i den relevante medlemsstat; det er dog tilladt at stille krav om at have et forretningssted eller en filial i den støtteydende medlemsstat på tidspunktet for udbetaling af støtte

b)

støtteforanstaltninger, hvor støtten betinges af, at modtageren gør brug af nationalt producerede varer eller nationale tjenesteydelser

c)

støtteforanstaltninger, som indebærer, at modtagernes mulighed for at udnytte resultaterne af forskning, udvikling og innovation i andre medlemsstater begrænses.

a)

er anerkendt som handicappet i henhold til national ret eller

b)

har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre ham i fuldt og effektivt at indgå i et arbejdsmiljø på lige fod med andre arbejdstagere

a)

ikke har haft regelmæssigt lønnet arbejde i de foregående 6 måneder eller

b)

er mellem 15 og 24 år gammel eller

c)

ikke har en boglig eller faglig uddannelse på gymnasieniveau (International Standard Classification of Education 3) eller inden for de seneste to år har afsluttet en fuldtidsuddannelse, og som ikke tidligere har haft fast, lønnet beskæftigelse eller

d)

er over 50 år eller

e)

er voksen enlig forsørger eller

f)

arbejder i en sektor eller et erhverv i en medlemsstat, hvor der er en ulige kønsfordeling, som ligger mindst 25 % over den gennemsnitlige ulighed i alle økonomiske sektorer i den pågældende medlemsstat, og som tilhører det underrepræsenterede køn, eller

g)

tilhører et etnisk mindretal i en medlemsstat, og som har behov for at udbygge sit sproglige, erhvervsuddannelses- eller erhvervserfaringsmæssige profil for at forbedre mulighederne for at få adgang til fast beskæftigelse

a)

fragtafgifter, håndteringsomkostninger og omkostninger ved midlertidig opbevaring i det omfang, disse omkostninger er knyttet til transportvejen

b)

omkostninger ved forsikring af godset

c)

skatter, told og afgifter på godset og, hvor det er relevant, på baggrund af dødvægten, både på oprindelses- og bestemmelsesstedet samt

d)

udgifter til sikkerhedskontrol, ekstraudgifter til forhøjede brændstofomkostninger

i)

ad hoc-støtte samt

ii)

tildelinger af støtte til individuelle støttemodtagere på grundlag af en støtteordning

a)

for selskaber med begrænset ansvar (bortset fra en SMV, der har bestået i mindre end tre år, eller, med hensyn til støtteberettigelse til risikofinansieringsstøtte, en SMV inden for de første syv år efter dens første kommercielle salg, der efter en due diligence-undersøgelse foretaget af den udvalgte finansielle formidler opfylder betingelserne for risikofinansieringsinvestering), når over halvdelen af selskabets tegnede kapital er forsvundet som følge af akkumulerede tab. Dette er tilfældet, når der ved at trække de akkumulerede tab fra reserverne (og alle andre poster, der almindeligvis betragtes som en del af virksomhedens egenkapital) forekommer et negativt akkumuleret beløb på over halvdelen af den tegnede kapital. I denne bestemmelse forstås ved »selskab med begrænset ansvar« navnlig de virksomhedstyper, der nævnes i bilag I i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (37), og »kapital« omfatter, når det er relevant, en eventuel kurspræmie

b)

for selskaber, hvor mindst nogle af selskabsdeltagerne hæfter ubegrænset for selskabets gæld (bortset fra en SMV, der har bestået i mindre end tre år, eller, med hensyn til støtteberettigelse til risikofinansieringsstøtte, en SMV inden for de første syv år efter dens første kommercielle salg, der efter en due diligence-undersøgelse foretaget af den udvalgte finansielle formidler opfylder betingelserne for risikofinansieringsinvestering), når over halvdelen af selskabets kapital som opført i selskabets regnskaber er forsvundet som følge af akkumulerede tab. I denne bestemmelse forstås ved »selskab, hvor mindst nogle af selskabsdeltagerne hæfter ubegrænset for selskabets gæld« navnlig de virksomhedstyper, der er nævnt i bilag II i direktiv 2013/34/EU

c)

når virksomheden er under konkursbehandling eller efter de nationale regler opfylder kriterierne for konkursbehandling på begæring af dens kreditorer

d)

når virksomheden har modtaget redningsstøtte og endnu ikke har tilbagebetalt lånet eller bragt garantien til ophør eller har modtaget omstruktureringsstøtte og stadig er underlagt en omstruktureringsplan

e)

når virksomheden ikke er en SMV og i de seneste to år har haft og stadig har:

40)

Definitioner vedrørende støtte til bredbåndsinfrastruktur (afdeling 10) finder anvendelse på de relevante regionalstøttebestemmelser.

41)

»regional investeringsstøtte«: regionalstøtte til en initialinvestering eller en initialinvestering i en ny økonomisk aktivitet

42)

»regional driftsstøtte«: støtte til nedbringelse af en virksomheds løbende udgifter uden tilknytning til en initialinvestering. Dette omfatter omkostninger ved personale, materialer, udliciterede tjenester, kommunikation, energi, vedligeholdelse, husleje, administration osv., men ikke afskrivninger og finansieringsomkostninger, hvis de var medregnet i de støtteberettigede omkostninger, da investeringsstøtten blev ydet

43)

»stålsektoren«: alle aktiviteter i forbindelse med produktion af et eller flere af følgende produkter:

44)

»kunstfibersektoren«:

45)

»transportsektor«: transport af passagerer med fly, søtransport, ad vej eller jernbane eller indre vandveje eller godstransport for fremmed regning; ved »transportsektor« forstås nærmere bestemt følgende aktiviteter i NACE rev. 2:

46)

»ordning rettet mod et begrænset antal specifikke erhvervssektorer«: en ordning, der dækker aktiviteter omfattet af færre end fem klasser (firecifret talkode) i den statistiske nomenklatur NACE rev. 2

47)

»turisme«: følgende aktiviteter i NACE rev. 2:

48)

»tyndt befolkede områder«: områder, som Kommissionen har anerkendt som sådanne i de enkelte afgørelser om regionalstøttekort for perioden 1. juli 2014-31. december 2020

49)

»initialinvestering«:

50)

»samme eller tilsvarende aktivitet«: en aktivitet, som hører under samme klasse (firecifret talkode) i statistisk nomenklatur for økonomiske aktiviteter, NACE rev. 2, som fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, NACE rev. 2, og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder (38)

51)

»initialinvestering i ny økonomisk aktivitet«:

52)

»stort investeringsprojekt«: en initialinvestering med støtteberettigede omkostninger på over 50 mio. EUR, beregnet efter de priser og valutakurser, der er gældende på det tidspunkt, hvor støtten tildeles

53)

»bestemmelsessted«: det sted, hvor varerne aflæsses

54)

»oprindelsessted«: det sted, hvor varerne lastes på transportmidlet

55)

»områder, der er berettigede til driftsstøtte«: en region i den yderste periferi, som omhandlet i traktatens artikel 349, eller et tyndt befolket område, som fastsat i det for den berørte medlemsstat godkendte regionalstøttekort for perioden 1. juli 2014-31. december 2020

56)

»transportmåde«: jernbanetransport, vejgodstransport, transport ad indre vandveje, søtransport, lufttransport og intermodal transport

57)

»byudviklingsfond«: en specialiseret investeringsstruktur, der er skabt med henblik på at investere i byudviklingsprojekter inden for rammerne af en støtteforanstaltning til byudvikling. Disse fonde forvaltes af en forvalter af byudviklingsfonde

58)

»forvalter af byudviklingsfonde«: et professionelt administrationsselskab med status som juridisk person, der udvælger og foretager investeringer i støtteberettigede byudviklingsprojekter

59)

»byudviklingsprojekt«: et investeringsprojekt, som har potentiale til at støtte gennemførelsen af projekter som en del af en integreret tilgang til bæredygtig byudvikling og bidrage til at nå de deri definerede mål, herunder projekter med en intern forrentning, som eventuelt ikke er tilstrækkelig til at tiltrække finansiering på et rent kommercielt grundlag. Et byudviklingsprojekt kan være organiseret som et særskilt finansieringsobjekt inden for den støttemodtagende private investors retlige strukturer eller som en separat juridisk person, f.eks. en virksomhed til et specielt formål (»special purpose vehicle«)

60)

»integreret strategi for bæredygtig byudvikling«: en strategi, der officielt er foreslået og godkendt af en relevant lokal myndighed eller en offentlig instans, der udformes til et bestemt geografisk byområde og et bestemt tidsrum, hvori der defineres integrerede tiltag til håndtering af økonomiske, miljømæssige, demografiske og sociale udfordringer, der påvirker byområder

61)

»bidrag i naturalier«: bidrag i form af jord eller fast ejendom, hvor jorden eller den faste ejendom udgør en del af byudviklingsprojektet

a)

ved hjælp af en evaluering, der udføres af en ekstern sagkyndig, godtgør, at den inden for en overskuelig fremtid vil udvikle produkter, tjenesteydelser eller processer, som er nye eller væsentligt forbedrede sammenlignet med den seneste teknologi inden for den pågældende branche, og som indebærer en risiko for teknologisk eller erhvervsmæssig fiasko, eller

b)

har udgifter til forskning og udvikling, som udgør mindst 10 % af virksomhedens samlede driftsudgifter i mindst et af de tre år forud for ydelsen af støtte, eller, for nystartede virksomheder uden forudgående afsluttede regnskaber, mindst 10 % af de reviderede udgifter i det indeværende regnskabsår som attesteret af en ekstern revisor

a)

ikke har haft regelmæssigt lønnet arbejde i de foregående 24 måneder eller

b)

ikke har haft regelmæssigt lønnet arbejde i de foregående 12 måneder og tilhører en af kategorierne b)-g) i definitionen af »dårligt stillet arbejdstager«

a)

en obligatorisk EU-standard for grænseværdier på miljøområdet, som den enkelte virksomhed skal overholde, eller

b)

en forpligtelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU (41) til at anvende den bedste tilgængelige teknik og sikre, at emissionsniveauet for forurenende stoffer ikke er højere end det ville være ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik; i de tilfælde, hvor de emissionsniveauer, der er forbundet med brug af den bedste tilgængelige teknik, er defineret i gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i henhold til direktiv 2010/75/EU, vil disse niveauer finde anvendelse, for så vidt angår denne forordning; hvis disse niveauer er udtrykt som et interval, er det det laveste niveau, der opnås ved brug af den bedste tilgængelige teknik, der finder anvendelse

a)

el:

b)

gas:

c)

olie:

d)

CO2: rørledningsnet, herunder tilknyttede pumpestationer, til transport af CO2 til lagringslokaliteter med henblik på CO2-injektion i passende underjordiske geologiske formationer til permanent oplagring

a)

regional investeringsstøtte: støttens »justerede støttebeløb«, beregnet efter formlen i artikel 2, nr. 20), til en investering med støtteberettigede omkostninger på 100 mio. EUR

b)

regional byudviklingsstøtte: 20 mio. EUR som fastsat i artikel 16, stk. 3

c)

investeringsstøtte til SMV'er: 7,5 mio. EUR pr. virksomhed pr. investeringsprojekt

d)

støtte til konsulentbistand til SMV'er: 2 mio. EUR pr. virksomhed pr. projekt

e)

støtte til SMV'ers deltagelse i messer: 2 mio. EUR årligt pr. virksomhed

f)

støtte til SMV'ers omkostninger ved samarbejde om projekter inden for det europæiske territoriale samarbejde: 2 mio. EUR pr. virksomhed pr. projekt

g)

risikofinansieringsstøtte: 15 mio. EUR pr. støtteberettiget virksomhed som fastsat i artikel 21, stk. 9

h)

etableringsstøtte: de beløb, der er fastsat pr. virksomhed i artikel 22, stk. 3, 4 og 5

i)

støtte til forskning og udvikling:

j)

investeringsstøtte til forskningsinfrastruktur: 20 mio. EUR pr. infrastruktur

k)

støtte til innovationsklynger: 7,5 mio. EUR pr. klynge

l)

innovationsstøtte til SMV'er: 5 mio. EUR pr. virksomhed pr. projekt

m)

støtte til proces- og organisationsinnovation: 7,5 mio. EUR pr. virksomhed pr. projekt

n)

uddannelsesstøtte: 2 mio. EUR pr. uddannelsesprojekt

o)

støtte til ansættelse af dårligt stillede arbejdstagere: 5 mio. EUR årligt pr. virksomhed

p)

støtte i form af løntilskud til beskæftigelse af handicappede arbejdstagere: 10 mio. EUR årligt pr. virksomhed

q)

støtte til kompensation for meromkostninger ved beskæftigelse af handicappede arbejdstagere: 10 mio. EUR årligt pr. virksomhed

r)

støtte til kompensation for omkostninger ved bistand til dårligt stillede arbejdstagere: 5 mio. EUR årligt pr. virksomhed

s)

investeringsstøtte til miljøbeskyttelse med undtagelse af investeringsstøtte til rensning af forurenede grunde og støtte til distributionsnetdelen af anlæg til energieffektiv fjernvarme og -køling: 15 mio. EUR pr. virksomhed pr. investeringsprojekt

t)

støtte til energieffektivitetsprojekter: 10 mio. EUR som fastsat i artikel 39, stk. 5

u)

investeringsstøtte til rensning af forurenede grunde: 20 mio. EUR pr. virksomhed pr. investeringsprojekt

v)

driftsstøtte til produktion af el fra vedvarende energikilder og driftsstøtte til fremme af energi fra vedvarende energikilder i små anlæg: 15 mio. EUR pr. virksomhed pr. projekt. Når støtten ydes på grundlag af en konkurrencepræget udbudsprocedure efter artikel 42: 150 mio. EUR årligt under hensyntagen til det samlede budget for alle ordninger, der falder ind under artikel 42

w)

investeringsstøtte til distributionsnet til fjernvarme og -køling: 20 mio. EUR pr. virksomhed pr. investeringsprojekt

x)

investeringsstøtte til energiinfrastruktur: 50 mio. EUR pr. virksomhed pr. investeringsprojekt

y)

støtte til bredbåndsinfrastruktur: 70 mio. EUR samlede omkostninger pr. projekt

z)

investeringsstøtte til kultur og bevarelse af kulturarv: 100 mio. EUR pr. projekt; driftsstøtte til kultur og bevarelse af kulturarv: 50 mio. EUR årligt pr. virksomhed

aa)

støtteordninger for audiovisuelle værker: 50 mio. EUR årligt pr. virksomhed

bb)

investeringsstøtte til sportsinfrastruktur og multifunktionel infrastruktur: 15 mio. EUR eller de af de samlede omkostninger, der overstiger 50 mio. EUR pr. projekt; driftsstøtte til sportsinfrastruktur: 2 mio. EUR årligt pr. virksomhed og

cc)

investeringsstøtte til lokal infrastruktur: 10 mio. EUR eller de af de samlede omkostninger, der overstiger 20 mio. EUR pr. infrastruktur.

a)

støtte indeholdt i tilskud og rentetilskud

b)

støtte indeholdt i lån, når bruttosubventionsækvivalenten er blevet beregnet på basis af de gældende referencesatser på det tidspunkt, hvor lånet blev ydet

c)

støtte indeholdt i garantier, når:

d)

støtte i form af skattefordele, når foranstaltningen omfatter et loft, som sikrer, at den gældende tærskel ikke overskrides

e)

regional byudviklingsstøtte, hvis betingelserne i artikel 16 er opfyldt

f)

støtte indeholdt i risikofinansieringsforanstaltninger, hvis betingelserne i artikel 21 er opfyldt

g)

etableringsstøtte, hvis betingelserne i artikel 22 er opfyldt

h)

støtte til energieffektivitetsprojekter, hvis betingelserne i artikel 39 er opfyldt

i)

støtte i form af tillæg til markedsprisen, såfremt betingelserne i artikel 42 er opfyldt

j)

støtte i form af tilbagebetalingspligtige forskud, hvis det samlede pålydende ikke overstiger de tærskler, der finder anvendelse i henhold til denne forordning, eller hvis metoden til beregning af bruttosubventionsækvivalenten for det tilbagebetalingspligtige forskud inden gennemførelsen af foranstaltningen er blevet godkendt af Kommissionen på grundlag af en anmeldelse.

a)

virksomhedens navn og størrelse

b)

en beskrivelse af projektet, herunder dets start- og slutdato

c)

projektets beliggenhed

d)

en liste over projektomkostningerne

e)

støttetype (tilskud, lån, garanti, tilbagebetalingspligtigt forskud, egenkapitaltilførsel eller andet) og beløbet for den offentlige finansiering, som projektet kræver

a)

ved regional investeringsstøtte: at der gennemføres et projekt, som ikke ville være blevet gennemført i det pågældende område eller ikke ville have været tilstrækkeligt rentabelt for støttemodtageren i det pågældende område uden støtten

b)

i alle andre tilfælde, at der sker:

a)

foranstaltningen giver ret til støtte efter objektive kriterier, og uden at medlemsstaten skal tage yderligere stilling dertil, og

b)

foranstaltningen er vedtaget og trådt i kraft, før arbejdet med det projekt eller den aktivitet, hvortil der ydes støtte, påbegyndes, undtagen hvis det drejer sig om efterfølgerordninger på skatteområdet, når aktiviteten allerede var omfattet af de foregående ordninger med skattefordele.

a)

regional driftsstøtte, hvis betingelserne i artikel 15 er opfyldt

b)

støtte til SMV'ers adgang til finansiering, hvis de relevante betingelser i artikel 21 og 22 er opfyldt

c)

støtte til ansættelse af dårligt stillede arbejdstagere i form af løntilskud og støtte til beskæftigelse af handicappede arbejdstagere i form af løntilskud, hvis de relevante betingelser i henholdsvis artikel 32 og 33 er opfyldt

d)

støtte til kompensation for yderligere omkostninger ved beskæftigelse af handicappede arbejdstagere, hvis betingelserne i artikel 34 er opfyldt

e)

støtte i form af nedsættelse af miljøskatter og -afgifter efter direktiv 2003/96/EF, hvis betingelserne i artikel 44 er opfyldt

f)

støtte til kompensation for skader forårsaget af visse naturkatastrofer, hvis betingelserne i artikel 50 er opfyldt

g)

social støtte til beboere i afsidesliggende områder til transportformål, hvis betingelserne i artikel 51 er opfyldt

h)

støtte til kultur og bevarelse af kulturarven, hvis betingelserne i artikel 53 er opfyldt.

a)

enhver anden statsstøtte, når de pågældende foranstaltninger vedrører forskellige, identificerbare støtteberettigede omkostninger

b)

anden statsstøtte til de samme støtteberettigede omkostninger, hvad enten de overlapper delvist eller helt, på betingelse af, at en sådan kumulering ikke medfører en overskridelse af den maksimale støtteintensitet eller det maksimale støttebeløb, der finder anvendelse på denne støtte efter denne forordning.

a)

et resumé, som omhandlet i artikel 11, i det standardiserede format, der er fastsat i bilag II, eller et link hertil

b)

den fulde ordlyd af hver enkelt støtteforanstaltning, som omhandlet i artikel 11, eller et link, der giver adgang hertil

c)

de i bilag III anførte oplysninger om hver enkelt individuel støttetildeling på over 500 000 EUR.

0,5-1

1-2

2-5

5-10

10-30 og

30 og derover.

a)

links til statsstøttewebstederne som omhandlet i stk. 1

b)

det resumé, der er omhandlet i artikel 11.

a)

via Kommissionens elektroniske notifikationssystem, et resumé af hver enkelt støtteforanstaltning, der er fritaget efter denne forordning, i det standardiserede format, som er fastsat i bilag II, sammen med et link med adgang til støtteforanstaltningens fulde ordlyd, herunder ændringer af den, senest 20 arbejdsdage efter foranstaltningens ikrafttræden

b)

i elektronisk form en årlig rapport, som omhandlet i Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004 af 21. april 2004 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (52), som senere ændret, vedrørende anvendelsen af denne forordning med de oplysninger, der er angivet i gennemførelsesforordningen, og for hvert hele kalenderår eller for den del af et kalenderår, hvor nærværende forordning finder anvendelse.

a)

støtte til aktiviteter i stål-, kul-, skibsbygnings-, kunstfiber- og transportsektoren samt tilknyttet infrastruktur, energiproduktion, -distribution og infrastruktur

b)

regionalstøtte i form af ordninger, som er rettet mod et begrænset antal specifikke erhvervssektorer; ordninger, som er rettet mod turisterhverv, bredbåndsinfrastruktur eller forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter, betragtes ikke som værende rettet mod bestemte erhvervssektorer

c)

regionalstøtte i form af ordninger, hvorved der ydes kompensation for transportomkostninger ved varer, der produceres i regioner i den yderste periferi eller i tyndt befolkede områder, og som tilgodeser:

d)

individuel regional investeringsstøtte til en støttemodtager, der inden for en toårig periode forud for sin ansøgning om regional investeringsstøtte har nedlagt den samme eller en tilsvarende aktivitet i EØS, eller som på ansøgningstidspunktet har konkrete planer om at nedlægge en sådan aktivitet inden for to år, efter at den oprindelige investering, som der anmodes om støtte til, er afsluttet i det berørte område

e)

regional driftsstøtte, der ydes til virksomheder, hvis hovedaktiviteter falder ind under Hovedafdeling K, »Pengeinstitut- og finansvirksomhed, forsikring« i NACE rev. 2, eller til virksomheder, der udøver koncerninterne aktiviteter, hvis hovedaktivitet falder ind under gruppe 70.10, »Hovedsæders virksomhed«, eller gruppe 70.22, »Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse«, i NACE rev. 2.

a)

investeringer i materielle og immaterielle aktiver

b)

de anslåede lønomkostninger i forbindelse med jobskabelse, der skyldes en initialinvestering, beregnet over en periode på to år, eller

c)

en kombination af litra a) og b), der ikke overstiger omkostningerne ved enten litra a) eller b), afhængigt af hvilke der er højest.

a)

ved leje af jord og bygninger skal lejeaftalen have en løbetid på mindst fem år efter det tidspunkt, hvor investeringsprojektet forventes afsluttet, hvad angår store virksomheder, og tre år, hvad angår SMV'er

b)

ved leje af udstyr og maskiner skal der være tale om finansiel leasing, hvor støttemodtageren er forpligtet til at købe det pågældende aktiv, når leasingperioden udløber.

a)

de anvendes udelukkende i den virksomhed, der modtager støtten

b)

de kan afskrives

c)

de erhverves fra tredjeparter uden tilknytning til køberen og på markedsvilkår, og

d)

de indgår i den støttemodtagende virksomheds aktiver og forbliver tilknyttet det projekt, hvortil støtten ydes, i mindst fem år, eller tre år for SMV'er.

a)

investeringsprojektet medfører en nettoforøgelse af antallet af beskæftigede i den pågældende virksomhedsenhed sammenlignet med gennemsnittet i de forudgående 12 måneder forstået således, at en tabt arbejdsplads i den pågældende periode skal trækkes fra antallet af synlige arbejdspladser, der skabes i samme periode

b)

alle stillinger besættes senest tre år efter projektets gennemførelse og

c)

alle arbejdspladser, der skabes via investeringen, fastholdes i den relevante region i mindst fem år fra den dato, stillingen første gang blev besat, eller tre år for SMV'ers vedkommende.

a)

støtte ydes kun i områder, hvor der ikke findes net af samme type (enten basale bredbåndsnet eller NGA-net), og hvor der ikke er sandsynlighed for, at et sådant net vil blive udviklet på kommercielle vilkår inden for tre år, fra der træffes beslutning om at yde støtten, og

b)

den netværksoperatør, som modtager støtte, udbyder aktiv og passiv adgang på engros-vilkår og på rimelige og ikkediskriminerede betingelser, herunder fysisk unbundling, hvis det drejer sig om NGA-net, og

c)

støtten ydes på grundlag af en konkurrencepræget udvælgelsesprocedure.

a)

meromkostninger ved transport af varer, der er produceret i områder, som er berettiget til driftsstøtte, samt meromkostninger ved varer, der videreforarbejdes i disse områder, på følgende betingelser:

b)

andre meromkostninger ved drift end transportomkostninger, der opstår i regioner i den yderste periferi som en direkte følge af en eller flere af de vedvarende begrænsninger, der er omhandlet i traktatens artikel 349, forudsat at:

a)

de skal gennemføres via byudviklingsfonde i støtteberettigede områder

b)

de skal samfinansieres af EU's strukturfonde og investeringsfonde

c)

de skal fremme gennemførelsen af en »integreret tilgang til bæredygtig byudviklingsstrategi«.

a)

forvalterne af byudviklingsfonde udvælges gennem en åben, gennemsigtig og ikkediskriminerende procedure i overensstemmelse med gældende EU-ret og national lovgivning. Der må navnlig ikke diskrimineres mellem forvaltere af byudviklingsfonde på grundlag af deres etablering eller registrering i en bestemt medlemsstat. Der kan stilles krav om, at forvaltere af byudviklingsfonde opfylder foruddefinerede kriterier, der er objektivt begrundet af investeringernes art

b)

de uafhængige private investorer vælges gennem en åben, gennemsigtig og ikkediskriminerende procedure i henhold til gældende EU-ret og national lovgivning, der har til formål at fastlægge passende overskuds-/tabsdelingsordninger, hvor — hvad angår andre investeringer end garantier — asymmetrisk profitdeling har forrang frem for foranstaltninger til beskyttelse mod tab (downside protection). Hvis der ikke udvælges private investorer ved en sådan procedure, fastlægger en uafhængig ekspert, der udvælges gennem en åben, gennemsigtig og ikkediskriminerende procedure, den passende forrentning for private investorer

c)

ved asymmetrisk tabsdeling mellem offentlige og private investorer er loftet for den offentlige investors »first loss« 25 % af den samlede investering

d)

for garantier til private investorer i forbindelse med byudviklingsprojekter er garantisatsen begrænset til 80 %, og det samlede tab kan højst være på 25 % af den portefølje, for hvilken garantien er udstedt

e)

investorerne skal have mulighed for at være repræsenteret i byudviklingsfondens styrende organer som f.eks. bestyrelsen eller det rådgivende udvalg

f)

byudviklingsfonden skal etableres i henhold til relevant lovgivning. Medlemsstaten gennemfører en due diligence-undersøgelse for at sikre en kommercielt forsvarlig investeringsstrategi med henblik på gennemførelse af byudviklingsstøtteforanstaltningen.

a)

forvalterne af en byudviklingsfond er ved lov eller kontrakt forpligtet til at handle med den omhu, som kræves af en professionel fondsadministrator i god tro, og undgå interessekonflikter; de følger bedste praksis og er underlagt lovbestemt tilsyn

b)

forvalterne af en byudviklingsfond aflønnes i overensstemmelse med markedspraksis. Denne betingelse anses for at være opfyldt, når forvalterne udvælges gennem en åben, gennemsigtig og ikkediskriminerende procedure, der bygger på objektive kriterier med udgangspunkt i erfaring og ekspertise samt driftskapacitet og finansiel kapacitet

c)

forvalterne af en byudviklingsfond modtager et resultatafhængigt vederlag og deler nogle investeringsrisici ved at medinvestere egne midler, så det sikres, at forvalternes interesser er varigt knyttet sammen med de offentlige investorers interesser

d)

forvalterne af en byudviklingsfond fastlægger en investeringsstrategi, tilhørende kriterier og et forslag til tidsplan for investeringerne i byudviklingsprojekter, hvilket omfatter en forhåndsundersøgelse af projekternes økonomiske levedygtighed og en vurdering af deres forventede virkning på byudviklingen

e)

der foreligger en klar og realistisk exit-strategi for hver investering i egenkapital og kvasiegenkapital.

a)

for lån tages der hensyn til lånets pålydende værdi ved beregning af det investeringsloft, som er fastsat i stk. 3

b)

for garantier tages der hensyn til det garanterede låns pålydende værdi ved beregning af det investeringsloft, som er fastsat i stk. 3.

a)

omkostningerne ved investering i materielle og immaterielle aktiver, og/eller

b)

de anslåede lønomkostninger ved beskæftigelse, der skabes direkte af investeringsprojektet, beregnet over en toårig periode.

a)

en investering i materielle og/eller immaterielle aktiver til etablering af en ny virksomhedsenhed, udvidelse af en eksisterende virksomhedsenhed, diversificering af en virksomhedsenheds produktion til flere nye produkter eller en grundlæggende ændring af en eksisterende virksomhedsenheds overordnede produktionsproces eller

b)

køb af aktiver, der tilhører en virksomhedsenhed, når følgende betingelser er opfyldt:

a)

de må udelukkende anvendes i den virksomhed, der modtager støtten

b)

de skal være afskrivningsberettigede

c)

de skal erhverves fra tredjeparter uden tilknytning til køberen og på markedsvilkår

d)

de skal være opført blandt virksomhedens aktiver i mindst tre år.

a)

den har fundet sted inden tre år efter investeringens afslutning

b)

der er sket en nettoforøgelse af antallet af beskæftigede i den pågældende virksomhedsenhed i forhold til gennemsnittet for de foregående 12 måneder

c)

de nyoprettede job opretholdes i mindst tre år fra den dato, hvor stillingen første gang blev besat.

a)

20 % af de støtteberettigede omkostninger for små virksomheder

b)

10 % af de støtteberettigede omkostninger for mellemstore virksomheder.

a)

omkostninger ved organisatorisk samarbejde, herunder udgifter til personale og kontorer i det omfang, omkostningerne er knyttet til samarbejdsprojektet

b)

omkostninger ved rådgivnings- og supportydelser i forbindelse med samarbejdet, som leveres af eksterne konsulenter og tjenesteudbydere

c)

rejseudgifter, omkostninger ved udstyr og investeringer, der er direkte knyttet til projektet, afskrivning på værktøj og udstyr, der direkte anvendes til projektet.

a)

indskud af egenkapital eller kvasiegenkapital eller indskud af offentlig kapital til direkte eller indirekte risikofinansieringsinvesteringer i støtteberettigede virksomheder

b)

lån til direkte eller indirekte risikofinansieringsinvesteringer i støtteberettigede virksomheder

c)

garantier til dækning af tab ved direkte eller indirekte risikofinansieringsinvesteringer i støtteberettigede virksomheder.

a)

de har ikke været aktive på noget marked

b)

de har været aktive på et marked i mindre end 7 år efter deres første kommercielle salg

c)

de har brug for en første risikofinansieringsinvestering, som er større end 50 % af deres gennemsnitlige årsomsætning i de foregående 5 år, beregnet på grundlag af en forretningsplan, der er udarbejdet med henblik på at trænge ind på et nyt produktmarked eller geografisk marked.

a)

loftet over den samlede risikofinansiering i stk. 9 er ikke overskredet

b)

muligheden for at foretage opfølgende investeringer indgik i den oprindelige forretningsplan

c)

den virksomhed, der er genstand for opfølgende investeringer, er ikke blevet knyttet til en anden virksomhed, som omhandlet i bilag I, artikel 3, stk. 3, ud over den finansielle formidler eller uafhængige private investor, der stiller risikofinansiering til rådighed inden for rammerne af foranstaltningen, medmindre den nye enhed opfylder betingelserne i definitionen af SMV'er.

a)

10 % af risikofinansieringen til støtteberettigede virksomheder, der ikke på noget marked har foretaget deres første kommercielle salg

b)

40 % af risikofinansieringen til de i stk. 5, litra b), omhandlede støtteberettigede virksomheder

c)

60 % af risikofinansieringen til investeringer i de i stk. 5, litra c), nævnte støtteberettigede virksomheder og til opfølgende investeringer i støtteberettigede virksomheder efter den 7-årige periode, der er nævnt i stk. 5, litra b).

a)

den skal gennemføres via en eller flere finansielle formidlere, undtaget herfra er dog skatte- og afgiftsmæssige incitamenter til private investorer i tilknytning til deres direkte investeringer i støtteberettigede virksomheder

b)

finansielle formidlere, investorer og fondsforvaltere skal udvælges gennem en åben, gennemsigtig og ikkediskriminerende procedure, der gennemføres i overensstemmelse med gældende EU-ret og national lovgivning og har til formål at fastlægge passende overskuds-/tabsdelingsordninger, hvor asymmetrisk profitdeling har forrang frem for foranstaltninger til beskyttelse mod tab (downside protection), ved andre investeringer end garantier

c)

ved asymmetrisk tabsdeling mellem offentlige og private investorer er loftet for den offentlige investors »first loss« 25 % af den samlede investering

d)

når det drejer sig om garantier som omhandlet i stk. 2, litra c), er garantisatsen begrænset til 80 %, og de samlede tab kan højst være på 25 % af den portefølje, for hvilken garantien er udstedt. Kun garantier til dækning af forventede tab ved den underliggende garanterede portefølje må ydes vederlagsfrit. Hvis en garanti også omfatter dækning af uventede tab, skal den finansielle formidler betale en markedskonform garantipræmie for den del af garantien, der dækker uventede tab.

a)

de finansielle formidlere er etableret henhold til relevant lovgivning

b)

den medlemsstat eller den enhed, der har ansvar for foranstaltningens gennemførelse, gennemfører en due diligence-undersøgelse for at sikre en kommercielt forsvarlig investeringsstrategi med henblik på at gennemføre risikofinansieringsforanstaltningen, herunder en passende risikospredning, hvorved der opnås økonomisk levedygtighed og en effektiv skalering, hvad angår størrelse og territorialt omfang af den relevante investeringsportefølje

c)

risikofinansieringen til de støtteberettigede virksomheder baseres på en levedygtig forretningsplan, som indeholder udførlige oplysninger om produkt-, salgs- og rentabilitetsudviklingen, og som på forhånd godtgør, at projektet er økonomisk levedygtigt

d)

der foreligger en klar og realistisk exit-strategi for hver investering i egenkapital og kvasiegenkapital.

a)

de er ved lov eller kontrakt forpligtet til at handle med den omhu, som kræves af en professionel administrator i god tro, og undgå interessekonflikter; de følger bedste praksis og er underlagt lovbestemt tilsyn

b)

de aflønnes i overensstemmelse med den etablerede markedspraksis. Denne betingelse anses for at være opfyldt, når forvalteren eller den finansielle formidler udvælges gennem en åben, gennemsigtig og ikkediskriminerende procedure, der bygger på objektive kriterier med udgangspunkt i erfaring og ekspertise samt driftskapacitet og finansiel kapacitet

c)

de modtager et resultatafhængigt vederlag eller deler nogle investeringsrisici ved at medinvestere egne midler, så det sikres, at forvalternes interesser er varigt knyttet sammen med den offentlige investors interesser

d)

de fastlægger en investeringsstrategi samt kriterierne og den foreslåede tidsplan for investeringerne

e)

investorerne har mulighed for at være repræsenteret i investeringsfondens styrende organer som f.eks. bestyrelsen eller det rådgivende udvalg.

a)

den finansielle formidler foretager som følge af foranstaltningen investeringer, der ikke ville være blevet gennemført eller ville være blevet gennemført i et begrænset omfang eller på anden måde uden støtten. Den finansielle formidler skal kunne dokumentere, at der følges en ordning, som sikrer, at alle fordelene i størst muligt omfang videregives til de endelige støttemodtagere i form af større finansieringsvolumener, mere risikofyldte porteføljer, lavere krav til sikkerhedsstillelse, lavere garantipræmier eller lavere rentesatser

b)

for låns vedkommende tages der hensyn til lånets pålydende værdi ved beregning investeringsloftet i stk. 9

c)

for garantiers vedkommende tages der hensyn til det garanterede låns pålydende værdi ved beregning af investeringsloft i stk. 9. Garantien må ikke overstige 80 % af det garanterede lån.

a)

at støtten på SMV'ernes niveau opfylder betingelserne i forordning (EU) nr. 1407/2013, og

b)

at alle betingelserne i denne artikel, med undtagelse af de i stk. 5, 6, 9, 10 og 11 anførte, er opfyldt, og

c)

hvor der er tale om risikofinansieringsforanstaltninger i form af egenkapital- eller kvasiegenkapitalinvesteringer eller lån til støtteberettigede virksomheder, at foranstaltningen tiltrækker yderligere finansiering fra uafhængige private investorer til finansielle formidlere eller SMV'erne, så den samlede private deltagelse når op på mindst 60 % af den risikofinansiering, der ydes til SMV'erne.

a)

lån med rentesatser, der ikke følger markedsvilkårene, med en løbetid på 10 år og med et pålydende på højst 1 mio. EUR, eller 1,5 mio. EUR for virksomheder, der er etableret i støtteberettigede områder, og som opfylder betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), eller 2 mio. EUR for virksomheder, der er etableret i støtteberettigede områder, og som opfylder betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 3, litra a). Det maksimale pålydende for lån med en løbetid på mellem 5 og 10 år kan justeres ved at gange ovennævnte beløb med forholdet mellem 10 år og lånets faktiske løbetid. Det maksimale pålydende for lån med en løbetid under 5 år er det samme som for lån med en løbetid på 5 år

b)

garantier med præmier, der ikke følger markedsvilkårene, med en løbetid på 10 år og et garanteret pålydende på højst 1,5 mio. EUR, eller 2,25 mio. EUR for virksomheder, der er etableret i støtteberettigede områder, som opfylder betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), eller 3 mio. EUR for virksomheder, der er etableret i støtteberettigede områder, som opfylder betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 3, litra a). Det maksimale pålydende for garantier med en løbetid på mellem 5 og 10 år kan justeres ved at gange ovennævnte beløb med forholdet mellem 10 år og garantiens faktiske løbetid. Det maksimale pålydende for garantier med en løbetid under 5 år er det samme som for garantier med en løbetid på 5 år. Garantien må ikke overstige 80 % af det garanterede lån

c)

tilskud, herunder egenkapital- eller kvasiegenkapitalinvesteringer, reducerede rentesatser og garantipræmier med en bruttosubventionsækvivalent på højst 0,4 mio. EUR, eller 0,6 mio. EUR for virksomheder, der er etableret i støtteberettigede områder, som opfylder betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), eller 0,8 mio. EUR for virksomheder, der er etableret i støtteberettigede områder, som opfylder betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 3, litra a).

a)

grundforskning

b)

industriel forskning

c)

eksperimentel udvikling

d)

gennemførlighedsundersøgelser.

a)

personaleomkostninger: forskere, teknikere og andet hjælpepersonale i det omfang, de arbejder på projektet

b)

udgifter til instrumenter og udstyr, i det omfang og i den periode de eller det anvendes til projektet. Hvis sådanne instrumenter og sådant udstyr ikke anvendes til projektet i hele deres livscyklus, anses kun afskrivningsomkostningerne under projektets varighed beregnet på grundlag af alment anerkendt regnskabspraksis for støtteberettigede.

c)

udgifter til bygninger og jord, i det omfang og i den periode der gøres brug deraf til projektet. Hvad angår bygninger, anses kun afskrivningsomkostningerne under projektets varighed beregnet på grundlag af alment anerkendt regnskabspraksis for støtteberettigede. For så vidt angår jord, er omkostningerne ved kommerciel erhvervelse eller de faktiske påløbne kapitalomkostninger støtteberettigede.

d)

omkostninger ved kontraktforskning og køb eller licensering af viden og patenter fra eksterne kilder på armslængdebetingelser samt omkostninger ved konsulentbistand og tilsvarende tjenester, som udelukkende anvendes til projektet

e)

yderligere generalomkostninger og andre driftsudgifter, herunder udgifter til materialer, forsyninger og lignende produkter, der afholdes i direkte tilknytning til projektet

a)

100 % af de støtteberettigede omkostninger for grundforskning

b)

50 % af de støtteberettigede omkostninger for industriel forskning

c)

25 % af de støtteberettigede omkostninger for eksperimentel udvikling

d)

50 % af de støtteberettigede omkostninger for gennemførlighedsundersøgelser.

a)

10 procentpoint for mellemstore virksomheder og med 20 procentpoints for små virksomheder

b)

15 procentpoint, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

a)

aktivering af klyngen med henblik på at fremme samarbejde, informationsudveksling og tilrådighedsstillelse eller formidling af specialiserede og tilpassede erhvervsstøttetjenester

b)

markedsføring af klyngen med henblik på at øge andelen af nye virksomheder eller organisationer i klyngen og at øge klyngens synlighed

c)

forvaltning af klyngens faciliteter, organisering af uddannelsesprogrammer, workshops og konferencer til støtte for vidensdeling og netværk og grænseoverskridende samarbejde.

a)

omkostninger ved udtagning, validering og beskyttelse af patenter og andre immaterielle aktiver

b)

omkostninger ved udstationering fra en forsknings- og vidensformidlende organisation eller en stor virksomhed af højt kvalificeret personale, der skal arbejde med FUI i en nyskabt funktion i den støttemodtagende virksomhed og ikke erstatter andet personale

c)

omkostninger ved innovationsrådgivning og supportydelser.

a)

personaleomkostninger

b)

omkostninger ved instrumenter, udstyr, bygninger og jord, i det omfang og i den periode de anvendes til projektet

c)

omkostninger ved kontraktforskning, viden og patenter, der købes eller lejes hos eksterne leverandører på armslængdebetingelser

d)

yderligere generalomkostninger og andre driftsudgifter, herunder udgifter til materialer, forsyninger og lignende produkter, der afholdes i direkte tilknytning til projektet.

a)

oplysning om, at det støttede projekt vil blive iværksat

b)

formålene med det støttede projekt

c)

den omtrentlige dato for offentliggørelse af de forventede resultater af det støttede projekt og en angivelse af det sted, de offentliggøres på internettet

d)

angivelse af, at projektets resultater stilles gratis til rådighed for alle virksomheder, der er aktive i den pågældende sektor eller delsektor.

a)

omkostninger ved underviserne i de timer, hvor underviserne deltager i undervisningen

b)

driftsomkostninger ved undervisere og deltagere i direkte tilknytning til uddannelsesprojektet såsom rejseomkostninger, materiale og forsyninger, der er direkte knyttet til projektet, afskrivning af hjælpemidler og udstyr, i det omfang de eller det udelukkende anvendes til uddannelsesprojektet. Omkostninger ved indkvartering er ikke omfattet med undtagelse af de nødvendige minimumsomkostninger ved indkvartering af deltagere, der er handicappede arbejdstagere

c)

omkostninger ved rådgivning i tilknytning til uddannelsesprojektet

d)

personaleomkostninger ved deltagelse i uddannelsesprojektet og generelle indirekte omkostninger (administrationsomkostninger, leje, generalomkostninger) ved de timer, hvor deltagerne deltager i uddannelsen.

a)

med 10 procentpoint, hvis uddannelsen gælder dårligt stillede eller handicappede arbejdstagere

b)

med 10 procentpoint, hvis støtten ydes til mellemstore virksomheder, og med 20 procentpoint, hvis støtten ydes til små virksomheder.

a)

deltagerne er ikke aktive besætningsmedlemmer, men overtallige på skibet, og

b)

uddannelsen gennemføres om bord på skibe, der er registreret i EU.

a)

omkostninger ved tilpasning af lokaler

b)

omkostninger ved beskæftigelse af personale udelukkende for den tid, der anvendes til at bistå de handicappede arbejdstagere, og til at uddanne personalet til at bistå handicappede arbejdstagere

c)

omkostninger ved tilpasning eller erhvervelse af udstyr eller erhvervelse og validering af software til brug for handicappede arbejdstagere, herunder tilpassede teknologiske hjælpemidler, som er meromkostninger i forhold til de omkostninger, støttemodtageren ville have haft ved beskæftigelse af arbejdstagere, der ikke er handicappede

d)

omkostninger, der er direkte knyttet til transport af handicappede arbejdstagere til arbejdspladsen og til arbejdsrelaterede aktiviteter

e)

lønomkostninger ved de timer, en handicappet arbejdstager anvender på rehabilitering

f)

når støttemodtageren tilbyder beskyttet beskæftigelse, omkostninger ved opførelse, montering eller modernisering af de relevante fremstillingsenheder i virksomheden samt eventuelle administrations- og transportomkostninger, som direkte skyldes beskæftigelsen af handicappede arbejdstagere.

a)

beskæftigelse af personale alene i den tid, der er anvendt til bistand til dårligt stillede arbejdstagere i en periode på højst 12 måneder efter ansættelsen af en dårligt stillet arbejdstager eller i en periode på højst 24 måneder efter ansættelse af en meget dårligt stillet arbejdstager

b)

uddannelse af personale til at bistå dårligt stillede arbejdstagere.

a)

den sætter støttemodtageren i stand til at højne det miljøbeskyttelsesniveau, der følger af dens aktiviteter, ved at gå videre end de gældende EU-standarder, uanset om der foreligger bindende nationale standarder, der er strengere end EU-standarderne

b)

den sætter støttemodtageren i stand til at øge det miljøbeskyttelsesniveau, der følger af dennes aktiviteter i fravær af EU-standarder.

a)

erhvervelse af nye transportmidler til transport ad vej, jernbane og indre vandveje samt søtransport, der er i overensstemmelse med vedtagne EU-standarder, hvis erhvervelsen sker, før disse standarder træder i kraft, og hvis de nye standarder, når de bliver obligatoriske, ikke finder anvendelse på allerede erhvervede transportmidler

b)

opdatering af eksisterende transportmidler til transport ad vej, jernbane og indre vandveje samt søtransport, hvis EU-standarderne endnu ikke var trådt i kraft på det tidspunkt, hvor disse transportmidler blev taget i drift, og som, når de bliver obligatoriske, ikke finder anvendelse med tilbagevirkende kraft på disse transportmidler.

a)

hvis omkostningerne ved investering i miljøbeskyttelse kan identificeres blandt de samlede investeringsomkostninger som en separat investering, udgør disse miljøbeskyttelsesrelaterede omkostninger de støtteberettigede omkostninger

b)

i alle andre tilfælde fastlægges omkostningerne ved investering i miljøbeskyttelse under hensyntagen til omkostningerne ved den lignende, mindre miljøvenlige investering, som rimeligvis kan antages at ville have været blevet gennemført uden støtten. Forskellen mellem omkostningerne ved disse to investeringer udgør den miljøbeskyttelsesrelaterede omkostning og udgør de støtteberettigede omkostninger.

a)

hvis omkostningerne ved investering i miljøbeskyttelse kan identificeres blandt de samlede investeringsomkostninger som en separat investering, udgør disse miljøbeskyttelsesrelaterede omkostninger de støtteberettigede omkostninger

b)

i alle andre tilfælde fastlægges omkostningerne ved investering i miljøbeskyttelse under hensyntagen til omkostningerne ved den lignende, mindre miljøvenlige investering, som rimeligvis kan antages at ville have været blevet gennemført uden støtten. Forskellen mellem omkostningerne ved disse to investeringer udgør den miljøbeskyttelsesrelaterede omkostning og udgør de støtteberettigede omkostninger.

a)

20 % af de støtteberettigede omkostninger for små virksomheder, 15 % af de støtteberettigede omkostninger for mellemstore virksomheder og 10 % af de støtteberettigede omkostninger for store virksomheder, hvis investeringen gennemføres og afsluttes mere end tre år før den nye EU-standards ikrafttrædelsesdato

b)

15 % af de støtteberettigede omkostninger for små virksomheder, 10 % af de støtteberettigede omkostninger for mellemstore virksomheder og 5 % af de støtteberettigede omkostninger for store virksomheder, hvis investeringen gennemføres og afsluttes mellem et og tre år før den nye EU-standards ikrafttrædelsesdato

a)

hvis omkostningerne ved investering i energieffektivitet kan identificeres blandt de samlede investeringsomkostninger som en separat investering, udgør disse energieffektivitetsrelaterede omkostninger de støtteberettigede omkostninger

b)

i alle andre tilfælde fastlægges omkostningerne ved investering i energieffektivitet under hensyntagen til omkostningerne ved den lignende, mindre energieffektive investering, som kan antages at ville have været blevet gennemført uden støtten. Forskellen mellem omkostningerne ved disse to investeringer udgør den energieffektivitetsrelaterede omkostning og de støtteberettigede omkostninger.

a)

forvaltere af finansielle formidlere og forvaltere af energieffektivitetsfonde udvælges gennem en åben, gennemsigtig og ikkediskriminerende procedure i overensstemmelse med gældende EU-ret og national lovgivning. Der må navnlig ikke forskelsbehandles på grundlag af disses etablering eller registrering i en bestemt medlemsstat. Der kan stilles krav om, at de finansielle formidlere og forvalterne af energieffektivitetsfonde opfylder foruddefinerede kriterier, der er objektivt begrundet af investeringernes art

b)

de uafhængige private investorer udvælges gennem en åben, gennemsigtig og ikkediskriminerende procedure i henhold til gældende EU-ret og national lovgivning, der har til formål at fastlægge passende overskuds-/tabsdelingsordninger, hvor — hvad angår andre investeringer end garantier — asymmetrisk profitdeling har forrang frem for foranstaltninger til beskyttelse mod tab (downside protection). Hvis der ikke udvælges private investorer ved en sådan indkaldelse, fastlægger en uafhængig sagkyndig, der udvælges gennem en åben, gennemsigtig og ikkediskriminerende procedure, den passende forrentning for private investorer

c)

ved asymmetrisk tabsdeling mellem offentlige og private investorer er loftet for den offentlige investors »first loss« 25 % af den samlede investering

d)

når det drejer sig om garantier, er garantisatsen begrænset til 80 %, og de samlede tab kan højst være på 25 % af den portefølje, for hvilken garantien er udstedt. Kun garantier til dækning af de forventede tab ved den underliggende garanterede portefølje kan ydes vederlagsfrit. Hvis en garanti også omfatter dækning af uventede tab, betaler den finansielle formidler en markedskonform garantipræmie for den del af garantien, der dækker uventede tab

e)

investorerne har mulighed for at være repræsenteret i energieffektivitetsfondens eller den finansielle formidlers styrende organer, f.eks. i bestyrelsen eller det rådgivende udvalg

f)

energieffektivitetsfonden eller den finansielle formidler etableres i henhold til relevant lovgivning, og medlemsstaten gennemfører en due diligence-undersøgelse for at sikre en kommercielt forsvarlig investeringsstrategi med henblik på gennemførelse af energieffektivitetsforanstaltningen.

a)

de er ved lov eller kontrakt forpligtet til at handle med den omhu, som kræves af en professionel administrator i god tro, og undgå interessekonflikter; de følger bedste praksis og er underlagt lovbestemt tilsyn

b)

de aflønnes i overensstemmelse med den etablerede praksis på markedet. Denne betingelse anses for at være opfyldt, når forvalteren udvælges gennem en åben, gennemsigtig og ikkediskriminerende procedure, der bygger på objektive kriterier med udgangspunkt i erfaring og ekspertise samt driftskapacitet og finansiel kapacitet

c)

de modtager et resultatafhængigt vederlag eller deler nogle investeringsrisici ved at medinvestere egne midler, så det sikres, at forvalternes interesser er varigt knyttet sammen med den offentlige investors interesser

d)

de fastlægger en investeringsstrategi samt kriterierne og et forslag til tidsplan for investeringerne i energieffektivitetsprojekter, hvilket omfatter en forhåndsundersøgelse af projekternes økonomiske levedygtighed og en vurdering af deres forventede virkning på energieffektiviteten.

e)

der findes en klar og realistisk exit-strategi for de offentlige midler, der investeres i energieffektivitetsfonden eller tildeles den finansielle formidler, så markedet har mulighed for at finansiere energieffektivitetsprojekter, når det er klart dertil.

a)

hvis omkostningerne ved investering i produktion af energi fra vedvarende energikilder kan identificeres som en separat investering blandt de samlede investeringsomkostninger, f.eks. som en umiddelbart identificerbar tilføjelse til et eksisterende anlæg, udgør disse til vedvarende energi relaterede omkostninger de støtteberettigede omkostninger

b)

hvis omkostningerne ved investering i produktion af energi fra vedvarende energikilder kan identificeres med henvisning til en lignende, mindre miljøvenlig investering, som rimeligvis kan antages at ville have været blevet gennemført uden støtten, udgør forskellen mellem omkostningerne ved begge investeringer den vedvarende energirelaterede omkostning og de støtteberettigede omkostninger

c)

for visse små anlæg, hvor en mindre miljøvenlig investering ikke kan etableres, idet der ikke findes anlæg af begrænset størrelse, udgør de samlede investeringsomkostninger, som kræves for at opnå et højere miljøbeskyttelsesniveau, de støtteberettigede omkostninger.

a)

45 % af de støtteberettigede omkostninger, hvis de støtteberettigede omkostninger beregnes på grundlag af stk. 6, litra a), eller stk. 6, litra b)

b)

30 % af de støtteberettigede omkostninger, hvis de støtteberettigede omkostninger beregnes på grundlag af stk. 6, litra c).

i)

en given ny og innovativ teknologis langsigtede potentiale eller

ii)

behovet for diversificering eller

iii)

begrænsninger ved nettet og dets stabilitet eller

iv)

system(integrations-)omkostninger eller

v)

behovet for at undgå, at støtte til biomasse fordrejer konkurrencen på råvaremarkederne.

a)

de kompetente offentlige myndigheder i en medlemsstat skal officielt have anerkendt begivenheden som en naturkatastrofe, og

b)

der skal bestå en direkte forbindelse mellem naturkatastrofen og den skade, som den berørte virksomhed har lidt.

a)

investeringsomkostninger ved udbredelse af passiv bredbåndsinfrastruktur

b)

investeringsomkostninger ved bredbåndsrelaterede anlægsarbejder

c)

investeringsomkostninger ved udbredelse af basale bredbåndsnet og

d)

investeringsomkostninger ved udbredelse af adgang til næstegenerationsnet (NGA-net).

a)

museer, arkiver, biblioteker, kunst- og kulturcentre og -steder, teatre, operaer, koncertsale, andre organisationer for udøvende kunst, filmhistoriske organisationer og andre lignende kunstneriske og kulturelle infrastrukturer, organisationer og institutioner

b)

materiel kulturarv, herunder alle former for flytbar og fast kulturarv og arkæologiske fundpladser, monumenter, steder og bygninger af historisk interesse, naturarv, der er direkte knyttet til kulturarv, eller som er formelt anerkendt som kultur- eller naturarv af en medlemsstats kompetente offentlige myndigheder

c)

immateriel kulturarv i enhver form, herunder folkloristiske traditioner og kunsthåndværk

d)

kunst- eller kulturarrangementer og forestillinger, festivaler, udstillinger og andre lignende kulturelle aktiviteter

e)

kulturelle og kunstneriske uddannelsesaktiviteter samt fremme af forståelsen for vigtigheden af at beskytte og fremme de kulturelle udtryksformers mangfoldighed gennem uddannelsesprogrammer og programmer, der øger offentlighedens indsigt, herunder med brug af nye teknologier

f)

skrivning, redigering, produktion, distribution, digitalisering og udgivelse af musik og litteratur, herunder oversættelser.

a)

investeringsstøtte, herunder støtte til etablering eller opgradering af kulturinfrastruktur

b)

driftsstøtte.

a)

omkostninger ved etablering, opgradering, erhvervelse, bevarelse eller forbedring af infrastruktur, hvis mindst 80 % af den årlige kapacitet, målt enten som udnyttelse af tid eller plads, anvendes til kulturelle formål

b)

omkostninger ved erhvervelse, herunder leasing, overdragelse eller fysisk flytning af kulturarven

c)

omkostninger ved sikring, bevaring, genopretning og rehabilitering af materiel og immateriel kulturarv, herunder ekstraomkostninger ved opbevaring under passende forhold, specialværktøj, materialer og udgifter til dokumentation, forskning, digitalisering og offentliggørelse

d)

omkostninger ved forbedring af offentlighedens adgang til kulturarv, herunder omkostninger ved digitalisering og andre nye teknologier, omkostninger ved forbedring af tilgængeligheden for personer med særlige behov (navnlig ramper og lifte til handicappede, braille-angivelser og berøringsegnede udstillingsgenstande på museer) og ved fremme af kulturel mangfoldighed, hvad angår præsentationer, programmer og besøgende

e)

omkostninger ved kulturprojekter og -aktiviteter, samarbejde og udvekslingsprogrammer og tilskud, herunder omkostninger ved udvælgelsesprocedurer, reklameomkostninger og omkostninger, der afholdes i direkte tilknytning til projektet.

a)

omkostninger forbundet med kulturinstitutionens eller kulturarvsstedets varige eller regelmæssigt tilbagevendende aktiviteter, herunder udstillinger, forestillinger og arrangementer og lignende kulturaktiviteter, der indgår i den almindelige drift

b)

omkostninger ved kulturelle og kunstneriske uddannelsesaktiviteter samt fremme af forståelsen for vigtigheden af at beskytte og fremme de kulturelle udtryksformers mangfoldighed gennem uddannelsesprogrammer og bevidsthedsskabende programmer, herunder med brug af nye teknologier

c)

omkostninger ved forbedring af offentlighedens adgang til kulturinstitutioner eller kulturarvslokaliteter og -aktiviteter, herunder omkostninger ved digitalisering og brug af nye teknologier samt omkostninger ved forbedring af tilgængeligheden for handicappede

d)

driftsomkostninger, der er direkte knyttet til kulturprojektet eller -aktiviteten, såsom leje eller leasing af fast ejendom og kultursteder, rejseomkostninger, materialer og forsyninger, der er direkte knyttet til kulturprojektet eller -aktiviteten, rumlige strukturer til udstillinger og kulisser, lån, leasing og afskrivning af værktøj, software og udstyr, omkostninger ved adgangsret til ophavsretsbeskyttede værker og andet beslægtet ophavsretsbeskyttet indhold, reklameomkostninger og omkostninger, der kan henføres direkte til projektet eller aktiviteten; afskrivningsomkostninger og finansieringsomkostninger er kun støtteberettigede, hvis de ikke er omfattet af investeringsstøtte

e)

omkostninger ved personale, der arbejder for kulturinstitutionen, kulturarvsstedet eller projektet

f)

omkostninger ved konsulent- og støttetjenester ydet af eksterne konsulenter og tjenesteudbydere, der afholdes i direkte tilknytning til projektet.

a)

støtte til produktion af audiovisuelle værker

b)

støtte til forproduktion og

c)

distributionsstøtte.

a)

stilles krav om, at op til 160 % af støtten til produktionen af et givet audiovisuelt værk anvendes i den medlemsstat, der yder støtten, eller

b)

foretages beregning af støtten til produktionen af et givet audiovisuelt værk som en procentdel af udgifterne til produktionsaktiviteter i den medlemsstat, der yder støtten, typisk i tilfælde af støtteordninger i form af skattelettelser.

a)

hvad angår produktionsstøtte: de samlede produktionsomkostninger ved audiovisuelle værker, herunder omkostninger ved at forbedre tilgængeligheden for handicappede

b)

hvad angår forproduktionsstøtte: omkostningerne ved manuskriptskrivning og udvikling af audiovisuelle værker

c)

hvad angår distributionsstøtte: omkostningerne ved manuskriptskrivning og markedsføring af audiovisuelle værker.

a)

op til 60 % af de støtteberettigede omkostninger for produktioner, der går på tværs af grænserne, som støttes af mere end én medlemsstat og omfatter producenter fra mere end én medlemsstat

b)

op til 100 % af de støtteberettigede omkostninger for vanskelige audiovisuelle værker og samproduktioner, der omfatter lande fra OECD's DAC-liste opstillet af Komitéen for Udviklingsbistand.

a)

investeringsstøtte, herunder støtte til etablering eller opgradering af sportsinfrastruktur og multifunktionel infrastruktur til rekreative aktiviteter

b)

driftsstøtte til sportsinfrastruktur.